Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af eftergivelse for juridiske personer efter reglerne i INDOG.

Afsnittet indeholder:

  • Hjemmel for eftergivelse
  • Kredsen af juridiske personer
  • Beløb der kan eftergives
  • Betingelser for eftergivelse.

Hjemmel for eftergivelse

Eftergivelse for juridiske personer sker efter INDOG § 13, stk. 6.

Kredsen af juridiske personer

Kredsen af juridiske personer omfatter:

  • Selskaber
  • Foreninger
  • Selvejende institutioner
  • Fonde eller lignende

Se INDOG § 13, stk. 6.

Kredsen omfatter derimod ikke kommanditselskaber, interessentskaber og partrederier. Det skyldes, at hæftelsen i disse tilfælde er knyttet til en eller flere af deltagerne.

Er der tale om, at virksomheden er overdraget til skyldnerens ægtefælle eller samlever, men at skyldneren fortsat leder virksomheden, eller fortsættes virksomheden i selskabsform med skyldneren som faktisk leder, må gælden som hovedregel ikke eftergives. Der må dog gøres en undtagelse, hvis virksomheden er af mindre økonomisk betydning.

Beløb der kan eftergives

Der kan som udgangspunkt ske eftergivelse af de samme beløb for juridiske personer som for fysiske personer.

Eftergivelse for juridiske personer kan navnlig komme på tale, når det drejer sig om følgende beløb:

  1. Selskabsskat
  2. Ikke afregnet A-skat mv.
  3. Arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter
  4. Administrative bøder
  5. Renter, gebyrer mv.

Ad a) Selskabsskat

Juridiske personers selskabsskatter efter selskabsskatteloven kan eftergives efter INDOG § 13,stk. 6.

Ad b) Ikke afregnet A-skat mv.

Både indeholdte og ikke indeholdte A-skattebeløb, som juridiske personer ikke har afregnet til SKAT, må eftergives, hvis betingelserne i INDOG § 13, stk. 6, er opfyldte.

Desuden omfatter bestemmelsen udbytteskatter og royaltyskatter, herunder skatter i forbindelse med indeholdelse ved aktieselskabers tilbagekøb af egne aktier. Se KSL § 65.

Ad c) Arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter

Arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter må eftergives.

Ad d) Administrative bøder

Man antager ud fra en formålsfortolkning, at bøder på skatteområdet (skattekontrollovsbøder og kildeskattebøder) er omfattet af INDOG § 13, stk. 6. Der må derfor ske eftergivelse af disse bøder for juridiske personer.

Bøder efter moms-, told-, og punktafgiftslovene må også eftergives for juridiske personer.

Ad e) Renter, gebyrer mv.

Man antager, at INDOG § 13, stk. 6, omfatter renter af skattebeløb og gebyrer. Der må derfor også for juridiske personer ske eftergivelse af renter af skattebeløb og gebyrer. Til illustration fra retspraksis se SKM2012.647.BR

Betingelser for eftergivelse 

Ligesom for fysiske personer er det en betingelse for eftergivelse for juridiske personer, at der foreligger en ansøgning om eftergivelse.

Eftergivelse af gæld til det offentlige kan meddeles juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Se INDOG § 13, stk. 6. Kravet "når forholdene i særlig grad taler derfor" viser, at adgangen til eftergivelse for juridiske personer er betydeligt mere begrænset end for fysiske personer. Der vil formentlig kun i meget få tilfælde kunne blive tale om hel eftergivelse af fx

  • skat
  • arbejdsmarkedsbidrag
  • moms
  • told og
  • punktafgifter

for en juridisk person.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

 Afgørelsen i stikord

 Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2012.647.BR

I 2008 var sagsøgerens avance ved salg af aktier blevet nedsat som følge af, at SKAT fandt, at aktierne ikke kunne indskydes skattefrit i det sagsøgende selskab. Sagsøgeren klagede over denne afgørelse og fik medhold i Landsskatteretten.

Herefter blev sagsøgerens avance forhøjet til det selvangivne beløb med den følge, at sagsøgeren skulle betale 51.101 kr. i rente efter SEL § 30, stk. 5. Sagsøgeren gjorde gældende, at sagsøgeren havde krav på at få eftergivet dette rentebeløb efter INDOG § 13, stk. 6, dog således at der blev fradraget den rente, som sagsøgeren kunne have oppebåret ved at placere det udbetalte beløb på en bankkonto.

Retten bemærkede, at adgangen til eftergivelse ifølge forarbejderne til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige var blevet udvidet. Herefter henviste retten til, at det af forarbejderne til SEL § 30 fremgår, at formålet med rentebestemmelsen er at undgå, at en skatteyder spekulerer i at opnå en billig kredit ved at udskyde indbetalinger til SKAT. Retten fandt herefter, at det ville være urimeligt, at selskabet skulle bære et tab, der alene var en følge af SKATs ændringer af selskabets indkomstansættelser.

Retten lagde vægt på, at selskabet havde selvangivet korrekt og indbetalt alle opkrævede beløb rettidigt, at selskabet ikke havde haft mulighed for at undgå udbetaling af den overskydende skat, og at selskabet ikke ved at handle på anden måde end sket havde kunnet undgå det økonomiske tab.

Retten fandt herefter, at der forelå sådanne omstændigheder, der i særlig grad talte for, at de opkrævede renter blev eftergivet i et omfang, der svarede til skatteyderens tab. Retten bemærkede endvidere, at der hverken i lovteksten eller i  bemærkningerne til INDOG § 13, stk. 6, er holdepunkter for, at bestemmelsen ikke skulle kunne finde anvendelse i en sådan situation.

Det er SKATs vurdering, at da afgørelsen er meget konkret begrundet i at virksomheden er uden egen skyld giver afgørelsen 
ikke giver anledning til en  praksisændring.

Landsskatteretskendelser

►SKM2017.272.LSR◄

SKAT havde med urette returneret et rettidigt indbetalt beløb i udbytteskat. Beløbet var senere på ny indbetalt af klager. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for eftergivelse af påløbne morarenter og gebyr var opfyldt jf. inddrivelseslovens § 13. stk. 6, idet det passerede alene skyldtes SKATs forhold. Landsskatteretten lagde til grund, at klager ikke havde opnået nogen forrentning af beløbet i perioden, indtil at det blev indbetalt på ny. Landsskatteretten fandt, at forholdet var at sidestille med forholdene i SKM2012.647.BR.