Indhold
Dette afsnit beskriver beskatningstidspunktet for løn.
Afsnittet indeholder:
- De almindelige principper for beskatningstidspunktet
- Beskatning ved skattepligtens ophør
- Efterbetalt løn mv.
- Overenskomstmæssig lønregulering
- Tilbagefordeling efter ansøgning
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
De almindelige principper for beskatningstidspunktet
Se
- afsnit C.A.1.2.1 om beskatningstidspunktet
- afsnit A.B.4.1.1.1 om tidspunktet for indeholdelsen af A-skat mv.
Beskatning ved skattepligtens ophør
Se
Eksempel på beskatning af løn under ferie i forbindelse med skattepligtens ophør
I TfS 2000, 646 LSR blev en skatteyder den 1. juni 1997 udstationeret i Frankrig af sin arbejdsgiver. Skattepligten her til landet ophørte pr. 1. december 1997 i forbindelse med, at skatteyderen flyttede til England, hvor han fortsatte ansættelsesforholdet hos samme arbejdsgiver. Feriepenge for perioden 1. januar til 31. maj 1997 samt et særligt ferietillæg var skattepligtigt ved skattepligtsophøret.
Efterbetalt løn mv.
Hvis en arbejdsgiver eller tidligere arbejdsgiver fejlagtigt har udbetalt for lidt i løn eller i pension til en ansat eller tidligere ansat og derfor foretager en efterregulering af lønnen eller pensionen, skal den skattemæssige efterregulering af den for lidt udbetalte løn eller pension ske i de år, hvor retten til yderligere løn eller pension er erhvervet. Reguleringen kræver ikke en særlig tilladelse til tilbagefordeling, fordi den følger af de almindelige periodiseringsprincipper. Genoptagelse af indkomstansættelsen skal ske efter reglerne i skatteforvaltningsloven.
Se også
Se afsnit A.A.8.2.1 om ordinær genoptagelse.
Overenskomstmæssig lønregulering
Overenskomstmæssige lønreguleringer beskattes efter de almindelige regler i kildeskattebekendtgørelsen §§ 18, stk. 1 og 20 på udbetalingstidspunktet, dog senest seks måneder efter endelig retserhvervelse.
Tilbagefordeling efter ansøgning
Hvis skatteyderen anmoder om det, kan SKAT give tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter fra det år, hvor indtægterne er retserhvervet til de år, som de vedrører.
Tilladelsen gives under forudsætning af, at indtægterne ikke stammer fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Der skal beregnes procenttillæg og løbende renter af den restskat, der opstår ved tilbagefordelingen.
Eksempler på indtægter, hvor SKAT kan give tilladelse til tilbagefordeling:
- Løn, pensioner og understøttelser
- Underholdsbidrag
- Erstatning til lønmodtagere for tabt arbejdsfortjeneste eller uberettiget bortvisning
- Andre indkomstskattepligtige erstatninger.
Ved behandling af anmodninger om tilbagefordeling skal følgende retningslinjer følges:
- Anmodning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted.
- Ansøgeren skal godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Skattemyndigheden kan dog selv indhente de nødvendige oplysninger ved at henvende sig direkte til ansøgerens arbejdsgiver, sociale myndigheder mv., hvis det er mere praktisk.
- Skattemyndighederne må ikke give tilladelse til at udskyde beskatning af en indtægt til et senere indkomstår end det år, hvor indtægten efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
- Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren.
- Skattemyndighederne må ikke tillade tilbagefordeling af lønefterbetalinger, der er erhvervet som følge af ny, kollektiv lønoverenskomst eller tilsvarende reguleringer af tjenestemandslønninger. Derimod må Skattemyndighederne gerne tillade tilbagefordeling af lønefterbetaling, der er begrundet med forfremmelse, tildeling af personligt tillæg eller lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Børne-, ægtefælle- og særlige bidrag
SKAT har efter hidtidig praksis ikke givet tilladelse til tilbagefordeling i situationer, hvor der er erhvervet ret til et underholdsbidrag til børn eller tidligere ægtefælle i et eller flere tidligere indkomstår, men hvor betalingen af bidraget først sker i et senere indkomstår (ophobede bidrag). Det betalte beløb har i denne situation hidtil skullet beskattes på betalingstidspunktet. Se ligningslovens §§ 10 og 11.
Fra 1. juni 2016 har SKAT ændret denne praksis. Se SKM2016.246.SKAT. SKAT giver således fremadrettet tilladelse til tilbagefordeling til de indkomstår, som indkomsten vedrører i situationer, hvor der er erhvervet ret til et underholdsbidrag til børn eller tidligere ægtefælle i et eller flere tidligere indkomstår, men hvor betalingen af bidraget først sker i et senere indkomstår. Tilladelsen kan gives, hvis de øvrige betingelser for tilbagefordeling er opfyldt. Se betingelse a. - e.
Praksisændringen har virkning for betalinger af børne- eller ægtefællebidrag, herunder særlige børnebidrag i anledning af dåb eller konfirmation sket fra og med 1. juni 2016. Praksisændringen har derudover virkning for betalinger af børne- og ægtefællebidrag mv. sket i 2015 og 2016, da den almindelige frist for indgivelse af anmodning om tilbagefordeling endnu ikke er udløbet.
Praksisændringen er desuden tillagt virkning i sager om afslag på tilladelse til tilbagefordeling af beløb betalt i indkomståret 2013 og frem til 1. juni 2016. I disse sager vil der således kunne ske fornyet behandling og gives tilladelse til tilbagefordeling i det omfang, betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, herunder eksempelvis betingelsen om, at anmodning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor betaling af bidraget har fundet sted. Se betingelse a. - e.
Eksempel: En forælder skylder et børnebidrag for 2011 og 2012. Forælderen betaler det skyldige børnebidrag i 2013. På vegne af barnet anmoder den anden forælder i 2014 om tilbagefordeling af det betalte bidrag fra 2013 til indkomstårene 2011 og 2012. Barnet har fået afslag fra SKAT, da der efter dagældende praksis ikke kunne gives tilladelse til tilbagefordeling. Barnet kan med den nye praksis få tilbagefordelt bidraget til 2011 og 2012, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Henvendelse til SKAT om fornyet behandling af et afslag på anmodning om tilbagefordeling skal være sket senest den 1. juni 2017.
Konsekvensen af tilbagefordeling er, at skatteansættelserne for de indkomstår, beløbet vedrører, bliver genoptaget i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens regler.
Eksempel på tilladelse til tilbagefordeling ved overgang til ny overenskomst (ad e.)
I SKM2008.1026.LSR fandt Landsskatteretten, at en tidligere kommunalt ansat, som blev ansat i SKAT, måtte tilbageføre indkomst til beskatning i tidligere år. Indkomsten var modtaget, fordi vedkommende var gået over på statens overenskomst med tilbagevirkende kraft.
Ad d) Tilbagefordeling skal være af væsentlig økonomisk betydning
Det er en konkret vurdering, om tilbagefordelingen har væsentlig økonomisk betydning.
Betingelsen er i almindelighed opfyldt, når den skattemæssige nettobesparelse ved den ønskede tilbageregulering udgør 1 pct. af ansøgerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, for hvilket den skattepligtige indkomst ønskes nedsat. Nettobesparelsen skal dog mindst udgøre 1.000 kr.
Det er dog ikke kun en skattemæssig besparelse, der kan medføre, at SKAT giver tilladelse til tilbagefordeling. Hvis skatteyderen fx kan dokumentere, at denne vil få mere i boligsikring i det pågældende år, kan betingelsen også være opfyldt. Skatteyderen skal også dokumentere, at hvis der derved også opstår for meget betalt boligsikring i andre år, vil sagen om boligsikringen i disse år også blive genoptaget. Denne dokumentation skal bl.a. sikre, at en tilladelse til tilbagefordeling fra skattemyndighederne ikke medvirker til, at der bliver spekuleret i reglerne på andre områder.
Et andet eksempel kan være SU, eller anden støtte, hvor der gælder de samme hensyn og betingelser som for boligstøtten.
Fejl i lønudbetalinger og lignende
Det kræver ikke en særlig tilladelse til tilbagefordeling, hvis en arbejdsgiver/tidligere arbejdsgiver fx i en årrække fejlagtigt har udbetalt for lidt i løn eller i pension til en ansat/tidligere ansat og derfor efterregulerer lønnen/pensionen for vedkommende og som følge heraf også foretager en skattemæssig efterregulering af lønnen/pensionen til de år, hvor retten til yderligere løn/pension er erhvervet. Dette skyldes, at efterreguleringen henføres til tidspunktet for retserhvervelsen. Genoptagelse af indkomstansættelsen skal ske efter reglerne i skatteforvaltningsloven. Se afsnit A.A.8.2.1 om ordinær genoptagelse og A.A.8.2.3 om ekstraordinær genoptagelse.
Klage over afgørelser om tilbagefordeling
Klage over afgørelser om tilbagefordeling skal ske til Skatteankestyrelsen. Se afsnit A.A.10.2.3.4 om Skatteankestyrelsens klagebehandling.
Hvordan skal tilbagefordeling beregnes?
Når SKAT giver tilladelse til, at en A-indkomst skal beskattes i et eller flere tidligere indkomstår, skal den A-skat, der er trukket heri, også tilbageføres og modregnes i slutskatten for det pågældende indkomstår. Se KSL § 60, stk. 1, litra a, og skd.1974.254.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsskatteretskendelser
|
| SKM2008.1026.LSR |
Landsskatteretten fandt, at en tidligere kommunal ansat, som blev ansat i SKAT, måtte tilbageføre indkomst til beskatning i tidligere år. Indkomsten var modtaget, fordi vedkommende var gået over på statens overenskomst med tilbagevirkende kraft.
Tilbagefordeling på tidligere år.
|
|
|
TfS 2000, 646 LSR
|
En skatteyder blev udstationeret i Frankrig af sin arbejdsgiver den 1. juni 1997. Skattepligten her til landet ophørte pr. 1. december 1997 i forbindelse med, at skatteyderen flyttede til England, hvor han fortsatte ansættelsesforholdet hos samme arbejdsgiver. Beregnede feriepenge for perioden 1. januar til 31.maj 1997 samt særligt ferietillæg var skattepligtige ved skattepligtsophøret.
Feriepenge og særligt ferietillæg var skattepligtigt.
|
|