SFL § 32, stk. 1, nr. 4 - SKAT kan efter anmodning fra den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der er særlige omstændigheder.
Da bestemmelsen forudsætter en anmodning fra den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede, kan bestemmelsen ikke anvendes til genoptagelse på SKATs initiativ.
SFL § 32, stk. 1, nr. 4 ikke kan anvendes som hjemmel for en nettoforhøjelse, dvs. at summen af nedsættelser og forhøjelser samlet medfører en forhøjelse for borgeren/virksomheden, se SKM2012.87.BR.
Vedrørende genoptagelse på borger/virksomhedens initiativ - se A.A.8.3.2.2.2.4.
Vedrørende den tilsvarende bestemmelse på skatteområdet - se A.A.8.2.2.1.2.8.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Afgørelser
|
Afgørelsen i stikord
|
Kommentarer
|
Byretsdomme
|
SKM2012.87.BR
|
Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle overfor klagers påstand om, at SKAT havde handlet i strid med SFL § 27, stk. 1, nr. 8, da genoptagelse af skatteansættelsen havde ført til en ændring til skade for skatteyder.
Byretten udtalte, at SKAT ikke kan foretage en nettoforhøjelse ved en ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8.
Der var ikke grundlag for at dispensere fra overskridelse af 6 måneders fristen, fordi den skønsmæssige ansættelse ikke kunne anses for materielt urigtig, ligesom SKAT ikke i øvrigt havde handlet ansvarspådragende.
|
|