Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Hvornår et spil må markedsføres i Danmark?
  • Hvilke overordnede krav bliver der stillet til markedsføring af spil i Danmark?
  • Hvilken rolle spiller markedsføringslovens bestemmelser i forhold til SPILL § 36?

Hvornår må et spil markedsføres?

Markedsføring af spil forudsætter, at spillet enten

  •  lovligt kan udbydes uden en tilladelse fra Spillemyndigheden eller
  •  udbydes med en tilladelse fra Spillemyndigheden.

Se SPILL § 59, stk. 5, nr. 4 modsætningsvist.

Bemærk

Markedsføring af spil skal blandt andet overholde bestemmelserne i spillelovens kapitel 5 om oplysningsforpligtelser markedsføring af spil. Hertil kommer, at markedsføring af spil ikke kun er reguleret af reglerne i lov om spil, men også skal leve op til dansk rets øvrige regler, herunder markedsføringsloven.

Flere af bestemmelserne i markedsføringsloven vil også være relevante for markedsføring af spil.

En overtrædelse af SPILL § 36 om markedsføring af spil vil normalt også medføre en overtrædelse af markedsføringslovens § 1, hvorefter erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.

Ifølge SPILL § 59 er det strafbart at udbyde, arrangere eller formidle deltagelse i ulovlige spil. Spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark uden den fornødne tilladelse er ulovlige. Reklamering for spil og spiludbydere uden en tilladelse, er også strafbart.

Det er en forudsætning for at ifalde strafansvar efter SPILL § 59, at overtrædelsen af lovens bestemmelser sker med forsæt eller med grov uagtsomhed. Om begreberne "forsæt" og "grov uagtsomhed" henvises til de almindeligt anvendte begreber i straffeloven. Se Straffelovens § 19.

Medvirken til overtrædelse af SPILL § 59 vil kunne straffes efter de almindelige regler i straffelovens § 23.

Definition

Ved "formidling af spil" uden tilladelse, forstås enhver form for aktivitet, der har til formål at etablere spil eller at udbrede deltagelsen i spil, hvad enten de udbydes elektronisk eller på anden måde. Se bemærkninger til SPILL § 59.

Eksempler

Formidling af deltagelse

Medvirken til udbud

Brug af links til hjemmesider hos spiludbydere, der ikke har tilladelse til udbud af spil, således at spillere i Danmark ad digital vej hjælpes til at spille hos spiludbydere uden tilladelse.

 

Erhvervsmæssig drift ved reklamering eller information om mulighederne for at spille hos spiludbydere, der ikke har tilladelse til udbud af spil.

Personer, som arbejder for ulovlige spiludbydere, og som har ydet en væsentlig indsats for spiludbyderens forretning. Dette gælder eksempelvis for salgsagenter, som fx udbreder kendskabet til ulovlige udbud af spil og personer, der indsamler information om danske sportsbegivenheder til brug for spiludbyderens væddemål. Fx til brug for oddssætning.

 Den rene redaktionelle omtale af ulovlige spil i trykte eller digitale nyhedsmedier vil normalt ikke være omfattet af begrebet "formidling".

Hvilke overordnede krav bliver der stillet til markedsføring af spil i Danmark?

Udbud af spil bliver anset for at være et "følsomt område" i forarbejderne til spilleloven. Det fremhæves i denne forbindelse, at aggressiv markedsføring af spilprodukter kan risikere at skabe et overforbrug og en øget afhængighed af spil blandt særligt udsatte grupper i befolkningen. Dette betyder, at det vil være nødvendigt at lægge begrænsninger på markedsføringen af spil ud over de begrænsninger, der følger af markedsføringslovens bestemmelser.

Hvilken rolle spiller markedsføringsloven for Spillemyndighedens konkrete vurdering af markedsføring?

Markedsføring af spil er reguleret af både spilleloven og markedsføringsloven. Bestemmelserne om markedsføring i spilleloven er supplerende i forhold til markedsføringslovens mere generelle bestemmelser.

Dette betyder, at nogle sager alene vil kunne vurderes efter reglerne i spilleloven, mens det i andre sager også vil være nødvendigt at inddrage markedsføringsloven. Lovgivningen er derfor et udtryk for, at man har fundet det nødvendigt at lægge yderligere begrænsninger på markedsføringen af spil ud over de begrænsninger, der følger af markedsføringslovens bestemmelser. Spilleloven skærper således markedsføringsloven på visse områder.

Eksempel på bestemmelse i spilleloven som er mere vidtgående end markedsføringsloven

SPILL § 36, stk. 1, nr. 3 fastsætter et forbud mod markedsføring i såvel kommunikationsform som medievalg, som målrettes mod børn og unge under 18 år.

Det fremgår af markedsføringslovens § 8, at markedsføring rettet mod børn og unge generelt set:

"skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge".

Markedsføringsloven indeholder i § 8, stk. 3 et forbud mod, at markedsføring rettet modbørn og unge under 18 år, ikke må indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol.

Markedsføringslovens § 8 indeholder dog ikke som SPILL § 36, stk. 1, nr. 3 et generelt forbud mod markedsføring af spil, som er rettet mod børn og unge under 18 år.

Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning.

Kort om andre regelsæt, som kan være relevante i forbindelse med udbud af spil i Danmark

Enhver markedsføring af spil skal leve op til bestemmelserne i fx spillelovens kapitel 5. Hertil kommer, at markedsføring af spil også skal leve op til dansk rets øvrige regler.

Som eksempler på regler, der kan være relevante for markedsføring af spil, kan nævnes:

  • markedsføringsloven
  • aftaleloven
  • lov om visse forbrugeraftaler
  • købeloven.

Herudover kan fremhæves BEK nr. 338 af 16. april 2011 om reklamer og sponsorering mv. af programmer i radio, fjernsyn og on-demand audiovisuelle medietjenester samt indgåelse af partnerskaber, som er vedtaget med hjemmel i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Denne opregning er alene udtryk for eksempler og kan dermed ikke anses for at være udtømmende. Skatteministeriet foretager ikke i denne juridiske vejledning en fortolkning af regler, som ligger udenfor Skatteministeriets ressortområde. Om fortolkning af de ovennævnte love henvises derfor til de ministerier, som administrerer disse retsområder.

Se også