Indhold
Dette afsnit beskriver relevant retspraksis om afgrænsningen af formål, som falder indenfor henholdsvis udenfor ML § 13, stk. 1, nr. 4. Desuden beskriver afsnittet retspraksis omkring støttekontingenter og almenvelgørende foreninger.
Afsnittet indeholder:
- Fagforeningsmæssigt formål
- Arbejdsgiverforeninger
- Forbrugerpolitisk formål
- Trossamfund
- Støttekontingenter
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Fagforeningsmæssigt formål
EU-domstolen har taget stilling til rækkevidden af momsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra l (dagældende sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i
relation til organisationer med formål af fagforeningsmæssig karakter. Se C-149/97, Institute of the Motor Industry.
Man kan udlede af dommen, at kernen i momsfritagelsen for organisationer med fagforeningsmæssigt formål er, at der findes et repræsentativt organ, som varetager medlemmernes fælles interesser, og
i forbindelse hermed repræsenterer medlemmerne overfor tredjemand, herunder offentlige myndigheder.
De centrale præmisser findes i dommens præmis 19-21:
"19. På baggrund heraf bemærkes det, at en organisation, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis formål er at virke for medlemmernes interesser, uden at der herved bliver tale om en
virksomhed til forsvar og repræsentation af medlemmernes fælles interesser i forhold til de beslutningscentre, som berører dem, ikke kan antages at have formål af fagforeningsmæssig karakter i den
betydning, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l).
20. Udtrykket "fagforeningsmæssig" i denne bestemmelse er en særlig betegnelse for en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om
arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende, og repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder.
21. En organisation, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis hovedformål er at forsvare og repræsentere medlemmernes fælles interesser, opfylder det kriterium om en virksomhed af almen
interesse, som fritagelserne i henhold til direktivets artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), bygger på, idet medlemmerne derigennem kan råde over et repræsentativt organ og opnå en styrkeposition i
forhandlinger med andre.
23. Det præjudicielle spørgsmål skal derfor besvares således, at en organisation, hvis formål er af fagforeningsmæssig karakter i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel
13, punkt A, stk. 1, litra 1), betegner en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale
erhverv eller erhvervsdrivende, og at repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder."
Når man skal afgøre, om en organisation hører til i kategorien af foreninger m.v. med formål af fagforeningsmæssig karakter, tager man udgangspunkt i organisationens vedtægter og
formålsbestemmelse.
Eksempel
Landsskatteretten udtalte i en sag, at en forening, som bestod af mindre banker, ikke kunne momsfritages efter ML § 13, stk. 1, nr. 4. Foreningens formål var i henhold til vedtægterne at udvikle koncepter og strategier samt at fremstille materialer m.v. af markedsføringsmæssig karakter.
Foreningens hovedformål kunne derfor ikke regnes for fagforeningsmæssigt. Formålet med foreningen var ikke at varetage medlemmernes fælles interesser og repræsentere disse over for tredjemand,
herunder offentlige myndigheder, som fastsat i EU-domstolens dom i sag C-149/97, Institute of the Motor Industry. Formålet var i stedet at sikre medlemmernes økonomiske interesser gennem fælles markedsføring og samarbejde i forhold til medlemmernes
konkurrenter. Se SKM2005.487.LSR.
Arbejdsgiverforeninger
Arbejdsgiverforeninger falder ind under fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 4, jf. sag C-149/97, Institute of the Motor Industry, men foreningerne kan, i det omfang de leverer erhvervsmæssige serviceydelser til medlemmerne, være momspligtige for en del af
kontingentet. Dette skal afgøres ud fra de konkrete forhold i den enkelte arbejdsgiverforening.
I SKM2007.385.SKAT præciseres det nærmere, hvad der
ligger i opdelingen mellem momsfrie og momspligtige ydelser:
Momsfrie primærydelser
Som momsfrie arbejdsgiverforeningsmæssige primærydelser anses arbejde med relation til overenskomstforhandlinger. Generel rådgivning af medlemmerne, samt generel interessevaretagelse, er som
udgangspunkt også momsfri, uanset om der er tale om arbejdsmarkedspolitiske foreninger eller andre brancheorganisationer. Ydelserne kan dog være momspligtige, hvis der er tale om ydelser, som også
udbydes af konkurrerende momspligtige leverandører.
Momspligtige erhvervsmæssige serviceydelser
Som momspligtige erhvervsmæssige serviceydelser anses generel og individuel rådgivning af medlemmerne vedrørende forretningsmæssige forhold (fx konkurrence- og markedsforhold, skatteforhold,
kontraktsforhold, erhvervsret, miljøret og internationalisering) samt nyhedsformidling herom til medlemmerne. Hvis foreningerne udfører administrative opgaver for medlemmerne, hører dette ligeledes
til i kategorien af momspligtige serviceydelser.
Eksempel
Det fremgår af SKM2007.385.SKAT om
arbejdsgiverforeningers fastsættelse og fakturering af kontingent, at den konkrete opdeling af kontingentet i henholdsvis en momspligtig servicedel og en momsfri arbejdsgiverforeningsdel skal
foretages på baggrund af organisationens ressourceforbrug til henholdsvis momspligtige og momsfrie aktiviteter. Desuden skal opdelingen af kontingentet fremgå af faktureringen. Når
arbejdsgiverforeningerne efterfølgende skal opgøre deres indkomst, kan de dele kontingentindtægterne op i en erhvervsmæssig og en ikke-erhvervsmæssig del efter praksis på indkomstskatteområdet. Efter
denne praksis skal foreningens opdeling ske ud fra, hvilke udgifter til henholdsvis erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktiviteter, som kontingentbetalingen kan henføres til. Det fremgår, at da
der er tale om en lignende opdeling, vil den momsmæssige opdeling af kontingentet kunne foretages parallelt med den skattemæssige. Opgørelsen af andelenes størrelse vil derfor skulle foretages årligt
ud fra det konkrete ressourceforbrug.
Se også
Afsnit D.A.3.1.4.4 om hvornår en forening må regnes for at drive selvstændig økonomisk virksomhed
efter ML § 3.
Bemærk
I det omfang en arbejdsgiverforenings leverancer er momspligtige, er disse aktiviteter ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten i henhold til LAL § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led.
Forbrugerpolitisk formål
Foreninger med et forbrugerpolitisk formål er omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 4.
Landsskatteretten anså en aktionærforening for delvist momsfritaget som en forbrugerpolitisk forening. Foreningen havde som ét af sine formål at varetage medlemmernes interesser over for
politikere, myndigheder og i den offentlige debat for derigennem at søge at påvirke den politiske beslutningsproces. Landsskatteretten afgjorde, at foreningen var momsfritaget af de
kontingentindtægter, der kunne henføres til foreningens forbrugerpolitiske virke. Dette skønnedes efter en konkret vurdering at udgøre 25 pct. af foreningens kontingentindtægter. Foreningens øvrige
aktiviteter, som primært bestod i at levere investeringsfaglige værktøjer og informations- og undervisningsydelser til brug for medlemmerne, var ikke omfattet af momsfritagelsen. Se SKM2008.156.LSR.
Trossamfund
Skatterådet har i et bindende svar bestemt, at et trossamfund med foreningslignende vedtægter, der som udgangspunkt blev finansieret af tilskud og med et bredt spektrum af aktiviteter, var delvist
uden for momsens område og delvist, efter en konkret vurdering, fritaget for moms. Se SKM2008.131.SR.
Trossamfundets formålsbestemmelser faldt ind under fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 4, og
trossamfundet var derfor momsfritaget ved levering af ydelser, så længe de øvrige betingelser i ML § 13,
stk. 1, nr. 4, var opfyldt.
Bemærk
Ved finansiering af trossamfund m.v. via tilskud eller bidrag skal der foretages en konkret vurdering af, om der er modtaget en modydelse i momslovens forstand for tilskuddet. Hvis der ikke er
tale om en modydelse, skal tilskuddet ikke indgå i momsgrundlaget. Dog vil et tilskud fra medlemmerne eller andre skulle indgå i momsgrundlaget, hvis det efter en konkret vurdering følger af
betingelserne for tilskuddet, at det må regnes som betaling for varer og ydelser til andre end tilskudsgiver. Se SKM2007.407.SR og afsnit D.A.8.1.1.7.5 om momsfrie henholdsvis momspligtige tilskud.
Støttekontingenter
Landsskatteretten har truffet afgørelse om støttemedlemmers betaling af kontingent til en forening, der arbejdede for at bevare naturen. Betalingen af dette kontingent kunne ikke betragtes som et
vederlag for en modydelse efter ML § 4, stk. 1. Begrundelsen var, at foreningens virke for almene samfundsmæssige interesser ikke primært kom støttemedlemmernes specifikke interesser til gode.
Støttemedlemmerne kunne derfor ikke anses for at have modtaget en konkret modydelse for deres betaling af støttekontingentet. Se SKM2008.139.LSR.
Kendelsen fastslår samtidig, at almenvelgørende foreningers og organisationers levering af varer og ydelser til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent, som udgangspunkt er
momspligtig, da fritagelsesbestemmelsen efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, er en undtagelse til hovedreglen om
momspligt efter ML § 4, stk. 1.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme
|
C-149/97, Institute of the Motor Industry
|
Dommen fastslår, at kernen i momsfritagelsen for organisationer med fagforeningsmæssigt formål er et repræsentativt organs varetagelse af medlemmernes fælles interesser og i den forbindelse
et sådant organs repræsentation af medlemmerne overfor tredjemand, herunder offentlige myndigheder.
En organisation, hvis formål er af fagforeningsmæssig karakter, er en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere,
arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2011.591.LSR
|
En forening, hvis formål var at yde medlemmerne ansættelsesretlig beskyttelse og vejledning, kunne ikke anses for en faglig forening omfattet
af ML § 13, stk. 1, nr. 4. Skatterådet fandt ikke, at foreningen repræsenterede
medlemmernes fælles interesser eller repræsenterede medlemmerne samlet i forbindelse med fx overenskomstforhandlinger eller lignende. |
Landsskatteretten stadfæster her Skatterådets afgørelse SKM2011.125.SR.
|
SKM2011.551.LSR
|
En forening, hvis formål var at arbejde for et stadigt snævrere samarbejde mellem de europæiske folk med dannelsen af et forenet demokratisk Europa, foretog levering mod vederlag til
medlemmerne, uanset at foreningens ydelser kom en bredere kreds i befolkningen til gode. Ydelserne var fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 4.
|
|
SKM2008.156.LSR
|
En aktionærforening med et delvist forbrugerpolitisk formål blev betragtet som delvist momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 4
|
|
SKM2008.139.LSR
|
Betalingen af støttekontingent til en forening, der arbejdede for at bevare naturen, kunne ikke ses som vederlag for en modydelse efter ML § 4, stk. 1, fordi foreningens virke for almene samfundsmæssige interesser ikke primært kom
støttemedlemmernes specifikke interesser til gode.
|
|
SKM2005.487.LSR
|
Landsskatteretten fandt ikke, at leveringer fra en forening bestående af mindre banker kunne ske momsfrit efter ML § 13, stk. 1, nr. 4. Foreningens hovedformål kunne ikke ud fra en konkret vurdering regnes for fagforeningsmæssigt.
|
|
SKAT
|
SKM2016.113.SRx
|
Skatterådet bekræfter, at spørger er en afgiftspligtig person, som driver økonomisk virksomhed i henhold til
ML § 3 stk. 1. Skatterådet bekræfter, at spørger er omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk.1, nr. 4.
|
|
SKM2011.706.SR
|
En foreningen drev økonomisk virksomhed og havde momspligtige aktiviteter. En del af aktiviteterne kunne imidlertid anses for momsfritagne efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, idet der var tale om forbrugerpolitiske formål.
|
|
SKM2011.357.SR
|
En forening, som ikke arbejdede med gevinst for øje og hvis hovedformål var at forbedre branchens vilkår ved dialog med relevante myndigheder, havde ifølge Skatterådet et fagforeningsmæssigt
formål. Foreningen var derfor omfattet af fritagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 4.
|
|
SKM2009.405.SR
|
En brancheforening kunne ikke regnes for omfattet af fritagelsesbestemmelsen efter ML § 13, stk.
1, nr. 4. Foreningens hovedformål var ikke af fagforeningsmæssig karakter, men at sikre medlemmernes økonomiske interesser.
|
Se i samme retning SKM2009.642.SR.
|
SKM2008.131.SR
|
Et trossamfunds formålsbestemmelser blev anset for at falde ind under fritagelsen i ML § 13, stk.
1, nr. 4. Trossamfundet var derfor momsfritaget ved levering af ydelser, når de øvrige betingelser i ML §
13, stk.1, nr. 4, var opfyldte.
|
|
SKM2007.156.SR
|
Levering af et IT-skrivebord til en landsforenings medlemmer som en del af medlemskontingentet kunne ske momsfrit efter ML § 13, stk. 1, nr. 4. Foreningens formål var bl.a. fagforeningsmæssigt, da foreningen som repræsentant
varetog medlemmernes interesser i forhold til tredjemand.
|
|