For personer der har ladet sig registrere i Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere (ROFUS) den 1. juli 2016 eller derefter gælder udelukkelsen også for landbaserede kasinoer.

Registreringen i ROFUS sker via Spillemyndighedens hjemmeside eller ved at personen henvender sig til Spillemyndigheden. Personen skal give udtrykkeligt samtykke til at blive registreret i ROFUS.

Se BEK nr. 772/2017 § 10, stk. 1.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på personer, som ikke har et cpr-nummer, og som kasinoet derfor har registreret ved ankomsten med anden lignende oplysning end et cpr-nummer.

Se BEK nr. 772/2017 § 10, stk. 4.

Sletning af registreringen i ROFUS

En person, der er blevet registreret i ROFUS som endeligt udelukket, kan til enhver tid, dog tidligst 1 år efter registreringen, anmode Spillemyndigheden om at blive slettet.

Se også

Afsnit J.A.8.1.4.1  og J.A.12.4.1 om ROFUS.