Klagepunkt	Skatteankenævnets afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2008
Beløb modtaget fra udlandet er anset som skattepligtig indkomst	116.160 kr.	0 kr.	116.160 kr.
Indkomståret 2009
Beløb modtaget fra udlandet er anset som skattepligtig indkomst	5.550 kr.	0 kr.	5.550 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren har i 2008 modtaget 5.623 kr. i sygedagpenge. Derudover er der selvangivet overskud af virksomhed med 29.018 kr.

Fra 1. januar 2009 - 30. april 2009 er der modtaget sygedagpenge, og fra april 2009 har klageren modtaget folkepension. Derudover er der selvangivet overskud af virksomhed med 15.068 kr.

Klageren har været momsregistreret i begge indkomstår. I regnskaberne er der omsætning med varesalg, provision og bonus, [...] og derudover er der selvangivet provision fra [...].

SKAT har i forbindelse med projekt [...] modtaget oplysninger om, at klageren i 2008 og 2009 har modtaget beløb fra selskaber hjemmehørende i Land Y1 og Land Y2.

Nedenstående beløb er tilgået klagerens konto i F1-Bank:

2008
29/01. Udbetaler G1. Land Y1. Oplyst som commission .................................. 19.970 kr.

03/03. Udbetaler G1. Land Y1. Oplyst som commission .................................. 14.970 kr.

27/03. Udbetaler G1. Land Y1. Oplyst som commission .................................. 14.970 kr.

02/05. Udbetaler G1. Land Y1. Oplyst som commission .................................. 14.970 kr.

29/05. Udbetaler G1. Land Y1. Oplyst som commission .................................. 14.970 kr.

02/07. Udbetaler G1 - ingen oplysninger.......................................................... 14.980 kr.

24/07. Udbetaler G1 - ingen oplysninger.......................................................... 14.980 kr.

01/09. Udbetaler G1. Land Y1. Oplyst som loan ............................................... 14.970 kr.

30/09. Udbetaler G1. Land Y1. Oplyst som loan ............................................... 14.970 kr.

27/10. Udbetaler G1. Land Y1. Oplyst som loan ............................................... 14.970 kr.

25/11. Udbetaler G1. Land Y1. Oplyst som loan ............................................... 14.970 kr.

23/12. Udbetaler G1. Land Y1. Oplyst som loan .............................................   14.970 kr.

Overførsler i alt fra udlandet i 2008 ............................................................... 184.660 kr.

2009
28/01. G2. Oplyst som loan ............................................................................... 14.895 kr.

27/02. G2. Oplyst som loan ............................................................................... 14.895 kr.

25/03. [...]. Oplyst som loan ................................................................................ 2.895 kr.

02/06. [...]. Oplyst som loan ................................................................................ 2.895 kr.

08/06. [...] Land Y2. Oplyst som loan ..............................................................     9.970 kr.

Overførsler i alt fra udlandet i 2009 ...............................................................   45.550 kr.

Klageren har den 16. december 2006 indgået en rammeaftale med G2 om lån. Selskabet har hjemsted i Land Y2 og har postadresse i Land Y1. Det fremgår af aftalen, at klageren kan låne op til 250.000 danske kr. Lånet forrentes med en årlig rente på 2 % p.a. regnet fra udbetalingstidspunktet. Renten tilskrives og forrentes imidlertid først ved lånets tilbagebetaling den 1. januar 2017. Det fremgår endvidere af rammeaftalen, at lånet ydes i takt med, at behov for likviditet opstår hos klageren over en periode på max. 5 år.

Lånet er uopsigeligt fra kreditors side indtil 1. januar 2017, hvor det automatisk forfalder til fuld indfrielse inkl. renter, medmindre debitor på et tidligere tidspunkt indleder salgsforhandlinger om sin bopæl, hvorved gælden forfalder til betaling i forbindelse med handlens effektuering. Fra debitors side kan gældsbrevet til enhver tid indfries helt eller delvist med 1 dags varsel.

Rammeaftalen er underskrevet af klageren som debitor og af B for G2 som kreditor.

G2 administreres og kontrolleres af B, der har bopæl i Land Y3. B behersker endvidere selskabet G1, der har hjemsted i Land Y1. B var endvidere indehaver af agenturet for G3.

På retsmødet blev det oplyst, at G1 ikke er ejet af B, men er et uafhængigt selskab, der er ejet af en kvinde, der også ejer den bygning, hvor G1 har adresse sammen med en række andre selskaber. Kvinden er administrator for en række selskaber, heriblandt G1. Klageren fremlagte på mødet et fotografi af en navnesøjle, hvor G1 og en lang række selskabsnavne fremgår.

Klageren og B har angiveligt kendt hinanden igennem en årrække. B havde været forsikringsmægler og solgte forsikringer i det meste af Europa. Dette var ophørt ved udgangen af 2006. Klageren indgik i foråret 2006 en aftale med B om at skaffe kunder til ham.  Klageren skulle kun sørge for, at kunderne kom ind ad døren. Klageren skulle have 1 % af det beløb, som kunden investerede. Der er i 2012 oprettet en intern aftale om honorar. Klageren har oplyst, at han først ville modtage provision fra salget, når kunden havde betalt forsikringspræmien i 3 år.

Da klageren manglede noget at leve af, indgik han en aftale med B om at låne nogle penge, indtil arbejdet med at finde kunder gav afkast. Der blev derfor indgået en rammeaftale om et lån på 250.000 kr. Låneaftalen er udfærdiget på dansk og engelsk.

Den 8. april 2012 blev der oprettet et gældsbrev mellem klageren og G2 på 250.000 kr. Vilkårene i gældsbrevet er identiske med vikårene i rammeaftalen. Gældsbrevet er udelukkende underskrevet af klageren.

Klageren blev syg i 2008 og fik konstateret kræft primo 2009. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren gjorde brug af lånemuligheden i rammeaftalen på grund af det svigtende helbred.

Klageren har indtægtsført 68.500 kr. i 2008 og 40.000 kr. i 2009. Han har efterfølgende fundet ud af, at han har medregnet alt for meget, idet det har vist sig, at kun 7 % vedrører forsikringer, hvilket efter hans beregninger svarer til ca. 10.000 kr. 

Klageren har oplyst, at der ikke eksisterer dokumentation for, hvad der er modtaget af honorarer. Klageren har forklaret, at alt skulle være meget hemmeligt, bl.a. fordi en kundes nabo ikke skulle kunne se i postkassen, at han havde købt en forsikring.

Klageren repræsentant har oplyst, at klageren påbegyndte tilbagebetaling af lånet den 20. maj 2011. Det er oplyst, at klageren den 19. maj 2011 hævede 1.000 kr. i en pengeautomat i F1-Bank. Dagen efter - den 20. maj 2011 - kom B på besøg i klagerens private hjem for bl.a. at tale om låneforholdet. Klageren var på daværende tidspunkt sengeliggende. Der er fremlagt kopi af en dags dato kvittering med nr. [...], hvor B kvitterer for at have modtaget 1.000 kr. af klageren. Det er på kvitteringen noteret, at beløbet er til dækning af tilbagebetaling af lån.

Der er endvidere fremlagt en kopi af en dags dato kvittering med nr. [...], der er dateret den 8. november 2011. Kvitteringen er underskrevet af B. Felterne "Modtaget af", "til dækning af", "beløb i bogstaver" og "beløb" på kvitteringen er dækket med sort tusch. Det blev på retsmødet forklaret, at denne kvittering ikke har noget med klageren at gøre, men blot fremlagt for at dokumentere kontinuiteten i dateringen.

Der er derudover fremlagt kopi af bankoverførsel af 1.600 Euro fra klagerens bank til en bank i Land Y1. Beløbsmodtagen er angivet som G2. Under meddelelse til beløbsmodtageren er anført "afdrag paa loan til B".

Det er oplyst, at der ca. en gang om måneden blev overført et beløb på 15.000 kr. Der er ikke tale om en fast overførsel. Beløbet blev aftalt fra gang til gang pr. telefon.

Klagerens repræsentant har fremlagt kopi af en elektronisk bankoverførsel på 1.600 Euro til G2 den 4. juli 2012, en elektronisk bankoverførsel på 10.000 danske kr. til G2 den 5. februar 2013, en elektronisk bankoverførsel på 10.000 danske kr. til G2 den 10. maj 2013 samt en dags dato kvittering nr. 571 fra B og kopi af en hævenota fra F1-Bank på 1.000 kr. af 11. juni 2013.

Klagerens repræsentant har supplerende fremlagt kopi af en elektronisk overførsel den 28. juli 2014  på 10.000 kr. med teksten "afdrag paa loan til B" samt kopi af overførsel af 27. marts 2015 på 12.000 kr. til G2 med teksten "[...]-afdrag på lån til B".

Revisor AVE har i et brev af 12. april 2014 bekræftet, at klageren begyndte at arbejde som selvstændig konsulent for G4 i slutningen af 2006. Han har endvidere oplyst, at G4 udbetalte 15.000 kr. i a conto provision til klageren i 2006, at klageren i 2007 fik udbetalt 107.416 kr. i a conto provision, og at han ikke har fået udbetalt provision efter 2007.

SKAT har anset de modtagne beløb i 2008 og 2009 for lønindkomst og forhøjet indkomsten for 2008 med 184.660 kr. og 2009 med 45.550 kr.

Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet nedsatte SKATs afgørelse for 2008 med 68.500 kr. til 116.160 kr. og 2009 med 40.000 kr. til 5.550 kr.

Det forhold, at der ikke kræves sikkerhed, ikke opkræves løbende rente og at renten er aftalt til 2 % p.a., som først opkræves ved indfrielse af lånet i 2017, må anses at være usædvanligt.

I henhold til praksis stilles der strenge krav til klagers bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.

De modtagne beløb er anset for skattepligtig indkomst, idet der er lagt vægt på, at

• Der er indgået aftale om, at klager skal skaffe kunder til de selskaber B behersker
• Udbetalingerne sker månedsvis og de første 7 udbetalinger er benævnt "commission"
• Udbetalingerne er efterfølgende benævnt "loan", men der er stadig tale om udbetaling som følge af aftalen om, at klager skal skaffe kunder til B. Altså er der tale om betaling for arbejde.
• At klager selv påstår, at de i 2008 og 2009 selvangivne indkomster på 68.500 kr. og 40.000 kr. rent faktisk er en del af lånet. Det taler imod det aftalte i "rammeaftale om lån"
• At rammeaftalen er indgået i 2006 på meget usædvanlige vilkår og selve gældsbrevet, som beløbsmæssigt afviger fra det faktisk modtagne beløb, er udfærdiget efterfølgende i april 2012 efter, at SKAT var påbegyndt sagen
• At afdraget på gældsbrevet i sig selv ikke godtgør, at de modtagne beløb ikke er modtaget for udført arbejde jf. herved igen det faktum, at klager har selvangivet en del af beløbet i 2008 og 2009
• Det forhold, at klager har afdraget på lånet godtgør ikke, at der er tale om et reelt låneengagement, jf. ovennævnte punkter, som taler mod, at der er tale om et reelt lån.

Det er anset for sandsynliggjort, at de selvangivne provisionsbeløb i 2008 og 2009 er en del af de omhandlede beløb.

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomsterne for 2008 og 2009 nedsættes til de selvangivne beløb.

Klageren påbegyndte at afdrage på lånet den 20. maj 2011, altså inden SKAT den 23. marts 2012 for første gang rettede henvendelse til ham som led i [...].

Klageren fik dårlig samvittighed over ikke at have afdraget på lånet, og betalte derfor et afdrag på 1.000 kr. kontant, da B kom på besøg.

Der henvises i øvrigt til de fremlagte kopier af elektroniske bankoverførsler fra klagerens bankkonto i F1-Bank til G2 samt til kopi af hævenotaer og dags dato kvitteringer fra B.

Klagerens repræsentant har i en supplerende redegørelse oplyst, at klageren og B har kendt hinanden i en årrække, hvor de har arbejdet uafhængigt af hinanden i forskellige brancher. Deres forhold er af venskabelig karakter.

Det er endvidere præciseret, at B havde agenturet i hele Skandinavien for G3, der er en del af den Land Y4 koncern [...] med mere end 80.000 ansatte.

Det må have formodningen imod sig, at en provision vil udgøre det samme beløb hver gang. Det må endvidere have formodningen imod sig, at en alvorlig syg kræftpatient kan optjene provision af den pågældende størrelse.

Klageren har fremsat nedenstående bemærkninger til Skatteankenævnets sagsfremstilling:

"Sagsfremstillingen er behæftet med fejl og ukorrekt fremstillet, hvilket er uacceptabelt. Forslaget til afgørelse på grundlag af fremsatte sagsfremstilling bør derfor annulleres.

Jeg har på intet tidspunkt været ansat hos B. Jeg har været arbejdsmæssig tilknyttet G4, som er grundlagt af B. G4 ophørte med sine aktiviteter ultimo 2006. Mit arbejde sluttede derfor også.

Det var de to personer, henholdsvis salgschefen og direktøren i G4, der havde kontakten til sælgerne og som også betalte provisionen i forhold til de forsikringsaftaler der blev lavet, og de kunne være foruddateret til forfald op til seks måneder frem i tiden. Derfor er der ikke udbetalt nogen form for provision efter 2007, hvilket også er bekræftet af Revisor AVE.

De to føromtalte personer i G4 forlod firmaet i 2007. Der var ikke efterfølgende planlagt nogen form for aktivitet på daværende tidspunkt.

I 2008 startede forstadierne til min sygdom som blev opdaget primo 2009.

Jeg vil lige gøre opmærksom på at jeg var angrebet af en dødbringende sygdom, som uden indgreb, ville have haft fatale konsekvenser. Dette forløb som strækker sig over de næste tre år, dokumenteres i sygejournalerne fra henholdsvis By Y1 Sygehus, By Y2 [...]hospital, By Y3 Sygehus og By Y4 Sygehus.

Altså ikke et kortvarigt forløb. Arbejdsmæssigt var der slet ingen aftale, end ikke antydning af noget i den retning. Det vil være et kunststykke at forestille sig at jeg i den foreliggende situation ville være i stand til at kunne arbejde.

Mit venskabsforhold til B er mangeårigt og det resulterede i en personlig privat aftale om at kunne låne et pengebeløb, som ikke nødvendigvis skulle udbetales på engang, men efter mit behov. Da jeg arbejdsmæssigt fik det sværere i 2008, uvidende om den forestående sygdomsperiode, gjorde jeg brug af min lånemulighed.

I perioder var det samme beløbsstørrelse, senere regulerede jeg det ned for til sidst at indstille lånet.

Da jeg fik udbetalt provision, var det i forhold til min arbejdsindsats, som var vidt forskellig fra måned til måned, derfor var provisionen også vidt forskellig måned for måned.

I de måneder jeg fik overført lånebeløbene, var det stort set samme størrelse, det harmonerer ikke med at det skulle være provision, og slet ikke på det tidspunkt. Der var ikke længere nogen tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jeg opholdt mig mere på sygehusene i 2009 end i mit hjem.

I 2008 var det godt et år siden at jeg havde udført arbejde, der berettigede mig til at modtage provision. Jeg have ikke længere nogen arbejdsmæssig tilknytning til nogen personer overhovedet.

De personer der havde udbetalt provision til mig tidligere, var for længst fratrådt G4, som også dermed var lukket ned.

Det er udelukkende en privat personlig aftale, som er årsag til overførslerne. Jeg har aldrig været ansat hos B. Hvorfor skulle jeg så ansættes nu, når der ikke længere var noget at arbejde med?
Der er ikke på noget tidspunkt den mindste antydning af, at jeg til gengæld for den påståede lønudbetaling, skulle have udført en form for arbejde. Desuden var finanskrisen startet og det gjorde ikke mulighederne bedre. Hvem ville så ansætte mig ud fra min omtalte helbredssituation? Min egen intension var, måske efter en lang pause og når min helbredstilstand igen var ok, at tage imod en opfordring til at forsøge at skaffe emner til B. Nye tiltag fra B's side var imidlertid ikke lige forestående. I mellemtiden var jeg også ramt af hjertesvigt, en tilstand som betød at jeg skulle tage det yderligere med ro.

Derfor siger jeg det igen. Der er ikke tale om løn overhovedet, men derimod om en venskabsaftale.

Et lån er lovligt, også selvom betingelserne er bemærkelsesværdige. Så kan det aldrig være groft uforsvarligt, højest misundelsesværdigt.

Skatteankenævnet lægger vægt på at de modtagne beløb er skattepligtige i flere punkter. Disse antagelser er jeg bestemt uenige i, hvilke jeg hermed forklarer.

Aftalen om at skulle forsøge at skaffe kunder til et par af de selskaber, som B behersker, blev først indgået på et langt senere tidspunkt end antaget og fremstillet. Derfor er det irrelevant at nævne det som det første og oven i købet selvstændigt punkt.

Udbetalingerne sker ikke punktligt månedsvis, der er små afvigelser, det skyldes at det er mig der bestemmer hvornår jeg vælger at der skal overføres et beløb. At udbetalingerne er benævnt “commision", er også siden blevet rettet.

Fejlen påtales et par gange inden den rettes og efterfølgende benævnes “loan". I hele perioden hvor der sker overførsler, er der på intet tidspunkt tale om at jeg skal skaffe kunder til B som mod ydelse.

Et par af de andre punkter forstår jeg ikke indholdet af, men de er vel også irrelevante i og med at situationen er misopfattet og derfor ikke giver nogen mening.

Der er på et tidspunkt tale om at B vil udvikle et koncept som vil betyde at når det er færdigt, så skal der bruges kundekontakter.

Dette koncept er længe undervejs og finder først sin endelige form og godkendelse [...] som betyder at der igen og først nu kan tilføres kunder, men nu er vi i 2013.

Først i 2014 har jeg udført et stykke arbejde af kortere varighed. Det er det eneste jeg har lavet i den forbindelse siden ultimo 2006. Så tror jeg ikke at der er nogen der vil betale den sum penge på forhånd. Der er jo gået syv år i mellemtiden.

Jeg har kun været freelance tilknyttet. Så er det slet ikke kutyme at man betaler et beløb på forhånd. Det er heller ikke sket i dette tilfælde."

Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at indsætningerne på klagerens bankkonto vedrører successive udbetalinger på et lån fra B, først via selskabet G1 og efterfølgende via G2. Lånevilkårene anses at være meget usædvanlige. Der er bl.a. henset til, at der ikke er stillet sikkerhed for lånet, at der ikke er aftalt en tilbagebetalingsprofil, samt at der ikke betales renter løbende. Landsskatteretten finder derfor, at der påhviler klageren et skærpet krav om bevisførelse. Landsskatteretten finder ikke, at klageren har løftet denne bevisbyrde og anser derfor indsætningerne for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.