Bestemmelsen er ikke en skattefritagelsesregel, men en regel om, hvornår der indtræder beskatning hos modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger.
Det fremgår af bestemmelsen, at for modtagere af uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder efter reglerne i FBL § 4, stk. 3, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet for uddelingen tilsvarende.
Bestemmelsen blev indsat i LL § 7 V ved lov nr. 958 af 20. december 1999 (Justering af pinsepakken m.m.). Baggrunden var, at der skulle være en adgang for fonde og foreninger til at fradrage uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, der strækker sig over flere indkomstår, på enten det tidspunkt, hvor fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen eller på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder. Vælger fonden eller foreningen at fradrage uddelingen på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, så udskydes beskatningen hos modtageren af uddelingen tilsvarende, så der bliver sammenfald mellem modtagerens beskatningstidspunkt og fondens eller foreningens fradragstidspunkt. Se LL § 7 V.
Ikke alle modtagere af uddelinger er skattepligtige af uddelingerne. Bestemmelsen i LL § 7 V retter sig derfor kun mod de modtagere af uddelinger, der er skattepligtige heraf. Som et eksempel på modtagere, der ikke beskattes af uddelinger, er foreninger mv. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
Ved lov nr. 473 af 17. maj 2017 er der indsat et nyt stykke 2 og stk. 3 i LL § 7 V.
x Ved lov nr. 473 af 17. maj 2017 er der indsat et nyt stykke 2 og stk. 3 i LL § 7 V.x
x I LL § 7 V, stk. 2 er det bestemt, at modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger mv. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, 2 eller 4 alene skal medregne 80 % af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennytte.
Dette gælder også ved uddelinger fra tilsvarende fonde og foreninger, der er hjemmehørende i udlandet, er skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor de er hjemmehørende, og ikke har fradrag for uddelingen. Uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst, når de enkelte rater forfalder. Dette gælder dog ikke for uddelinger omfattet af FBL § 4, stk. 1, 2. pkt.
I stk. 3 er det bestemt, at modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger mv. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, 2 eller 4, ikke skal medregne uddelinger, som sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når fonden og modtageren er koncernforbundne, jf. SEL § 31 C, 1. Dette gælder også ved uddelinger fra tilsvarende fonde og foreninger, som er hjemmehørende i EU eller EØS, som er skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor de er hjemmehørende og som ikke har fradrag for uddelingen.
Loven træder i kraft 1. juli 2017 og har virkning for uddelinger, hvor fonden eller foreningen bliver retligt forpligtet til at foretage uddelingen den 5. oktober 2016 eller seere, hvis fonden eller foreningen efter FBL § 4, stk. 3, der bliver stk. 2, har valgt dette fradragstidspunkt for sådanne uddelinger.
For overgangsbestemmelser henvises til lovens § 4, stk. 2 - 4.x