Indhold

Dette afsnit beskriver rekvirentens ansvar og sikkerhedsstillelse.

Afsnittet indeholder:

Regel
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Hvis der er tale om, at en kreditor opnår arrest på grundlag af et krav, som efterfølgende viser sig ikke at eksistere, skal kreditor betale skyldneren erstatning for tab og tort. Se RPL § 639, stk. 1. Se fx TfS 2000.995.ØLD og SKM2013.146.ØLR.

Inden arrestforretningen påbegyndes eller arrest foretages, kan fogedretten derfor bestemme, at rekvirenten, dvs. den, der begærer arresten foretaget, som betingelse for arrestens foretagelse skal stille sikkerhed for den skade og ulempe, som kan påføres skylderen ved arresten. Se RPL § 629.

Fogedretten bestemmer sikkerhedens art og størrelse. Se RPL § 629, stk. 2.

Hvis der er tale om, at rekvirenten er en offentlig myndighed, er sikkerhedsstillelse dog overflødig. Se UfR 1983.601.V.

Fogedrettens afgørelse om sikkerhedsstillelse kan kæres efter reglen i RPL § 640. Kære har ikke opsættende virkning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2013.146.ØLR	Skatteministeriet havde anerkendt at være erstatningsansvarlig for en uberettiget arrest i skatteyderens lystbåd og anerkendte et erstatningsbeløb på i alt 45.507 kr. vedrørende havneleje, forsikring, bundmaling og tort. Byretten gav Skatteministeriet medhold i denne påstand. Byretten gav ikke skatteyderen medhold i at være berettiget til erstatning for et konjunkturbestemt værditab på båden i arrestperioden, da han ikke havde godtgjort, at han ville have solgt båden i denne periode. Endgivere gav byretten ikke skatteyderen medhold i at være berettiget til større torterstatning end anerkendt af Skatteministeriet. Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.
TfS 2000.995.ØLD	Skattemyndighederne foretog en skattemæssig forhøjelse på 5,6 mio. kr. og foretog arrest for kravet. Landsskatteretten afsagde efterfølgende kendelse om, at skatteansættelsen skulle nedsættes til det selvangivne beløb. På denne baggrund måtte skattemyndighederne betale erstatning, da der var opnået arrest for et krav, som ikke eksisterede.
UfR 1983.601.V	Landsretten udtalte, at de hensyn, som ligger bag reglerne om rekvirentens sikkerhedsstillelse, ikke gør sig gældende, når rekvirenten er en offentlig myndighed. På denne baggrund antog landsretten, at arrest efter begæring af en kommune kunne foretages uden sikkerhedsstillelse.