Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme/ EF-domme
|
C-252/87, Kiwall
|
Hvis der er sket fradrag ved varens overgang til fri omsætning, skal beløbet trækkes fra toldskyldsbeløbet. En varer kan ikke pålægges dobbelt toldskyld.
|
|
C-48/98, Söhl & Söhlke
|
Ved bedømmelse af, om der foreligger »åbenbar forsømmelighed« skal der især tages hensyn til, hvor komplicerede de bestemmelser er, hvis manglende overholdelse har medført, at der er opstået toldskyld, samt til den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed. Det tilkommer den nationale ret på grundlag af disse kriterier at bedømme, om den erhvervsdrivende har gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.
|
|
C-371/99, Liberexim
|
Uregelmæssigheder i forbindelse med forsendelsen. Varerne nåede ikke frem til bestemmelsesstedet. Dette betegnes som unddragelse fra toldtilsyn, ifølge toldkodeksens artikel 203, stk. 1, og har altid har til følge, at der opstår toldskyld.
|
|
C-66/99, Wandel
|
Toldskyld efter artikel 201, stk. 2 (nu artikel 77, stk. 2) opstår når varerne overgår til fri omsætning. Hvis antagelse ikke bliver frigivet, eller varerne flyttes eller fjernes fra oplag inden angivelsen er fritaget, kan der opstå toldskyld efter artikel 203 (nu artikel 79).
|
|
C-337/01, Hamann International
|
Der foreligger unddragelse fra når ikke-EU-varer, der er henført under toldoplagsproceduren og bestemt til genudførsel fra Fællesskabets toldområde, er blevet fraført toldoplaget og transporteret til udpassagetoldstedet uden at være blevet henført under den eksterne forsendelsesprocedure, og det - det være sig blot midlertidigt - har været umuligt for toldmyndighederne at sikre toldtilsynet med disse varer.
|
|
C-238/02 og C-246/02, Viluckas
|
Sagen vedrørte cigaretter indført i EU, skjult i en lastbil, hvis eksterne forsendelsesangivelse omfattede træpaller. Domstolen fastslog, at den person, som har indført varer til Fællesskabets toldområde uden at nævne dem i underretningen ved frembydelse for toldvæsenet, er debitor.
|
|
C-195/03, Papisemedov
|
Sagen vedrørte cigaretter, der var frembudt for toldvæsnet, men under en urigtig betegnelse. Spørgsmålet var derfor om varerne var indført korrekt. Domme beskriver etaperne i en forskriftsmæssig indførsel af varer, og konkluderer at dette ikke var forskriftsmæssig indførsel, da oplysningen ikke var korrekte. Der opstod derfor toldskyld efter artikel 202 (nu artikel 79)
|
|
C-526/06, Road Air Logistics Customs
|
Vedrøre begrebet »skyldigt efter lovgivningen«, samt indholdet af EUTK artikel 87, der vedrør stedet for toldskyldens opståen, og ikke fristen, som er fastsat i de individuelle bestemmelser og indeholder ingen materielle krav til toldskyldens opståen. Afgiftsbeløbet skal fastsættes i medfør af EUs toldtarif.
|
|
C-459/07, Elshani
|
Indførsel på ikke forskriftsmæssig måde sker, når varerne passerer det første toldsted, som er beliggende inden for toldområdet, uden at varerne er blevet frembudt. Toldskylden opstår på samme tid som den ikke forskriftsmæssige indførsel.
|
|
C-38/07 P, Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods Trading mod Kommissionen
|
Debitor ansvar ved repræsentation. Domstolen fastslog af erhvervsdrivende, der anvender en toldspeditør, uanset om der er tale om en direkte eller indirekte repræsentation, under alle omstændigheder er debitor for toldskylden i forhold til toldmyndighederne, og at han ikke kan fritages for ansvar under henvisning til fejl begået af toldspeditøreren.
|
|
C-230/08, Dansk transport og logistik
|
For at toldskylden ophører, skal beslaglæggelsen ske inden varerne passerer det første toldsted i EU.
|
|
C-234/09, DSV Road
|
I sagen om DSV Road A/S traf EU-Domstolen en præjudiciel afgørelse om spørgsmålet om virkningerne af, at der blev startet to eksterne forsendelser for én og samme vare. Det var i sagen bevist, at der var tale om en fejl, og spørgsmålet var, om der for den overskydende forsendelse var opstået toldskyld, fordi der - som det var bevist - ikke fandtes nogen vare. Derfor var der ikke i den konkrete sag risiko for, at der på unionens område befandt sig ikke-T2-varer, som kunne blive integreret i det økonomiske kredsløb uden at være fortoldet. Fejlen kunne ikke begrunde toldskyld, men fejlen ville kunne have til følge, at en bevilling til status som godkendt afsender kunne ophæves. Se afsnit F.A.20 om Forsendelse.
|
|
C-78/10, Berel
|
Dommen fastslå, at når flere personer er betalingspligtige for en toldskyld, hæfter de solidarisk.
|
|
C-262/10, Döhler Neuenkirchen
|
Manglende indgivelse af afslutningsopgørelse inden for den fastsatte frist udgør en misligholdelse af de forpligtelser, der opstår ved aktiv forædling, og medfører toldskyld for samtlige af de varer, hvor indgivelsesfristen er overskredet. Kan eventuelt anses for ikke at have haft reelle følger, hvis visse betingelser er opfyldt.
|
|
C-454/10, Oliver Jestel
|
Jestel bortaktionerede varer med oprindelse i Kina via eBay. Den kinesiske leverandør fastsatte prisen og leverede direkte til køberen. Varerne blev leveret uden af være frembudt for toldvæsenet, og uden at der var opkrævet told. Domstolen fastslår at der er tale om et objektivt og subjektivt krav. Objektivt skal personen blot have deltaget på en eller anden måde i indførslen, der er ikke krav om direkte medvirken. Det subjektive krav er for de nationale domstole at vurdere, ud fra en rimelighedsvurdering. Dvs. hvad burde en bonus-pater erhvervsdrivende have været bekendt med.
|
Debitor ved medvirken
|
C-28/11, Eurogate
|
Manglende bogføring i toldoplagsregnskabet er et indgreb i toldtilsynet, og en misligholdelse af en forpligtelse, hvorfor der opstod toldskyld efter artikel 204 (nu artikel 79)
|
Domstolen har i sag C-226/14 truffet afgørelse om momspligt i den pågældende sag. Se afsnit D.A.4.9.3.
|
C-542/11, Codirex Expeditie
|
Hvis toldskylden opstår, når varerne er henført under proceduren for ekstern forsendelse, er det den hovedforpligtede, der er debitor. Hvis varerne derimod endnu ikke er henført under proceduren for ekstern forsendelse, men stadig er under midlertidig opbevaring, så er debitor den, der varetager opbevaringen af varerne efter losningen. Der kan ikke rettes krav mod den hovedforpligtede, hvis toldskylden er opstået inden varerne er frigivet.
|
|
C-480/12, Minister van Financiën mod X BV
|
Domstole konkluderer i sagen, at når varerne frembydes for bestemmelsesstedet, efter at have været forsvundet, er der ikke en reel risiko for at varerne er optaget i Unionen økonomiske kredsløb. Formålet med bestemmelserne er at beskytte Unionen og medlemsstaternes økonomi; når varerne alligevel frembydes på et senere tidspunkt, er disses økonomi derfor ikke i fare. Der opstod derfor ikke toldskyld efter TK artikel 203, men efter artikel 204.
|
|
C-187/14, DSV Road
|
Der var indledt to procedurer for ekstern fællesskabsforsendelse. Modtageren nægtede i begge tilfælde at modtage varerne, hvorefter de blev sendt retur, uden at være blevet frembudt og uden at forsendelsesdokumentet var blevet annulleret. Domstolen konkluderede, at hvis det ikke kan bevises, hvilke varer, der var omfattet af hver af de to forsendelser, opstår der toldskyld. Kan det derimod bevises, at det var de samme varer, der blev transporteret, opstår der ikke toldskyld.
|
SKM2014.278.ØLR
|
C-679/15, Ultra-Brag AG
|
Handler om juridiske personers ansvar som debitor for toldskyld.
|
|
SKAT-meddelelser
|
SKM2017.157.BR
|
Sagen angik, om sagsøgeren som repræsentant hæftede for betaling af told og importmoms af varer omfattet af 63 toldangivelser af importafgiftspligtige varer.
Retten gav Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at det andet selskab på noget tidspunkt havde givet en fuldmagt - hverken udtrykkeligt eller stiltiende - til de foretagne toldangivelser. Sagsøgeren skulle derfor anses for at have handlet i eget navn og for egen regning, jf. toldkodeksens artikel 5, stk. 4, og dermed klarerer, jf. artikel 4, nr. 18. Derfor hæftede sagsøgeren for tolden som klarerer.
Sagsøgeren hæftede endvidere for importmomsen af varerne.
|
Sagen er anket til Vestre Landsret.
|
SKM2014.585.HR
|
|
|
SKM214.705.BR
|
Toldskylden var opstået efter TK artikel 201, stk. 3, 1. pkt. Debitor begrebet. Toldskyld pga. antidumping på plastikposer fra Kina.
|
.
|