Danske og udenlandske arbejdsgivere eller hvervgivere kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse efter LL § 9 A, uafhængigt af om arbejdsgiveren eller hvervgiveren er skatte-, indeholdelses- eller oplysningspligtig her i landet. Se TfS1993,222.

Bemærk

Betingelsen om kontrol mv. gælder også for en udenlandsk arbejdsgiver, selv om denne ikke er skatte-, indeholdelses- eller oplysningspligtigt her i landet. Se afsnit C.A.7.2.8 om betingelse om kontrol.

De hvervgivere, som kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse, er bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Se LL § 9 A, stk. 9.

En dansk virksomhed, der arbejdsudlejer medarbejdere til udlandet, kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse til de udlejede medarbejdere, hvis det er arbejdsudlejervirksomheden, der påfører medarbejderen rejseudgifter. Se TfS 1997,480.TSS.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2017.313.BR ►Skatteyderen var hovedaktionær og direktør i et dansk moderselskab, et tysk datterselskab og et litauisk datterselskab. Koncernen beskæftigede sig med speditions- og transportvirksomhed.

I perioden 2010-2012 rejste skatteyderen til, Y1-by i Litauen, hvor det litauiske datterselskab havde hovedkontor. Han modtog rejsegodtgørelse fra det danske moderselskab for rejserne.

Vedrørende den udbetalte rejsegodtgørelse fandt retten, at skatteyderen hverken havde dokumenteret, at han havde udført arbejde for det danske selskab i Litauen eller at rejserne var sket i det danske selskabs interesse. Af begge grunde kunne det danske selskab ikke udbetale rejsegodtgørelse skattefrit. ◄

►Se evt. også SKM2013.152.VLR

SKAT

TfS1993.222

Ligningsrådet udtalte i en bindende forhåndsbesked, at en udenlandsk arbejdsgiver kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse, fordi det ikke er en betingelse, at arbejdsgiveren er skattepligtig eller indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven.

Se TfS1993.231.TSS