Indhold

Dette afsnit indeholder bestemmelser om godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af et køretøj, der tidligere er betalt registreringsafgift af.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvilke køretøjer er omfattet?
  • Hvor meget kan tilbagebetales?
  • Genindførsel og indregistrering
  • Sådan beder du om en værdifastsættelse i Motorregistret
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Regel

Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter REGAL §§ 4, 5 eller 5a, bliver godtgjort, hvis køretøjet bliver afmeldt fra motorregisteret og udført af landet. Se REGAL § 7b om godtgørelse af afgift ved eksport.

Der kan kun tilbagebetales registreringsafgift, hvis køretøjet er i registreringsklar stand.

Reglerne om værdiansættelse af motorkøretøjer findes dels i REGAL dels i bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 om registreringsafgift.

Hvilke køretøjer er omfattet?

Der kan kun tilbagebetales registreringsafgift, hvis der i sin tid blev betalt registreringsafgift ved indregistreringen. Det drejer sig om følgende køretøjer:

  • Personbiler
  • Motorcykler
  • Varebiler med tilladt totalvægt på ikke over 4 tons
  • Autocampere
  • Busser til privat persontransport
  • Taxier, som er afgiftsberigtiget efter tidligere regler
  • Sygetransportkøretøjer, som er afgiftsberigtiget efter tidligere regler.

Der kan også udbetales godtgørelse til registreringsklare, tidligere afgiftsberigtigede biler og motorcykler, der midlertidigt er afmeldt fra registrering.

Afgiftsgodtgørelsen kan ikke overstige den afgift, der oprindeligt er betalt, fratrukket 15 pct.

Hvor meget kan tilbagebetales?

Godtgørelsesbeløbet bliver fastsat som den registreringsafgift, der skulle betales, hvis det helt samme køretøj blev indført fra udlandet.

Fradrag

I det afgiftsbeløb, der herefter bliver beregnet, skal 15 pct. af beløbet trækkes fra, dog minimum 8.500 kr. for personbiler, herunder autocampere og busser, og 4.500 kr. for motorcykler, varebiler, hyrevogne og sygetransporter. Se REGAL § 7b, stk. 3 om fradrag i afgiftsbeløbet.

Undtaget

Der kan ikke godtgøres afgift for:

  1. Køretøjer, der efter regler fastsat i medfør af REGAL § 1, stk. 3, har mistet deres afgiftsmæssige identitet
  2. Køretøjer, der er afgiftspligtige efter REGAL § 7 eller ikke kan fritages for afgift efter § 7a
  3. Køretøjer, der er mere end 35 år gamle regnet fra første registreringsdato
  4. Køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand
  5. Udstyr mv., som der ikke er betalt registreringsafgift af.

Reglen under pkt. D omhandler køretøjer, der på grund af skader, vedligeholdelsesstand eller lignende ikke er registreringsklare. Hvis køretøjet på anmeldelsestidspunktet ikke kan omregistreres til ny bruger uden fornyet syn, vil køretøjet blive anset for at være i ikke registreringsklar stand. Se REGAL § 7b, stk. 4 om tilfælde, hvor der ikke kan godtgøres afgift ved eksport.

Under hensyn til den fortsatte værdiforringelse, der sker efter vurderingen, er der fastsat en frist på 1 måned, hvorefter køretøjet skal være afmeldt fra Køretøjsregisteret.

Eksempel på afgiftsberegning

 Afgiften for brugte personbiler og motorcykler bliver beregnet på samme måde som for nye personbiler og motorcykler.

Fradrag og tillæg for udstyr mv. nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.

På samme måde nedskrives den beregnede registreringsafgift - både over og under skalaknækket - med værditabsprocenten.

Det betyder, at der skal foretages både en værdifastsættelse af det brugte køretøj til den aktuelle markedspris inklusive registreringsafgift og en fastsættelse af det tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inklusive registreringsafgift. Disse to priser er grundlaget for afgiftsberegningen. Se REGAL § 4, stk. 7 om beregning af afgift for brugte biler og motorcykler.

Ved fastsættelse af oprindelig nypris inklusive afgift bliver der taget udgangspunkt i enten standardprisen, eller den pris, der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, hvor køretøjet var nyt.

Bilens eller motorcyklens konkrete værditab indgår således i afgiftsberegningen ved afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer. Det betyder eksempelvis, at en bil, der har mistet 55 pct. af sin værdi på 3 år, bliver afgiftsberigtiget på helt samme måde med hensyn til skalaknæk, fradrags- og tillægsbeløb som en bil, der har været 5 år om at miste de samme 55 pct. af sin værdi.

Selve beregningen af registreringsafgiften følger herefter helt samme skabelon som beregningen af registreringsafgiften for nye biler, blot er alt nedskrevet med fx de 45 pct., se eksemplet nedenfor.

Bemærk, at der ved beregning af tillæg, fradrag og afgift anvendes de satser, der er gældende på tidspunktet for værdifastsættelsen af den brugte bil. Hvis størrelsen på en fradrag eller registreringsafgiftssatsen er ændret siden det tidspunkt, hvor køretøjet var nyt, er det de ændrede satser, der skal anvendes ved afgiftsberegningen af den brugte bil. De beløb for tillæg, fradrag og afgift, der er beregnet på grundlag af køretøjets pris som nyt, svarer således ikke nødvendigvis overens med den beregning, der ville have været foretaget, hvis køretøjet rent faktisk var blevet indregistreret da det var nyt

Eksportgodtgørelsen kan ikke overstige den registreringsafgift, der oprindeligt er betalt, fratrukket 15 procent, se følgende eksempel:

 

Ny bil

Værdifald

Brugt bil

Pris på gaden ekskl. leveringsomkostninger 

 

 

289.370

55,1 pct.

130.000

Afgiftspligtig værdi

  146.398  

 65.776

Fradrag i værdi

     

Antal airbags

6

   5.120

 

   2.300

ABS

ja

   3.750

 

   1.685

ESP

ja

   2.500

 

1.123

5 NCAP-stjerner

ja

   2.000

 

   899

Fradrag i alt

 

13.370

6.007

Grundlag for afgiftsberegning

133.028 59.769

Afgiftsberegning

     

150 procent afgift af 26.428 kr. (værdi over 106.600 kr.)

 

 

39.642  

 17.811

105 procent afgift af værdi indtil 106.600 kr.

 

 

111.930  

 50.290

Fradrag/tillæg i afgiften 

Brændstofforbrug benzin - kilometer pr. liter - 18,0

 

-8.000  

-3.594

Antal selealarmer

4

    

-600  

    -270

Samlet fradrag

 

-8.600

 

 -3.864

 Samlet registreringsafgift

 

142.972

 55,1 pct.

 64.237

Eksport

 

 

 

 Eksport-fradrag 15 pct. (minimum 8.500 kr.)

 

 

-15 pct.

9.635

Den registreringsafgift, der tilbagebetales

(Eksportgodtgørelse kan maksimalt udgøre
oprindelig betalt afgift - 15 pct.)

   

 54.602

Den registreringsafgift, der kan tilbagebetales, bliver beregnet ud fra køretøjets oprindelige nypris her i landet sammenholdt med nuværende markedspris. Det svarer til køretøjets almindelige pris, inklusiv moms og registreringsafgift ved salg til en bruger i Danmark.

Det svarer til, hvad en dansk forhandler kan sælge et tilsvarende køretøj for i registreringsklar stand, inklusive moms, forhandleravance og registreringsafgift.

Hvis Køretøjet skal udføres fra landet, vurderes køretøjets stand på udførselstidspunktet. Se § 28, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013  

Bemærk

Ved lov om ændring af registreringsafgiftsloven (lov nr. 1892 af den 29. december 2015) er den høje afgiftssats ændret fra 180 pct. til 150 pct.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2016, men har virkning fra den 20. november 2015. Det vil sige, at for køretøjer for hvilke, der i perioden fra og med den 20. november 2015 og til og med den 31. december 2015 er fremsat anmodning om eksportgodtgørelse, sker eksportgodtgørelsen efter de hidtil gældende regler. SKAT opkræver efter lovens ikrafttræden hos den godtgørelsesberettigede det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer for hvilke, der er beregnet godtgørelse på grundlag af 180 pct., men hvor der efter lovens ikrafttræden alene skal beregnes godtgørelse på grundlag af 150 pct.

Se § 2, stk. 4, i lov nr. 1892 af 29. december 2015.

Efterbetalingskravet forfalder den 29. februar 2016 og forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1.

Se § 2, stk. 6, i lov nr. 1892 af 29. december 2015.

Se også

Se også afsnit E.A.8.1.5.1 "Regel for fastsættelse af den afgiftspligtige værdi".

Toldsyn

Køretøjer, der bliver eksporteret, skal have foretaget syn, hvis der søges om godtgørelse af restværdien af registreringsafgiften i køretøjet. Bestemmelsen gælder alle biler, der er 10 år eller ældre. Se REGAL § 7c, stk. 1 om synsrapport.

For biler, der er under 10 år gamle, samt for motorcykler (uanset alder), kan SKAT kræve køretøjet synet af en synsvirksomhed, før udbetaling af godtgørelse kan ske.

Det syn, der skal foretages, består af to dele. For det første en prøvelse af, om bilen er i registreringsklar stand. For det andet en vurdering af bilens stand handelsmæssigt. Sidstnævnte er samme syn som det, der bliver foretaget af importerede køretøjer. Se afsnit E.A.8.1.5.3.1.2 "Personbiler og motorcykler".

Synsrapporten, der indgår ved SKATs værdiansættelse af køretøjet, må ikke være mere end 4 uger gammel, regnet fra det tidspunkt hvor anmodningen om godtgørelsen bliver afleveret.

Eksportøren bliver kompenseret for det gebyr, der kræves af synsvirksomheder for syn af et køretøj. Kompensationen sker ved en forhøjelse af godtgørelsesbeløbet med 300 kr.

Dokumentation mv.

Der skal fremlægges dokumentation for, at køretøjet er udført af Danmark.

Køretøjet skal være afmeldt og SKAT skal have modtaget dokumentation for udførslen før værdifastsættelsen (vurderingen) foretages. Se SKM2014.428.VLR og SKM2014.805.BR om dokumentation for udførsel.

Ved udførsel til EU-lande skal fremlægges dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering i et andet land, eller anden form for egnet dokumentation. Ved udførsel til lande uden for EU vil eksempelvis udførselsangivelsen dog kunne fremlægges som dokumentation.

Udbetaling

Registreringsafgiften bliver udbetalt af SKAT, når

  • køretøjet er værdifastsat
  • køretøjet er afmeldt fra motorregisteret, og
  • køretøjet er udført fra Danmark, og dette kan dokumenteres.

Se REGAL § 7c om reglerne for udbetaling af afgift.

Afgiftsgodtgørelsen bliver udbetalt senest 3 uger efter modtagelsen af den nødvendige dokumentation. Hvis SKAT ikke kan godkende dokumentationen, bliver fristen afbrudt, indtil den nødvendige dokumentation foreligger.

Udbetalingsfristen suspenderes endvidere med henblik på modregning i eksportgodtgørelsen, hvis der er behov for nærmere undersøgelser af konstateret gæld til det offentlige. Suspensionen af fristen skal være så kort som mulig, og må ikke overstige 3 måneder fra modtagelsen af anmodningen om eksportgodtgørelse.  Se lov nr. 650 af 08. juni 2016

Godtgørelsen bliver udbetalt til køretøjets ejer. Ejeren er den, der er registreret som ejer af køretøjet, medmindre andet bevises over for SKAT. Hvis der er flere ejere, bliver godtgørelsen først udbetalt, når ejerne over for SKAT har erklæret sig enige i, hvem udbetalingen skal ske til.

Bilbogen

Er der på tidspunktet for anmodningen om udbetaling af eksportgodtgørelse tinglyst pant, udlæg eller eller ejendomsforbehold i køretøjet ifølge bilbogen, kan behandlingen af anmodningen sættes i bero, indtil pantet, udlægget eller ejendomsforbeholdet er aflyst.

Er der på tidspunktet for udbetalingen af eksportgodtgørelsen tinglyst pant, udlæg eller ejendomsforbehold i køretøjet i følge bilbogen, stilles udbetalingen i bero, indtil pantet, udlægget eller ejendomsforbeholdet er aflyst.

Hvis der kun er én tinglyst ret, og ejeren af køretøjet fuldt ud har overdraget retten til godtgørelsen til denne rettighedshaver, kan SKAT udbetale godtgørelsen til denne, selv om retten over køretøjet ikke er aflyst. Godtgørelse bliver ikke udbetalt, hvis ejeren kun har overdraget en del af godtgørelsen til indehaveren af den tinglyste ret, medmindre rettighedshaveren har meddelt SKAT, at restbeløbet kan udbetales til ejeren.

Se REGAL § 7c, stk. 3 og 4 om Bilbogen, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2016.

Genindførsel og indregistrering

Hvis køretøjet efterfølgende bliver indført her til landet og registreret i Køretøjsregistret, skal der på ny betales registreringsafgift. Se REGAL § 7b, stk. 6 om betaling af afgift, hvis køretøjet igen registreres i Danmark.

I givet fald beregnes afgiften på grundlag af køretøjets oprindelige nypris sammenholdt med handelsprisen på tidspunktet for indregistreringen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2016.14.HR

Sagen vedrørte for det første et spørgsmål om en personligt drevet brugtbilsvirksomheds tilbagebetaling af registreringsafgift af et stort antal brugte køretøjer, som var blevet udbetalt til virksomheden som eksportgodtgørelse med urette, idet betingelserne for udbetalingen af godtgørelsen efter registreringsafgiftens § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1, ikke var opfyldt. For det andet angik sagen et spørgsmål om afgiftsmyndighedernes efteropkrævning af moms af de i sagen omhandlede salg af brugte biler, idet det ikke var godtgjort, at betingelserne for momsfrit salg af varer til erhververe i andre EU-lande efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, var opfyldt.

Sagen blev indbragt for Højesteret som tredje instans af virksomheden i henhold til procesbevilling (tidligere domme i SKM2013.142.BR og SKM2014.428.VLR).

Højesteret gav som landsretten Skatteministeriet medhold på begge punkter i sagen, idet Højesteret vedrørende spørgsmålet om eksportgodtgørelse bemærkede, at virksomheden ikke ved de fremlagte slutsedler om salg af brugte biler til udenlandske købere havde dokumenteret, at bilerne var udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1. Højesteret henviste i øvrigt til de af landsretten anførte grunde vedrørende spørgsmålet om eksportgodtgørelse og om momsspørgsmålet og stadfæstede landsrettens dom.

 

SKM2014.298.HR

Ved beregning af eksportgodtgørelse af registreringsafgift for en KIA Carnival MPV Camper XL skulle køretøjets handelspris vurderes som handelsprisen for en camper og ikke handelsprisen for en personbil. 

For Højesteret angik sagen, om det var med rette at skattemyndighederne ved fastsættelse af afgiftsgodtgørelsen foretog fradrag for udgiften til køretøjets beboelsesindretning. Sagen angik endvidere, om det fradrag for antal kørte kilometer over det normale, som skattemyndighederne foretog ved bedømmelsen af køretøjets skønnede værdi på udførselstidspunktet, var sket i overensstemmelse med de dagældende administrative regler.

Af de grunde, som landsretten havde anført, tiltrådte Højesteret, at skattemyndighederne ved fastsættelse af afgiftsgodtgørelsen med rette havde foretaget fradrag for udgiften til køretøjets beboelsesindretning. Højsteret bemærkede herved, at det fremgik af forarbejderne til den tidligere gældende regel om en afgift på 60 pct. for køretøjer som det foreliggende, at størrelsen af denne afgift skønnedes at udligne afgiften af den særlige beboelsesindretning. Det fremgik endvidere af forarbejderne til lovændringen, hvor den gældende afgiftsregel blev indført, at den forelåede regel om, at der betales registreringsafgift efter samme takst som for almindelige personbiler, men således at der ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen, nøje ville svare til intentionen bag den hidtidige 60 pct. regel. 

Stadfæstelse af SKM2013.560.VLR

SKM2016.88.HR

Sagen angår, om reglerne for godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med eksport af brugte biler er i strid med fællesskabsretten. Efter en foreløbig vurdering fandt Højesteret, at de traktatbestemmelser, som eksportøren påberåber sig til støtte for anmodningen om præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen, ikke rejser en sådan rimelig tvivl om forståelsen af fællesskabsretten af betydning for den foreliggende sag, at der er grundlag for at imødekomme eksportørens anmodning om at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen.

Landsretsdomme

SKM2017.86.VLR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten kunne anses for at have dokumenteret, at et antal brugte køretøjer kunne anses for udført fra landet, og at betingelserne for udbetaling af afgiftsgodtgørelse af køretøjerne i henhold til registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c dermed var opfyldt. Det var ubestridt, at køretøjerne var afmeldt fra Køretøjsregisteret.

Byretten fandt, at de i sagen fremlagte fakturaer ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for udførslen, ligesom de under sagen afgivne forklaringer fra sagsøgeren og en af køberne af bilerne var forbundet med en sådan usikkerhed om handlerne og påtegningerne på fakturaerne om handlerne, at fakturaerne heller ikke på dette grundlag kunne anses som fornøden dokumentation. Forklaringerne var i øvrigt ikke understøttet af objektive bevisdokumenter for udførslen, så som fragtdokumenter, vognmandskvitteringer eller lignende.

Byretten lagde videre vægt på, at erhvervelserne af flere af bilerne var bestridt over for de tyske afgiftsmyndigheder af den tyske virksomhed, der fremstod som køber af bilerne på de fremlagte fakturaer, og på, at denne bestridelse ikke senere var berigtiget af virksomheden over for de tyske myndigheder.

På denne baggrund fandt byretten det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at bilerne var udført af landet. Den udbetalte eksportgodtgørelse var derfor med rette krævet tilbagebetalt af SKAT. Byretten fulgte dermed landsrettens retsanvendelse i SKM2014.428.VLR (stadfæstet af Højesteret i U2016.142 H/ SKM2016.14.HR).

Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte byrettens begrundelse.

For så vidt angår beviskravet i henhold til registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c udtalte landsretten, at det følger af forarbejderne til § 7 c, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, dokumentation for indregistrering eller andet, som skattemyndighederne finder egnet som dokumentation. Der gælder således et egentligt dokumentationskrav, og det er ikke tilstrækkeligt, at det alene er sandsynliggjort, at et køretøj er udført af Danmark.

Landsretten fandt ikke, at de i sagen fremlagte fakturaer alene udgjorde tilstrækkelig dokumentation for udførslen. Landsretten bemærkede i samme forbindelse, at den påståede købers påtegning på fakturaerne måtte anses for at være blevet påført efter, at spørgsmålet om appellantens godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af bilerne opstod.

Efter en samlet vurdering af de afgivne forklaringer og fremlagte dokumenter tiltrådte Landsretten, at appellanten ikke havde dokumenteret at have udført bilerne af Danmark. Ud over de af byretten anførte grunde tillagde landsretten det vægt, at appellanten ikke havde foretaget de pligtige listeindberetninger af salgene, og det ikke kunne udelukkes, at den ene af de to påståede købere var fængslet på tidspunktet for udstedelsen af en del af fakturaerne, og at den anden af de påståede købere var afmeldt for momsregistrering på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne (Stadfæstelse af SKM2014.805.BR).

SKM2015.454.VLR

Ifølge registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, godtgøres registreringsafgiften af et brugt motorkøretøj, såfremt motorkøretøjet afmeldes fra Køretøjsregistret og udføres af landet. I godtgørelsesbeløbet fratrækkes 15 pct. af beløbet, dog mindst 8.500 kr. for personbiler og 4.500 kr. for motorcykler og varebiler, jf. lovens § 7 b, stk. 3.

15 pct.-fradraget er ifølge forarbejderne til loven udtryk for en gennemsnitlig forskel på at sælge en bil til en forhandler og købe en bil fra en forhandler. Fradraget, der altså svarer til den gennemsnitlige forhandleravance, tilsigter at udligne forskellen mellem salgsprisen og købsprisen for et brugt motorkøretøj, så det ikke bliver mere attraktivt at eksportere motorkøretøjer frem for at afsætte dem her i landet.

Sagsøgeren, der eksporterer brugte motorkøretøjer, gjorde gældende, at fradragsreglen er i strid med artikel 30 (forbuddet mod told og afgifter med tilsvarende virkning), artikel 110 (forbuddet mod diskriminerende interne afgifter) og reglerne om varernes fri bevægelighed i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsområde.

Vestre Landsret fastslog, at fradragsreglen ikke er i strid med traktaten, idet reglen ikke kan antages at være en uproportional eller usaglig foranstaltning over for eksport af brugte motorkøretøjer.

Sagen er anket til Højesteret

SKM2014.428.VLR

Sagen vedrørte bl.a. spørgsmål om en personligt drevet brugtbilsvirksomheds tilbagebetaling til afgiftsmyndighederne af registreringsafgift af et stort antal brugte køretøjer, som var blevet udbetalt til virksomheden som eksportgodtgørelse med urette, idet betingelserne for udbetalingen af godtgørelsen efter registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 1, ikke var opfyldt.

Landsretten fandt, at det følger af registreringsafgiftslovens ordlyd og forarbejder, at der skal fremlægges dokumentation for udførsel af det brugte køretøj, som anmeldes til eksport.

Virksomheden havde ikke dokumenteret, at bilerne var udført af landet. Landsretten udtalte, at det var virksomhedens egen risiko - henset til omstændighederne ved bilsalgene - at virksomheden ikke nu kunne tilvejebringe den fornødne dokumentation for udførslen. Landsretten ændrede således byrettens dom (SKM2013.142.BR) vedrørende dette punkt.

SKM2012.660.VLR Skatteministeriet blev i to sager frifundet for erstatningsansvar i anledning af SKATs udbetaling af afgiftsgodtgørelse i henhold til den dagældende registreringsafgiftslovs §§ 7b og 7c til to anmeldere, der var i besiddelse af den originale registreringsattest og salgskontrakter med udenlandske købere, men som senere viste sig ikke at være ejere af køretøjerne og dermed materielt berettiget til at få afgiftsgodtgørelsen udbetalt.

Den af SKAT dengang fulgte praksis om at udbetale godtgørelsen til den person, der kunne fremvise den originale registreringsattest for det køretøj, der anmeldtes til eksport, ansås ikke for ansvarspådragende.

Sagsøgerne fandtes under de i sagerne foreliggende omstændigheder nærmest til at bære risikoen for, at anmelderen af køretøjet til eksport havde handlet svigagtigt.

Byretsdomme

SKM2016.563.BR

En bilejer havde afleveret sin bil, en nøgle til bilen samt en kopi af bilens registreringsattest til en forhandler med henblik på videresalg. Forhandleren angav over for SKAT, at bilen var eksporteret og fik eksportgodtgørelsen udbetalt. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at bilen ikke var blevet eksporteret. Bilejeren anlagde herefter sag om erstatning mod SKAT for at have udbetalt eksportgodtgørelsen til forhandleren og ikke til bilejeren.

Retten lagde til grund, at udbetalingen af eksportgodtgørelsen til forhandleren skete i overensstemmelse med SKATs dagældende praksis, idet forhandleren ved at logge sig ind på Motorregisteret indtastede registreringsattestens kontroltal m.v. og efterfølgende fremsendte dokumentation for køretøjets udførsel af landet i form af en salgsfaktura.

Retten fandt på den baggrund, at SKAT var berettiget til at antage, at forhandleren var bemyndiget til at ansøge om og modtage eksportgodtgørelsen, selv om forhandleren ikke var ejer af bilen ifølge registreringsattesten. Retten fandt derfor, at SKAT ikke havde handlet ansvarspådragende ved at have udbetalt eksportgodtgørelsen uden at foretage yderligere konkrete undersøgelser.

Den omstændighed, at SKAT efterfølgende havde ændret praksis vedrørende dokumentation for ejer­forholdet kunne ikke føre til et andet resultat. Retten tillagde det i den forbindelse vægt, at der er tale om et masse-administrationsområde, og at det ikke for retten var godtgjort, at den fastlagte praksis var behæftet med sådanne usikkerheder, at den førte til en række fejludbetalinger.

SKAT blev herefter frifundet.

SKM2016.263.BR

 

 

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte det af afgiftsmyndighederne foretagne skøn over handelsværdien af sagsøgerens brugte motorkøretøj i forbindelse med sagsøgerens anmodning om fastsættelse af afgiftsgodtgørelse.

Sagsøgeren anmeldte den 16. februar 2013 en brugt Peugeot-1 til eksport og udbetaling af afgiftsgodtgørelse. SKAT skønnede handelsværdien af køretøjet til kr. 35.000,-, hvilket Motorankenævnet efterfølgende ændrede til kr. 30.000,-.

Retten fandt, at det af Motorankenævnet foretagne skøn var udøvet på et fejlagtigt grundlag og havde medført et for sagsøgeren urimeligt resultat, hvorfor retten fandt, at Motorankenævnets skøn skulle tilsidesættes.

Retten fandt videre, at idet Skatteministeriet ikke havde påstået hjemvisning for det tilfælde, at retten måtte finde, at Motorankenævnets vurdering var foretaget på et forkert grundlag, måtte retten skønsmæssigt fastsætte handelsværdien af sagsøgerens køretøj på baggrund af det foreliggende materiale.

Retten skønnede, at handelsværdien for sagsøgerens køretøj var på kr. 60.000,-. Skatteministeriet blev derfor tilpligtet at hæve vurderingen af handelsprisen på sagsøgerens køretøj til kr. 60.000,- med deraf følgende forøgelse af afgiftsgodtgørelsen.

 

 

SKM2016.33.BR

En bilejer havde afleveret sin bil, en nøgle til bilen samt en kopi af bilens registreringsattest til en forhandler med henblik på videresalg eller eksport. Forhandleren, der var registreret i henhold til registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, angav efterfølgende over for SKAT, at bilen var eksporteret og fik eksportgodtgørelsen udbetalt.

Forhandleren gik nogle måneder senere konkurs uden forinden at have betalt eksportgodtgørelsen videre til bilens ejer. Efter forhandlerens konkurs viste det sig, at bilen fortsat stod på forhandlerens plads.

Bilejeren kontaktede telefonisk SKAT. Ejeren forklarede under hovedforhandlingen, at han under denne telefonsamtale fik oplyst, at bilen ikke måtte være i Danmark, og at han kunne få en bøde, hvis han satte sig i besiddelse af den. SKATs medarbejder forklarede omvendt, at hun under samtalen oplyste, at SKAT var i færd med at "tilbageføre" registreringen i Motorregistret, således at bilen igen ville kunne indregistreres i Danmark.

Bilens ejer kontaktede herefter en advokat, der anmodede SKAT om udbetaling af eksportgodtgørelse. Denne anmodning blev afslået, idet bilen ikke var eksporteret.

Efterfølgende anlagde bilejeren sag mod SKAT med påstand om erstatning af eksportgodtgørelsen, idet han mente, at det var en fejl, at godtgørelsen ikke var blevet udbetalt til ham.

Under sagens forberedelse oplyste SKAT, at bilen nu var "låst op" i Motorregistret. Da bilejeren kontaktede konkursboet for at få bilen udleveret, fik han oplyst, at man havde vurderet, at bilen var værdiløs, og at den derfor var blevet skrottet. Bilejeren forhøjede herefter sin påstand, således at han nu krævede hele bilens værdi erstattet.

Retten frifandt SKAT. Retten fandt således ikke, at det var godtgjort, at SKAT ikke havde fulgt reglerne om udbetaling af eksportgodtgørelse, idet forhandleren havde været i besiddelse af en kopi af bilens registreringsattest.

Retten fandt endvidere ikke, at det kunne lægges til grund, at SKATs medarbejder skulle have oplyst, at bilen ikke måtte befinde sig i Danmark. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at sagsøgeren ikke havde forsøgt at få ændret bilens status i Motorregistret, men alene havde forsøgt at få udbetalt eksportgodtgørelsen. Retten fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at SKAT havde frataget ejeren rådigheden over bilen og derved eller i øvrigt handlet ansvarspådragende.

SKM2014.805.BR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren kunne anses for at have dokumenteret, at et antal brugte køretøjer kunne anses for udført fra landet, og at betingelserne for udbetaling af afgiftsgodtgørelse af køretøjerne i henhold til registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c dermed var opfyldt. Det var ubestridt, at køretøjerne var afmeldt fra køretøjsregisteret. Retten fandt ikke, at de i sagen fremlagte fakturaer udgjorde tilstrækkelig dokumentation for udførslen, lige som de under sagen afgivne forklaringer fra sagsøgeren og en af køberne af bilerne var forbundet med en sådan usikkerhed om handlerne og påtegningerne på fakturaerne om handlerne, at fakturaerne heller ikke på dette grundlag kunne anses som fornøden dokumentation. Forklaringerne var i øvrigt ikke understøttet af objektive bevisdokumenter for udførslen, så som fragtdokumenter, vognmandskvitteringer eller lignende.

Retten lagde videre vægt på, at erhvervelserne af flere af bilerne var bestridt over for de tyske afgiftsmyndigheder af den tyske virksomhed, der fremstod som køber af bilerne på de fremlagte fakturaer, og på, at denne bestridelse ikke senere var berigtiget af virksomheden over for de tyske myndigheder.

På denne baggrund fandt retten det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at bilerne var udført af landet. Den udbetalte eksportgodtgørelse var derfor med rette krævet tilbagebetalt af SKAT. Byretten fulgte dermed landsrettens retsanvendelse i SKM2014.428.VLR.

Sagen er anket til Vestre Landsret

SKM2013.477.BR

Ved beregning af eksportgodtgørelse af registreringsafgift for en Volkswagen VW Tourag var der ikke grundlag for at tilsidesætte det af afgiftsmyndighederne foretagne skøn.
Afgiftsmyndighederne var ikke forpligtet til at anvende nedskrivningsskalaen fra punktafgiftsvejledningen ud fra en betragtning om, at de sammenlignede biler ikke var fuldstændig identiske.

SKM2013.134.BR

SKAT fandtes at have handlet ansvarspådragende over for sagsøgeren, som havde tinglyst pant i et køretøj, som af ejeren blev anmeldt til eksport, fordi SKAT i strid med reglen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3, undlod at tilbageholde udbetalingen af afgiftsgodtgørelsen til ejeren. SKAT havde begået en ekspeditionsfejl ved enten at undlade opslag i Bilbogen eller foretage fejlopslag.

Det erstatningsberettigede tab fandtes ikke at kunne overstige det afgiftsbeløb, som SKAT havde udbetalt. Sagsøgeren havde derfor ikke krav på at få dækket hele udgiften til genindregistrering af det afmeldte køretøj, dvs. sagsøgeren fik ikke dækket fradraget på 15 pct. ved beregningen af afgiftsgodtgørelsen, som skulle betales igen, hvis bilen skulle genindregistreres her i landet.

SKM2013.28.BR

Sagen angik, hvorvidt skattemyndighederne havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med fastsættelsen af registreringsafgift af et køretøj parallelimporteret fra Tyskland.

Sagsøgeren anmeldte i november 2008 et brugt køretøj af mærket Audi ... til udførsel fra Danmark og ansøgte om afgiftsgodtgørelse af køretøjet i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 b. Køretøjet var oprindelig parallelimporteret fra Tyskland i 2006 og afgiftsberigtiget ved betaling af kr. 189.409,-.

På baggrund af sagsøgerens eksportanmeldelse fastsatte skattemyndighederne afgiftsgodtgørelsen til kr. 160.998,-, med henvisning til at afgiftsgodtgørelsen ved eksport ikke kan overstige den oprindelig betalte registreringsafgift ved import fratrukket 15 %, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 5.

Sagsøgeren hævdede imidlertid, at skattemyndighedernes oprindelige afgiftsberigtigelse var forkert, og at skattemyndighederne derfor ifaldt ansvar for sagsøgerens tab på kr. 459.002,-, idet godtgørelsen skulle have udgjort kr. 620.000,-, hvis ikke den var begrænset af den fejlagtige afgiftsberigtigelse.

Retten frifandt Skatteministeriet, idet retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at Skatteministeriet havde begået fejl i forbindelse med afgiftsberigtigelsen, og at der således ikke var grundlag for at pålægge Skatteministeriet erstatningsansvar.

Skat-meddelelse

SKM2016.369.SKAT

Kort om afgørelsen/styresignalet/SKAT-meddelelsen/det bindende svar.

SKAT-meddelelsen angiver de typer af dokumentation, der efter SKATs opfattelse kan fremlægges for, at det anses som godtgjort, at den, der anmoder om eksportgodtgørelse

  • har ejendomsretten til køretøjet, og
  • har udført køretøjet fra landet.

Hvis den, der anmoder om eksportgodtgørelse, ikke kan fremlægge de typer af dokumentation, der er nævnt i SKAT-meddelelsen, må den pågældende anmodes om at fremlægge anden dokumentation, der med tilsvarende sikkerhed dokumenterer ejerskab til og udførsel af køretøjet.

SKAT afgør, på baggrund af en konkret vurdering af den fremlagte dokumentation, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den, der anmoder om eksportgodtgørelse, har ejendomsretten til køretøjet, og at køretøjet er udført af landet.