Dato for udgivelse
06 dec 2016 10:20
Til
Til virksomheder og medarbejdere beskæftiget med Told
Sagsnummer
16-1678276
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

REX - Angivelse af koder i forbindelse med import af varer fra GSP-lande.


Der skal angives én af følgende koder i første underrubrik af rubrik 44.4 (præf dok kode) i stedet for den nuværende kode 0004:

  • U164, hvis beløbet er under 6.000 EUR og leverandøren har et REX nummer

  • U165, hvis beløbet er over 6.000 EUR og leverandøren har et REX nummer

  • U166, hvis beløbet er under 6.000 EUR og leverandøren ikke har et REX nummer

I anden underrubrik af rubrik 44.4 skal der angives nummeret på den faktura eller det handelsdokument, som udtalelsen om oprindelse er påført.

Hvis leverandøren endnu ikke har fået et REX nummer og værdien er over 6.000 EUR, anvendes der stadig et GSP certifikat/Form A og der angives kode 0004 efter de hidtil gældende regler.

Hvis leverandøren har et REX nummer og der dermed anvendes en af præf dok koderne U164 eller U165 jf. ovenstående, skal selve REX nummeret angives ved, at der angives certifikat koden C100 i første underrubrik af rubrik 44.2 og selve REX nummeret i anden underrubrik.