Dato for udgivelse
05 okt 2012 13:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 sep 2012 14:38
SKM-nummer
SKM2012.544.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-031390
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Afgift + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger + Personlig indkomst + Energi og kuldioxid + Andet om lønsumsafgift + Momsfritagelse og -godtgørelse + Andet om moms
Emneord
Moms, elafgift, solcelleanlæg, tilbagebetaling, fradragsret
Resumé

Spørger, som driver en landbrugsvirksomhed, påtænker at anskaffe et solcelleanlæg. Al elektricitet på ejendommen afregnes med forsyningsselskabet via én måler.

Det første spørgsmål drejer sig om omfanget af godtgørelse/tilbagebetaling, jf. elafgiftsloven § 11, stk. 16, af energiafgift, her elafgift. Skatterådet bekræfter, at spørger i relation til opgørelse af den mængde elektricitet, der er forbrugt til momspligtige formål og dermed omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, forlods kan allokere den producerede VE-energi til private formål.

Det andet spørgsmål drejer sig om, hvorvidt placeringen af anlægget har betydning dels for momsfradraget ved anskaffelse og drift af solcelleanlægget, dels for godtgørelse/tilbagebetaling af energiafgift, her elafgift. Skatterådet bekræfter, at det ikke har betydning for den moms- og afgiftsmæssige behandling af udgifterne til anskaffelse og drift af solpanelerne på hvilken af ejendommens bygninger disse monteres.

Skatterådet bekræfter endvidere, at det som udgangspunkt ikke har nogen betydning for den momsmæssige behandling af udgifter til opførelse og vedligehold af driftsbygninger, at der på taget af disse er monteret solpaneler, der fuldt ud anses for at være en del af den private formue. Dog skal hver enkelt udgift på bygningen vurderes med henblik på omfanget af fradragsretten.

Endelig kan Skatterådet ikke bekræfte, at spørger kan foretage fradrag efter LL § 8 V for evt. lønudgifter til opsætning af solcelleanlægget

Reference(r)

Elafgiftsloven § 11, stk. 1 og
Elafgiftsloven § 16,
Momsloven § 5, stk. 1,
Momsloven § 37, stk. 1,
Momsloven § 38, stk. 2,
Momsloven § 39,
Momsloven § 43, stk. 1, 2 og 3,
Ligningsloven § 8 V

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit D.A.11.1.3.5

Henvisning

Momsvejledningen 2012-2 afsnit J.2.2.4

Spørgsmål

  1. Vil spørger i relation til opgørelse af den mængde elektricitet, der er forbrugt til momspligtige formål og dermed omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, forlods kunne allokere den producerede VE-energi til private formål?
  2. Har det nogen betydning for den moms- og afgiftsmæssige behandling af udgifterne til anskaffelse og drift af solpanelerne på hvilken af ejendommens bygninger disse monteres?
  3. Vil det have nogen betydning for den momsmæssige behandling af udgifter til opførelse og vedligehold af driftsbygninger, at der på taget af disse er monteret solpaneler, der fuldt ud anses for at være en del af den private formue?
  4. Kan spørger foretage fradrag efter LL § 8 V for evt. lønudgifter til opsætning af solcelleanlægget, hvis det placeres på boligen?
  5. Kan spørger foretage fradrag efter LL § 8 V for evt. lønudgifter til opsætning af solcelleanlægget, hvis det placeres på driftsbygningen?
  6. Kan spørger foretage fradrag efter LL § 8 V for evt. lønudgifter til opsætning af solcelleanlægget, hvis det placeres på stativer på jorden?

Svar

  1. Ja
  2. Nej
  3. Nej, se dog sagsfremstillingen
  4. Nej
  5. Nej
  6. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver momspligtig landbrugsvirksomhed med planteavl. Spørger bor på ejendommen, hvorfra virksomheden drives. Spørger påtænker at investere i et solcelleanlæg, der primært skal forsyne boligen med vedvarende energi (VE-energi). Al elektricitet på ejendommen afregnes med forsyningsselskabet via én måler.

Der er tale om en påtænkt disposition. Spørger ønsker at kende de moms- og afgiftsmæssige konsekvenser af investeringen, inden beslutning om denne træffes.

Som det fremgår luftfoto af ejendommen, vil den optimale placering af solpanelerne være på taget af den store driftsbygning, idet panelerne herved vil have den "mest sydvendte" placering.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Om spørgsmål 1. Allokering af elektricitet

Spørgers opfattelse: Ja, spørger må forlods anse VE-energien for anvendt til private formål.

Dette vil have følgende effekt:

Situation

Konsekvenser for spørger

Der produceres mere VE-energi end der forbruges privat

Delvist fradrag for moms af anskaffelse og drift af VE-anlægget i det omfang, anlægget producerer elektricitet, der anvendes til momspligtige formål.

Godtgørelse af elafgift af den købte mængde

Der produceres mindre VE-energi, end der forbruges privat

Ikke fradrag for moms og anskaffelse og drift af VE-anlægget.

Godtgørelse af elafgift af:

Den købte mængde elektricitet

÷ (total privat elforbrug ÷ produceret VE-energi)

Spørgers begrundelse:

Den elafgiftsmæssige behandling er i et og alt sammenkædet med den momsmæssige behandling af det eller de indkøbte goder. Således tilbagebetales elafgiften "i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet, varme eller kulde", jf. elafgiftslovens § 11, stk. 16.

Gældende ret og praksis for, hvordan den indkøbte elektricitet og den selvproducerede elektricitet skal fordeles mellem virksomhed og privatforbrug, skal således søges i momslovgivningen- og praksis, herunder den overordnede EU-ret og -praksis (og dermed ikke i elafgiftslovgivningen).

I denne forbindelse henvises til EUD C-291/92, Armbrecht. Af dommens præmis 17 - 19 fremgår:

"17. En afgiftspligtig person, der udfører en privat transaktion, optræder ikke i egenskab af afgiftspligtig person.

18. Følgelig henhører en transaktion, der udføres af en afgiftspligtig person som privatperson, ikke under merværdiafgiftens anvendelsesområde.

19. Direktivet (daværende 6. momsdirektiv) indeholder i øvrigt ingen bestemmelse, der er til hinder for, at en afgiftspligtig person, der ønsker at bevare en del af et gode i sin private formue, kan udelukke den fra merværdiafgiftssystemet."

Domstolens konklusion er baseret på formuleringen af artikel 2, stk. 1 i 6. momsdirektiv. Formuleringen går igen i samme artikel i momssystemdirektivet.

Det fremgår af dommen, at en afgiftspligtig person har ret til at anse sine transaktioner for at være udført i hans egenskab af privatperson i det omfang, den pågældende måtte ønske det. Formålet synes åbenbart, nemlig at en person skal have ret til at søge den for ham som privatperson mest optimale økonomiske situation uafhængigt af, at han samtidigt driver virksomhed i personlig form.

Målet må naturligvis være, at en person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, ikke momsmæssigt (og dermed afgiftsmæssigt) stilles ringere, end hvis han ikke havde drevet momspligtig virksomhed.

Der er således intet til hinder for, at en person, der samtidigt efter momslovgivningen er en afgiftspligtig person, vælger at anse et indkøbt gode for momsmæssigt fuldt ud at være et privat gode. Faktisk vil det modsatte - altså at personen har pligt til at anse godet for et "blandet gode" - kræve en positiv bestemmelse herom i momslovgivningen (eller afgiftslovgivningen). En sådan findes ikke!

Videre henvises til SKM2011.594.BR (stadfæstelse af SKM2010.88.LSR). I sagen stadfæstede såvel Landsskatteretten som byretten SKATs synspunkt om, at fordeling af elforbrug mellem momsfrie og momspligtige økonomiske aktiviteter skulle ske i henhold til momslovens § 38 (omsætningsfordeling).

Temaet i sagen er det samme som i nærværende anmodning, nemlig efter hvilket regelsæt fordeling af elektricitet mellem forskellige former for forbrug skal ske.

SKATs, Landsskatterettens og Byrettens stillingtagen i SKM2011.594.BR mv. er meget klar: Fordelingen mellem de forskellige forbrug skal obligatorisk og ufravigeligt ske efter momslovens bestemmelser.

Vi lægger naturligvis til grund, at SKAT ikke anfægter sin egen stillingtagen i SKM2011.594.BR mv. i relation til besvarelsen af de her stillede spørgsmål, og at SKAT dermed bekræfter vores standpunkt om, at spørger er berettiget til at anvende gældende ret på momsområdet til at anse et installeret solpanelanlæg for fuldt privat ejet og anvendt i momsmæssig - og dermed også afgiftsmæssig - henseende.

Spørger har i forbindelse med høringen anført, at spørger i sin argumentation ovenfor desværre har været utydelig og ønsker at præcisere, at spørger er enig i, at udgifter vedrørende et anlæg, der er valgt "henført til privatsfæren" ikke samtidig kan være omfattet af momsfradragsret. I tilfælde, hvor ejere ønsker at udøve momsfradragsret, er der naturligvis tale om et blandet anlæg. Herudover er spørger enig i indstillingen, i det den medgiver, at VE-energien forlods kan allokeres de private formål.

Om spørgsmål 2. Placering af solpaneler

Spørgers opfattelse: Nej - det har ingen betydning for den moms- og afgiftsmæssige behandling, hvor solpanelerne monteres.

Spørgers begrundelse:

Den samme begrundelse som under pkt. 1 gør sig gældende her. Det står personen frit for, hvor solpanelerne placeres - og derefter om panelerne skal anses for erhvervsmæssige, private eller "blandede".

Den momsmæssige behandling af solpanelerne er uafhængig af den bygning, hvorpå de monteres, forudsat at der ikke er tale om indbyggede solpaneler. Dette følger omvendt af TSS1997.99/97-300-120 (den såkaldte halmfyrsafgørelse).

I halmfyrsafgørelsen slog Told- og Skattestyrelsen fast, at begrebet fast ejendom i mangel på definition i momslovgivningen, må fortolkes eller fastlægges i overensstemmelse med andre love, herunder især reglerne i skattelovgivningen.

Solpaneler, monterede på stativ/skinner på en bygning, er skattemæssigt definerede som driftsmidler (se bl.a. SKM2008.926.SR) og skal dermed også momsmæssigt behandles uafhængigt af den ejendom, hvorpå panelerne er monterede. Konsekvensen er, at spørger frit må anse solpanelerne som fuldt ud private goder, selvom disse fysisk er monteret (men ikke indbyggede) på en erhvervsmæssigt anvendt driftsbygning.

Om spørgsmål 3. Momsfradrag - driftsbygninger med private solpaneler

Spørgers opfattelse: Nej - det har ingen betydning for den momsmæssige behandling af udgifter til opførelse og vedligehold af driftsbygninger, at der på disse er monteret solpaneler, der momsmæssigt fuldt ud anses for at være en del af den private formue

Spørgers begrundelse:

Momsfradragsretten for bygninger er defineret i momslovens § 37 for fuldt momspligtigt anvendte bygninger og i § 39 for blandet anvendte bygninger.

Det relevante spørgsmål er, om montering af private solpaneler på taget af en driftsbygning alt andet lige gør, at bygningen skal anses for delvist anvendt til private formål, ie. omfattes af momslovens § 39.

Momslovens § 39, stk. 1 har følgende indhold:

Afgift vedrørende opførelse af bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Af bestemmelsens udformning fremgår tydeligt, at lovgiver alene har regelgivet om bygningens indre - dvs. de lokaler bygningen rummer. Lovgiver har således ikke ønsket at begrænse momsfradragsretten vedrørende bygningen, såfremt bygningens ydre anvendes til ejerens private formål.

Bygningens anvendelse som en fuldt momspligtigt anvendt driftsbygning ændres således ikke som følge af, at ejeren monterer private goder på bygningens yderside forudsat, at udgifterne forbundet med disse private goder afholdes af personens private formue og ikke gøres til genstand for momsfradrag.

Om spørgsmål 4. Fradrag efter LL § 8 V for evt. lønudgifter til opsætning af solcelleanlægget, hvis det placeres på boligen?

Spørgers opfattelse: Ja. Se nedenstående begrundelse.

Om spørgsmål 5. Fradrag efter LL § 8 V for evt. lønudgifter til opsætning af solcelleanlægget, hvis det placeres på driftsbygningen?

Spørgers opfattelse: Ja. Se nedenstående begrundelse.

Om spørgsmål 6. Fradrag efter LL § 8 V for evt. lønudgifter til opsætning af solcelleanlægget, hvis det placeres på stativer på jorden?

Spørgers opfattelse: Ja. Se nedenstående begrundelse.

Ad spørgsmål 4. - 6.

Spørgers begrundelse:

Det fremgår af LL § 8 V, at der er fradrag for udgifter til bl.a. opsætning af solcelleanlæg, såfremt det vedrører hjemmet.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at installation af solfangere og solceller er omfattet af ordningen.

Spørger bor på ejendommen, og som det fremgår af ovenstående, vil strømmen primært/fuldstændigt blive anset for anvendt i hans bolig.

Opsætningen vedrører således hans bolig. Det betyder efter vores opfattelse, at der uanset placeringen er tale om udgifter afholdt vedrørende hjemmet, hvorfor der må være fradragsret vedrørende evt. lønudgifter til opsætning af solcelleanlægget. Det bemærkes hertil, at ordningen nu er udvidet med husstandsvindmøller. Sådanne placeres ofte ikke på selve boligen. Der er ikke ved udvidelsen forudsat, at der skulle gælde noget særligt vedrørende disse, hvorfor det ikke kan være et krav, at solcelleanlægget placeres på boligen.

Det kan lægges til grund for besvarelsen, at der i givet fald vil ske indberetning, samt at arbejdet udføres af en virksomhed som forudsat i LL § 8 V.

Spørger har i forbindelse med høringen anført, at det ikke fremgår som et krav vedrørende den oprindelige indførelse af bestemmelsen i LL § 8 V, at der ikke måtte være tale om delvist erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår heller ikke af bestemmelsens ordlyd, at det er således.

Uanset de formuleringer, der blev indsat herom i bemærkningerne til L 31 2011-12 (vedtaget 21/12 2011), der var en senere ændring, findes der ikke i lovens ordlyd at være grundlag for, at der foretages indskrænkende fortolkning af bestemmelsen, således at den ikke kan anvendes i de situationer, hvor der er tale om delvist erhvervsmæssig virksomhed.

Vi mener dermed også, at begrundelsen i den af Skatterådet trufne afgørelse, offentliggjort i SKM2012.427.SR ikke er holdbar. Spørger bør derfor kunne anvende bestemmelsen i LL § 8 V.

Afsluttende bemærkninger:

For god ordens skyld tages forbehold for nova.

Det bemærkes, at svarene på de stillede spørgsmål 1 - 3 er relevante for alle afgiftspligtige fysiske personer, der driver momspligtigt erhverv og har bolig på samme ejendom, som overvejer at investere i VE-anlæg og anmodningen om bindende svar er derfor efter Videncentrets opfattelse omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1.

Videre skal det bemærkes, at spørgsmålene vedrører ny lovgivning (LL § 8 V), og dermed er omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3.

Endelig er der tale om principielle spørgsmål, der ikke tidligere er taget stilling til, og dermed er omfattet af "Aftale mellem told- og skatteforvaltningens direktør og formanden for Skatterådet om sager, som forvaltningen skal forelægge for Skatterådet", SKM2009.609.SKAT, afsnit 1.4 i Bilag 1.

Vi skal derfor anmode om, at det bindende svar forelægges Skatterådet og at det offentliggøres på www.skat.dk.

Vi skal endelig anmode om, at sagsbehandlingen fremmes mest muligt. Området nyder markant interesse og en meget stor gruppe landmænd overvejer at investere i VE-anlæg. På grund af usikkerhed om de moms-, afgifts- og skattemæssige konsekvenser, opleves en betydelig tilbageholdenhed med at eksekvere investeringen.

Dertil kommer, at forsøgsordningen i LL § 8V, foreløbigt har en forholdsvist kort varighed og det er derfor vigtigt, at tvivlsspørgsmål vedrørende denne afklares så hurtigt som muligt.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger i relation til opgørelse af den mængde elektricitet, der er forbrugt til momspligtige formål og dermed omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, forlods vil kunne allokere den producerede VE-energi til private formål.

Lovgrundlag

Elafgiftsloven, jf. LBK nr. 310 af 01/04/2011 med senere ændringer:

"§ 11, stk. 1. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen,

2) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og

3) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

...

Stk. 16. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1, 3 eller 15 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet, varme eller kulde. Tilbagebetaling omfatter dog ikke afgift af energi i relation til aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8."

Momsloven, jf. LBK nr. 287 af 28/03/2011 med senere ændringer:

"§ 38, stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed."

Momsbekendtgørelsen, jf. BEK nr. 663 af 16/06/2006 med senere ændringer:

"§ 17. Ved vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af afgiften efter lovens § 38, stk. 2, på virksomheden og på indehaverens private forbrug m.v. er foretaget på rimelig måde, vil den fordeling, som er godkendt i forbindelse med skatteansættelsen, normalt blive lagt til grund. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan en af told- og skatteforvaltningen normalt anvendt fordeling lægges til grund."

Praksis

EU-Domstolen har i sagen C-415/98, Bakcsi, taget stilling til, om en afgiftspligtig person kan udeholde et aktiv fra sin erhvervsmæssige formue, således at dette ikke bliver omfattet af 6. momsdirektivs (nu momssystemdirektivet) anvendelsesområde:

"27 Når en afgiftspligtig person således beslutter sig for fuldt ud af bevare et investeringsgode i sin private formue, selv om han både anvender det til erhvervsmæssige og private formål, kan han dermed ikke fradrage nogen del af den indgående moms af det erhvervede gode, som skal udredes eller er betalt...

34 På denne baggrund skal det første spørgsmål besvares med, at en afgiftspligtig person, som erhverver et investeringsgode til brug til såvel erhvervsmæssige som private formål, kan bevare godet fuldt ud i sin private formue og således holde det helt ude fra momssystemet."

SKM2011.594.BR

Byretten udtaler: "Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at H1 har både momspligtig og momsfritaget omsætning, og at fradragsret for moms af fællesudgifter opgøres efter momslovens § 38, stk. 1.

Det kan endvidere lægges til grund, at H1 har en hovedmåler, og to bimålere som går på køkken og kiosk. Der foretages samlet afregning vedrørende indkøb af elektricitet til anvendelse af både de momspligtige og momsfritagne aktiviteter. Som følge heraf må det betragtes som et samlet indkøb, og den forbrugte af elektricitet anses derfor som en fællesudgift omfattet af momslovens § 38, stk. 1, idet elektriciteten ikke udelukkende kan henføres til enten den momspligtige eller momsfritagne aktiviteter.

Der ses herefter i den foreliggende situation ikke at være hjemmel til tillige at foretage fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

For så vidt angår godtgørelse for elektricitetsafgift fremgår det af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 16, at afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet. På baggrund af det ovenfor anførte kan der således ej heller gives H1 medhold i denne del af påstanden."

SKM2012.368.LSR

Sagen vedrørte opgørelsen af et gymnasiums ret til godtgørelse af el- og vandafgift. Spørgsmålet var, i hvilket omfang gymnasiet havde fradragsret for indgående moms for elektricitet og varme, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 16, og for vand, jf. vandafgiftslovens § 9, stk. 2. Gymnasiet havde bl.a. indtægter fra kantinesalg og salg af fotokopier. Landsskatteretten fandt, at gymnasiets undervisningsaktivitet, der i det hele blev leveret vederlagsfrit, ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde. Ved opgørelsen af gymnasiets tilbagebetaling af elafgift og vandafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 6, og vandafgiftslovens § 9, stk. 2, skulle der derfor ske korrektion efter momslovens § 38, stk. 2, ved opgørelsen af gymnasiets fradragsret for moms af udgifter til elektricitet og vand. Dette gjaldt også den del af elforbruget, der var målt ved ekstern særskilt opsat måler i et billardlokale, hvorfor gymnasiet også var berettiget til delvis tilbagebetaling for denne del af elforbruget.

Landsskatteretten udtaler bl.a.: "Det bemærkes herved, at det ikke er muligt at henføre vandforbruget til bestemte transaktioner eller aktiviteter, og at der derfor i momsretlig henseende er tale om en såkaldt fællesomkostning, jf. herved tillige Landsskatterettens kendelse af 6. april 2009, j.nr. 08-01439.

Tilsvarende gør sig gældende for hele det elforbrug, der er målt ved hovedmåler II, og som er afregnet under ét over for elselskabet, herunder den del, der er forbrugt i billardlokalet. I momsretlig henseende er der således tale om ét samlet indkøb, der må anses for blandet anvendt, uanset at skolen selv har målt elforbruget i billardlokalet særskilt ved internt opsat måler. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2011.594.BR."

SKM2011.560.SR

Sagen drejede sig om den skattemæssige behandling af et VE-anlæg på en blandet privat/erhvervsmæssig ejendom (en mindre landbrugsejendom). Anlægget skulle levere energi til såvel bolig som landbrug. Indledningsvis fastslog Skatterådet, at spørger alene kan anvende LL § 8 P, stk. 5, hvorefter anlægget skal anses for anvendt udelukkende erhvervsmæssigt. Det fremgik, at den skematiske ordning alene kan anvendes på et VE-anlæg, som er knyttet til en husstand og som ikke har et erhvervsmæssigt formål. I forhold til en blandet benyttet ejendom vil det derfor være et minimumskrav for anvendelsen af den skematiske ordning, at VE-anlægget monteres på den private del af ejendommen og ikke anvendes i den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Herefter blev der spurgt: Hvorledes skal VE-anlæggets produktion medregnes i en blandet ejendoms forbrug (privat og erhvervsmæssigt), når ejendommen har en elmåler og den private andel er sat til 4.000 kWh, jf. gældende satser for privat forbrug til lys og husholdning: Modregnes VE-anlæggets produktion forlods i det private forbrug? Skatterådet bekræftede dette spørgsmål under henvisning til Landsskatterettens kendelse SKM2003.522.LSR, hvorefter værdi af eget vareforbrug ved udtagelse af en del af produktionen til privat brug skal fastsættes efter sædvanlige regler. Det fremgik videre, at den private andel opgøres efter principperne i SKM2010.744.SKAT om værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende. Efter lov om vedvarende energi er afregningsprisen for el fra solcelleanlæg fastsat til 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutning og 40 øre i de følgende 10 år.

Det fremgik også, at det ikke har indflydelse på en fysisk persons mulighed for at anvende skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, om VE-anlægget kun er dimensioneret til at producere, hvad der svarer til det private forbrug i en blandet benyttet ejendom. Såfremt VE-anlægget forsynes med bimåler til registrering af det private forbrug, da vil dette skulle opgøres på baggrund af bimålerens registrering og ikke efter beregning i henhold til SKM2010.744.SKAT.

Det har heller ikke indflydelse på en fysisk persons mulighed for at anvende skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, om VE-anlægget i en blandet bygning er tilsluttet nettet via boligen eller via den erhvervsmæssige del af ejendommen. Det har heller ingen betydning i forhold til opgørelsen af værdi af eget vareforbrug.

Begrundelse

Spørger ønsker at vide, om spørger forlods vil kunne allokere den producerede VE-energi fra solcelleanlægget til private formål.

Spørger har i den forbindelse argumenteret for, at spørger kan vælge at lade solcelleanlægget indgå fuldt ud i spørgers private formue og ikke anse godet for blandet anvendt. Konsekvensen vil efter spørgers opfattelse være, at spørger hermed kan opnå, at den producerede energi forlods skal henføres til spørgers private formue. Skatteministeriet er enig i, at dette er en mulighed, jf. sag C-415/98, Bakcsi. Imidlertid er det samtidig spørgers opfattelse, at der er mulighed for fradrag for moms ved anskaffelsen af anlægget, når solcelleanlægget anvendes til såvel private som erhvervsmæssige formål. Det er imidlertid ikke muligt både at anse godet for udelukkende privat og på samme tid foretage fradrag ved anskaffelsen, jf. præmis 27 i C-415/98, Bakcsi, hvorfor Skatteministeriet ikke kan tilslutte sig spørgers opfattelse.

Det er Skatteministeriets indstilling, at spørger forlods skal allokere den producerede VE-energi fra solcelleanlægget til private formål, jf. nedenfor.

Det skal indledningsvis bemærkes, at det er forudsat, at spørgers solcelleanlæg er tilsluttet det kollektive net, og at der er en samlet afregning fra elselskabet, idet hele ejendommen er tilsluttet samme måler, jf. f.eks. SKM2012.368.LSR.

Ved opgørelsen af omfanget af tilbagebetaling af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 16, skal momslovens principper ved opgørelse af fradragsretten for moms af udgifter til elektricitet anvendes, jf. f.eks. SKM2012.368.LSR.

Spørger har fradragsret for moms af udgifter til elektricitet, i det omfang disse skønsmæssigt medgår til fradragsberettigede formål i den registrerede virksomhed, jf. momsloven § 38, stk. 2.

Momsbekendtgørelsen § 17 fastsætter, hvordan den skønsmæssige fordeling af momsen efter lovens § 38, stk. 2, på virksomheden og på indehaverens private forbrug m.v. foretages på rimelig måde: Den fordeling, som er godkendt i forbindelse med skatteansættelsen, vil normalt blive lagt til grund. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan en af told- og skatteforvaltningen normalt anvendt fordeling lægges til grund.

Fordelingen er fastlagt i SKM2011.806.SKAT for så vidt angår året 2012. Her fremgår, hvordan forbruget af kWt til privat andel af elektricitet, vand og varme opgøres af den samlede mængde kWt forbrugt.

Det fremgår videre af SKM2011.560.SR, at VE-anlæggets produktion i en situation som den foreliggende forlods skal modregnes i det private forbrug.

Der er herved ikke taget stilling til spørgers ret til tilbagebetaling af elafgift i henhold til elafgiftsloven § 11, stk. 1. Der er alene taget stilling til omfanget af fradraget, jf. elafgiftsloven § 11, stk. 16.

Der er herved heller ikke taget stilling til om betingelser for eventuel nettoafregning er opfyldt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at det ikke har nogen betydning for den moms- og afgiftsmæssige behandling af udgifterne til anskaffelse og drift af solpanelerne på hvilken af ejendommens bygninger disse monteres.

Lovgrundlag

Momsloven, jf. LBK nr. 287 af 28/03/2011 med senere ændringer:

"§ 5, stk. 1. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. ...

 § 37, stk.1. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. ...

§ 38, stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. ...

 § 43, stk. 1. For investeringsgoder skal der ske regulering af den fradragsberettigede afgift, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af godet.

Stk. 2. Som investeringsgode efter stk. 1 betragtes

1) maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr., og som er undergivet værdiforringelse,

2) fast ejendom, herunder til- og ombygning,

3) reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af mere end 100.000 kr. årligt.

Stk. 3. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal foretage regulering i følgende tilfælde: ..."

Elafgiftsloven, jf. LBK nr. 310 af 01/04/2011 med senere ændringer:

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Momsvejledningen 2012-2, afsnit J.1.1.8 Privat anvendelse - Blandede aktiver og investeringsgoder:

"Efter EF-domstolens faste retspraksis har en momspligtig person mulighed for med henblik på anvendelsen af sjette momsdirektiv at vælge, om den pågældende vil lade den del af et aktiv, som benyttes til privat brug, indgå i sin virksomhed. Såfremt en momspligtig person vælger at behandle aktiver og investeringsgoder, der både anvendes til momspligtig og privat brug, som goder, der er bestemt for virksomheden, kan købsmomsen i princippet fradrages fuldt ud og øjeblikkeligt. ...

Momspligtige personer kan tilsvarende vælge helt eller delvist at holde sådanne blandede aktiver og investeringsgoder udenfor deres virksomhed med den konsekvens, at der ikke er fradragsret eller kun er delvis fradragsret for anskaffelsen. ..."

SKM2012.125.SR:

I SKM2012.125.SR tog Skatterådet stilling til omfanget af fradragsretten på et solcelleanlæg ved tre forskellige placeringer af anlægget. Solcelleanlægget blev ikke anset for en del af den faste ejendom.  Spørger, som driver et landbrug og vil anvende solcelleanlægget såvel til private som erhvervsmæssige formål, har fradragsret på anlægget for så vidt som anlægget anvendes erhvervsmæssigt, uanset om det placeres på taget af den private beboelse, eller på taget af en driftsbygning, som anvendes 90 pct. til erhvervsmæssige formål og 10 pct. til private formål, eller på stativer på marken og strøm ledes til en driftsbygning, som anvendes 90 pct. til erhvervsmæssigt formål og 10 pct. til privat formål, og videre herfra til privatboligen.

Spørger kan vælge at lade solcelleanlægget indgå fuldt ud i virksomheden og betale udtagningsmoms af den private anvendelse af det blandede aktiv, eller vælge at anvende momslovens fradragsregler om indkøb til blandet anvendelse (erhvervsmæssig/privat), jf. momslovens § 38, stk. 2."

Begrundelse

Spørger ønsker, at spørger frit må anse solpanelerne som fuldt ud private goder uanset placeringen og ønsker svar på, om placering af solcelleanlægget har indflydelse på, om udgifterne til anskaffelse og drift af panelerne skal anses for erhvervsmæssige, private eller "blandede" i moms- og afgiftsmæssig sammenhæng.

Det er forudsat, at der ved " moms- og afgiftsmæssig sammenhæng" forstås momslovens bestemmelser om fradragsret, herunder udtagning, samt om tilbagebetaling af elafgift, jf. elafgiftsloven § 11, stk. 16.

Som det er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 1 kan spørger vælge fuldt ud at bevare solcelleanlægget i sin private formue og dermed holde det helt ude fra momssystemet, hvilket medfører, at spørger ikke har ret til fradrag ved anskaffelsen. Placeringen har ikke betydning herfor.

Ønsker spørger fradragsret for moms, afhænger omfanget af fradragsretten ikke af placeringen af anlægget, men derimod af den faktiske brug af anlægget. Anvendes anlægget fuldt ud privat, vil der ikke være fradragsret, mens en blandet anvendelse, vil medføre fradragsret efter momslovens fradragsbestemmelser, herunder bestemmelser om udtagning.

Skatteministeriet anser i lighed med spørger solpanelerne for at være almindeligt løsøre og ikke en del af bygningen, da disse ikke er indbyggede i ejendommen men monteret på stativ/skinner på bygningen.

Det er forudsat, at solcelleanlægget er tilknyttet det kollektive elnet. Der er herved ikke taget stilling til spørgers ret til tilbagebetaling af elafgift i henhold til elafgiftsloven § 11, stk. 1. Der er alene taget stilling til omfanget af fradraget, jf. elafgiftsloven § 11, stk. 16.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at Skatterådet bekræfter spørger og besvarer spørgsmål 2 med Nej.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at det ikke vil have nogen betydning for den momsmæssige behandling af udgifter til opførelse og vedligehold af driftsbygninger, at der på taget af disse er monteret solpaneler, der fuldt ud anses for at være en del af den private formue.

Lovgrundlag

Momsloven, jf. LBK nr. 28/03/2011 med senere ændringer:

"§ 38, stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. ...

§ 39, stk. 1. Afgift vedrørende opførelse af bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Stk. 2. Til virksomhedens lokaler efter stk. 1 medregnes ikke

1) lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv,

2) lokaler, der anvendes til udlejning, medmindre udlejningen er omfattet af en frivillig registrering efter § 51, stk. 1.

Stk. 3. Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på de i stk. 1 omhandlede bygninger kan fradrages, i det omfang afgiften direkte vedrører virksomhedens lokaler. Det er en betingelse, at leverandøren i sin faktura har foretaget en opdeling af prisen for det udførte arbejde.

Stk. 4. Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, kan fradrages efter forholdet mellem etagearealet af virksomhedens lokaler og bygningens samlede etageareal.

Stk. 5. Afgift vedrørende anlæg, reparation og vedligeholdelse og lign. af anden fast ejendom end bygninger kan fradrages med en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1 eller 2, jf. dog § 40, stk. 1."

Praksis

Momsvejledningen 2012-2, afsnit J.2.2.4 Bemærkninger om lokaler, der bruges blandet:

"Se TfS 2000, 645 hvor der af Landsskatteretten alene blev godkendt delvis fradragsret for momsen af udgifter ved genopførelse af bygninger, der var anvendt til såvel momspligtig landbrugsvirksomhed som til momsfritagen virksomhed ved ungdomshøjskole, der var et døgntilbud til unge over 18 år. Retten fandt, at momslovens § 39, stk. 1 og 2, ikke har taget direkte stilling til den situation, hvor de opførte bygninger anvendes til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter. Den delvise fradragsret fandtes at skulle fastsættes på grundlag af et skøn over omfanget af de momspligtige aktiviteter, der blev udøvet fra de omhandlede bygninger. Skønnet var i sagen udøvet efter principperne i momslovens § 38, stk. 1."

SKM2012.125.SR:

Skatterådet tog stilling til omfanget af fradragsretten på et solcelleanlæg ved tre forskellige placeringer af anlægget. Solcelleanlægget blev ikke anset for en del af den faste ejendom. Spørger, som driver et landbrug og vil anvende solcelleanlægget såvel til private som erhvervsmæssige formål, har fradragsret på anlægget for så vidt som anlægget anvendes erhvervsmæssigt, uanset om det placeres på taget af den private beboelse, eller på taget af en driftsbygning, som anvendes 90 pct. til erhvervsmæssige formål og 10 pct. til private formål, eller på stativer på marken og strøm ledes til en driftsbygning, som anvendes 90 pct. til erhvervsmæssigt formål og 10 pct. til privat formål, og videre herfra til privatboligen.

Spørger kan vælge at lade solcelleanlægget indgå fuldt ud i virksomheden og betale udtagningsmoms af den private anvendelse af det blandede aktiv, eller vælge at anvende momslovens fradragsregler om indkøb til blandet anvendelse (erhvervsmæssig/privat), jf. momslovens § 38, stk. 2.

Begrundelse

Det fremgår, at der er tale om et solcelleanlæg, som spørger efter det oplyste vil beholde i sin private formue, jf. også ovenfor under spørgsmål 1 og 2. Anlægget er placeret på en eller flere driftsbygninger. Det er antaget, at der er tale om løse solpaneler, som er monteret ovenpå taget af driftsbygningerne og ikke integreret i selve bygningen.

Det er endvidere forudsat, at den producerede VE-energi fra solcellerne medgår til såvel private som erhvervsmæssige formål. Det fremgår videre, at al elektricitet på ejendommen afregnes med forsyningsselskabet via én måler. Det er derfor forudsat, at solcelleanlægget er tilknyttet det kollektive elnet.

Solcelleanlæg monteret på stativer på bygningens tag blev ikke anset for en del af den faste ejendom, jf. SKM2012.125.SR

Det er Skatteministeriet opfattelse, at der som udgangspunkt ikke sker ændring i fradragsretten for moms af udgifter til opførelse og vedligehold af driftsbygningen. Det skal dog bemærkes, at hver enkelt udgift på bygningen skal vurderes med henblik på omfanget af fradragsretten.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at Skatterådet besvarer spørgsmål 3 med Nej, se dog sagsfremstillingen.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at spørger kan foretage fradrag efter LL § 8 V for evt. lønudgifter til opsætning af solcelleanlægget, hvis det placeres på boligen.

Lovgrundlag

Ligningsloven, LBK nr. 1017 af 28/10/2011 med senere ændringer:

§ 8 V. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf. stk. 2-7. Installation, reparation eller udskiftning af biokedelanlæg og husstandsvindmøller anses som istandsættelse i hjemmet. Installation, reparation eller udskiftning af oliefyr anses ikke som istandsættelse i hjemmet.

Stk. 2. Fradraget er betinget af,

1) at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,

2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse,

3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark,

4) at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og

5) at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012.

Stk. 3. For arbejde udført i 2011 henføres fradraget til indkomståret 2011, såfremt arbejdet er betalt i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 29. februar 2012. For arbejde udført i 2011, der er betalt fra og med den 1. marts 2012 til og med den 28. februar 2013, og for arbejde udført i 2012, der er betalt i perioden fra og med den 1. januar 2012 til og med den 28. februar 2013, henføres fradraget til indkomståret 2012. For personer med forskudt indkomstår henføres fradraget uanset 1. og 2. pkt. til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, forudsat at betaling for lønudgiften er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Der kan ikke foretages fradrag for arbejde, der betales den 1. marts 2013 eller senere.

Stk. 4. De fradragsberettigede udgifter kan årligt højst udgøre 15.000 kr. pr. person.

Stk. 5. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde, som der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen.

Stk. 6. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres. ..."

Praksis

SKM2012.427.SR

Skatterådet bekræfter, at anvendelse af den skematiske ordning, jf. LL § 8 P, stk. 2 og 3, ikke begrænser muligheden for opnåelse af fradrag efter Boligjobordningen for lønudgifter i forbindelse med montering af et solcelleanlæg eller en vindmølle m.v.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at man kan få fradrag efter Boligjobordningen for lønudgifter i forbindelse med montering, hvis skattelovgivningens almindelige regler anvendes på solcelleanlægget eller vindmøllen m.v., jf. LL § 8 P, stk. 5. Når skattelovgivningens almindelige regler anvendes, indgår den fulde anskaffelsessum inkl. monteringsomkostninger i virksomhedens afskrivningsgrundlag.

Begrundelse

Det er oplyst, at der er tale om en landbrugsejendom, hvor solcelleanlægget primært skal levere strøm til boligen. Det er endvidere oplyst, at al elektricitet på ejendommen afregnes med forsyningsselskabet via én måler.

Det er derfor forudsat, at solcelleanlægget er tilknyttet det kollektive elnet via den samme tilslutning som landbrugsejendommen, dvs. såvel bolig som driftsbygninger.

Dette betyder, at den producerede strøm fra anlægget vil blive anvendt til boligen eller driftsbygningerne, før evt. overskydende strøm leveres til det kollektive elnet.

På baggrund af det af spørger oplyste må det forudsættes, at den producerede VE-energi fra solcelleanlægget skal anvendes såvel i den private del som i den erhvervsmæssige del af ejendommen.  Da solcelleanlægget således ikke udelukkende anvendes i den private del, må anlægget derfor anses for at være erhvervsmæssigt anvendt.

Skatterådet fastslog i SKM2012.427.SR, at virksomheder kan ikke opnå fradrag efter ligningslovens § 8 V (BoligJobordningen). Da solcelleanlægget indgår i den erhvervsmæssige virksomhed kan eventuelle lønomkostninger i forbindelse med montering af anlægget ikke fradrages efter reglerne i ligningslovens § 8 V. Udgifterne til montering indgår i stedet i virksomhedens afskrivningsgrundlag.

Det er i den forbindelse uden betydning, hvor anlægget placeres.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 bevares med Nej.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at spørger kan foretage fradrag efter LL § 8 V for evt. lønudgifter til opsætning af solcelleanlægget, hvis det placeres på driftsbygningen.

Lovgrundlag og praksis og begrundelse

Der henvises til spørgsmål 4.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 bevares med Nej.

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at spørger kan foretage fradrag efter LL § 8 V for evt. lønudgifter til opsætning af solcelleanlægget, hvis det placeres på stativer på jorden.

Lovgrundlag og praksis og begrundelse

Der henvises til spørgsmål 4.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 6 bevares med Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde Skatteministeriets begrundelser og indstillinger.