Muligheden for ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL § 32 er betinget af, at det afledte krav ikke er
formueretlig forældet. Se SFL § 34 a, stk. 4.
Forældelsesfristen for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse er 10 år. Se SFL § 34 a, stk. 4.
Som eksempel se SKM2016.183.LSR - Sagen vedrørte
spørgsmål om ekstraordinær genoptagelse af selskabets momstilsvar vedrørende udgifter til bespisning. Da det afledte krav måtte anses for at være forældet i henhold til skatteforvaltningslovens
§ 34 a, stk. 4, fandt Landsskatteretten allerede af den grund, at der ikke var grundlag for genoptagelse af
momstilsvaret.
Fristen kan ikke suspenderes, men afbrydes foreløbigt, hvis der varsles en ændring eller anmodes om genoptagelse inden forældelsesfristens udløb. I disse tilfælde er kravet tidligst forældet 1 år
efter, at SKAT har truffet afgørelse, uanset om der er tale om en ændring på SKATs eller på borgerens/virksomhedens initiativ. Se SFL § 34 a, stk. 2.
Bemærk
Forældelsesfristen løber fra det oprindeligt bestemte forfaldstidspunkt, selvom kravet ikke er gjort op. I henhold til SFL § 34 a, stk. 2 kan der gives en tillægsfrist på et år, hvis SKAT inden forældelsesfristens udløb har udsendt agterskrivelse. Inddrivelsesmæssigt medfører en samling af flere
indkomstår på en efterangivelse, at efterangivelsen bliver betragtet som et enkelt krav, der inddrivelsesmæssigt forælder på tidspunktet for det tidligste krav, der omfattes af efterangivelsen,
hvilket betyder, at nye momskrav bliver fanget i den etårige tillægsfrist.
I forbindelse med forældelse skal opmærksomheden henledes på SFL § 34 b. I SKM2015.63.LSR har Landsskatteretten udtalt, at en forhøjelse af den skattepligtige indkomst, der var en udløber af en straffesag, uanset forældelse
kunne gøres gældende inden udløbet af ét år efter afgørelsen i straffesagen, jf. SFL § 34 b, 2. pkt
Se A.A.9. om
forældelse af fordringer.
Afgørelser
|
Afgørelsen i stikord
|
Kommentarer
|
Landsskatterets kendelser |
SKM2016.183.LSRx
|
Sagen vedrørte spørgsmål om ekstraordinær genoptagelse af selskabets momstilsvar vedrørende udgifter til
bespisning. Da det afledte krav måtte anses for at være forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 34
a, stk. 4, fandt Landsskatteretten allerede af den grund, at der ikke var grundlag for genoptagelse af momstilsvaret.x
|
|