Indhold
Dette afsnit beskriver betingelserne for, hvornår udlæg kan udelades af momsgrundlaget.
Afsnittet indeholder:
- Baggrund
- Regel
- Betingelse 1: Udgiften til det, der lægges ud for, skal afholdes i den endelige kundes navn.
- Betingelse 2: Udgiften skal afholdes for den endelige kundes regning.
- Betingelse 3: Virksomheden skal føre en særlig konto, hvorpå denne type udlæg registreres, og skal kunne redegøre for de enkelte køb af denne art.
- Eksempler
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Baggrund
Udlæg er beløb, som en sælger modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt i købers navn og for dennes regning.
Det følger allerede af hovedreglen i ML § 27, at udlæg ikke skal medregnes
til momsgrundlaget. Der skal efter ML § 27 betales moms af vederlaget for leverancen, og et udlæg udgør ikke en del af vederlaget. Der er dog indsat en udtrykkelig bestemmelse om udlæg. Bestemmelsen
er indsat i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i direktivet. Lovændringen i 1994 indebærer ingen ændringer i den gældende retstilstand på området, da den momsmæssige behandling af udlæg
i realiteten er sket med udgangspunkt i direktivbestemmelsen. Hvis et beløb kan holdes uden for momsgrundlaget som udlæg, har den sælger, der foretager udlægget, naturligvis ikke fradrag for den
købsmoms, der ligger på udlægget, da udlæggene ikke vedrører sælgerens virksomhed. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.
Den momslov, der var gældende indtil 1. juli 1994, indeholdt altså ikke udtrykkelige regler om udlæg. En del ydelser, der blev betragtet som afholdt af sælger på købers vegne, kunne dog holdes
uden for momsberegningen som udlæg. Til forskel fra den praksis, der var gældende før den nye momslovs ikrafttræden, stilles der nu udtrykkeligt krav om, at udlægget skal være afholdt i købers navn
og for købers regning. Dette betyder, at det skal fremgå af de udstedte fakturaer, at selve købsaftalen indgås mellem den egentlige sælger og den egentlige køber.
Regel
Udlæg er som nævntx beløb, som en sælger modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger
har afholdt i købers navn og for dennes regning.
Betingelserne for at kunne holde udlæg uden for momsgrundlaget ved momsberegning er følgende:
- Udgiften til det, der lægges ud for, skal afholdes i den endelige kundes navn.
- Udgiften skal afholdes for den endelige kundes regning. Det vil sige, at udgiften ved viderefakturering ikke må tillægges avance.
- Virksomheden skal føre en særlig konto, hvorpå denne type udlæg registreres, og skal kunne redegøre for de enkelte køb af denne art.
Virksomheden har ikke momsfradrag for indkøbet.
Se ML § 27, stk. 3, nr. 3.
Betingelse 1: Udgiften til det, der lægges ud for, skal afholdes i den endelige kundes navn
ML § 27, stk. 3, nr. 3 stiller udtrykkeligt krav om, at udlægget skal være
afholdt i købers navn.
Dette betyder, at der skal være tale om en omkostning som sælger har afholdt, dvs. lagt ud. Se SKM2007.20.SR.
Det betyder også, at den virksomhed, som i første omgang betaler for udgiften, skal bede leverandøren udstede faktura til den endelige kunde, og den originale faktura skal sendes til den endelige
kunde sammen med den faktura, hvorpå virksomheden fakturerer udlægget til den endelige kunde. Se evt. afsnit A.B.3.3.1.4 Fakturaens indhold - fuld faktura.
Eventuelle rabatter skal endvidere tilkomme den egentlige køber.
Det er dog ikke et krav, at virksomheden beder leverandøren udstede faktura til den endelige kunde, når
- det ved lov er bestemt, at det er den endelige kunde, der er forpligtet til at betale udgiften og
- udgiften ikke er momsbelagt.
Se sag C-98/05, De Danske Bilimportører og C-106/10 Lidl & Companhia.
Betingelse 2: Udgiften skal afholdes for den endelige kundes regning.
ML § 27, stk. 3, nr. 3 stiller udtrykkeligt krav om, at udlægget skal være
afholdt for købers regning. Dette betyder, at den der foretager udlægget, ikke må beregne avance af udlæggene.
Betingelse 3: Virksomheden skal føre en særlig konto, hvorpå denne type udlæg registreres, og skal kunne redegøre for de enkelte køb af denne art
For at kunne holde udlæg uden for momsgrundlaget er det en betingelse, at sælger opfører de omhandlede beløb på en udlægskonto, så foretagne udlæg fremgår direkte heraf. Virksomheden skal altså
kunne redegøre for de faktiske udgifter til udlæg. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.
Eksempler
Se afsnit D.A.8.1.1.3.3.3 Eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne, hvis betingelserne er opfyldt, og afsnit D.A.8.1.1.3.3.4 Eksempler på ydelser, der ikke
kan holdes udenfor momsgrundlaget som udlæg.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme
|
C-106/10 Lidl & Companhia
|
Portugisisk registreringsafgift er ikke omfattet af udlægsreglen, da registreringsafgiften ifølge portugisisk registreringsafgiftslov påhviler leverandøren og ikke køberen
af motorkøretøjet. Leverandøren afholder derfor ikke udgiften i køberens navn og regning, men i eget navn og for egen regning.
|
I modsætning til dansk registreringsafgiftslov, hvor køberen er den betalingspligtige. Se C-98/05, De Danske Bilimportører. |
C-98/05, De Danske Bilimportører
|
Den afgiftsudløsende omstændighed for registreringsafgiften er ikke leveringen af et køretøj, men køretøjets første registrering i Danmark.
Heraf følger, at når registreringsafgiften er betalt af forhandleren som følge af en aftalemæssig forpligtelse til at levere køberen et motorkøretøj, der er indregistreret i
dennes navn, må faktureringen af denne afgift til køberen anses for at svare til en tilbagebetaling af omkostninger, der af forhandleren er afholdt i køberens navn og for dennes
regning, og ikke til en modværdi for det leverede gode. En sådan afgift er omfattet af sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 3, litra c) nu momssystemdirektivet artikel 79, stk.
1, litra c og stk. 2 om udlæg.
Ganske vist er den registrerede forhandler ansvarlig for betaling af registreringsafgiften over for de kompetente skattemyndigheder. Det forholder sig ikke desto mindre sådan, at den
betalingspligtige til denne afgift er køberen af køretøjet.
|
|
SKAT
|
SKM2015.684.SR
|
I flere konkret beskrevne tilfælde kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørger kunne holde betalt registreringsafgift udenfor momsgrundlaget ved videresalg af et
motorkøretøj. I begrundelsen blev der i alle konkret beskrevne tilfælde lagt vægt på, at de pågældende køretøjer blev indregistreret i spørgers navn og at den næste køber af
bilerne ikke var kendt på indregistreringstidspunktet. |
|
SKM2007.20.SR
|
Som betingelser for, at spørger kunne holde beløbet uden for momsgrundlaget, skulle der for det første være tale om omkostninger, som spørger havde afholdt, dvs. lagt ud. For det andet
skulle beløbet være afholdt for aftagerens regning og i aftagerens navn. For det tredje skulle beløbet registreres på en udlægskonto, og der skulle kunne redegøres for de enkelte beløb.
Allerede fordi spørger ikke lagde beløbet ud for aftageren (typisk køretøjets ejer), kunne der ud fra en sproglig fortolkning ikke være tale om udlæg, og udlægsreglerne kunne derfor ikke
anvendes. Desuden var det synsvirksomhederne, herunder spørger, der i henhold til lov var forpligtede til at betale gebyret, der måtte betragtes som en
driftsudgift for spørger. Når virksomheden indbetalte gebyret til Færdselsstyrelsen, skete det altså på egne vegne og i eget navn og ikke på vegne af ejerne af de synede
køretøjer. Også af den årsag kunne gebyret ikke holdes ude af momsgrundlaget.
|
|