Indhold
Dette afsnit handler om lempelse af lønindkomst om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) også kaldet DIS-ordningen.
Afsnittet indeholder:
- Begreber
- Regel
- Andre fartøjer der kan anvende DIS-reglerne
- Arbejdsgivers hæftelse for A-skat
- Kompensationstillæg
- Regulering af DIS-indkomst
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Begreber
Lønindkomst tjent om bord på et dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) kaldes DIS-indkomst. I praksis sondres der mellem almindelige DIS-indkomst (uden for begrænset fart) og DIS-indkomst i begrænset fart (færgeDIS). FærgeDIS omfatter ikke søfolk om bord på danske indenrigsfærger.
Søfolk med almindelig DIS-indkomst (uden for begrænset fart) er som udgangspunkt også berettiget til sømandsfradrag. Se afsnit C.A.3.4.6.4.
Lempelse efter DIS-ordningen betyder, at den samlede indkomstskat nedsættes med det skattebeløb, der forholdsmæssigt falder på DIS-indkomsten.
DIS-ordningen finder anvendelse for søfolk, der arbejder om bord på danske skibe, som anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteordningen, hvilket vil sige erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer. Tonnageskatteordningen er de særlige regler, der gælder for beskatning af rederier, i tonnageskatteloven.
Uanset tonnageskatteskattelovens bestemmelser finder ordningen i særlige tilfælde også anvendelse ved arbejde om bord på bugser- og bjærgningsfartøjer, kabellægningsfartøjer, stenfiskefartøjer og sandsugere.
Se også
Se også afsnit
Regel
For fuldt skattepligtige personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som kan omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. Se SØBL § 5, stk. 1.
Skattenedsættelsen finder også anvendelse på dødsboer omfattet af DBSL § 1, stk. 2.
Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser mv. efter LL § 7 U er omfattet af skattenedsættelsen, når ydelsen har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på et skib under DIS-ordningen. Se SØBL § 5, stk. 1.
Betingelse
Anvendelse af DIS-ordningen er betinget af, at løn og godtgørelser mv. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Se SØBL § 5 § 5, stk. 3.
Da lønindkomst ved arbejde om bord også omfatter personalegoder, der i sagens natur ikke i sig selv kan fastsættes under hensyn til skattefritagelsen, må man i praksis se på den samlede aflønning af den enkelte for at vurdere ovenstående.
Bemærk
Når et skib periodevis anvendes til formål, som ikke kan omfattes af tonnageskatteordningen, finder DIS-reglerne i disse perioder ikke anvendelse. Se BEK nr. 361 af 7. maj 2009, § 7.
Se også
Se også afsnit
Eksempler
Landsretten har i en sag afgjort at en flydekran ikke er omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af gods. Retten anvendte en snæver fortolkning af ordet udelukkende i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt retten, at der var tale om en flydekran omfattet af TON § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen. Søfolkene om bord var dermed udelukket fra at få DIS-lempelse. Se SKM2008.430.VLR og SKM2009.99.HR, som stadfæster afgørelsen.
Skatterådet har afgjort at et skib, der transporterer montører med deres værktøj fra dansk havn til svensk vindmøllepark, er omfattet af tonnageskatteordningen, da sejlads mellem en havn og et offshoreanlæg anses for sejlads mellem forskellige destinationer. Det er lagt til grund, at skibet drives fra Danmark, og at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods. De ansatte om bord er derfor omfattet af reglerne om DIS-lempelse. Se SKM2007.774.SR.
Begrænsning af fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter
Fuldt skattepligtige personer, der kan anvende DIS-ordningen, kan ikke anvende rejsereglerne i LL § 9 A, stk. 1-9. Se SØBL § 5, stk. 4. Dvs. at der hverken kan tages fradrag eller modtages skattefrie godtgørelser efter LL § 9 A.
Modtages der godtgørelser for rejseudgifter skal disse beskattes som almindelig indkomst.
Pensionsudbetalinger
Pensionsudbetalinger, der svarer til pensionsindbetalinger hidrørende fra DIS-indkomst, er ikke omfattet af skatte- og afgiftsfrihed efter PBL § 20, stk. 4, hvorefter den del af udbetalingerne, der svarer til indbetalinger, der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Af forarbejder til PBL § 20, stk. 4 fremgår, at det alene har været meningen at kompensere for situationer, hvor der ikke har været fradragsret for pensionsindbetalinger, men ikke for situationer, hvor fradragsretten ikke har kunnet udnyttes. Efter SØBL § 5 sker der en nedsættelse af den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på DIS-indkomsten. At den skattepligtige ikke har kunnet udnytte sin fradrags- eller bortseelsesret for de pensionsindbetalinger, der hidrørte fra hans DIS-indkomst, medfører ikke, at de til indbetalingerne svarende pensionsudbetalinger er skatte- og afgiftsfrie efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4. Se Højesterets dom af 13. juni 2016, SKM2016.573.HR (tidligere SKM2014.701.ØLR).
Andre fartøjer der kan anvende DIS-ordningen
Kabellægningsfartøjer
Uden for EU/EØS
Hvis arbejde om bord på kabellægningsfartøjer foregår uden for EU/EØS finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis skibet i øvrigt opfylder betingelserne for anvendelsen af DIS-beskatning. Dvs. er et dansk skib, som defineret i SØBL § 2, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).
Inden for EU/EØS
Hvis arbejde om bord på kabellægningsfartøjer foregår inden for EU/EØS finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis skibets virksomhed med søtransport af kabeltromler mv. i løbet af et indkomstår målt i forhold til tilbagelagte sømil udgør mindst 50 pct. af skibets samlede virksomhed.
Sømil tilbagelagt under kabellægning og opgaver i tilknytning hertil er ikke søtransport.
Det er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.
Se SØBL § 5 a, stk. 1.
Bemærk
Ved et kabellægningsfartøj/kabelskib forstås et søgående specialskib, til håndtering af og eventuel reparation af undersøiske kabler, og som faktisk anvendes til dette formål. Skibet skal have egne fremdrivningsmidler, og det særlige udstyr til nedlægning/optagning af kabler på havbunden skal være en permanent integreret del af skibet.
Søfolk om bord på skibe, som trods særlig indretning som kabelskib, anvendes til andre formål end kabellægning, kan kun omfattes af DIS-ordningen hvis skibet anvendes til andre formål, der giver ret til lempelse efter SØBL § 5.
Bugser- og bjærgningsfartøjer
Ved arbejde om bord på et skib, som anvendes som bugser- og bjærgningsfartøj inden for EU/EØS, finder DIS-ordningen kun anvendelse, hvis skibet udfører virksomhed med karakter af søtransport i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift.
Det er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.
Ventetid fordeles forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, som er anvendt til andre aktiviteter.
Se SØBL § 6.
Ved beregningen af søtransportens omfang for bugser- og bjærgningsfartøjer, anses mobilisering til søs mellem opgaver - svarende til lastskibes sejlads i ballast - som søtransport.
Stenfiskerfartøjer og sandsugere
Søfolk, der uden for EU/EØS udfører arbejde om bord på
- stenfiskerfartøjer, herunder
- sandsugere, der har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden
kan blive beskattet efter DIS-reglerne, hvis fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift.
Dette gælder, selvom stenfiskerfartøjer ikke kan registreres i DIS. Se SØBL §§ 8 og 10, stk. 1.
Bemærk
Det er rederiet, der bestemmer om søfolkene skal beskattes efter DIS-reglerne.
Arbejdsgivers hæftelse for A-skat
Hvis arbejdsgiveren har udbetalt skattefri nettoløn efter SØBL §§ 5-8 hæfter arbejdsgiveren for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvis det viser sig at sømanden ikke kan anvende DIS-ordningen.
A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget beregnes på grundlag af den bruttoløn, der ligger til grund for fastsættelsen af den skattefri nettoløn.
A-skatterne og arbejdsmarkedsbidragene betragtes som forfaldne på de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis sømanden ikke havde anvendt DIS-ordningen. Se SØBL § 11.
Kompensationstillæg
Rederierne og sømændenes organisationer har aftalt en særlig ordning om udbetaling af kompensationsbeløb til fuldt skattepligtige sømænd med DIS-indkomst.
Der udbetales et kompensationsbeløb svarende til skatteværdien af uudnyttede personlige fradrag fx bidrag til privattegnede pensionsordninger, renteudgifter og børne- og hustrubidrag.
Tillægget udbetales i løbet af året som DIS-indkomst sammen med lønindkomsten. Når året er gået reguleres det for meget eller for lidt udbetalte beløb.
Udligningskontorets udbetalinger foregår i privat regi og er finansieret af danske rederier.
Udligningskontoret for Dansk Søfart
Amaliegade 33, Opgang B
1256 København K
Telefon 3311 6432
Skattemæssig regulering af DIS-indkomst
Regulering af tidligere års kompensationstillæg medfører ændring af indkomstopgørelsen på følgende måde:
- en yderligere udbetaling af kompensationstillæg medregnes for året efter optjeningsåret, og
- tilbagebetaling af tidligere udbetalt kompensationstillæg, modregnes i optjeningsåret.
Erstatningshyre
Erstatningshyre anses for løn. Se KSL § 43, stk. 1.
Erstatningshyre beskattes som udgangspunkt efter LL § 7 O. Se TfS 1992, 347 TSS.
Erstatningshyre kan dog lempes efter DIS-reglerne, hvis godtgørelsen har direkte tilknytning til arbejdet om bord på DIS-skib, og hvis godtgørelsen er fastsat ud fra den forudsætning at den er skattefri.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretsdomme
|
|
xSKM2016.573.HRx
|
Pensionsudbetalinger, der svarer til pensionsindbetalinger hidrørende fra DIS-indkomst, er ikke omfattet af skatte- og afgiftsfrihed efter PBL § 20, stk. 4, hvorefter den del af udbetalingerne, der svarer til indbetalinger, der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Af forarbejder til PBL § 20, stk. 4 fremgår, at det alene har været meningen at kompensere for situationer, hvor der ikke har været fradragsret for pensionsindbetalinger, men ikke for situationer, hvor fradragsretten ikke har kunnet udnyttes. Efter SØBL § 5 sker der en nedsættelse af den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på DIS-indkomsten. At den skattepligtige ikke har kunnet udnytte sin fradrags- eller bortseelsesret for de pensionsindbetalinger, der hidrørte fra hans DIS-indkomst, medfører ikke, at de til indbetalingerne svarende pensionsudbetalinger er skatte- og afgiftsfrie efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4.
|
Tidligere instans se SKM2014.701.ØLR
|
|
SKM2009.99.HR
|
Afgørelsen vedrører SØBL § 5, herunder afgrænsning af "dansk skib" i SØBL § 2, nr. 1.
Højesteret stadfæstede Landsretsdommen med de grunde som er anført der.
Landsretten afgjorde, at en flydekran ikke var omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset. Landsretten anvendte en snæver fortolkning af ordet udelukkende i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt retten, at der var tale om en flydekran omfattet af TON § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen.
Da fartøjet ikke er et "dansk skib" kan søfolkene om bord ikke få DIS-lempelse efter SØBL § 5.
|
Tidligere instans se SKM2008.430.VLR
|
|
Landsretsdomme
|
|
|
|
SKM2016.50.ØLR
|
Sagen drejede sig om, hvorvidt to søfolk, der begge havde erhvervet lønindkomst på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, havde et erstatningskrav mod Skatteministeriet som følge af, at ministeriet ikke havde påset, at den nettoløn, der i henhold til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, var aftalt mellem de to søfolks faglige organisation, Søfartens Ledere, og Danmarks Rederiforening blev sat op i forbindelse med, at skatten på arbejde blev sænket ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat).
Heri fik de to søfolk ikke medhold. Landsretten udtalte således, at der hverken i ordlyden eller forarbejderne til sømandsbeskatningslovens 5, stk. 3, fandtes holdepunkter for, at Skatteministeriet havde en forpligtelse til at påse, at den mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening aftalte nettoløn blev reguleret ved ændringer i beskatningsniveauet.
Landsretten fandt endvidere ikke, at Skatteministeriet havde administreret DIS-ordningen i strid med EU's statsstøtteregler. Landsretten lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at Skatteministeriet ved en kontrol af DIS-ordningen i 2013 havde beskrevet for EU-Kommissionen, hvordan DIS-ordningen blev administreret. Landsretten fandt heller ikke, at statsstøttereglerne tillagde DIS-søfarende individuelle rettigheder i forhold til lønfastsættelsen.
Endelig fandt landsretten ikke, at den manglende regulering af DIS-hyren kunne sidestilles med en særskat, der blev pålagt de to søfolk af deres arbejdsgiver i strid med grundlovens § 43. Ved vurderingen heraf lagde landsretten vægt på, at manglende lønregulering ikke kunne anses for omfattet af begrebet "skat", samt at DIS-ordningen netop indebærer, at søfolk ombord på skibe registreret i DIS er fritaget for betaling af indkomstskat.
|
►Dommen er stadfæstet af Højesteret ved dom af 23. november 2016◄
|
|
Landsskatteretten
|
| SKM2015.753.LSR |
Efter Landsskatterettens opfattelse kan krydstogtskibe ikke anvende tonnageskattelovens regler.
Indkomst af virksomhed kan ikke omfattes af § 6, når der er tale om sports-, udflugts- og fritidsformål, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10.
Landsskatteretten er enig med SKAT i, at krydstogtaktivitet umiddelbart er omfattet af tonnageskatteloven, idet der er tale om transport af personer mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt.
For så vidt angår tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, er det Landsskatterettens opfattelse, at selskabets virksomhed er omfattet af bestemmelsen og som følge heraf ikke kan medtages under tonnageskattelovens beskatningsregler. Der lægges vægt på, at der ved krydstogt ikke er et egentligt trafikbehov.
|
|
|
SKAT
|
|
SKM2014.771.SR
|
Skatterådet kan bekræfte, at skibe anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, og at det danske managementselskab som følge heraf kan anvende sømandsskatteordningen for sine søfolk, jf. sømandsbeskatningslovens § 5.
Skatterådet kan bekræfte, at det danske managementselskab opfylder betingelserne i tonnageskattelovens § 21 a om operatørselskaber, og at selskabet som følge heraf kan anvende tonnageskatteordningen.
|
|
|
SKM2007.774.SR
|
Skatterådet har afgjort at et skib, der transporterer montører med deres værktøj fra dansk havn til svensk vindmøllepark, er omfattet af tonnageskatteordningen, da sejlads mellem en havn og et offshoreanlæg anses for sejlads mellem forskellige destinationer.
Det er lagt til grund, at skibet drives fra Danmark, og at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer og gods.
De ansatte om bord er derfor omfattet af reglerne om DIS-lempelse.
|
|