1. Sammenfatning
I styresignal SKM2015.622.SKAT blev det præciseret, hvordan en elopvarmet helårsboligs egenproduktion af elektricitet, der udveksles med det kollektive el-net, skal indgå i opgørelsen af forbruget af elektricitet, der giver ret til elvarmesats i henhold til elafgiftslovens § 6, stk. 1.
SKAT præciserer, at SKM2015.622.SKAT gælder for elektricitet fremstillet på elproduktionsanlæg ved anvendelse af alle vedvarende energikilder (herefter VE-el) omfattet af elafgiftslovens § 2, stk.1, litra c.
2. Baggrund
I styresignal SKM2015.622.SKAT af 28. september 2015 (Præcisering af praksis fastlagt i SKM2014.7.SR vedrørende elvarmesats i elopvarmede helårsboliger med solceller - genoptagelse efter principperne i skatteforvaltningslovens § 31 - styresignal) blev det præciseret, hvordan en elopvarmet helårsboligs egenproduktion af elektricitet, der udveksles med det kollektive el-net, skal indgå i opgørelsen af forbruget af elektricitet, der giver ret til elvarmesats i henhold til elafgiftslovens § 6, stk. 1. SKM2015.622.SKAT omtalte alene elektricitet produceret på solceller, og ikke de andre vedvarende energikilder, der er omfattet af elafgiftslovens § 2, stk.1, litra c.
3. Regelgrundlaget
Timebaseret nettoafregning
Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, jf. stk. 3 vedrører nettoafregningsordningen og den timebaserede nettoafregning. Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, jf. stk. 3 har følgende indhold:
Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:
(...)
c. fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten,
(...)
Stk. 3. Stk. 1, litra c, finder anvendelse for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive el-net. Omfanget af forbruget svarer til den produktion af elektricitet fra elproduktionsanlægget, jf. stk. 1, litra c, der leveres til det kollektive net, og som opgjort inden for hver time ikke overstiger elproducentens og lejerens forbrug af elektricitet fra det kollektive el-net i samme tidsrum.
Årsbaseret nettoafregning
Elafgiftslovens tidligere § 2, stk. 1, litra e vedrørende muligheden for afregning på årsbasis havde følgende indhold:
Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:
(...)
e. fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på årsbasis. For så vidt angår ikkeerhvervsmæssig bebyggelse, sidestilles 100 m2 bebygget areal med en husstand.
Elafgiftslovens § 2, stk. 1 litra e blev ophævet ved lov nr. 1390 af 23. december 2012. Dog blev der indsat en overgangsbestemmelse i denne lovs § 6, stk. 6, således at anlæg opsat eller anmeldt indenfor de fastsatte frister, kunne fortsætte med at anvende de hidtil gældende regler i § 2, stk. 1, litra e frem til og med 19. november 2032. Overgangsbestemmelsen har følgende ordlyd:
Stk. 6. De hidtil gældende regler om afgiftsfritagelse i § 2, stk. 1, litra e, i lov om afgift af elektricitet finder anvendelse til og med den 19. november 2032 for anlæg nettilsluttet senest den 19. november 2012 og for anlæg, hvor der er indgået bindende aftale om køb senest den 19. november 2012, og hvor netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget senest den 20. december 2012 og anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013.
Elvarmesats
Elafgiftslovens § 6, stk. 1, vedrører afgiftssatsen for elektricitet til opvarmning af helårsboliger, imens elafgiftslovens § 6, stk. 3 indeholder betingelserne for, at kunne få elektricitet til elvarmesats.
Stk. 1 Af forbrug af elektricitet i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 40,0 øre pr. kWh (2020-tal baseret på 2015-niveau) af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt. Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 89,8 øre pr. kWh (2020-tal baseret på 2015-niveau).
(...)
Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1, 1. pkt., at følgende betingelser er opfyldt:
-
Boligenheden er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmet helårsbolig.
-
Elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører boligenheden, der opfylder betingelsen nævnt i nr. 1, eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede helårsboliger.
4. SKATs opfattelse
Det fremgik bl.a. af SKM2015.622.SKAT, at det er SKATs opfattelse, at "medregnes i de 4.000 kWh, som fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1," betyder, at solcelle-el, der leveres til det kollektive net, og som er omfattet af en af nettoafregningsordningerne (årsbaseret eller timebaseret nettoafregning), forlods kan modregnes i de 4.000 kWh, hvoraf der skal betales fuld elafgift, når boligenheden er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig.
Det præciseres hermed, at det som er anført i SKM2015.622.SKAT, ikke kun gælder for solcelle-el, men for al elektricitet, der er fremstillet på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme.
5. Genoptagelse efter principperne i skatteforvaltningsloven
I dette styresignal præciseres, at al VE-el omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1 litra c, forlods kan modregnes i de 4.000 kWh, som fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, når der skal ske opgørelse af forbruget af elektricitet, der giver ret til elvarmesats.
Der er ikke tale om en ændring af praksis, men derimod en præcisering af den praksis, som blev fastlagt i henholdsvis Skatterådets afgørelse i SKM2014.7.SR og styresignal SKM2015.622.SKAT.
Som følge af, at der har været usikkerhed om forståelsen af SKM2014.7.SR, og at SKM2015.622.SKAT alene opklarede denne usikkerhed for så vidt angår solceller, henledes opmærksomheden på muligheden for genoptagelse efter principperne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, for net- og transmissionsvirksomheder, der fejlagtigt har opkrævet elafgift hos elvarmekunder af den elektricitet, som er fremstillet på VE-anlæg, og efterfølgende indbetalt afgiften til SKAT.
Det vil sige, at der kan ske genoptagelse for afgiftsperioder, der ligger 3 år forud for offentliggørelsen af dette styresignal.
5.1 Registrerede net- og transmissionsvirksomheder
Udgangspunktet er, at en afgiftspligtig, der har betalt for meget i afgift, kan kræve tilbagebetaling. Dette udgangspunkt fraviges, hvis tilbagebetalingen vil medføre en ugrundet berigelse for den afgiftspligtige, fordi afgiften er endeligt overvæltet på næste omsætningsled, så der ikke er lidt noget tab.
El-leverancerne er omfattet af elforsyningslovens regler om omkostnings-bestemte priser, jf. lovens kapitel 10. Energitilsynet fastlægger hvert år en indtægtsramme for hver virksomhed. Prisfastsættelsen for de omhandlede el-leverancer er således underlagt et “hvile-i-sig-selv princip". De elafgifter, der er opkrævet hos elvarmekunderne, må som følge heraf formodes fuldt ud at være overvæltet fra net- og transmissionsvirksomhederne til elvarmekunderne.
Som følge af “hvile-i-sig-selvprincippet" i elforsyningsloven kan det imidlertid lægges til grund, at net- og transmissionsvirksomhederne vil være forpligtet til at indregne den ekstraordinære indtægt, som tilbagebetalingen vil udgøre, ved den omkostningsbestemte prisfastsættelse for de(t) følgende år. Det tilbagebetalte beløb vil derved komme elvarmekunderne til gode ved en nedsættelse af prisen med det tilbagebetalte beløb.
Tilbagebetaling vil derfor ikke udgøre en ugrundet berigelse for net- og transmissionsvirksomhederne under forudsætning af, at det tilbagebetalte beløb viderebetales som anført ved indregning i de efterfølgende elpriser.
Registrerede net- og transmissionsvirksomheder, der har afregnet elafgiften opkrævet hos elvarmekunder til SKAT, kan således anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 31. Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan der ske genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år efter angivelsesfristens udløb.
Det er en betingelse for genoptagelse og tilbagebetaling, at den pågældende net- og transmissionsvirksomhed afgiver en erklæring om, at tilbagebetalingen videreføres til elvarmekunderne.
Anmodning om genoptagelse kan ske digitalt på www.skat.dk, eller ved at sende anmodningen til SKAT, Nykøbingsvej 76, 4990 Sakskøbing.
5.2 Elvarmekunden
Det fremgår af EU-domstolens dom af 20. oktober 2011 i sag C-94/10, Danfoss og Sauer-Danfoss og SKM2014.44.VLR, at afgiftspligtige kunder har mulighed for at anmode om tilbagebetaling fra SKAT af den økonomiske byrde, som de uberettigede afgiftsbetalinger har resulteret i.
Det er dog en betingelse for tilbagebetalingen, at byrden er endeligt båret af aftageren.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 5.1, betyder hvile-i-sig-selvprincippet i elforsyningsloven, at tilbagebetalingen til net- og transmissionsvirksomhederne ikke udgør en ugrundet berigelse for net- og transmissionsvirksomhederne, da det tilbagebetalte beløb, viderebetales ved indregning i de efterfølgende elpriser. Det tilbagebetalte beløb vil derved komme elvarmekunderne til gode ved en nedsættelse af prisen.
Da elvarmekunderne således ikke endeligt vil bære byrden ved den forkerte opgørelse af forbruget ved opgørelse af den reducerede elvarmeafgift, kan elvarmekunden ikke anmode om tilbagebetaling fra SKAT.
Hertil kommer, at bestemmelserne i elafgiftsloven om elvarmeafgift heller ikke giver mulighed for, at en elvarmekunde, som ikke har fået opgjort forbruget ved opgørelse af den reducerede elvarmeafgift korrekt, kan få godtgjort afgiftsforskellen hos SKAT.
6. Gyldighed
Indholdet af dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit E.A.4.3.6.3. Herefter er styresignalet ophævet.