Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for hvilke aktiver, som midlerne på en rateopsparing i pensionsøjemed oprettet i et dansk penge- eller kreditinstitut kan anbringes i.

Afsnittet indeholder:

• Fysiske aktiver i rateopsparing i pensionsøjemed
• Aktier mv. i rateopsparing i pensionsøjemed
• Personligt ejet virksomhed i rateopsparing i pensionsøjemed
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Fysiske aktiver i rateopsparing i pensionsøjemed

Reglerne fremgår af puljebekendtgørelsen. Se bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter. (benævnes også puljebekendtgørelsen). Pensionsopspareren kan eksempelvis ikke anbringe midlerne i en rateopsparing i pensionsøjemed i fast ejendom. Det gælder, uanset hvad den faste ejendom anvendes til, og uanset om den faste ejendom er afskrivningsberettiget eller ikke-afskrivningsberettiget.

Aktier mv. i rateopsparing i pensionsøjemed

Aktier mv. med tilknyttede brugsrettigheder

Pensionsopspareren kan ikke anbringe midlerne i en rateopsparing i pensionsøjemed i aktier og anparter, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet. Se § 23, stk. 3, i puljebekendtgørelsen.

Eksempler

Det er en brugsret, når et selskab eksempelvis driver et golfbaneanlæg eller feriecenter, og hvor en aktionær kan benytte golfbaneanlægget eller feriecentret vederlagsfrit permanent eller i en kortere periode.

Der ydes en rabat i det tilfælde, hvor en aktionær kan benytte golfbaneanlægget eller feriecentret til en lavere pris end den pris, som en person, der ikke er aktionær i selskabet, skal betale for den samme ydelse.

Aktier mv., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

Værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent må ikke overstige 20 pct. ved anbringelse af særskilte depoter i aktier og anparter, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se § 25, stk. 1, i puljebekendtgørelsen.

Der kan dog altid anbringes et beløb, der svarer til det maksimalt tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning, jf. PBL § 12, stk. 1, 5.pkt. på 48.200 kr. (2016-niveau) i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Se § 25, stk. 3, i puljebekendtgørelsen.

Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

Der gælder grænser for, hvor meget af opsparingen i et særskilt depot, som pensionsopspareren kan anbringe i aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede kapitalandele). Der er også krav til beløbsstørrelsen af den anbringelse, der som minimum skal foretages. Se § 23, stk. 4-11, i puljebekendtgørelsen.

Der gælder følgende grænser:

• Pensionsopspareren skal som minimum anbringe 100.000 kr. i unoterede kapitalandele for hvert selskab, som investeringen ønskes foretaget i
• Værdien af de unoterede kapitalandele må på investeringstidspunktet højst udgøre 20 pct. af den del af kontohaverens opsparing i samme pengeinstitut, placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.
• Værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet må højst udgøre 50 pct. af den del af kontohaverens samlede opsparing i samme pengeinstitut, placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.
• Værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet må højst udgøre 75 pct. af den del af kontohaverens samlede opsparing i samme pengeinstitut på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr.
• Pensionsopspareren må ikke eje 25 pct. eller mere af kapitalen i det pågældende selskab.

Investering i unoterede kapitalandele i et holdingselskab med midler fra ratepensioner betragtedes ikke efter pensionsbeskatningsloven som ophævelse af pensionsordningen i utide. Det unoterede selskab kunne stiftes både af personer, der anvendte deres ratepensionsmidler, og personer, der anvendte frie midler. Se SKM2006.638.SR.

I SKM 2011.727.SR ønskede spørger at oprette et eller flere charter-/udlejningsselskaber Y A/S, der skulle købe et antal både til udlejning. Aktierne i Y A/S ville være unoterede. Spørger skulle levere bådene til Y A/S og forestå al normal service og vedligeholdelse af bådene. Spørger skulle yde en tilbagekøbsgaranti over for Y A/S, og var forpligtet til at tilbagekøbe bådene efter udløbet af perioden, hvor de havde været chartret af Y A/S, hvis salg til anden side ikke var muligt. Tilbagekøbsgarantien skulle træde i kraft, når bådene havde været udlejet i 6 år. Den garanterede tilbagekøbsværdi ville være den nedskrevne værdi. Der ville blive nedskrevet til 70 pct. svarende til den forventede markedsværdi på tilbagekøbstidspunktet. Udlejning af bådene skulle foregå via spørger (eller eventuelt et datterselskab ejet af spørger), der skulle forestå al administration for Y A/S. Retten til at disponere over bådene og indgå aftale om udlejning var derfor via en administrationsaftale overgivet til spørger, der skulle håndtere annoncering og udlejning. Bådene kunne i de uger, hvor de ikke var udlejet, lejes på dagsbasis. Lejen skulle fastsættes af spørger, og Y A/S var ikke berettiget til at ændre denne eller give rabatter på lejen. Det var hensigten, at aktionærerne i Y A/S skulle have adgang til at leje bådene på samme vilkår som øvrige kunder. Det blev overvejet til aktien at knytte 6 ugers lejeret til sejlbådene. Samtidig skulle al leje dog betales på markedsvilkår, og der var derfor ikke knyttet økonomiske fordele til retten. Spørger ville danne en klub for indehaverne af sejlbådene. Det ville blive overvejet, at medlemmer af klubben skulle tilbydes en ekstra rabat på 10 pct. ved leje af både. Det ville samtidig blive overvejet, at medlemskabet af klubben blev knyttet til aktiebesiddelse i Y A/S så aktionæren ved køb af aktier automatisk blev medlem af klubben.

Det følger af PBL § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt., at midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Med hjemmel i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer mv. bl.a. ratepensioner og kapitalpensioner kan anbringes (bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter)

Da Finanstilsynet er rette myndighed for afgørelser efter lov om finansiel virksomhed og puljebekendtgørelsen, blev Finanstilsynet anmodet om en udtalelse. Finanstilsynet udtalte som sin opfattelse, at hverken adgangen til at leje en båd, en lejeret til bådene samt adgangen til at købe bådene ville medføre et nedsat afkast på pensionsordningen, så længe dette foregik på markedsvilkår. Finanstilsynet vurderede samlet set, at det ikke ville være i strid med puljebekendtgørelsens dagældende § 12, stk. 13, at investere pensionsmidler i unoterede aktier i selskabet, hvis selskabet undlod at give adgang til en særlig rabat på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele på baggrund af investeringen. Det var derudover væsentligt for vurderingen, at alle former for udlejning og salg af charterselskabets både foregik på markedsvilkår.

Skatterådet fandt under hensyntagen til Finanstilsynets udtalelse, at aktionærer kunne anvende rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter, jf. bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006, § 12, stk. 2, til investering i aktier i et selskab med formålet i Y A/S, uden at dette i sig selv kunne betragtes som ophævelse i utide. Skatterådet bemærkede imidlertid, at hvis bådudlejningsvirksomhed i Y A/S ikke blev tilrettelagt med rentabel drift for øje og derfor ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed, skulle udgifterne i stedet antages at være afholdt i aktionærernes interesse, hvorefter underskuddet blev anset for at være maskeret udlodning til aktionærerne. Da eventuel maskeret udbytte ikke var indgået på pensionsordningen, skulle beløbet anses for hævet i utide fra pensionsordningen, og der skulle betales afgift på 60 pct. af beløbet.

Skatterådet fandt også, at spørger kunne danne en klub, uden at købet af aktier med pensionsmidler eller medlemskab af klubben ville få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser, hvis der ikke blev givet særlige rabatter på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele og under forudsætning af, at bådudlejningsvirksomheden blev tilrettelagt med rentabel drift for øje.

Desuden kunne Y A/S tilbyde aktionærer at leje både til markedslejen, uden at købet af aktier med pensionsmidler ville få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for aktionæren, og under forudsætning af, at bådudlejningsvirksomheden blev tilrettelagt med rentabel drift for øje.

Der kunne også knyttes en ret til aktierne i Y A/S til at leje bådene i op til 6 uger, hvis lejen i øvrigt skete på markedsvilkår, uden at købet af aktier med pensionsmidler ville få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for aktionæren, under forudsætning af, at bådudlejningsvirksomheden blev tilrettelagt med rentabel drift for øje. Skatterådet lagde i den forbindelse til grund, at det også for tredjemand ville være muligt at leje en af bådene i 6 uger, og at udlejning til aktionærer ikke medførte, at tredjemand ikke havde mulighed for at leje bådene i det ønskede omfang. Ved fastsættelse af markedslejen skulle der tages hensyn til, hvilke uger der var mest attraktive, og at aktionærerne, uanset retten, skulle betale den leje, som selskabet ville kunne få ved udlejning til tredjemand i den pågældende periode. Hvis aktionæren via medlemskabet af klubben derimod fik en rabat på 10 pct. ved leje af bådene, ville det være at betragte som en brugsrettighed, der var omfattet af forbuddet i puljebekendtgørelsens § 12, stk. 13.

Købet af aktier med pensionsmidler ville ikke få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for aktionæren, hvis aktionæren fik ret til at byde på bådene ved udløbet af brugsperioden, når aktionæren afgav bud, der matchede eller oversteg tilbagekøbsgarantien.

Se også SKM2006.510.SR.

I SKM2012.500.SR blev Skatterådet spurgt, om investering af en del af spørgers pensionsmidler i aktier i et selskab hjemmehørende i Danmark eller et andet EU-/EØS-land opfylder betingelserne om, at aktierne skal være i et selskab inden for EU m.v., jf. puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2, uanset at det pågældende selskab investerer hele sin formue eller næsten hele sin formue i aktier i selskaber i Kina og evt. andre lande, der er beliggende uden for EU m.v.

Da Finanstilsynet er rette myndighed for afgørelser efter lov om finansiel virksomhed og puljebekendtgørelsen, blev Finanstilsynet anmodet om en udtalelse. Finanstilsynet udtalte, at det følger af puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan anbringes i unoterede kapitalandele, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 2, i en række selskaber inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med. Dette forudsætter dog, at en række betingelser er opfyldt.

Disse betingelser indeholder ikke begrænsninger i hvilke aktiviteter, det selskab, man erhverer kapitalandele i, kan udøve, herunder ikke regler, der forhindrer, at selskabet reinvesterer sin formue i aktier i lande uden for EU. Da spørgeren agter at anbringe en andel af sin pensionsopsparing i unoterede kapitalandele i et selskab inden for EU/EØS og de øvrige fastsatte betingelser, fandt Finanstilsynet, at dette kan ske efter puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2. 

Skatterådet bekræftede, at investering af en del af pensionsmidlerne i en dansk bank i aktier i et selskab hjemmehørende i Danmark eller i et andet EU/EØS-land, vil opfylde betingelserne om, at aktierne skal være i et selskab inden for EU/EØS, jf. puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2, uanset at det pågældende selskab investerer hele eller næsten hele sin formue i aktier i selskaber i Kina og evt. andre lande uden for EU. 

Personligt ejet virksomhed i rateopsparing i pensionsøjemed

Pensionsopspareren må ikke anbringe midlerne i en rateopsparing i pensionsøjemed i en personligt ejet virksomhed i lighed med det, der gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger, som SKAT har godkendt efter PBL § 15 C.

Se i afsnit C.A.10.3.2.1.2 om anbringelsesregler for ordninger godkendt efter PBL § 15 C.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
SKAT
SKM2016.440.SR	Spørger var et unoteret selskab, der via et 100 pct. ejet datterselskab ville komme til at eje xx beboelsesejerlejligheder beliggende i det centrale H by. B A/S blev udbudt som et investeringsobjekt, og henvendte sig til private investorer og selskabsinvestorer. De private investorer kunne både investere med frie midler og pensionsmidler. Skatterådet kunne bekræfte, at den til investeringen medfølgende "anvisningsret" til lejelejligheder ikke var i strid med anvendelseskravet i "puljebekendtgørelsen" vedr. investering af pensionsmidler i unoterede aktier, jf. PBL § 12, stk. 1, og § 12, stk. 13, i BEK nr. 1359 af 22. december 2011. Endvidere blev det bekræftet, at ændringen af "puljebekendtgørelsen" med virkning fra den 1. juli 2016, jf. BEK nr. 1056 af 10. september 2015 ikke ændrede på besvarelsen af ovenstående spørgsmål.  Det blev lagt til grund for svaret og blev forudsat, at lejlighederne som minimum blev udlejet på markedsmæssige vilkår og -priser, således, at "anvisningsretten" ikke havde en sådan værdi eller var så uproportional set i forhold til investeringen, at den var i strid med anvendelseskravet.
SKM2015.592.SR	Finanstilsynet har i SKM2012.500.SR udtalt, at midlerne på kapital- og rateopsparinger i penge- og kreditinstitutter omfattet af lov om Finansiel virksomhed kan anbringes i unoterede kapitalandele i en række selskaber indenfor den Europæiske Union eller et land som Fællesskabet har indgået aftale med, og at betingelserne i puljebekendtgørelsen ikke indeholder begrænsninger i, hvilke aktiviteter det selskab, man erhverver kapitalandele i, kan udøve, herunder ikke regler der forhindrer, at selskabet reinvesterer sin formue i aktier i lande uden for EU.   På denne baggrund og under forudsætning af, at betingelserne i puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2 og 8 til enhver tid er opfyldte, bekræftede Skatterådet, at fysiske personer, der er skattepligtige til Danmark, kunne placere en del af deres kapital- og ratepensionsmidler i selskabet H S. A., uden at dette blev anset for at udgøre en delvis ophævelse af pensionsordningen i utide. Selskabet, H S.A, var stiftet i 2014 i Luxembourg som et såkaldt “Securitizationselskab". Securitization er et selskabs udstedelse af omsættelige værdipapirer til finansiering af et — eller en portefølje af aktiver. I H S.A. udstedes aktier til finansiering af de underliggende aktiver.
SKM2014.792.SR	Spørger var aktionær i selskabet H1, som er holdingselskab for og eneejer af driftsselskabet D. Spørger er medarbejder i driftsselskabet. A ejer alene aktier i holdingselskabet købt for frie midler. Ingen af spørgers nærtstående ejer aktier i selskabet, og spørgers ejerandel i H1 er mindre end 25 %. A overvejede at investere kapitalpensionsmidler og/eller aldersopsparingsmidler i unoterede aktier i H1 inden for de gældende beløbsgrænser, jf. Finanstilsynets puljebekendtgørelse.  Skatterådet kunne bekræfte, at betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 12 og 12 A var opfyldt, ved spørgers investering i unoterede aktier, der overholdt reglerne i puljebekendtgørelsen og pensionsbeskatningslovens § 30 B.
SKM2014.360.SR	Skatterådet kunne vedrørende nogle nærmere beskrevne ferieboliger, der indgik i hoteldrift, bekræfte, at pensionsmidler kunne anvendes til at investere i et unoteret selskab, der ejede en af ferieboligerne, under forudsætning af, at de øvrige betingelser i puljebekendtgørelsen er opfyldt, og at aktionæren/pensionsopsparer betalte den samme markedsleje som andre lejere ved enhver eventuel privat benyttelse af ferieboligen.
SKM2012.500.SR	Skatterådet gav bindende svar om, hvorvidt pensionsmidler kan anbringes i unoterede aktier i et selskab inden for EU m.v. efter reglerne i Finanstilsynets puljebekendtgørelse, selvom selskabet investerer i aktier i et selskab i Kina og evt. andre lande uden for EU m.v. Efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet   bekræftede Skatterådet, at investering af en del af pensionsmidlerne i en dansk bank i aktier i et selskab hjemmehørende i Danmark eller i et andet EU/EØS-land, vil opfylde betingelserne om, at aktierne skal være i et selskab inden for EU/EØS, jf. puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2, uanset at det pågældende selskab investerer hele eller næsten hele sin sin formue i aktier i selskaber i Kina og evt. andre lande uden for EU.
SKM2011.727.SR	Skatterådet gav bindende svar om placeringen af pensionsmidler i unoterede aktier i et selskab, der skulle købe et antal både til udlejning. Spørgsmålene for Skatterådet angik primært, hvorvidt rate- og kapitalpensionsmidler kunne anvendes til investering i aktier i Y A/S, uden dette skulle betragtes som ophævelse i utide eller i øvrigt fik skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Finanstilsynet havde til sagen udtalt, at det ikke ville være i strid med puljebekendtgørelsen § 12, stk. 13, at investere pensionsmidler i unoterede aktier i selskabet, hvis selskabet undlod at give adgang til en særlig rabat på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele på baggrund af investeringen. Skatterådet besvarede de enkelte spørgsmål i overensstemmelse med Finanstilsynets udtalelse, men anførte yderligere, at hvis Y A/S bådudlejningsvirksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed, skulle underskuddet anses for at være maskeret udlodning til aktionærerne.
SKM2006.638.SR	En person havde gennem sit arbejde som investeringsrådgiver indbetalt betydelige beløb på pensionsordninger. Disse midler ønskede personen at investere bedst muligt ved at stifte et holdingselskab for midler, der var indbetalt på pensionsordningerne. Holdingselskabet ville blive stiftet af mindst fem personer. Nogle af disse personer ville anvende midler fra deres respektive ratepensionsordninger, mens andre ville anvende frie midler til at investere i holdingselskabet. Alle de aktionærer, der ville anvende midler på en pensionsordning, skulle have en ejerandel på under 25 pct. Holdingselskabet skulle herefter via en række datterselskaber investere i forskellige typer af virksomheder. Skatterådet bekræftede, at investeringen i unoterede kapitalandele i holdingselskabet med midler fra ratepensioner ikke ville blive betragtet som ophævelse i utide. Det var uden betydning, om holdingselskabet investerede i andre unoterede kapitalandele, hvor også andre personer, der ikke var investorer i holdingselskabet, investerede.
SKM2006.510.SR	Selskab A tilbød som led i et aktieincitamentsprogram til ledelsen en person at købe B-anparter i et dansk selskab, selskab Y, som indirekte ejede aktier i selskab A. Personen ønskede at købe B-anparterne for ratepensionsmidler efter PBL § 11 A. Det var Skatterådets opfattelse, at personen ville have mulighed for at investere dele af sin ratepension i unoterede anparter. Skatterådet lagde til grund, at puljebekendtgørelsens bestemmelser var overholdt, som spørgeren havde oplyst. Spørgeren havde samtidig oplyst, at personen ikke ville komme til at eje 25 pct. eller mere af anpartskapitalen i selskab Y. Dermed opfyldte personen også betingelserne PBL § 30 B. Skatterådet mente ikke, at selve købet af de unoterede anparter for midler fra personens ratepension var i strid med PBL § 30. I relation til købet af unoterede anparter ville der således "kun" blive udløst afgift, hvis personen pantsatte anparterne eller overdrog disse uden, at der indgik et tilsvarende beløb i pensionsdepotet. Hvis bestyrelsen, fx efter selskab Y's vedtægter, godkendte pantsætning af anparterne, og de faktisk pantsattes, skulle der betales en afgift af værdien af de pantsatte anparter efter PBL § 30, stk. 1. Anparterne kunne herefter ikke længere indgå i depotet. At paragraffen fandtes i selskab Y's vedtægter var ikke nok til, at PBL § 30 skulle anvendes.