Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2016) --- |
SKM2017.57.SKAT | Ny formel til fuldstændig denaturering af alkohol - styresignal (26. januar 2017) |
--- Høringsforslag - diverse samlet her (skjult) (offentliggjort efter 31. december 2016) --- |
5. januar 2017 | Ny formel til fuldstændig denaturering af alkohol - udkast til styresignal (5. januar 2017) |
|
Der gives afgiftsfritagelse for alkohol, der er gjort uanvendelig til drikkebrug ved tilsætning af 3 liter isopropylalkohol, 3 liter methylehtylketon og 1 gram denatoniumbenzorat pr. 100 liter ren alkohol. En sådan denatureret sprit betegnes som "fuldstændig denatureret" og kan sælges, købes og anvendes uden særlig kontrol fra SKAT, fx husholdningssprit. Se SPRITAL § 15, stk. 1, nr. 1.
Alkohol, der er fuldstændig denatureret, efter en godkendt national formel i det pågældende EU-land, kan ligeledes sælges, købes og anvendes uden særlig kontrol, jf. KFO 3199/93 og KFO 162/2013.
Alkohol, der er fuldstændig denatureret i et EU-land, efter en national formel som er godkendt til brug i et andet EU-land, skal betragtes som ikke-denatureret, og dermed afgiftspligtigt.
Eksempler
- Alkohol som denatureres i Frankrig, i henhold til den nationale formel for fuldstændig denaturering, som gælder for Ungarn, skal betragtes som ikke-denatureret.
- Alkohol som denatureres i et tredjeland, i henhold til den nationale formel for fuldstændig denaturering der gælder for Ungarn, og som importeres til Frankrig og derpå under toldsuspension transporteres til Ungarn og bringes i fri omsætning dér, skal betragtes som denatureret.
Bemærk
Der skal udstedes og medfølge et forenklet ledsagedokument ved EU-handel (transport mellem EU-lande) af fuldstændig denatureret sprit.
Se også
Se også afsnit E.A.1.8.2 om forsendelse af beskattede varer.