Indhold

Dette afsnit handler om skattepligtige fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, når der skal opgøres indkomst mv., og der på dette grundlag beregnes en slutskat for det foregående indkomstår.

Afsnittet indeholder:

  • Fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse
  • Den selvangivelsespligtiges modtagelse af årsopgørelsen
  • Den selvangivelsespligtiges ændringer af årsopgørelsen
  • Den selvangivelsespligtige kan undlade at reagere på årsopgørelsen
  • Den selvangivelsespligtige ser ikke sin digitale årsopgørelse eller får ikke årsopgørelsen på papir.

Fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse

Regel

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at visse selvangivelsespligtige, herunder selvangivelsespligtige, som ifølge lovgivningen ellers forudsættes at indgive en selvangivelse, modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Se SKL § 1, stk. 5.

På dette grundlag er det fastsat, at skattepligtige fysiske personer alene modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Se BEK nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 1, stk. 1.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. juni 2013 og har virkning for indkomståret 2013. Dette indebærer, at procedurerne for selvangivelse og årsopgørelse for indkomståret 2013, der finder sted i løbet af 2014, skal ske efter de nye regler.

Årsopgørelsen indeholder de oplysninger, som SKAT er i besiddelse af gennem indberetningspligterne efter SKL afsnit II, og som er nærmere udmøntet i BEK nr. 890 af 2015 (indberetningsbekendtgørelsen).

Den selvangivelsespligtige modtager årsopgørelsen i sin personlige skattemappe, som den selvangivelsespligtige finder via skat.dk/TastSelv Borger. Her kan den selvangivelsespligtige positivt vælge at modtage årsopgørelsen på papir frem for digitalt.

Undtagelse

En begrænset skattepligtig borger, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 11, hvor bopælslandet er tillagt beskatningsretten af pension fra Danmark jf. en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal selvangive den skattefritagne pension. 

Selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse

Hovedregel

Fysiske personer, der modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, er ikke kun  lønmodtagere, pensionister mv., mens også selvstændigt erhvervsdrivende, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Personen er ikke registreret for moms- eller lønsumsafgiftspligtige aktiviteter for indkomståret.
  2. Personens virksomhedsresultat udgør 25 pct. eller mindre af den samlede personlige indkomst for indkomståret.
  3. Personen har ikke for et tidligere indkomstår hensat beløb på konto for opsparet overskud, som ikke er hævet, efter VSL § 10.
  4. Personen har ikke for et tidligere indkomstår hensat beløb på konjunkturudligningskontoen eller anvendt kunstnerbeskatningsordningen, som ikke er hævet, efter VSL § 22 b og § 22 d.
  5. Personen er ikke begrænset skattepligtig af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark.

I grundlaget for vurderingen af, om betingelserne nr. 1-5 er opfyldt, indgår oplysningerne i personens årsopgørelse for det seneste indkomstår. Hvis personens forskudsopgørelse er blevet ændret for det aktuelle indkomstår, er grundlaget i stedet oplysningerne i den seneste forskudsopgørelse.

Bemærk: At uanset om betingelserne ovenfor er opfyldt, kan fysiske personer vælge at få tilsendt en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse. Processen herfor findes i skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Se BEK nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 2, stk. 1-2.

Undtagelse 1

Selv om hovedreglens betingelser nr. 1-5 ikke er opfyldt, modtager en fysisk person som led i en "undtagelse til undtagelsen" og dermed efter hovedreglen en årsgørelse, hvis personen har indkomst af anparter, som beskattes efter

Se BEK nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 2, stk. 3.

Undtagelse 2

En fysisk person modtager en selvangivelse og ikke kun en årsopgørelse,

  • hvis personen har indkomstfraanpartsprojekter,
    • hvor anparterne er anskaffet før den 12. maj 1989, og
    • anparterne ikke vedrører investering i skibe, eller
  • hvis personen ud over indkomsten fra anpartsvirksomheden har indkomst fra anden selvstændig erhvervsvirksomhed, som ikke opfylder ovennævnte betingelser nr. 1-5.

Se BEK nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 2, stk. 3.

Se også

Se også om afgrænsning af skattepligtige fysiske personer, der skal selvangive for at modtage en årsopgørelse, i BEK nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 1, stk. 1, og § 3 samt afsnit A.B.1.1.2.2

Den selvangivelsespligtiges modtagelse af årsopgørelsen

Årsopgørelsen indeholder de oplysninger, som SKAT er i besiddelse af gennem indberetningspligterne efter SKL afsnit II, og som er nærmere udmøntet i BEK nr. 815 af  2015 (indberetningsbekendtgørelsen).

Den selvangivelsespligtige modtager i løbet af marts-april måned i året efter udløbet af indkomståret årsopgørelsen i sin personlige skattemappe, som den selvangivelsespligtige finder via skat.dk/TastSelv Borger. Her kan den selvangivelsespligtige positivt vælge at modtage årsopgørelsen på papir frem for digitalt.

Den selvangivelsespligtiges ændringer af årsopgørelsen

En selvangivelsespligtig, der har modtaget årsopgørelsen digitalt, kan via skat.dk/TastSelv Borger taste de oplysninger, der mangler, og godkende eller ændre de indberettede oplysninger ved at sætte et flueben eller skrive et andet beløb.

Adgangen til at taste ændringer er begrænset, fordi de fleste felter i årsopgørelsen består af indberettede oplysninger fra arbejdsgivere, pengeinstitutter mv., og de er låst fast.

Se afsnit A.B.1.1.3 og BEK nr. 685 af 20. juni 2014 om begrænsning i adgangen for visse skattepligtige til at ændre oplysninger om indkomster og fradrag i selvangivelsen og årsopgørelsen.

I stedet for ændring af årsopgørelsen via skat.dk/TastSelv Borger, kan en selvangivelsespligtig indgive selvangivelse eller ændre årsopgørelsen via en årsopgørelse på papir, hvis den selvangivelsespligtige positivt har valgt denne løsning.

Bemærk

Der er ikke blankettvang, så hvis en selvangivelsespligtig positivt har valgt papirløsningen, kan SKAT ikke kræve, at den selvangivelsespligtige anvender årsopgørelsesblanketten. Kravet er dog, at det, der selvangives, skal indeholde de samme oplysninger, som fremgår af årsopgørelsesblanketten. Desuden skal indholdet af selvangivelsen og den selvangivelsespligtiges underskrift af selvangivelsen være skriftlig.

Bemærk også, at fra og med proceduren for selvangivelsen og årsopgørelsen for indkomståret 2012 er funktionaliteten med selvangivelse via SKATs TastSelv-telefon og ordningen med oplysningskortet begge afskaffet. Se SKL § 1, stk. 5.   

Den selvangivelsespligtige kan undlade at reagere på årsopgørelsen 

Når den selvangivelsespligtige har sikret sig, at oplysningerne på årsopgørelsen er korrekte og fyldestgørende, behøver den selvangivelsespligtige ikke at foretage sig yderligere.  

Dette gælder også for en ægtefælle til en skattepligtig fysisk person, der skal selvangive for at modtage en årsopgørelse, og ægtefællen alene modtager oplysninger om de indberettede tal til brug for sin årsopgørelse i sin personlige skattemappe via skat.dk/TastSelv Borger.

Se SKL § 4, stk. 5.

Årsopgørelsen dannes dog ikke, før begge ægtefæller har selvangivet. Se SKL § 1, stk. 6.

Bemærk

Den generelle selvangivelsespligt er ikke afskaffet med årsopgørelsen. Det betyder, at skattepligtig indkomst, som ikke er indberettet til SKAT, stadig skal selvangives. Se SKL § 1.

Den selvangivelsespligtige ser ikke sin digitale årsopgørelse eller får ikke årsopgørelsen på papir

Det fritager ikke for selvangivelsespligten, hvis den selvangivelsespligtige inden for selvangivelsesfristen

  • ikke ser sin personlige skattemappe via skat.dk/TastSelv Borger og får tjekket tallene i den digitale årsopgørelse, eller
  • ikke får tilsendt en årsopgørelse på papir, selv om den selvangivelsespligtige positivt har haft tilvalgt papirløsningen.

Se