Indhold

Dette afsnit handler om indberetning, når to eller flere skattepligtige civilretligt har sameje af aktiver eller har fælles låneforhold.

Afsnittet indeholder:

  • Indberetning, når to eller flere skattepligtige har civilretligt sameje af aktiver
  • Indberetning, når to eller flere skattepligtige har civilretligt fælles låneforhold.

Indberetning, når to eller flere skattepligtige har civilretligt sameje af aktiver

Hvis to skattepligtige civilretligt ejer et aktiv, hvorom der skal indberettes efter SKL § 7 E, § 8 H og § 8 Q, skal der indberettes oplysning om

  • ►Aktivet og afkastet heraf mv. ◄
  • ►At der er tale om sameje◄
  • ►Identiteten på begge personer, hvorefter SKAT fordeler aktivet og afkastet mv. med 50 pct. til hver. ◄

Hvis det er flere end to skattepligtige, der civilretligt ejer et aktiv, hvorom der skal indberettes efter § SKL 7 E, § 8 H og § 8 Q, skal der indberettes oplysning om

  • ►Aktivet og afkastet heraf mv. ◄
  • ►At der er tale om sameje◄
  • ►Identiteten på en eller flere af de skattepligtige personer med angivelse af, at samejet omfatter flere end to personer, hvorefter SKAT på årsopgørelsen oplyser, at ejerandelen er ukendt, og at de pågældende selv skal give oplysninger herom.◄

Der skal indberettes om to eller flere skattepligtiges civilretlige sameje af aktiver, uanset om samejet er organiseret som et interessentskab eller lignende.

Se indberetningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Indberetning, når to eller flere skattepligtige har civilretligt fælles låneforhold

Hvis to skattepligtige civilretligt er fælles om et låneforhold, hvorom der skal indberettes efter SKL § 8 P eller § 8 Q, skal der indberettes oplysning om

  • ►Størrelsen af rente og restgæld◄
  • ►At der er tale om sameje ◄
  • ►Identiteten på begge personer, hvorefter SKAT fordeler rente og restgæld med 50 pct. til hver. ◄

Hvis det er flere end to skattepligtige, der civilretligt er fælles om et låneforhold, hvorom der skal indberettes efter SKL § 8 P eller § 8 Q, skal der indberettes om

  • ►Størrelsen af rente og restgæld◄
  • ►At der er tale om et sameje◄
  • ►Identiteten på en eller flere af de skattepligtige personer med angivelse af, at samejet omfatter flere end to personer, hvorefter SKAT på årsopgørelsen oplyser, at ejerandelen er ukendt, og at pågældende selv skal give oplysninger herom.◄

Der skal indberettes om to eller flere skattepligtiges civilretlige fælles låneforhold, uanset om ejerforholdet er organiseret som et interessentskab eller lignende.

Se indberetningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, der henviser til stk. 1.