Dato for udgivelse
03 Mar 2015 11:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Dec 2014 10:18
SKM-nummer
SKM2015.166.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Roskilde, BS 6A-2571/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arv og gaver + Personlig indkomst
Emneord
Gibraltar, bevisbyrde, money, transfer
Resumé

Sagen angik i første række, om skatteyderen var skattepligtig af en række bankoverførsler (ca. kr. 1,5 mio.) foretaget i perioden 2004-2007 til skatteyderens private bankkonto fra henholdsvis et selskab på Gibraltar samt skatteyderens stedmor.

Byretten fandt, at der som udgangspunkt var tale om skattepligtige overførsler til skatteyderen.

Skatteyderen gjorde i anden række gældende, at han ikke var indkomstskattepligtig af de pågældende beløb men alene gaveafgiftspligtig, idet midlerne - hvis de blev anset for overført til ham - i givet fald var overført fra hans far og stedmor. I den forbindelse gjorde skatteyderen gældende, at det var hans far og stedmor, der var ejere af selskabet på Gibraltar.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen lagde retten til grund, at skatteyderens forældre var de reelle ejere af H2 Ltd.

Retten afsagde derfor dom i overensstemmelse med ministeriets subsidiære påstand om betaling af gaveafgift af samtlige overførsler på ca. kr. 1,5 mio., idet retten hverken efter retsplejeloven eller skatteprocessuelle regler fandt grundlag for at afskære ministeriets påstand herom.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4, stk. 1
Statsskatteloven § 5 litra b

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.6.2

Appelliste

Parter

A
(Advokat Peter Stanstrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Mathias Trabjerg Knudsen)

Afsagt af byretsdommer

Annette Hagdrup

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 19. december 2013, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger er skattepligtig af en række overførsler foretaget i perioden 2004-2007. Overførslerne er sket fra Gibraltarselskabet H2 Limited med undtagelse af en enkelt overførsel, der hidrører fra en konto tilhørende BA.

I fald overførslerne ikke er skattepligtige, vedrører sagen subsidiært spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger skal anerkende, at overførslerne i stedet er gaveafgiftspligtige.

Der er den 25. september 2013 afsagt kendelse af Landsskatteretten.

Sagsøger A har nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2007 nedsættes med henholdsvis 254.710 kr., 908.601 kr., 27.979 kr. og 317.131 kr.

Subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende,

at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 nedsættes med henholdsvis 757.824 kr., 27.979 kr. og 317.131 kr. (LIFO-princip)

eller alternativt

at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2004, 2005 og 2007 nedsættes med henholdsvis 254.710 kr., 531.093 kr. og 317.131 kr. (FIFO-princip).

Mere subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 317.131 kr.

Mest subsidiært

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse, subsidiært at sagsøgeren skal anerkende, at han i indkomstårene 2004, 2005 og 2007 er gaveafgiftspligtig efter boafgiftslovens § 23 af et beløb på henholdsvis kr. 151.710,-, kr. 803.201,-, og kr. 206.531,-.

Sagsøger har over for sagsøgtes subsidiære påstand principalt påstået afvisning.

Subsidiært har sagsøger nedlagt påstand om,

at de gaveafgiftspligtige beløb i indkomstårene 2004, 2005 og 2007 udgør henholdsvis 151.710 kr., 45.377 kr. og 0 kr. (LIFO-princip)

eller alternativt

at de gaveafgiftspligtige beløb i indkomstårene 2004, 2005 og 2007 udgør henholdsvis 0 kr., 272.108 kr. og 0 kr. (FIFO-princip).

Mere subsidiært nedlægges påstand om, at de gaveafgiftspligtige beløb i indkomstårene 2004, 2005 og 2007 udgør henholdsvis 151.710 kr., 803.201 kr. og 0 kr.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Oplysningerne i sagen

I forbindelse med SKATs projekt "Money Transfer" konstaterede SKAT, at der i perioden 2004-2007 var blevet overført beløb til sagsøger og sagsøgers selskab H1 ApS.

Overførslerne fordeler sig således:

Dato

Overført beløb

Beløb (i kr.)

24. november 2004

 40.000,00

 EUR

297.220,00

 Kr.

I alt 2004

297.220,00

Kr.

  

21. juni 2005

 100.000,00

EUR

743.540,00

Kr.

16. august 2005

 25.000,00

EUR

186.542,50

Kr.

16. december 2005

 35.000,00

EUR

260.823,50

Kr.

I alt 2005

1.190.960,00

Kr.

  

14. juni 2006

 100.000,00

Kr.

100.000,00

Kr.

I alt 2006

100.000,00

Kr.

  

10. maj 2007

 150.000,00

USD

823.875,00

Kr.

26. juli 2007

 350.000,00

Kr.

350.000,00

Kr.

23. august 2007

 24.000,00

EUR

178.598,40

Kr.

4. september 2007

 1.102.933,60

Kr.

  1.102.933,60

Kr.

I alt 2007

2.455.407,00

Kr.

  

I alt 2004-2007

4.043.533,00

Kr.

Bortset fra overførslen på kr. 1.102.933,60 den 4. september 2007 hidrører alle overførslerne fra konti tilhørende H2 Limited.

Sagsøgte har under nærværende sag anerkendt, at overførslen på kr. 1.102.933,60 hidrører fra en konto tilhørende BA, der er gift med sagsøgers far CA.

Sagsøger oplyste under SKATs sagsbehandling, at overførslerne ikke var vederlagsfri overførsler, men dækkede forskellig udlæg, som han havde haft for CA og BA.

SKAT godkendte efter den fremkomne dokumentation herefter en række fradrag:

Dato

Afholdt udgift

Udgift (i kr.)

Bemærkning

9. august 2004

14.009,20

Kr.

14.009,20

Kr.

SMC

25. oktober 2004

28.500,00

Kr.

28.500,00

Kr.

 Ejendomshandel

I alt 2004

 

42.509,20

Kr.

  

27. december 2005

25.000,00

 EUR

186.512,50

 Kr.

Hotel Østrig

31. december 2005

95.791,97

Kr.

95.791,97

Kr.

Bilag 4

I alt 2005

282.304,47

Kr.

  

31. december 2006

 72.021,87

Kr.

72.021,87

Kr.

Bilag 4

I alt 2006

72.021,87

Kr.

  

 

 

 

 

 

18. juni 2007

322.500,00

Kr.

322.500,00

Kr.

G4 Byg ApS

1. august 2007

423.724,36

Kr.

423.724,36

Kr.

G4 Byg ApS

12. september 2007

   1.040.675,34

Kr.

1.040.675,34

Kr.

Overført BA

31. december 2007

351.376,15

Kr.

351.376,15

Kr.

Bilag 4

I alt 2007

   2.138.275,85

Kr.

  

I alt 2004-2007

 2.535.111,39

Kr.

SKAT fandt det således med den af sagsøger fremlagte dokumentation godtgjort, at beløbet på i alt kr. 2.535.111,39 udgjorde udlæg betalt af sagsøger for CA og BA, og at de samlede (skattepligtige) overførsler til sagsøger på i alt kr. 4.043.533,00 derfor skulle nedsættes med et tilsvarende beløb i de enkelte indkomstår.

Det resterende beløb fandt SKAT derimod var skattepligtigt.

SKAT opgjorde herefter sagsøgers skattepligtige indtægt fordelt på indkomstårene 2004-2007 således:

År

2004

2005

Overførsel

297.220,00

 Kr.

 1.190.906,00

 Kr.

Udgift

42.509,20

Kr.

282.304,47

Kr.

Skattepligtigt beløb

   254.710,80

Kr.

908.601,53

Kr.

  

År

2006

2007

Overførsel

100.000,00

Kr.

2.455.407,00

Kr.

Udgift

72.021,87

Kr.

2.138.275,85

Kr.

Skattepligtigt beløb

27.979,13

Kr.

317.131,15

Kr.

Dette medførte i følge SKAT et samlet beløb til beskatning på kr. 1.508.422,61 i indkomstårene 2004-2007.

Under ovennævnte sagsbehandling i SKAT skrev sagsøgers repræsentant den 19. januar 2012, at sagsøger havde lånt 100.000 euro af BA og CA, modtaget den 21. juni 2005, til brug for udbetalingen ved sagsøgers køb af ejendommen ...1, og at lånet havde været uforrentet i perioden indtil sagsøgers salg af ...1 til CA og BA, og i forbindelse med salget var blevet indfriet.

I en udateret erklæring bekræftede BA, at hendes søn havde lånt 750.000 kr. i 2004/2005 til køb af ...1, og at lånet blev indfriet i forbindelse med CA og BA´s køb af samme ejendom i 2007, da udbetalingen på 850.000 kr. udlignede lånet.

Af sagsøgers årsopgørelse pr. 31. december 2006 fremgår, at han havde en gæld til BA på 600.000 kr.

SKAT traf afgørelse den 12. juli 2012.

Sagsøger klagede til Landsskatteretten over SKATs afgørelse.

Landsskatteretten afsagde kendelse den 25. september 2013, hvorefter SKATs afgørelse blev stadfæstet. Der var i afgørelsen dissens fra et medlem, der fandt, at de overførte midler til sagsøger hidrørte fra CA og BA, og således at der var tale om gaver til klager.

Ved stævning af 18. september 2013 indbragte sagsøger Landsskatterettens kendelse for retten.

De omstridte beløb i årene 2004-2007 består af kontante hævninger på 276.500 kr. jf. sagens bilag 4, overførslen fra BA´s konto på 1.102.933,60 kr. og et restbeløb på 128.988,01 kr.

Disse beløb udgør i alt 1.508.521,61 kr.

Oplysninger om H2 Limited:

Selskabet blev stiftet i henhold til stiftelsesdokument og vedtægter den 11. juli 1997 og registreret den 16. juli 1997 som selskab med begrænset ansvar i henhold til lovgivningen på Gibraltar.

BA og CA anmodede om køb/overtagelse af selskabet af F1-bank ved "Company Application Form". Selskabets formål blev angivet som investeringsformål og besiddelse af bankkonti i F1-bank. Aktiebesiddere blev angivet som G1 (F1-bank, Gibraltar) Ltd. (99 shares) og G5 (F1-bank, Gibraltar) Limited. (1 share) og director var G1 (F1-bank, Gibraltar) Ltd.

Som "beneficial owners" blev indsat BA, CA, DA og A.

Der blev underskrevet en tilhørende "Company Management Agreement" mellem BA og CA og G5 (F1-bank, Gibraltar) Limited den 30. august 1997.

G1 (F1-bank, Gibraltar) Ltd. og G5 (F1-bank, Gibraltar) Limited havde forinden den 20. juli 1997 afgivet erklæring om, at de forvaltede aktierne på vegne BA og CA, DA og A.

Af erklæring af 29. juli 1997 fremgår, at BA og CA hver især kunne tegne selskabet.

Erklæringen blev underskrevet af BA og CA og G1 (F1-bank, Gibraltar) Limited og G8 (F1-bank, Gibraltar) Limited.

Den 26. november 2002 underskrev BA og CA en garanti, hvor de overfor F1-bank garanterede for ethvert krav F1-bank måtte få på selskabet H2 Limited.

Der har været fremlagt erklæring fra 2002, underskrevet af DA og A, hvorefter tre af ejerne af H2 Limited overdrog ejerskab af selskabet til BA. CA har ikke underskrevet erklæringen.

Af erklæringer af 14. maj 2007 benævnt " Declaration of Trust" erklærer G2 Limited og G3 Trust Limited blandt andet, at de forvalter aktierne i H2 Limited, hver 50 aktier, som formueforvaltere for BA og CA, og at de udelukkende vil disponere til fordel for dem og i overensstemmelse med deres beslutninger.

Den 7. januar 2010 afgav BA og CA som beneficial owners of H2 Limited erklæring om, at selskabet ikke var aktivt.

Af en erklæring af 13. december 2011 fra Companies House Gibraltar fremgår blandt andet, at H2 Limited har en aktiekapital på 100 aktier, og at "shareholders" er G3 Trust Limited.

Der har været fremlagt en afgørelse af 28. maj 2013 fra Skatteankenævnet, hvorefter Skatteankenævnet ændrede SKATs afgørelse således at overførsler fra H2 Limited til klager BA ikke blev anset som skattepligtig indkomst. Det fremgår af afgørelsen, at klager blev anset for at være den reelle ejer af H2 Limited. Klagers selskab blev betragtet som en skatteretlig nullitet.

Oplysninger om ejendommen ...1.

Sagsøger købte ejendommen i 2005 for en købesum af 3.750.000 kr. Af købesummen blev 150.000 kr. deponeret kontant hos mægler, og den resterende købesum 3.600.000 kr. blev fremskaffet ved optagelse af obligationslån i Realkredit Danmark med provenue på 3.047.216,12 kr. og dels en yderligere betaling på 552.783,88 kr.

BA købte ejendommen for en pris af 3.850.000 kr. I følge købsaftalen skulle købesummen deponeres kontant på overtagelsesdatoen. Overtagelsesdato var i følge skødet den 15. september 2007. BA overtog lånet i Realkredit Danmark.

Af kurshistorik fra Investor fremgår, at kursen på lånet den 4. september 2007 svingede mellem 87,05 og 86,70 kr.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger og vidneforklaring af BA og CA.

A har forklaret, at han ejer en virksomhed, der sælger ... i hele verden. Han far er CA og BA er hans stedmor. Han har en halvsøster, DA, og her ud over en helsøster, EA. I sommeren 1997 flyttede hans far og stedmor til USA. H2 Limited blev etableret på det tidspunkt, og med det formål, at hans far og stedmor skulle have deres aktiver heri. Det skete formentlig efter rådgivning i banken. Sagsøger har ikke haft med selskabet at gøre, men han skrev under på et papir i F1-bank. Han og DA var indsat, men det var kun for det tilfælde, at der skulle ske noget med både hans far og stedmor. Han og DA skulle så kunne komme til at administrere de penge, der stod i Gibraltar i forbindelse med en arvesag.

Sagsøger skrev også under på en mail vedrørende overdragelse i 2002. Det skete i forbindelse med, at han og hans kone besøgte sagsøgers far og stedmor. Hans far præsenterede ham for et dokument, og bad ham skrive det under. Han skrev under, når hans far mente, at der var behov for det. Ellers havde han fortsat intet med selskabet at gøre overhovedet.

På et tidspunkt overvejede hans far og stedmor at flytte til Danmark. De købte et sommerhus i  2004. De fortrød købet, og sagsøger betalte et fortrydelsesbeløb, som er den anden postering i bilag 3, 28.500,00 kr. Ejendommen var ...2. Fortrydelsen skete i sammenhæng med at sagsøger havde konstateret, at der var et hus til salg tæt på sagsøgers eget hus og ud til vandet. Det var ...1. Hans far og stedmor var på det tidspunkt på krydstogt. Sagsøger besluttede, at ...1 skulle købes, og derfor blev handlen omkring ...2 annulleret. Sagsøger fik kontakt til sine forældre og sagde, at han skulle bruge et beløb til udbetaling på ...1.

Han hjalp i forvejen sin far og stedmor med forskellige udlæg. Han lagde blandt andet ud til forsikringer og gaver til familiemedlemmer i Danmark. Det gjorde han frem til 2007. Den første postering 14.009,00 kr., jf. bilag 3, er en regning, som han betalte for reparation af sin fars bil på et tidspunkt, hvor hans far var i USA. I 2007 overvejede hans far og stedmor at flytte hjem for alvor, og det blev også besluttet, at det hus der lå på ...1 skulle rives ned. Der skulle bygges et nyt hus, og når det var færdigt skulle hans far og stedmor flytte hjem. Det blev aftalt, at hans stedmor skulle købe ejendommen ...1 for 3.850.000,00 kr. Der blev også udfærdiget papirer, som blev underskrevet. Sagsøgeren skulle sørge for at få nedrivning sat i gang. Han skulle også foretage kontrol af opbygningen og følge denne. Det var G4 Byg, der stod herfor. Sagsøger havde en del udgifter, som man også kan se af bilag 4. Det var penge, som han lagde ud, og som han senere fik overført fra H2 Limited. Der blev minutiøst holdt regnskab med beløbene. Når sagsøger fik regninger, blev de lagt i en mappe og ført ind i et regneark. Der blev så overført penge til ham. Han kunne også godt bede om flere penge, når han kunne se, at der var behov herfor, eksempelvis når der var store regninger lige på trapperne. Hans far og stedmor kom hjem hver halve år, og de så så regnskabet i regnearket og de tilhørende bilag. Regnearkene blev senere smidt ud i forbindelse med, at BA købte ejendommen, og hvor de var blevet enige om, at der skulle ske overtagelse af lånet og betaling af restkøbesummen. Sidste rate med G4 Byg var der lidt diskussion om, men det endte med, at hans stedmor betalte den. Sagsøger konstaterede, at så var der ikke flere udlæg og nu kunne der laves slutafregning. Det, der var overført for meget, blev så tilbageført til BA.

Sagsøger solgte ejendommen til BA for 100.000 kr. mere end den var købt for. Alle tal blev ført ind i regneark, så der heller ikke var tvivl om, at ejendommen var overgået til BA. Beløbet på 1.040.675,00 kr. var det præcise beløb, som han betalte tilbage i midten af september 2007. Det er korrekt, at der i formueopgørelsen for 2006 er nævnt en gæld til BA på 600.000,00 kr. Sagsøgers revisor ringede til ham og sagde, at han havde købt ...1 og at skattevæsenet ville stille spørgsmålstegn ved, hvordan han kunne finansiere det. Han sagde, at han havde lånt beløb af BA, og det blev så skrevet ind af revisoren. Det havde noget at gøre med, at hans privatforbrug ellers ikke hang sammen. De 600.000,00 kr. var alene et slag på tasken. Det var et tal, som han gav til revisoren, da revisoren ringede og ikke det tal, der var på mellemregningskontoen.

Overtagelsesdagen på ...1 var 15. september 2007. Huset blev imidlertid færdigt, før man havde forventet og derfor er 1.102.933,00 kr. også betalt inden overtagelsesdagen og i forbindelse med, at BA flyttede ind. Der var lidt usikkerhed med, hvorvidt BA kunne få lov at overtage lånet i realkredit instituttet, men det kom på plads. Sagsøger ringede til Realkredit Danmark. Han fik oplyst en kurs på lånet. Han regnede restbeløbet ud fra den oplyste kurs og trak det fra købesummen 3.850.000,00 kr. Det gav beløbet 1.102.933,00 kr. Det er korrekt, at dette ikke blev oplyst i Landsskatteretten. Der forelå en anden version, jf. bilag F og G og det var på foranledning af revisor. Denne sagde, at der skulle gives en forklaring på 100.000 euro. Der er imidlertid en forkert formulering, fordi de 100.000 euro blev ikke modregnet i udbetalingen på ...1. Bilag F er også udfærdiget af revisor. Sagsøger har gjort, som hans revisor sagde, at han skulle.

Den mail, der foreligger, jf. bilag A har han ikke fået. Som han husker det i Landsskatteretten blev der talt om, hvorvidt overførslerne var hans fars og stedmors penge eller det var penge, der kom fra H2 Limited. Selvom han har set bilag F, har han nok ikke bidt så meget mærke i formuleringen.

BA har forklaret, at hun er hjemmegående. Hun er endnu ikke blevet pensionist. Hun er gift med CA og er stedmor til A. DA er hendes og CA´s fællesbarn. Vidnet og CA flyttede til USA i sommeren 1997. De solgte huset i Danmark. De lukkede bankkonto i Danmark og opsagde også ATP. Alt blev i realiteten "lukket og slukket", og de var ikke skattepligtige i Danmark efter sommeren 1997. Vidnet havde i mange år været kunde i F1-bank. F1-bank rådede hende og CA til at åbne en konto i Gibraltar. Det kunne der være fordele ved blandt andet, hvis de ville købe ejendom i Sydeuropa og arvemæssigt ville det også være nemmere for børnene. Det var heller ikke nemt at få lov til at åbne en konto en USA. Der kunne gå en tid, før end man kunne få en bankkonto. Det var i starten på tale, at de muligvis kunne købe hus i Portugal.

Vidnet følte, at hun var i gode hænder i F1-bank, og at de fik god rådgivning. Alle vidnets og CA´s penge blev derfor skudt ind i H2 Limited. De tog til USA og havde så en del kontanter med, som de kunne klare sig for i starten. Herefter fik de åbnet en konto i USA, og hvis de skulle bruge penge, fik de så overført fra H2 Limited på Gibraltar. Enten ringede vidnet eller også ringede CA og bad om at få overført penge. Det blev så fulgt op af en skriftlig bekræftelse. Vidnet tænkte ikke på, at der var problemer i konstruktionen i relation til det danske skattevæsen. H2 Limited fungerede bare som en bank for vidnet, og alle vidnets penge stod i selskabet.

At DA og sagsøger blev indsat som beneficial owner var for det tilfælde, at der skete hende og CA noget. DA og sagsøger skulle så kunne hente pengene på Gibraltar. Det ville arvemæssigt være meget lettere, og indsættelsen var alene for at sikre børnene. Vidnet husker ikke så meget omkring bilag A, B og C, men vidnet har formentlig set bilagene. Det er formentlig noget, som banken bad om, måske fordi der skulle oprettes et lån på det tidspunkt. Det kan også have noget at gøre med garantien, jf. bilag 21. Hvis F1-bank bad vidnet og CA om noget, så gjorde de det som regel.

G3 Trust Limited har formentlig noget at gøre med, at F1-bank fik en ny samarbejdspartner, og vidnet blev bedt om at skrive nogle papirer under. Alt fortsatte dog på samme måde som hidtil.

H2 Limited er ophørt i dag. Det var efter at vidnet og CA flyttede tilbage til Danmark. De havde ingen gavn af selskabet, og det blev lukket. Det er cirka 4 år siden. Pengene i selskabet blev så overført til personlige konti i stedet.

Det er korrekt, at der har været en del overførsler. Det skyldtes, at sagsøger var vidnets "danske bank". Sagsøger sørgede for de penge, som vidnet og CA skulle bruge, mens de var på ferier i Danmark. Der kunne også være regninger, der skulle betales og familiegaver, som sagsøger lagde ud for. Vidnet sørgede for, at sagsøger blev dækket for de udlæg, som han havde haft. Det var nemmest på den måde i stedet for at tage en masse penge med til Danmark. Sagsøger betalte også for deres sygesikring i Danmark og for bilreparationer på den bil, som de havde stående i Danmark. Det kunne være beløb, der varierede i størrelsen, men der var helt styr på beløbene. Sagsøger skrev alle beløb ind i regneark, og vidnet så også regnearket og bilagene, når hun var i Danmark. På nogle tidspunkter kunne hun se, at hun skyldte sagsøger en del penge og andre gange, at der ville komme penge retur. Alt ophørte i mellemregningen, da vidnet og CA flyttede tilbage til Danmark i 2007. Der blev trukket en streg i sandet og lavet en opgørelse, så mellemregningen gik i nul.

Vidnet og CA bor stadig på ...1. Omkring købet af ...1 var det oprindelig således, at sagsøger havde fundet ejendommen, der lå nede ved vandet. Den var til salg, og sagsøger sagde, at det var noget for dem. De havde ellers købt et sommerhus, der lå længere ude. Sagsøger sagde, at han købte ...1, hvis de ikke ville overtage det, kunne han altid sælge det til tredjemand.

Sagsøger lånte til udbetalingen til køb af ...1, og vidnet overførte et stort beløb til sagsøger. I 2006 fandt vidnet og CA ud af, at de ville tilbage til Danmark, og vidnet købte i 2007 ...1 af sagsøger for en pris på 3.850.000,00 kr. Vidnet overtog obligationslånet i ejendommen, og restkøbesummen betalte hun til sagsøger. Det er beløbet 1.102.933,60 kr., som står nævnt i bilag 3. Man kan også se, at det er udbetalt fra hendes konto, jf. bilag 14.

1.040.675,34 kr. er den endelig afregning mellem hende og sagsøger. Efter den afregning gik mellemregningskontoen i nul.

Erklæringen jf. bilag F er lavet af sagsøgers tidligere revisor og det er korrekt, at vidnet har underskrevet den. Hun kan godt at se, at hun ikke skulle have underskrevet den. Den dækker ikke faktum. Hun troede, at det var en hjælp og glemte og læse bilaget grundigt. Hun husker ikke, hvornår hun underskrev erklæringen, men det skete nok for cirka 2 år siden. Det er flovt, at hun glemte at læse erklæringen ordentligt. Hun stolede på revisoren, der havde lavet bilaget, og hun skulle ikke selv bruge det til noget. Det var ikke kun i september 2007, at hun og sagsøger gjorde mellemværendet op. Det skete regelmæssigt hver halve år, sommer og jul, hvor hun og CA var i Danmark. Der så de på, hvad der var af udgifter, og hvilke beløb, der skulle føres over til sagsøger, så sagsøger ikke skulle bruge for mange af sine egne penge. Sagsøger viste dem regneark og forklarede hvad han havde lagt ud for. Det kunne så være, at de ikke skyldte noget eller også, at de skyldte beløb, og derudover ville der måske komme yderligere regninger snart. Hvis det var større bilag, ville vidnet gerne se bilagene, men det gjorde hun ikke, hvis der var tale om små beløb som en blomst til 200 kr. Der var dog bilag på alt, men de blev smidt ud, da de ikke gik ud fra, at de skulle bruges til noget mere.

De 100.000,00 euro eller cirka 750.000,00 dkr., som sagsøger lånte var ikke med i den løbende mellemregning, men var med i allersidste ombæring i september 2007, da mellemregningen skulle gøres endeligt op.

CA har forklaret, at han i dag er pensionist. Han var oprindelig i ... branchen. Han blev så ansat i et ... firma, og blev også selvstændig inden for branchen. Sagsøger er vidnets søn, og DA er vidnets datter med BA. I 1997 flyttede vidnet og BA til USA. De ville ikke arbejde mere og ville til et varmere klima. De overvejede lidt Portugal, men valgte USA, selvom det var længere væk. Herefter opgav de alt i Danmark. De solgte ejendommen og havde ingen bankkonti mere. ATP blev også opsagt.

Vidnet havde været kunde i F1-bank, og F1-bank anbefalede dem at lave selskabet H2 Limited i Gibraltar afdelingen. Det var også lidt i sammenhæng med, at det på et tidspunkt var på tale, at de skulle købe ejendom i Portugal eller Spanien. Det ville være en fordel at have en dansk bank, som man kunne tale med. Det ville gøre alting meget lettere. F1-bank foreslog, at de købte selskabet H2 Limited og stoppede alt ned i den "kasse". Sagsøger og DA blev også indsat som "beneficial owners". Det var alene med henblik på, at undgå en langvarig behandling i USA af et dødsbo. Hvis børnene også stod som "benificial owners", kunne de nemmere komme ind og overtage midlerne. Ellers fungerede konstruktionen alene som en slags almindelig bankkonto for vidnet og BA.

Der kom nogle papirer i 2002, men vidnet husker ikke så meget om det. Han kan dog huske, at han ikke selv skrev under, fordi han ikke kunne se ideen med, hvorfor han skulle skrive under. Der var heller ingen der nogen sinde rykkede ham for svar, så hans underskrift blev aldrig givet på bilag B og C. Hvorfor der var noget stilet til DA, ved han ikke. Han tror ikke, at bilag B og C med underskrifterne nogen sinde blev sendt til banken. De lå bare i hans mappe.

Parternes anbringender

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 5. november 2014 anført:

Ad den principale påstand

Der er ikke modtaget noget nettobeløb

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har modtaget noget nettobeløb, der kan beskattes, idet

(i)   

beløbet på 1.102.933,60 kr., som sagsøger har modtaget den 4. september 2007, hidrører fra BA og udgør restkøbesummen for ejendommen ...1, og

    

(ii)

de samlede beløb, der er modtaget fra H2 Limited, er anvendt til fordel for eller tilbagebetalt til sagsøgers forældre.

Hvad angår beløbet på 1.102.933,60 kr., er det uomtvistet, at beløbet hidrører fra BA. Det er endvidere dokumenteret, at beløbet udgør restkøbesummen for ejendommen ...1. Der kan her henvises til købsaftale (bilag 10) og skøde (bilag 11) samt skrivelse om gældsovertagelse (bilag 12) og kurshistorik (bilag 13). Det følger heraf, at ejendommen blev handlet til 3.850.000 kr., og at BA som led i berigtigelsen af handlen overtog et obligationslån med en kursværdi opgjort som 3.159.000 kr. (hovedstol) x 0,8696 (kurs) = 2.747.066,40 kr. Det stemmer på kroner og ører med, at restkøbesummen var 1.102.933,60 kr.

I hvert fald dette beløb kan derfor ikke indgå i opgørelsen over de beløb, der vederlagsfrit er overført til sagsøger.

Selv hvis retten måtte lægge til grund, at de 1.102.933,60 kr. udgør en vederlagsfri formueoverførsel fra BA til sagsøger, skal beløbet ikke medregnes ved opgørelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst, idet der i givet fald er tale om en gave omfattet af boafgiftslovens regler, som er skattefri for sagsøger, jf. statsskattelovens § 5, litra b.

Hvad angår de beløb, der er modtaget fra H2 Limited, støttes synspunktet om, at beløbene i det hele er anvendt til fordel for eller tilbagebetalt til sagsøgers forældre, på følgende faktuelle forhold:

Sagsøger overførte den 12. september 2007 1.040.675,34 kr. til BA med adviseringsteksten "Indfrielse af lån og udlæg", jf. overførselsbilag fra F1-bank (bilag 5). Overførslen er udtryk for, at sagsøger løbende holdt styr på sit mellemværende med sine forældre og afslutningsvis returnerede det præcise beløb, som han havde modtaget for meget set i forhold til de udgifter, han havde afholdt på vegne af forældrene. Det bemærkes i den forbindelse, at overførslen fandt sted på et tidspunkt, hvor der ikke var nogen skattesag, hvorfor der ikke er grundlag for at anfægte, at adviseringsteksten dækker over overførslens reelle indhold.

Det anførte passer med, at der i sagsøgers formueopgørelser for 2005 og 2006 var medtaget en gæld til BA på 600.000 kr., og at denne gæld ikke længere var til stede i formueopgørelsen for 2007, jf. sagsøgers indkomst- og formueopgørelser (bilag 30 og 31).

Eventuelle nettobeløb er skattemæssigt modtaget fra sagsøgers forældre.

For det tilfælde, at retten måtte mene, at sagsøger i et eller andet omfang har modtaget nettobeløb hidrørende fra H2 Limited, gøres nedenstående gældende.

- H2 Limited må i skattemæssig henseende anses for transparent, og overførslerne til sagsøger skal derfor i skattemæssig henseende anses for foretaget af ejerne af H2 Limited.

Det må lægges til grund, at de reelle/økonomiske ejere af H2 Limited var sagsøgers forældre. I skattemæssig henseende har sagsøger derfor modtaget beløb fra sine forældre. Disse beløb må anses for gaver omfattet af boafgiftslovens regler, og de er derfor skattefrie for sagsøger, jf. statsskattelovens § 5, litra b.

Anbringendet om transparens støttes på følgende:

-

H2 Limited blev stiftet/købt på foranledning af og med midler hidrørende fra sagsøgers forældre, jf. Company Application Form dateret den 30. august 1997 (bilag 26), Letter of Undertaking dateret den 30. august 1997 (bilag 27) og udaterede erklæringer fra G5 (F1-bank, Gibraltar) Limited og G1 (F1-bank, Gibraltar) Limited (bilag 28 og 29).

  

-

H2 Limited var uden reel selvstændig ledelse, idet selskabets formelle ledelse (Director) var indsat af sagsøgers forældre og underlagt deres instruktionsbeføjelse, jf. bilag 26.

  

-

I forbindelse med oprettelse af bankkonto i G7 (F1-bank, Gibraltar) Limited blev det ved erklæring af 29. juli 1997 (bilag 20) meddelt, at sagsøgers forældre hver især kunne tegne H2 Limited. Sagsøgers forældre kunne således frit disponere over selskabets bankkonto, selvom de formelt set ikke var deltagere i selskabets ledelse.

  

-  

Den 26. november 2002 underskrev sagsøgers forældre en garanti (bilag 21), hvor de over for G7 (F1-bank, Gibraltar) Limited garanterede for ethvert krav som banken måtte have eller få mod H2 Limited. Realiteten var således, at sagsøgers forældre hæftede ubegrænset for selskabets forpligtelser.

  

-

Der blev ikke udarbejdet en egentlig årsrapport for H2 Limited, men blot en forkortet balance, jf. bilag D.

  

-

Aktiverne i H2 Limited var ikke definitivt og effektivt udskilt fra stifternes formuesfære.

Anbringendet om, at de reelle ejere af H2 Limited var sagsøgers forældre, støttes på følgende:

-

H2 Limited blev stiftet/købt på foranledning af og med midler hidrørende fra sagsøgers forældre, jf. Company Application Form dateret den 30. august 1997 (bilag 26), Letter of Undertaking dateret den 30. august 1997 (bilag 27) og udaterede erklæringer fra G5 (F1-bank, Gibraltar) Limited og G1 (F1-bank, Gibraltar) Limited (bilag 28 og 29).

  

-

Sagsøgers forældre indgik aftale med G5 (F1-bank, Gibraltar) Limited om, at sidstnævnte skulle administrere H2 Limited og stille ledelse, adresse og formelle ejere (Nominee Shareholders) til rådighed, jf. Company Application Form (bilag 26). Som Nominee Shareholders blev indsat G5 (F1-bank, Gibraltar) Limited og G1 (F1-bank, Gibraltar) Limited.

  

-

Sagsøgers forældre bestemte i forbindelse med stiftelsen/købet af H2 Limited, at de reelle/økonomiske ejere (Beneficial owners) af selskabet skulle være dem selv samt sagsøger og DA, jf. Company Application Form (bilag 26) og erklæringer fra G5 (F1-bank, Gibraltar) Limited og G1 (F1-bank, Gibraltar) Limited (bilag 28 og 29).

  

-

I forbindelse med oprettelse af bankkonto i G7 (F1-bank, Gibraltar) Limited blev det ved erklæring af 29. juli 1997 (bilag 20) meddelt, at sagsøgers forældre hver især kunne tegne H2 Limited.

  

-

I 2002 overdrog sagsøger og DA deres beneficial ownership til BA, jf. bilag A, B og C, hvorefter kun sagsøgers forældre var beneficial owners.

  

-  

Den 26. november 2002 underskrev sagsøgers forældre en garanti (bilag 21), hvor de over for G7 (F1-bank, Gibraltar) Limited garanterede for ethvert krav som banken måtte have eller få mod H2 Limited.

  

-

I 2007 blev rollen som administrator m.v. overført fra F1-bank selskaberne til selskaber i G2/G3-koncernen. I den forbindelse blev der den 14. maj 2007 udstedt to stk. Declaration of Trusts (bilag 22 og 23), hvoraf fremgår, at rollen som Nominee Shareholders er overtaget af G2 Limited og G3 Trust Limited på vegne af de reelle ejere, som er anført som værende sagsøgers forældre.

  

-

Sagsøgers betaling den 12. september 2007 af de 1.040.675,34 kr., der i henhold til overførselsbilaget (bilag 5) er "indfrielse af lån og udlæg", tilgik BA´s konto i F1-bank, selvom de anførte "lån og udlæg" formelt set var overført til sagsøger fra H2 Limited.

  

-

Ved brev afsendt den 7. januar 2010 (bilag E) erklærede sagsøgers forældre som beneficial owners, at H2 Limited ikke længere var aktivt, og at selskabet kunne slettes fra selskabsregisteret i Gibraltar.

For det tilfælde, at retten ikke er enig i, at H2 Limited i skattemæssig henseende må anses for transparent, men dog er enig i, at det må lægges til grund, at de reelle/økonomiske ejere af H2 Limited var sagsøgers forældre, gøres det gældende, at de beløb, der er overført fra H2 Limited til sagsøger, skal anses for at have passeret forældrenes økonomiske sfære. I skattemæssig henseende har sagsøger derfor modtaget beløb fra sine forældre. Disse beløb må anses for gaver omfattet af boafgiftslovens regler, og de er derfor skattefrie for sagsøger, jf. statsskattelovens § 5, litra b.

Sagsøgte har her over for gjort gældende, at der ikke er grundlag for at anse eventuelle nettobeløb for at have passeret forældrenes økonomiske sfære, idet det ikke er dokumenteret, at der ikke ligger en forretningsmæssig begrundelse bag betalingerne fra H2 Limited til sagsøger, f.eks. den begrundelse, at sagsøger har udført arbejde for selskabet.

Det gøres her over for gældende, at omstændighederne, herunder karakteren af H2 Limited og formålet med selskabets stiftelse, taler imod, at sagsøger har udført arbejde for H2 Limited eller på anden måde har erhvervet ret til at modtage et beløb fra selskabet. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til bilag 26, hvoraf fremgår, at selskabets formål var at foretage investeringer og besidde bankkonti i F1-bank.

I denne situation fører almindelige bevisbyrdeprincipper til, at bevisbyrden for, at der ligger en forretningsmæssig begrundelse bag betalingerne, påhviler den, der hævder, at det er tilfældet, dvs. sagsøgte. Sagsøgte har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det er ikke sagsøger, der skal føre et negativt bevis, som jo i sagens natur er umuligt at føre, idet der ikke kan fremlægges egentlig dokumentation for at noget, der ikke er foregået, ikke er foregået.

Ad de subsidiære påstande

De subsidiære påstande er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte være af den opfattelse, at sagsøger i et eller andet omfang har modtaget nettobeløb, og at disse nettobeløb ikke som hævdet af sagsøger er skattefrie for sagsøger, jf. statsskattelovens § 5, litra b.

De subsidiære påstande støttes på det synspunkt, at nettobeløbene i så fald ikke er så store, som det er lagt til grund i Landsskatterettens kendelse (bilag 1), jf. nærmere nedenfor.

Det springende punkt her er beløbet på 1.102.933,60 kr., som sagsøger har modtaget den 4. september 2007 fra BA. Der henvises i det hele til det ovenfor anførte, hvor der argumenteres for, at dette beløb, uanset hvordan man vender og drejer det, ikke skal medregnes ved opgørelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst.

Når beløbet trækkes ud af opgørelsen (bilag 3) over de beløb, som sagsøger har modtaget i indkomståret 2007, kan det konstateres, at sagsøger netto har modtaget -785.803 kr. Der er herefter ikke noget beløb at beskatte i indkomståret 2007, og den skattepligtige indkomst for dette år skal derfor nedsættes med 317.131 kr. Dette svarer til den mere subsidiære påstand.

Det gøres dog yderligere gældende, at det negative beløb i indkomståret 2007 må betragtes som en tilbagebetaling af tidligere års overførsler. Dette er helt i tråd med den måde SKAT og Landsskatteretten i øvrigt har behandlet sagen på, hvor der inden for hvert enkelt indkomstår er anvendt et nettoprincip, hvor sagsøgers udlæg/tilbagebetalinger er blevet trukket fra overførslerne fra H2 Limited. Det negative beløb i indkomståret 2007 skal derfor reducere nettobeløbene for de tidligere indkomstår. Dette må ske enten efter et LIFO- eller et FIFO-princip, hvilket svarer til de to alternativer i den subsidiære påstand.

For så vidt angår den talmæssige opgørelse af den subsidiære påstand ved anvendelse af henholdsvis LIFO- og FIFO-princip henvises til støttebilag 1 og 2. For så vidt angår den talmæssige opgørelse af den mere subsidiære påstand henvises til støttebilag 3.

Ad påstande knyttet til sagsøgtes subsidiære påstand

Sagsøgtes subsidiære påstand og dermed sagsøgers modpåstande er relevant i den situation, hvor retten måtte være af den opfattelse, at sagsøger i et eller andet omfang har modtaget nettobeløb, men at disse nettobeløb er at anse for skattefrie gaver fra forældrene.

Ad afvisningspåstand

Sagen vedrører spørgsmålet om opgørelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst, og der kan ikke under sagen pludselig inddrages spørgsmål om afgifter, herunder gaveafgift, der ikke har været undergivet forudgående administrativ behandling. Såfremt sagsøgte er af den opfattelse, at der skal betales gaveafgift af et beløb, må krav herom rejses i sædvanlig instansrækkefølge, dvs. at SKAT indledningsvis må sende en agterskrivelse til sagsøger, jf. reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 7.

Ovenstående er i overensstemmelse med Vestre Landsrets kendelse af 31. marts 2014 (knytter sig til SKM2014.308.VLR), hvor en ny påstand om gaveafgift blev afvist bl.a. med den begrundelse, at det

"...

vil medføre, at spørgsmålet om gaveafgift og eventuel forældelse heraf ikke vil blive undergivet forudgående administrativ behandling.

..."

Højesterets afgørelse i SKM2011.242.HR kan ikke føre til et andet resultat, idet Højesterets afgørelse er konkret og kun tager stilling til, om der i en sag vedrørende den skattepligtige indkomst kan inddrages et nyt spørgsmål vedrørende den selvsamme skattepligtige indkomst.

Ad subsidiære påstande

De subsidiære påstande er nedlagt for det tilfælde, at afvisningspåstanden ikke følges. I så fald gøres det - i lighed med det ovenfor anførte ad sagsøgers selvstændige påstande - gældende, (i) at beløbet på 1.102.933,60 kr. udgør restkøbesummen for ejendommen ...1, og at det derfor ikke er en vederlagsfri formueoverførsel, der skal medregnes som en gave, (ii) at det, når beløbet trækkes ud af opgørelsen (bilag 3) over de beløb, som sagsøger har modtaget i indkomståret 2007, kan konstateres, at sagsøger netto har modtaget -785.803 kr., og (iii) at det negative beløb i indkomståret 2007 må betragtes som en tilbagebetaling af tidligere års overførsler, hvorfor det negative beløb skal reducere nettobeløbene (gavebeløbene) for de tidligere indkomstår, hvilket må ske enten efter et LIFO- eller et FIFO-princip.

For så vidt angår den talmæssige opgørelse af den subsidiære påstand ved anvendelse af henholdsvis LIFO- og FIFO-princip henvises til støttebilag 1 og 2. For så vidt angår den talmæssige opgørelse af den mere subsidiære påstand henvises til støttebilag 3.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 5. november 2014 anført følgende:

1. Skattepligtig indkomst

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at de modtagne beløb er skattepligtige for A.

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

A bestrider ikke, at beløbene fra H2 Limited og BA er overført til hans private konto eller - i mangel af en privat valutakonto - til hans selskabs valutakonto, hvorefter beløbene er videreoverført til den private konto. Beløbene er ikke holdt adskilt fra As privatøkonomi, og der er ikke ført regnskab med "indtægter" og "udgifter".

Overordnet har A ikke dokumenteret at have afholdt yderligere udgifter på vegne af CA og BA i videre omfang end accepteret af skattemyndighederne. Det er således ikke ved henvisning til en hel række kontakte hævninger godtgjort, at disse beløb ikke er tilgået A eller afholdt i hans interesse. Dertil kommer, at det må have formodningen imod sig, at A betalte udgifter for et større beløb (kr. 2.082.217,48), end det beløb, der blev overført til ham i de pågældende år (kr. 1.403.123,88).

As forklaring til skattemyndighederne om, at han afholdt udgifterne på vegne CA og BA, da de ikke havde danske konti, forekommer ikke overbevisende, når det af bilag 14 fremgår, at BA rent faktisk havde en dansk konto i F1-bank. I øvrigt har også BA fået overført betydelige beløb (i alt kr. 3.325.000,-) fra H2 Limited til sin konto i F1-bank i perioden 2006-2007, jf. bilag 1, side 16, 4. afsnit.

Under de omstændigheder påhviler det utvivlsomt A at godtgøre, at de modtagne beløb ikke er skattepligtige, herunder at de vedrører ejendommen ...1 og reelt udgør ikke-skattepligtige overførsler fra hans forældre.

Denne bevisbyrde har han ikke løftet. Herom bemærkes:

1.1    Det er ikke dokumenteret at enkelte betalinger vedrører salget af ejendommen beliggende ...1.

A har i stævningen side 4 anført, at han i 2005 erhvervede ejendommen ...1 med henblik på efterfølgende overdragelse til CA og BA. Ejendommen blev i januar 2007 videreoverdraget til BA.

De af A påståede afholdte "udgifter" i november 2004 (kr. 150.000,-), maj 2005 (kr. 552.783,88) og september 2007 (kr. 1.102.933,60) hidrører ifølge A fra hans køb og videresalg af denne ejendom.

A har dog ikke dokumenteret, at "udgifterne" på henholdsvis kr. 150.000,- og kr. 552.783,88 ifølge A afholdt på en ejendom, som han selv erhvervede i 2005, ikke er tilgået ham. A har ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene udgjorde udlæg eller lignende for sine forældre.

Vedrørende beløbet på kr. 1.102.933,60 overført den 4. september 2007 bestrides det ikke, at beløbet hidrørte fra en konto tilhørende BA. A har dog ikke dokumenteret, at beløbet er skattefrit.

Det er ikke dokumenteret, at overførslen fra BA udgør delvis betaling af købesummen i forbindelse med salg af ejendommen beliggende ...1. Overførslen er foretaget den 4. september 2007. Den 12. september 2007 overførte A kr. 1.040.675,34 retur til BA. A har således 8 dage efter modtagelsen af beløbet på kr. 1.102.933,60 (og før overtagelsesdagen den 15. september 2007) tilbagebetalt et tilsvarende beløb til BA. A har ikke givet nogen troværdig forklaring på disse tilsyneladende sammenfaldende overførsler.

Beløbet på kr. 1.040.675,34 er som nævnt allerede fratrukket ved beregningen af As skattepligtige indkomst i 2007, da SKAT fandt, at dette beløb udgjorde udlæg mv. for BA. Henset (også) til den nære sammenhæng mellem disse overførsler er det med rette, at det skattepligtige beløb ikke blev nedsat med yderligere kr. 1.102.933,60.

Derudover stemmer oplysningen om, at beløbet vedrører forældrenes betaling af ejendommen, heller ikke overens med købsaftalen dateret den 5. januar 2007 (bilag 10). Det fremgår således af denne, at hele købesummen på kr. 3.850.000,- skulle deponeres kontant på overtagelsesdagen, den 15. september 2007, hvilket ikke er i overensstemmelse med As oplysning om, at der er sket delvis betaling allerede den 4. september 2007.

Det er herudover først efter Landsskatterettens kendelse, at A gør gældende,

at   beløbet på kr. 1.102.933,60 udgør delvis betaling for ejendommen beliggende ...1, og at den resterende købesum på kr. 2.747.066,40 blev betalt ved overtagelse af hans realkreditlån til kurs 0,8696, jf. sagens bilag 12 samt oplysninger herom i stævningen side 4.

Under hensyntagen til beløbets størrelse forekommer det i sig selv usandsynligt, at A først under domstolsbehandlingen af sagen - efter administrativ behandling i flere instanser - er kommet i tanke om, hvad beløbet på kr. 1.102.933,60 vedrører, og at han i forlængelse heraf er i stand til at angive den præcise kurs (86,96), som han angiveligt fik oplyst af Realkredit Danmark for ca. 7 ½ år siden.

Derudover er oplysninger om betaling for ejendommen ikke forenelige med de oplysninger, der oprindeligt blev givet til skattemyndighederne om betalingen for ejendommen. Det fremgår eksempelvis af en udateret erklæring fra CA og BA (bilag F), at

"...

Jeg BA bekræfter også, at min søn lånte DKK 750.000,00 i 2004/2005 til sidstnævntes køb/udbetaling af ejendommen ...1. Lånet blev indfriet i forbindelse med CA og BA´s køb af samme ejendom i 2007, da udbetalingen på 850.000 udlignede lånet.

..."

Tilsvarende fremgår det af et brev fra sagsøgerens repræsentant til SKAT dateret den 19. januar 2012 (bilag G), at

"...

A har lånt 100.000 euro af BA og CA, modtaget den 21. juni 2995, til brug for udbetalingen ved købet af ...1. Lånet har været uforrentet i perioden indtil salget af ...1 til BA og CA, og i forbindelse med salget er lånet blevet indfriet.

..."

Hvis det lægges til grund, at A i 2005 lånte kr. 750.000,- af CA og BA til køb af ejendommen, og at dette lån blev indfriet i forbindelse med forældrenes overtagelse af ejendommen, jf. bilag F og G, er der ikke grundlag for at antage, at også overførslen på kr. 1.102.933,60 udgjorde betaling for ejendommen.

Derudover fremgår det af bilag 30, side 8, at A pr. 31. december 2006 havde en gæld til "BA" på kr. 600.000,-. A har oplyst, at gælden vedrører BA, men har trods opfordret hertil ikke fremlagt relevante underbilag vedrørende denne gæld til "BA", herunder eksempelvis et gældsbrev. Han har heller ikke dokumenteret indfrielsen af gælden på kr. 600.000,-, som efter det oplyste fandt sted i 2007, f.eks. ved fremlæggelse af relevante kontoudskrifter, overførselskvitteringer mv.

Sammenfattende gøres det gældende, at A ikke på sikkert grundlag har dokumenteret, at beløbet på kr. 1.102.933,60 den 12. september 2007 er modtaget skattefrit. Han har ikke dokumenteret, at overførslen udgør delvis betaling af ejendommen beliggende ...1, eller at A ikke allerede har fået nedsættelse for dette beløb, idet han 8 dage tidligere har overført kr. kr. 1.040.675,34 til BA.

Derudover fremgår det som nævnt af Landsskatterettens kendelse (bilag 1, side 16, 4. afsnit), at også BA har fået overført betydelige beløb fra H2 Limited til sin danske konto i F1-bank i årene 2006 og 2007. Det kan således ikke udelukkes, at beløbet på kr. 1.102.933,60 reelt stammer fra H2 Limited.

Hvis retten anser det for dokumenteret, at overførslen på kr. 1.102.933,60 udgør delvis betaling for ...1, og at skatteansættelsen i 2007 ikke allerede er nedsat med beløbet, kan dette ikke føre til, at et eventuelt "overskydende" beløb for indkomståret 2007 kan modregnes i betalingerne for de tidligere indkomstår. Dette følger af, at det ikke er muligt at opgøre, om der rent faktisk er tale om et "overskydende" beløb i 2007, og at det ikke er muligt at konstatere, om beløbet skal henføres til indkomstår, der ligger forud for de i sagen omfattede indkomstår.

Det kan ikke på sikkert grundlag udelukkes, at A ikke i de forudgående har modtaget modtog beløb, som bør indgå i mellemregningen med forældrene. A har således ikke fremlagt dokumentation for mellemregningen med forældrene, og der er derfor ikke klarhed over de samlede overførsler/betalinger parterne imellem.

A kan derfor ikke få medhold i sine subsidiære påstande, hvorved han enten efter et LIFO- eller et FIFO-princip påstår den skattepligtige indkomst nedsat med i alt kr. 1.102.933,60 i årene 2004-2006.

1.2.    Overførslerne fra Gibraltar-selskabet H2 Limited

Det gøres gældende, at det er med rette at skattemyndighederne har anset overførslerne fra Gibraltar-selskabet H2 Limited for at udgøre skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4, i stedet for gaver omfattet af statsskattelovens § 5, litra b.

To forhold fører hver for sig til dette resultat:

For det første er det ikke dokumenteret, at As forældre er ejere af selskabet. Selskabets ejerforhold bærer i udpræget grad præg af, at de er søgt skjult.

H2 Limited blev således stiftet den 11. juli 1997 på Gibraltar (bilag 17, side 14) som et selskab med begrænset ansvar (bilag 17, side 19, punkt 4, og bilag 19). Ifølge stiftelsesdokumentet blev selskabet stiftet af VH og CN, der ved stiftelsen hver erhvervede én aktie ("share") i selskabet (bilag 17, side 14).

Den 29. juli 1997 ansøgte selskabet om oprettelse af en bankkonto i F1-bank (Gibraltar). CA og BA underskrev i den forbindelse ansøgningsblanketten (bilag 20). Ansøgningsblanketten var tillige underskrevet af G1 (F1-bank, Gibraltar) Limited og G8 (F1-bank, Gibraltar) Limited.

Ifølge e-mail af 25. oktober 2002 var de ultimative ejere ("beneficial owners") af selskabet A, BA, DA og CA (bilag A). DA er ifølge det oplyste As søster.

Ved udateret erklæring (af 2002) angav A, DA og CA at være tre af de eksisterende ultimative ejere ("beneficial owners") af selskabet (bilag B). Det fremgår endvidere af erklæringen, at G1 (F1-bank, Gibraltar) Limited og G5 (F1-bank, Gibraltar) Limited var registrerede ejere af selskabet. Ifølge erklæringen overdrog A, DA og CA det ultimative ejerskab af selskabet til BA. Erklæringen er ikke underskrevet af CA. Overdragelsen blev bekræftet ved et - ligeledes - udateret brev (af 2002) til de registrerede ejere (bilag C). CA underskrev heller ikke dette brev.

CA og BA garanterede endvidere den 26. november 2002 for ethvert krav, som F1-bank (Gibraltar) måtte få mod selskabet (bilag 21).

Selskabets balancer er i perioden 2002-2006 underskrevet af G1 (F1-bank, Gibraltar) Limited (bilag D).

Den 14. maj 2007 underskrev Gibraltar-selskabet G2 Limited en erklæring ("Declaration of trust"), hvoraf fremgår, at G2 Limited besad 50 aktier i selskabet på vegne af ("as nominee and trustee for") CA (bilag 22). Gibraltar-selskabet G3 Trust Limited udstedte en lignende erklæring vedrørende BA (bilag 23).

Ved brev afsendt den 7. januar 2010 afgav CA og BA som ultimative ejere ("beneficial owners") af selskabet erklæring om, at selskabet ikke var aktivt (bilag E).

Ifølge udskrift fra Companies House på Gibraltar af 13. december 2011 ejede G3 Trust Limited pr. denne dato samtlige 100 aktier i selskabet (bilag 12, side 4).

Der er således indskudt flere selskaber/fonde og foretaget registrering af ejere, som A gør gældende, alene er "formelle" ejere. Sådanne konstruktioner ses ofte i forbindelse med forsøg på skattemæssig afskærmning af formuen, og en forudsætning herfor er, at rådigheden over formuen ligeledes er begrænset.

I en sådan situation, hvor ejerforholdene bevidst er søgt sløret, påhviler det A at fremlægge utvivlsom dokumentation for, at ejerforholdene er som påstået, herunder der var den eller de reelle ejer(e) af selskabet i den for sagen relevante perioden. Sådan dokumentation har A ikke fremlagt.

Det fremgår således af korrespondancen med F1-bank (Gibraltar) (bilag A), at A selv delvist ejer selskabet. Den efterfølgende overdragelsesaftale m.v. (bilag B og C) kan i denne forbindelse ikke tillægges vægt, idet den er udateret og i øvrigt ikke underskrevet af samtlige aftaleparter.

A har således ikke på utvivlsomt grundlag dokumenteret, at han ikke længere eller på overførselstidspunkterne selv stod bag selskabet.

For det andet - og selv hvis det lægges til grund, at CA og BA var ultimative ejere af selskabet i den relevante periode - har A ikke påvist, at overførslerne hidrører fra forældrene og ikke fra en juridisk person. Højesterets afgørelse i SKM2007.308.HR er ikke dokumentation herfor, da den er konkret begrundet i bl.a. den omstændighed, at der var foretaget sammenblanding med skatteyderens private udgifter. I den foreliggende sag foreligger der ingen dokumentation for forholdene i selskabet, herunder hvorledes den påståede mellemregning i selskabet er behandlet.

Denne omstændighed må komme A til skade.

Sammenfattende er det derfor med rette, at skattemyndighederne har forhøjet As skattepligtige indkomst med overførslerne fra H2 Limited i det omfang, at det ikke for skattemyndighederne har været godtgjort, at beløbene udgjorde (tilbage)betaling for As udlæg for forældrene.

2. Gavebeskatning

Såfremt retten måtte finde, at overførslerne fra H2 Limited, herunder også overførslen på kr. 1.102.933,60, reelt hidrører fra CA og BA, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at overførslerne er skattepligtige gaver efter boafgiftslovens § 23.

Skatteministeriets subsidiære påstande er opgjort således:

Skattepligtige overførsler

254.710

Kr.

908.601

Kr.

27.979

Kr.

317.131

Kr.

Bundfradrag pr. forældrepar, jf. boafgiftslovens § 23  

103.000

 Kr.

   105.400

 Kr.

   107.800

 Kr.

   110.600

 Kr.

Skattepligtigt gavebeløb

151.710

Kr.

803.201

Kr.

0

Kr.

206.531

Kr.

Skatteministeriets subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde - som hævdet af sagsøgeren - at overførslerne hidrører direkte fra As forældre.

A påberåber sig med andre ord omstændigheder til støtte for sin principale påstand, som potentielt fritager ham for beskatning, men som i stedet fører til, at han er gavebeskatning.

Ved at påstå Skatteministeriets subsidiære påstand afskåret vil A forhindre retmæssig opkrævning af gaveafgift, såfremt retten måtte give ham medhold i hans udlægning af sagens faktum, idet et eventuelt krav på beskatning af gaverne kan være forældet på tidspunktet for sagens endelige afslutning.

Det bestrides som følge heraf, at Skatteministeriet skulle være afskåret fra at nedlægge subsidiær påstand om gaveafgift. As synspunkt har hverken støtte i retspraksis eller administrativ praksis.

Den subsidiære påstand vedrører samme indkomstår og samme faktuelle forhold, som sagens øvrige spørgsmål. Der er alene tale om, at beskatningen som følge af sagsøgerens anbringender "omkvalificeres" fra indkomstbeskatning til gavebeskatning,

Skatteministeriet kan under en retssag nedlægge påstand om omkvalificering, jf. f.eks. UfR 1989.1064H, UfR 1996.97H og SKM2001.498.HR. En sådan omkvalificering udgør i øvrigt ikke en skærpelse i forhold til A.

Skatteministeriet er ved nedlæggelse af nye påstande alene begrænset af almindelige skatteprocessuelle og retsplejemæssige regler og principper, jf. SKM2011.242.HR. I denne sag tillod Højesteret, at Skatteministeriet nedlagde en selvstændig påstand, som - i modsætning til nærværende sag - var begrundet i faktuelle forhold, der ikke i øvrigt indgik i sagen.

Det er dermed heller ikke en betingelse for Skatteministeriets adgang til at nedlægge en påstand (end ikke hvis påstanden inddrager helt nye faktuelle forhold), at der forud herfor er udsendt en agterskrivelse, jf. modsat replikken, s. 1, 3. afsnit. Underretningspligten er dog under alle omstændigheder opfyldt med den allerede udsendte agterskrivelse, hvor der varsles beskatning vedrørende samme faktuelle forhold, herunder også en varsling af eventuel gavebeskatning, jf. f.eks. også SKM2001.498.HR.

Sammenfattende er der intet grundlag for at antage, at Skatteministeriet under de foreliggende omstændigheder skulle være afskåret fra at nedlægge subsidiær påstand om gaveafgift. Dette bekræftes da også af SKM2014.308.VLR, hvor landsretten afviste Skatteministeriets nye påstand under henvisning til retsplejemæssige regler (nova i anken, jf. retsplejelovens § 383 og § 384) og ikke under henvisning til, at der ikke under en skattesag kunne nedlægges påstand om gaveafgiftspligt.

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Af statsskattelovens § 4 stk. 1 fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Sagsøger har ikke bestridt, at de omhandlede overførsler fra H2 Limited og BA er tilgået hans private konto, til dels efter at have passeret hans selskab H1 ApS.

Sagsøger har bevisbyrden for, at de modtagne beløb - udover i det af skattemyndighederne accepterede omfang- ikke har medført skattepligt efter statsskattelovens § 4 stk. 1.

For så vidt angår beløbet på 1.102.933,60 kr. bemærkes, at de fremkomne oplysninger om, at beløbet udgør restkøbesummen for køb af ejendommen ...1 ikke er forenelige med de oplysninger, der blev givet til SKAT jf. brevet af 19. januar 2012 og den udaterede erklæring fra BA, hvori anføres, at udbetalingen på 850.000 kr. udlignede lånet på 750.000 kr. fra 2004/2005. Forholdet ses heller ikke korrigeret i forbindelse med Landskatterettens behandling af klagesagen.

Henset til de skiftende oplysninger findes sagsøger derfor at have en skærpet bevisbyrde for, at der skal ske fradrag for beløbet.

Der er ikke fremlagt dokumentation for de oprindelige mellemregninger mellem sagsøger og BA og CA i perioden 2004-2007, eller specifikke mellemregninger omkring køb og salg af ejendommen i 2005 og 2007. Der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende gælden til "BA" på 600.000 kr., der figurerer i sagsøgers indkomst og formueopgørelse for 2006 og indfrielsen heraf. I følge sagsøgers forklaring var 600.000 kr. i øvrigt et skønsmæssigt tal, som han gav til revisor.

Der er af SKAT meddelt fradrag for et beløb på 1.040.675,34 kr. overført af sagsøger til BA 8 dage efter modtagelse af beløbet 1.102.933,60 kr. Sagsøger har ikke forevist dokumentation for, hvad overførslen på beløbet 1.040.675,34 kr. dækker.

På den baggrund- og uanset det af sagsøger nu oplyste og det forhold, at sagsøgers forklaring omkring udregningen af beløbet 1.102.933,60 kr. og i forhold til kursen kan have formodningen for sig, - findes sagsøger ikke at have løftet den skærpede bevisbyrde for, at beløbet med sikkerhed udgør restkøbesummen, og at sagsøger derfor har krav på fradrag herfor.

For så vidt angår de øvrige beløb har sagsøger ved det foreliggende - herunder de afgivne forklaringer- ej heller dokumenteret, at de øvrige beløb kontanthævninger i alt 276.500 kr. er anvendt til fordel for BA og CA, og at beløbet på 128.989,01 kr. ikke er tilgået sagsøger endeligt.

Beløbene i alt 1.508,422,61 kr. er herefter som udgangspunkt skattepligtige, med mindre de er omfattet af statsskattelovens § 5 litra b.

Beløbet på 1.102.933,60 kr. hidrører ubestridt fra BA´s konto. Sagsøger har bevisbyrden for, at overførslerne fra H2 Limited reelt hidrører fra CA og BA.

Efter den foreliggende dokumentation må det lægges til grund, at selskabet blev stiftet eller købt af BA og CA og for deres midler. De var indsat som beneficial owners og kunne tegne selskabet, disponere over bankkontoen, og hæftede ubegrænset for selskabets forpligtelser. Det må lægges til grund, at den indsatte ledelse var en formel ledelse indsat af og underlagt instruktionsbeføjelse fra CA og BA, og at F1-banks selskaber alene havde en administrator rolle, som i 2007 overgik til G2/G3 koncernen. Der er ikke grundlag for at antage, at sagsøger var involveret i selskabet, og årsagen til, at han stod anført som beneficial owner i starten, var i følge CA og BA alene for at sikre sagsøger og hans søster en adgang til midlerne i tilfælde af dødsfald. CA og BA afgav i 2010 erklæring som beneficial owners om, at H2 Limited ikke længere var aktivt.

Sagsøger findes på den baggrund at have godtgjort, at de reelle ejere af H2 Limited var CA og BA.

Dette er i øvrigt i overensstemmelse med Skatteankenævnets afgørelse af 28. maj 2013 i BA´s klagesag. Overførslerne til sagsøger må herefter anses for at hidrøre direkte fra sagsøgers far og stedmor, og dermed undtaget fra indkomstskat i medfør af statsskattelovens § 5 litra b.

Ad sagsøgtes subsidiære påstand bemærkes, at denne påstand vedrører samme indkomstår, samme beløb og samme faktuelle forhold som den principale påstand. En omkvalificering fra indkomstskat til gavebeskatning indebærer ikke en skærpelse beløbsmæssigt i forhold til sagsøger. Af Landskatterettens kendelse fremgår, at spørgsmål om boafgift var fremme, og hvor SKATs opfattelse var, at beløbene, i fald ejerskabet til H2 Limited var hos klagers forældre, da var afgiftspligtige i medfør af boafgiftslovens § 23.

Under de omstændigheder findes underretningspligten opfyldt, og sagsøgte findes ej heller efter retsplejemæssige regler og principper at være afskåret fra at nedlægge den subsidiære påstand, der i konsekvens af ovenstående vil være at tage til følge.

Henset til sagens udfald, hvorefter sagsøger har fået medhold i at beløbene ikke er skattepligtige, og sagsøgte samtidig har fået medhold i den subsidiære påstand, der imidlertid vil føre til et beløbsmæssigt lavere beløb end den principale, findes hver part at skulle bære egne sagsomkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøger A skal anerkende, at han i indkomstårene 2004, 2005 og 2007 er gaveafgiftspligtig efter boafgiftslovens § 23 af beløb på henholdsvis 151.710 kr., 803.201 kr. og 206.531 kr.

Hver part bærer egne sagsomkostninger.