Indhold

Dette afsnit handler om fondes mulighed for at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet på aktier.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Betingelse
• Overgangsregler, indkomstår påbegyndt den 1. april 2011 eller senere
• Særregler for indkomstårene 2010 og eventuelt 2011.

Regel

Fonde har mulighed for at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på visse værdipapirer.

Når realisationsprincippet er valgt, skal gevinst og tab opgøres i afståelsesåret. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved delafståelser anvendes gennemsnitsmetoden. Se ABL §§ 24-26. Anskaffelsessummen kan eventuelt være erstattet af en indgangsværdi i forbindelse med tidligere lovændringer af aktieavancebeskatningsloven.

Se også afsnit C.B.2.3.6 om gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier

Valg af realisationsprincippet er muligt for:

• Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og beviser i minimumsbeskattede aktiebaseredeinvesteringsinstitutter (noterede aktier)
• Aktier, der ikke er optaget på et reguleret marked (unoterede aktier).

Det er muligt for en fond at vælge realisationsprincippet for hver enkelt af de nævnte grupper, men valget gælder samtlige papirer i gruppen. Det er dog ikke muligt at anvende realisationsprincippet for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvis fonden af den ene eller anden grund beskattes efter lagerprincippet på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se FBL § 3, stk. 3, 5. pkt.

Desuden er det en generel regel, at hvis en fond har valgt at anvende lagerprincippet, så kan fonden ikke senere vælge realisationsprincippet på værdipapirer i den pågældende gruppe af værdipapirer.

Tab på aktier, som beskattes efter realisationsprincippet, fradrages i årets gevinst på realisationsbeskattede aktier. Kan tabet ikke rummes her i, fremføres det til modregning i gevinster for efterfølgende indkomstår. Se FBL § 3, stk. 5. Se også afsnit C.B.2.3.6 om beskatning af gevinst og tab på porteføljeaktier for selskaber.

Når fonden anvender realisationsprincippet, skal tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, der har karakter af porteføljeaktier, behandles efter samme regler, der gælder for selskaber. Se FBL § 3, stk. 5. Se også afsnit C.B.1.7.4.1 om tabsbegrænsninger for selskaber.

Betingelse

Hvis en fond har valgt realisationsprincippet på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal fonden uddele et beløb svarende til summen af den skattepligtige indkomst før fradrag af uddelinger, hensættelser og konsolideringsfradrag og indtægter, som er skattefrie. Disse skattefrie indtægter er lig med det anvendte bundfradrag og skattefrie udbytter af datter- eller koncernselskabsaktier. Se FBL § 3, stk. 3, 6. pkt.

Ved lov nr. 651 af 8. juni 2016 er der sket en justering af FBL § 3, stk. 3, 7. pkt., således at alle hensættelser til konsolidering af fondskapitalen - uanset om hensættelserne udløser fradrag eller sker med beskattede midler - fremover kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt, i det omfang hensættelserne ikke overstiger 25 pct. af de almennyttige uddelinger. Det er kun 4 pct. af den skattemæssige hensættelse, der er fradragsberettiget.

Det betyder, at både hensættelser, der fremover udløser konsolideringsfradrag svarende til 4 pct. af de almennyttige uddelinger og hensættelser til konsolidering, der sker med beskattede midler - herunder hensættelser, der sker efter krav herom i kongeligt konfirmeret fundats - kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt, hvis hensættelserne ikke overstiger 25 pct. af de almennyttige uddelinger.

 

Uddelingsbetingelsen anses for opfyldt, selv om fonden har anvendt en del af indkomsten for det pågældende indkomstår til at betale eller afsætte årets indkomstskat. Heri indgår skat af udbytte, renter eller royalty til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder betingelsen, eller hvis der i et indkomstår udløses efterbeskatning af ubenyttede hensættelsesbeløb for indkomståret 2010 eller senere, skal lagerprincippet anvendes. Det er Skatteministeriets opfattelse, at hvis der opstår en efterbeskatningssituation efter FBL § 4, stk. 6 eller 8, hvor efterbeskatningen udgør 0 kr., medfører det også, at fonden fra og med det pågældende år skal anvende lagerprincippet.

Eksempel

Dette eksempel viser, hvorledes indkomstopgørelsen og uddelingskravet kan opgøres, når der er valgt realisationsbeskatning på aktier. Samtidig vises konsekvenserne af, at en fond bliver tvunget til at overgå til at anvende lagerprincippet.

Regnskabsmæssig opgørelse

Erhvervsmæssig indkomst, netto		50.000
Renter		150.000
Udbytter fra datterselskaber		300.000
Realiseret avance på skattepligtige porteføljeaktier		200.000
Urealiseret avance på skattepligtige porteføljeaktier, købt i året		75.000
Omkostninger		-125.000
		650.000
Uddelinger til almennyttige formål	-200.000
Vedtægtsbestemte uddelinger til personer i udlandet	-250.000	-450.000
		200.000
Hensat til uddelinger, regnskabsmæssigt		- 50.000
		150.000
Skat af årets indkomst		- 10.000
Årets resultat		140.000

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Erhvervsmæssig indkomst		50.000
Anden indkomst, renter	150.000
Avancer	200.000
Omkostninger	-125.000
	225.000
Bundfradrag	-25.000	200.000
Indkomst før fradrag af uddelinger mv.		250.000
Uddelinger, almennyttige	200.000
Hensættelser, skattemæssigt	275.000
Konsolideringsfradrag, 25 pct. af almennyttige uddelinger på 200.000 og forbrug af tidligere års hensættelser, 40.000.	60.000
	535.000
Bundfradrag og skattefrie udbytter, 25.000 + 300.000	-325.000	210.000
Skattepligtig indkomst		40.000

Uddelingskrav efter FBL § 3, stk. 3, 6. pkt.

Indkomst før fradrag for uddelinger		250.000
Skattefrie indtægter, bundfradrag		25.000
Skattefrie udbytter		300.000
		575.000
Årets skat		-10.000
Indtægter netto		565.000
Uddeling og hensættelser:
Almennyttige uddelinger	200.000
Andre uddelinger	250.000
Hensættelser, skattemæssige	275.000
Konsolideringsfradrag	60.000
Samlede uddelinger mv.	785.000

Da uddelinger og hensættelser er større end indtægter og skattefrie beløb, kan fonden benytte realisationsprincippet for avancer på værdipapirer for dette år 

Hvis de skattemæssige hensættelser kun havde været lig med de regnskabsmæssige hensættelser på	50.000
ville summen af uddelinger mv. efter FBL § 3, stk. 3, 6. pkt. have været	560.000
Dette beløb er mindre end summen af indtægterne på	565.000
Konsekvensen heraf er, at den urealiserede avance bliver skattepligtig i året, og ovenstående skatteopgørelse ændres. Den skattepligtige indkomst forøges med	75.000

Overgangsregler - indkomstår påbegyndt den 1. april 2011 eller senere

Reglerne for fondes muligheder for at anvende realisationsprincippet er ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011.

Ændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. april 2011 eller senere. Har fonden fx. kalenderårsregnskab, gælder reglen fra indkomståret 2012.

Det betyder, at valg af realisationsprincippet for noterede porteføljeaktier skal ske det første år, hvor de nye regler gælder eller i forbindelse med nye køb af sådanne aktier.

Har fx en fond, som har kalenderårsregnskab i 2012, anvendt lagerprincippet på noterede aktier mv. og i 2013 sælger alle aktierne, kan fonden ikke vælge realisationsprincippet på aktier erhvervet i 2015. 

Særregler for indkomstårene 2010 og eventuelt 2011

Reglerne for beskatning af avancer eller tab på porteføljeaktier og aktiebaserede investeringsbeviser blev ændret med virkning for indkomståret 2010 ved lov nr. 525 af 12. juni 2009.

For porteføljeaktier mv. er indgangsværdien for beskatning af senere avancer og tab lig med handelsværdien ultimo indkomståret 2009.

Hvis den oprindelige anskaffelsessum samlet er højere end handelsværdien ultimo 2009, kan nettokurstabet fremføres til modregning i 2010 og efterfølgende år som et kildeartsbestemt underskud.

I opgørelse af nettokurstabet skal fragå skattefrie udbytter, som fonden har modtaget af de pågældende papirer i indkomstårene 2007-2009. De skattefrie udbytter omfatter også den del af et udbytte, 34 pct., der ikke skulle medregnes i den skattepligtige indkomst for disse 3 år.