Indhold
Dette afsnit handler om EF-voldgiftskonventionen, som anvendes som led i en gensidig aftaleprocedure i transfer pricing-dobbeltbeskatningssituationer mellem to eller flere EU-lande.
Afsnittet indeholder:
- Regel.
- Konventionens anvendelsesområde.
- Indbringelse af sagen.
- Rådgivende udvalg.
- Forhandlingsresultatet.
Regel
EF-voldgiftskonventionen findes senest i LBK nr. 111 af 21. februar 2006 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).
Se link til EF-voldgiftskonventionen her.
Se også
Se også BEK nr. 260 af 21. marts 2006 om EF-voldgiftskonventionen.
Til konventionen knytter sig en såkaldt adfærdskodeks for den faktiske gennemførelse af konventionen ("Code of Conduct"). Se link til den reviderede adfærdskodeks fra 2009 her (2009/C 322/01).
Alle EU-medlemslande er omfattet af EF-voldgiftskonventionen.
EF-voldgiftskonventionen vedrører kun ophævelse af grænseoverskridende transfer pricing-reguleringer, og er på det område et alternativ til anvendelsen af en eventuel dobbeltbeskatningsaftale.
Bemærk
EF-voldgiftskonventionen anvender begrebet "et foretagende". Det betyder, at det er både fysiske og juridiske personer, der i øvrigt opfylder konventionens krav, der kan indgive en anmodning. Se SKM2005.2.TSS.
Konventionens anvendelsesområde
EF-voldgiftskonventionen gælder for foretagender og faste driftssteder, hvorefter de fleste i praksis forekomne situationer vil være omfattet.
Tvister om tynd kapitalisering vil efter SKATs opfattelse kunne behandles efter EF-voldgiftskonventionens regler. En betingelse er, at det andet lands kompetente skattemyndighed er af den samme opfattelse. Ikke alle lande har samme opfattelse som Danmark, hvilket fremgår af den reviderede adfærdskodeks, pkt. 1.2. Tynd kapitalisering, note 1.
SKAT har ikke pligt til at indlede en procedure efter EF-voldgiftskonventionen eller nedsætte det i artikel 7 omhandlede rådgivende udvalg, hvis det fastslås endeligt, ved en retlig eller administrativ procedure, at en af de berørte virksomheder vil kunne idømmes alvorlig straf på grund af handlinger, som giver anledning til en transfer pricing regulering. Begrebet "alvorlig straf" afgrænses for Danmarks vedkommende som straf for forsætlig overtrædelse af strafbestemmelser i straffeloven eller særlovgivningen i tilfælde, hvor straffesagen ikke kan afgøres administrativt.
Se også
Se også afsnit A.C.3.5.1 om behandling af skattestraffesager.
Indbringelse af sagen
Virksomheden skal indsende anmodningen om indledning af en gensidig myndighedsforhandling efter EF-voldgiftskonventionen til den kompetente skattemyndighed i det land, hvori virksomheden er hjemmehørende, eller hvori det faste driftssted er beliggende.
I Danmark er kompetencen som kompetent myndighed administrativt tillagt SKAT, Store Selskaber, Kompetent Myndighed. Se BEK nr. 260 af 21. marts 2006 om EF-voldgiftskonventionen.
Det forhold, at en virksomhed iværksætter en klagesag efter EF-voldgiftskonventionen, fratager ikke virksomheden muligheden for samtidigt at anvende de almindelige klageveje (Skatteankestyrelsen - domstole).
Spørgsmål, som omfattes af EF-voldgiftskonventionen, kan dog ikke behandles i det rådgivende udvalg, hvis spørgsmålet indbringes for danske domstole. Se BEK nr. 260 af 21. marts 2006 om EF-voldgiftskonventionen.
Sagen skal være indbragt senest tre år efter, at virksomheden har fået første underretning om transfer pricing-reguleringen. Se artikel 6 i EF-voldgiftkonventionen. I Danmark regnes kendelsen som den første underretning.
Når sagen første gang er blevet forelagt rettidigt for en af de kompetente myndigheder, har de to landes kompetente myndigheder herefter to år til, på embedsmandsniveau, at indgå en aftale om at ophæve dobbeltbeskatningen. Se artikel 7 i EF-voldgiftskonventionen. Ifølge adfærdskodeksen begynder toårsfristen først at løbe, når den skattepligtige har fremlagt følgende materiale (minimumsinformation):
- Den skattepligtiges egen identifikation (navn, adresse, skatteidentifikation) og identifikation af de øvrige parter i de relevante kontrollerede transaktioner.
- Detaljerede oplysninger om relevante forhold og omstændigheder ved sagen inklusive detaljerede oplysninger om forbindelserne mellem den skattepligtige og de øvrige parter i de relevante transaktioner.
- En fastlæggelse af de relevante beskatningsperioder.
- Genparter af meddelelser om skatteansættelse, rapporter om skatterevision eller tilsvarende, som har ført til den påståede dobbeltbeskatning.
- Detaljerede oplysninger om indbringelser og retssager, som virksomheden, eller de øvrige parter i de relevante transaktioner, har taget initiativ til og alle domstolsafgørelser i sagen.
- En redegørelse fra virksomheden for, hvorfor den mener, at principperne i artikel 4 i voldgiftskonventionen ikke er overholdt.
- Et tilsagn om, at virksomheden vil svare så komplet og hurtigt som muligt på alle rimelige og relevante anmodninger fra en kompetent myndighed og har dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder.
- Alle specifikke supplerende oplysninger, som den kompetente myndighed anmoder om inden for to måneder efter modtagelsen af skatteyders anmodning.
Se adfærdskodeksen, punkt 5, litra a).
Starttidspunktet for den toårige periode er, ifølge adfærdskodeksen, den seneste af følgende datoer:
- Datoen for meddelelsen om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende.
- Den dato, på hvilken den kompetente myndighed modtager anmodningen og minimumsinformationen som nævnt ovenfor.
Se adfærdskodeksen, punkt 5, litra b).
Hvis den kompetente myndighed inden for to måneder efter at have modtaget anmodningen indkalder yderligere information, begynder toårsfristen først på det tidspunkt, hvor den supplerende information er modtaget.
"Indbragt" i EF-voldgiftskonventionens artikel 6 skal fortolkes i overensstemmelse med punkt 5, litra a), i adfærdskodeksen. Det er derfor en betingelse for at anse en sag for rettidigt indbragt for den kompetente myndighed i henhold til artikel 6, at minimumsinformationen foreligger inden udløbet af treårsfristen.
Se SKM2016.354.VLR. Landsretten forholdt sig i sagen til, hvilke krav der kan udledes af punkt 5, litra a), ii), i adfærdskodeksen ("detaljerede oplysninger om relevante forhold og omstændigheder ved sagen (inkl. detaljerede oplysninger om forbindelserne mellem virksomheden og de øvrige parter i de relevante transaktioner)") - og til om en anmodning om gensidig aftaleprocedure efter EF-voldgiftskonventionen i lyset heraf kunne afvises som for sent indgivet på grund af manglende oplysninger.
Formålet med minimumsinformationen som nævnt i adfærdskodeksen, punkt 5, litra a), er bl.a. at give den kompetente myndighed, som anmodningen indsendes til, det nødvendige grundlag for at indlede forhandling om ophævelse af dobbeltbeskatning med en udenlandsk kompetent myndighed. Formålet med den i adfærdskodeksen, punkt 5, litra a), i) og ii), nævnte information er i den forbindelse bl.a. at give den kompetente myndighed oplysninger om, hvilke parter den skattepligtige ønsker, at der skal indledes forhandling om ophævelse af dobbeltbeskatning for, samt oplysninger om den dobbeltbeskatning der anmodes ophævet.
Det er Store Selskaber, Kompetent Myndighed, der vurderer, om det modtagne materiale er tilstrækkeligt omfattende til, at sagen kan anses for at være forelagt.
SKATs afgørelser efter EF-voldgiftskonventionen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men skal i stedet indbringes for domstolene. Se SKM2016.354.VLR, hvor landsretten fandt, at EF-voldgiftskonventionen må anses for at være omfattet af bestemmelsen i BEK nr. 1029 af 24. oktober 2005 om dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Rådgivende udvalg
Hvis det ikke lykkes de to landes kompetente skattemyndigheder at nå til enighed om ophævelse af dobbeltbeskatningen inden udløbet af toårsfristen, skal der nedsættes et rådgivende udvalg. Se SKM2006.40.SKAT.
Med virksomhedens tilslutning kan det dog aftales, at toårsfristen forlænges.
Spørgsmål som omfattes af EF-voldgiftskonventionen, kan dog ikke behandles i det rådgivende udvalg, hvis spørgsmålet indbringes for danske domstole.
Der er en frist på seks måneder til at få det rådgivende udvalg nedsat.
Det rådgivende udvalg skal afgive sin udtalelse om fordelingen af indtægter og udgifter senest seks måneder fra den dag, hvor sagen blev forelagt udvalget.
De kompetente skattemyndigheder har herefter seks måneder til at træffe en afgørelse, som ophæver dobbeltbeskatningen. Den behøver ikke nødvendigvis at svare til den udtalelse, som det rådgivende udvalg har afgivet.
Forhandlingsresultatet
Virksomheden vil altid blive anmodet om at godkende resultatet af forhandlingerne med den udenlandske kompetente myndighed.
Afviser virksomheden at anerkende resultatet, som ophæver dobbeltbeskatningen, fra SKAT eller fra begge landes kompetente skattemyndigheder, opretholdes ansættelsen, og det vil også sige dobbeltbeskatningen.
Anerkender virksomheden resultatet af forhandlingen, vil den blive gjort betinget af, at eventuelle igangværende klagesager i rent nationalt regi trækkes tilbage.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsretsdomme
|
|
SKM2016.354.VLR
|
Med henblik på at undgå dobbeltbeskatning havde et selskab "parallelt" med prøvelsen af en transfer pricing-forhøjelse anmodet SKAT om at indlede gensidig aftaleprocedure efter EF-voldgiftskonventionen. SKAT havde afvist anmodningen under henvisning til, at sagen ikke var indbragt for SKAT inden udløbet af treårsfristen i artikel 6 i EF-voldgiftskonventionen.
Selskabet havde påklaget SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen, men havde samtidig - i overensstemmelse med SKATs vejledning om sagsanlæg i den omtvistede afgørelse - indbragt afgørelsen for domstolene.
Landsretten fandt, at EF-voldgiftskonventionen er omfattet af bestemmelsen i BEK nr. 1029 af 24. oktober 2005 om dobbeltbeskatningsoverenskomster. SKATs afgørelse kunne dermed ikke påklages til anden administrativ myndighed, men skulle i stedet - som sket - indbringes for domstolene.
SKAT havde afvist anmodningen om indledning af den gensidige aftaleprocedure efter EF-voldgiftskonventionen som ikke rettidig som følge af, at anmodningen ikke indeholdt de nødvendige minimumsoplysninger, jf. punkt 5, litra a), ii) i adfærdskodeksen til EF-voldgiftskonventionen.
Landsretten fastslog, at der af EF-voldgiftskonventionens artikel 6, stk. 2, kan udledes et begrundelseskrav.
Efter en konkret vurdering fandt landsretten ikke, at anmodningen kunne anses som mangelfuld i forhold til adfærdskodeksens krav, og fandt ikke, at SKAT havde haft tilstrækkeligt grundlag for at afvise anmodningen som for sent indgivet på grund af manglende oplysninger.
|
|
|
Byretsdomme
|
|
►SKM2017.321.BR◄
|
►
Sagen vedrørte SKATs afvisning af at indlede gensidig aftaleprocedure mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Tyskland efter EF-voldgiftskonventionen.
De tyske skattemyndigheder havde forhøjet et tysk selskabs indkomst i indkomstårene 2001-2010, idet selskabets transaktioner med bl.a. et dansk koncernforbundet selskab ikke var foregået på armslængdevilkår.
Efter at SKAT havde vejledt det danske selskab om adgangen til gensidig aftaleprocedure (MAP) efter bl.a. EF-voldgiftskonventionen samt indbringelsesfristen på 3 år, anmodede selskabet SKAT om at indlede MAP-forhandlinger med de tyske skattemyndigheder. Af anmodningen fremgik det, at selskabet ønskede MAP-forhandlinger for indkomstårene 2005-2009. Først efter 3 års-fristens udløb oplyste selskabet SKAT om, at MAP-anmodningen også skulle omfatte indkomstårene 2001-2004.
Under henvisning til, at der kunne være flere bevæggrunde for, at der ikke blev indgivet MAP-anmodning for samtlige indkomstår, samt at selskabet havde været bistået af et revisionsfirma, hvem SKAT forud for udløbet af indbringelsesfristen havde forespurgt, hvorvidt der manglede MAP-anmodning for de første indkomstår, fandt retten ikke, at SKAT burde have indset, at selskabet havde befundet sig i en vildfarelse og burde have foretaget en yderligere vejledning end sket.
Skatteministeriet blev derfor frifundet for selskabets påstand om, at SKAT skulle pålægges at indlede og søge gennemført gensidig aftaleprocedure efter EF-voldgiftskonventionen for indkomstårene 2001-2004.
◄
|
|