Indhold
Hvis tilladelsesindehaver vælger at tilbyde spillerne en bonus for at deltage i spil, skal alle vilkår være oplyst på en klar og tydelig måde i umiddelbar tilknytning til tilbuddet. Udbetaling af en bonus til spilleren skal desuden ske uden videre, når vilkårene er opfyldt.
Det er også et generelt vilkår, at bonus ikke må gives til enkelte spillere på vilkår, som adskiller sig fra tilbud givet til andre spillere.
Endelig skal spilleren som minimum have 60 dage til at opfylde eventuelle vilkår der er knyttet til udbetalingen af en bonus.
Se BEK nr. 65/2012 § 6, BEK nr. 66/2012 § 19, og BEK nr. x773/2017x § 20.
Ud over bestemmelserne om bonus i disse bekendtgørelser, skal spil markedsføres efter reglerne i spillelovgivningen samt dansk rets almindelige regler. Der kan i denne forbindelse især henvises til bestemmelserne herom i spilleloven, lov for Grønland om visse spil, samt markedsføringsloven.