De aktier personen ejer på det tidspunkt, hvor skattepligten til Danmark ophører, skal beskattes på samme måde, som hvis aktierne var solgt på det tidspunkt, hvor personen fraflytter.
Der skal dog kun ske beskatning, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
- Den samlede kursværdi af personens aktier er på 100.000 kr. eller mere.
- I personens aktiebeholdning er der aktier med negativ anskaffelsessum.
- I personens aktiebeholdning indgår andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. LL § 7 N.
- I personen aktiebeholdning indgår aktier, der er erhvervet efter LL § 7 P eller aktier der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af LL § 7 P.
Ad a.
Alle værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven skal medregnes ved opgørelsen.
Børsnoterede aktier der pr. 31. december 2005 indgik i en beholdning under 100.000 kr. grænsen, og som derfor efter reglen i ABL § 44 kan sælges skattefrit efter en ejertid på mindst 3 år, skal også medregnes ved denne opgørelse af kursværdien.
Ad b.
Hvis betingelse b er opfyldt, skal der ske fraflytterbeskatning, uanset at betingelse a ikke er opfyldt. Se ABL § 38, stk. 2.
For ægtefæller gælder grænsen på 100.000 kr. for hver ægtefælle, og et eventuelt overskydende beløb under pkt. a kan ikke overføres til den anden ægtefælle.
Børsnoterede aktier der pr. 31. december 2005 indgik i en beholdning under 100.000 kr. grænsen, og som derfor efter reglen i ABL § 44 kan sælges skattefrit efter en ejertid på mindst 3 år, er undtaget fra fraflytterbeskatning, selv om de pågældende aktier ikke har været ejet i mindst 3 år på fraflytningstidspunktet. Aktierne skal dog medtages på beholdningsoversigten. Det bemærkes, at begrebet "børsnoterede aktier" er erstattet af begrebet "aktier optaget til handel på et reguleret marked".
Ad c.
I personens beholdning indgår andele i medarbejderinvesteringsselskaber, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. LL § 7 N.
I den situation skal personen beskattes ved fraflytning, selvom værdien af den samlede beholdning af aktier er på 100.000 kr. eller mindre. Se ABL § 38, stk. 2.
Denne ændring blev indført ved lov nr. 1286 af 9. december 2014.
Ændringen havde virkning fra dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Det bemærkes, at reglerne i aktieavancebeskatningsloven om opgørelse af gevinst og tab ved fraflytning ikke gælder personer, der alene er begrænset skattepligtige af deres lønindkomst.
Ad d.
I personen beholdning indgår aktier erhvervet efter LL § 7 P og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet af LL § 7 P.
I den situation skal personen beskattes ved fraflytningen, selvom værdien af den samlede beholdning af aktier er 100.000 kr. eller mindre. Se ABL § 38, stk. 2.
Denne ændring blev indført ved lov nr. 430 af 18. maj 2016.
Ændringen har virkning for aftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter, der indgås den 1. juli 2016 eller senere.
DBO med de nordiske lande
Efter DBO'en med de nordiske lande artikel 13, stk. 7, har Danmark beskatningsretten til den del af aktieavancen, der kan beregnes på aktiernes værdi ved fraflytning i 10 år efter fraflytningen. Det er SKATs opfattelse, at Danmark efter fraflytterreglerne på aktier beskatter gevinst/tab, som er opstået mens skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark, og at den ved fraflytningen beregnede skat afdrages efterhånden som skatteyderen får udbytter m.v. på aktierne. Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte andre gevinster/tab, uanset at dobbeltbeskatningsoverenskomsten eventuelt åbner den mulighed. Det afgøres derfor efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, om og hvilket beløb, der skal betales til Danmark, efter at en person er fraflyttet til et nordisk land.
Det er forudsat, at skatteyderen ikke har dobbeltdomicil.