åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.D.1.1.1.5 Retsvirkninger af at selskabet er hjemmehørende her i landet" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Afsnittet beskriver, hvilke retsvirkninger der indtræder, såfremt et selskab mv. er at anse som hjemmehørende her i landet efter SEL § 1, stk. 6.

Retsvirkninger

Selskaber, der er hjemmehørende i Danmark ifølge SEL § 1, stk. 6, anses som indenlandske selskaber og er fuldt skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2-6.

Selskabernes indkomstopgørelse og skatteberegning sker på samme måde, som for andre selskaber og foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2-6. Dette gælder i forhold til den øvrige skattelovgivning, medmindre andet fremgår af den pågældende bestemmelse, ligesom det gælder i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Dette betyder fx, at disse selskaber anses for indenlandske i forhold til SEL § 13, vedrørende den skattemæssige behandling af modtaget udbytte. Udbetaling af udbytte fra disse selskaber kan være begrænset skattepligtigt for modtageren, hvis denne er en person, se KSL § 2, stk. 1, litra f, eller hvis modtageren er et selskab eller en forening mv., se SEL § 2, stk. 1, litra c. Endelig påhviler der også disse selskaber pligt til at indeholde skat af udbytter, se KSL § 65.

Se også

Se afsnit C.D.1.1.12 om afgrænsningen mellem de af loven omfattede selvstændige skattesubjekter og sammenslutninger uden selvstændig skattepligt (interessentskaber (samejer), kommanditselskaber, partrederier og stille selskaber), dvs. transparente enheder.