| Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
| --- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. juni 2017) --- |
SKM2017.516.SR | Rabatordning (28. august 2017) |
|
Indhold
Dette afsnit beskriver, på hvilket tidspunkt reklameudgifter kan trækkes fra.
Afsnittet indeholder:
- Regel: Reklame
- Regel: Rabatydelser
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel: Reklame
Udgifter til reklame kan trækkes fra, når de afholdes, uanset om formålet med udgifterne er at opnå salg i det aktuelle eller i senere indkomstår. Se LL § 8, stk. 1, som præciserer SL § 6, stk. 1, litra a, på dette punkt, og afsnit C.C.2.2.2.5.3.
Regel: Rabatydelser
Rabat, som er ydet til en varedebitor, og som skyldes på statustidspunktet, kan fratrækkes. Rabatterne beregnes efter en opgørelse af hver enkelt varedebitors eventuelle krav på dette tidspunkt.
Varesalget kan reduceres med ydede rabatter. Denne reduktion skal ske i det år, hvor kravet på rabatten gøres gældende af kunderne. Der kan altså ikke henlægges til at imødegå uvisse rabatkrav, fx kasserabat. Se LSRM 1970.151, LSRM 1975.67 og LSRM 1975.153.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
LSRM 1975.67
|
En købmand kunne ikke hensætte til dækning af endnu ikke indløste rabatmærker. Udgiften skulle trækkes fra i det år, hvor forpligtelsen blev aktuel. |
Se tilsvarende LSRM 1975.153.
|
|
LSRM 1970.151
|
Der kunne ikke hensættes til rabatydelse, fordi det på statustidspunktet måtte anses for uvist, i hvilket omfang rabatforpligtelsen blev aktuel. Fradrag kunne derfor først tages i det år og i det omfang, hvori kunderne faktisk gjorde kravet på rabatten gældende.
|
|