Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af vederlag for en konkurrenceklausul, som en medarbejder påtager sig.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Engangsvederlag
• Løbende ydelser

Regel

Det vederlag, som medarbejderen modtager for at påtage sig en konkurrenceklausul, skal han eller hun medregne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se AL § 40, stk. 8, jf. stk. 3. Beløbet er personlig indkomst.

Beløbet skal omregnes til kontantværdi. Se AL § 45.

Engangsvederlag

Engangsvederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul, som ydes under tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, er arbejdsmarkedsbidragsfri A-indkomst. Se KSL § 43, stk. 1, og kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 34. Det skyldes, at vederlaget ikke er ydet for personligt arbejde, men derimod for, at modtageren ikke skal påtage sig andet personligt arbejde, eller anden form for rådighedsindskrænkelse. Vederlaget er derfor ikke omfattet af bidragsgrundlaget i AMBL § 2, stk. 1, nr. 1.

Et engangsvederlag, der ydes under tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, kan erlægges i rater, uden at det betyder, at vederlaget bliver bidragspligtigt.

Løbende ydelser

Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse, der betales i form af tidsubestemte løbende ydelser, er kendetegnet ved, at der er usikkerhed om det samlede beløb, der udbetales.

Ydes vederlaget under tjenesteforholdets beståen, er der tale om et løntillæg, og der er tale om arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst. Se KSL § 43, stk. 1 og AMBL § 2, stk. 1, nr. 1.

Ydes vederlaget i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, er der tale om arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst efter kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 2 og AMBL § 2, stk. 1, nr. 1.

Eksempel på en løbende ydelse

En ansat ingeniør havde for påtagelsen af en konkurrenceklausul modtaget en månedligt vederlag svarende til 1/24 af hans årsgage på fratrædelsestidspunktet inden for det andet år, hvori indskrænkningen blev effektiv. Landsskatteretten fandt, at da vederlaget var fastsat efter de samme retningslinjer som klagerens gage, og af klageren klagerens arbejdsgiver tillige var betragtet som sådan, samt da der i ansættelseskontrakten intet var anført om forholdet i tilfælde af klagerens død før klausulfristens udløb, måtte landsskatteretten anse de udbetalte beløb for en løbende ydelse af erstatning for tab af indtægtskilde og som sådan undergivet beskatning som almindelig indkomst. Se LSRM 1970, 121.

Se også

• C.C.6.4.2.2 om vederlag for at påtage sig en konkurrenceklausul i erhvervsforhold
• C.C.2.4.5.2 om godtgørelse og vederlag.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: