Er dødsboet efter spørger skattepligtig ved udlæg af ejerlejlighed L til spørgers søn?

Nej.

Spørger er født i Danmark i 1939, men flyttede til USA i slutningen af 1960'erne. Spørger var fraskilt og havde bopæl i Los Angeles. Sønnen boede ligeledes i Californien.

Spørger døde i juli 2005. Dødsboet behandles i USA, men spørger ejede to ejendomme i Danmark:

1) Ejerlejligheden L

Lejligheden er erhvervet i 1981 efter at spørger flyttede til USA. Det er en lejlighed på 108 m2. Lejligheden har ikke været udlejet, men alene anvendt i forbindelse med ferieophold i Danmark.

2) Ejerlejligheden N

Lejligheden er erhvervet i april 2005. Det er en nyopført lejlighed på 104 m2. Lejligheden er ikke anvendt af spørger, idet den ikke var færdigopført ved spørgers død.

Det er hensigten, at lejlighed L skal udlægges til spørgers søn, mens lejlighed N skal sælges i boet. Det er oplyst, at lejlighederne eventuelt skal udlægges ved et subsidiært skifte i Danmark, hvis Justitsministeriet meddeler tilladelse hertil.

Det er repræsentantens opfattelse, at ejerlejligheden L kan udloddes skattefrit til sønnen.

Dødsboskatteloven finder anvendelse på indkomstbeskatning i forbindelse med dødsfald. Loven indeholder regler om beskatning af dødsboer, herunder også regler om beskatning af personer mv., der modtager udlodning fra et dødsbo.

Det fremgår af dødsboskatteloven (DBSL) § 1 stk. 3, at pligt til at betale indkomstskat efter lovens bestemmelser ligeledes gælder for dødsboer, der behandles i udlandet. Reglerne i dødsboskatteloven gælder uanset om skiftet sker i Danmark efter henvisning fra justitsministeriet eller skiftet sker i udlandet, idet de omhandlede regler også skal anvendes ved et begrænset skattepligtigt dødsbo omfattet af lovens kapitel 9.

Der henvises til DBSL § 54, stk. 4, om boets eventuelle skattefrihed og til § 56 stk. 1, hvoraf det fremgår, at §§ 19-51 (kapitel 5) med visse undtagelser også skal anvendes ved begrænset skattepligtige dødsboer.

Hvis et dødsbos aktiver og nettoformue ikke overstiger beløbsgrænserne i DBSL § 6, vil boet være skattefritaget, herunder også af en eventuel ejendomsavance ved afståelse eller udlodning.

Er et dødsbo ikke skattefritaget, kan dødsboet afstå en ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 8 skattefrit, hvis en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter bestemmelsen. Dette fremgår af DBSL § 27, stk. 2. Samme betingelser gælder ved udlodning, jf. DBSL § 29, stk. 2.

Afgørende for om en ejendom kan afstås uden beskatning er herefter, om afdøde kunne have afstået ejendommen skattefrit efter EBL § 8 før sin død.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. EBL § 1.

Efter EBL § 8, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit. Det er dog efter stk. 1, nr. 1, en betingelse for skattefriheden, at ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2, eller at der som nævnt i stk. 1, nr. 2, ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse.

Efter EBL § 8, stk. 2, gælder disse regler også for sommerhusejendomme og lignende, som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit.

For at reglerne i EBL § 8, stk. 2, kan anvendes ved afståelse af en ejendom, kræves det, at der er tale om afståelse af sommerhusejendomme eller lignende.

Parcelhusreglen i EBL § 8, stk. 1 og 2, fandtes tidligere i lov om særlig indkomstskat mv. § 2 A, stk. 1 og 2.

Hverken forarbejderne til ejendomsavancebeskatningsloven eller til lov om særlig indkomstskat mv. indeholder en afgrænsning af, hvilke typer ejendomme, der er omfattet af henholdsvis stk. 1 og 2.

Told- og Skattestyrelsen har i en kommentar, jf. TfS1998,122, til en Ligningsrådsafgørelse (TfS1998,118) udtalt, at det er Styrelsens opfattelse, at helårshuse kun kan omfattes af EBL § 8, stk. 2, hvis huset er købt som og rent faktisk anvendt som sommerbolig. Det er ejeren, der må sandsynliggøre, at helårshuset er erhvervet til brug for sommerbolig.

Landsretten har således også i SKM2006.144.ØLR lagt til grund, at det er skattemyndighedernes praksis, at skattefrihed efter EBL § 8, stk. 2, ved afhændelse af en ejendom, der har status som helårshus, alene kan opnås, når ejendommen er erhvervet med henblik på anvendelse som fritidshus og herefter anvendt således. Højesteret har ved afgørelse af den 9. marts 2007 stadfæstet Landsrettens afgørelse, jf. SKM2007.209.HR.

Det følger således af praksis, at der kan opnås skattefrihed efter EBL § 8, stk. 2, ved afhændelse af en ejendom, når ejendommen er erhvervet med henblik på anvendelse som fritidsbolig og herefter er anvendt således.

I den konkrete sag er der efter det oplyste tale om en ejerlejlighed uden bopælspligt, og som formelt kun kan anvendes til helårsbeboelse, hvis der sker folkeregistertilmelding på adressen. Det er ved en tilmelding til Folkeregistret muligt at få ændret lejlighedens status til helårsbolig med bopælspligt, og det er derfor SKATs opfattelse, at der er tale om en helårsbolig omfattet af EBL § 8, stk. 1.

Hvorvidt lejligheden vil kunne omfattes af EBL § 8, stk. 2, afhænger som nævnt ovenfor af, om lejligheden er købt med henblik på anvendelse som sommerbolig, og om lejligheden rent faktisk også er anvendt som sommerbolig.

Det fremgår af det oplyste, at spørger har erhvervet lejligheden med henblik på anvendelse til ferieophold i Danmark.

Det er derfor SKATs opfattelse, at lejligheden kan anses for erhvervet som sommerbolig for spørger. På det foreliggende grundlag, er det endvidere SKATs opfattelse, at betingelsen om faktisk anvendelse som sommerbolig er opfyldt, idet spørger frem til sin død udelukkende anvendte lejligheden ved ferieophold i Danmark. Det ændrer ikke ved SKATs opfattelse af lejlighedens faktiske anvendelse, at spørger havde erhvervet lejlighed N som endnu ikke var færdigopført ved spørgers død.

På baggrund af ovenstående er det SKATs vurdering, at lejlighed L, ved spørgers død, kunne være afstået uden beskatning efter EBL § 8, stk. 2.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet om dødsboet efter spørger er dødsboskattepligtig ved udlæg af ejerlejlighed til spørgers søn besvares med et nej.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens dato.