Klagen skyldes, at told- og skatteregionen har fundet, at der i medfør af momslovens § 8, stk. 1, skal beregnes moms ved salg af to busser, der delvis har været benyttet til momspligtige aktiviteter.
Det er oplyst, at den klagende virksomhed driver vognmandsvirksomhed med busdrift. Den nuværende vognpark består af 5 busser til almindelig rutekørsel, 2 busser til skolekørsel, telebus (speciel rutekørsel) og 1 reservebus. Virksomheden har henholdsvis den 30. november 1995 og den 5. januar 1996 solgt to busser, hvorved der ikke i forbindelse med salget er beregnet moms.
Virksomheden anskaffede i 1995 en bus af mrk. Volvo, hvorved der ikke i forbindelse med købet blev faktureret moms. Bussen blev solgt den 30. november 1995 for 500.000 kr. Indtægterne vedrørende bussen har bestået i momsfrie billetindtægter og momspligtige indtægter vedrørende pakker og post.
Videre har virksomheden i 1988 erhvervet en bus af mrk. Leyland, hvorved der i forbindelse med købet blev faktureret moms. Bussen blev solgt den 5. januar 1996 for 475.000 kr. ved salgsfaktura, hvoraf der ikke fremgik moms. Indtil maj 1995 har indtægterne vedrørende bussen bestået i momsfrie billetindtægter og momspligtige indtægter vedrørende pakker og post. Den momspligtige omsætning udgjorde ca. 1,5 % af den samlede omsætning. Af bekræftelse af 31. oktober 2000 fra trafikselskabet fremgår, at bussen i perioden 28. maj 1995 til 4. januar 1996 har været tilknyttet telebuskontrakt. Af et vedhæftet uddrag af de fælles godsbestemmelser fremgår, at der ikke befordres gods i bl.a. telebusser. Der har således fra 28. maj 1995 ikke været momspligtige indtægter vedrørende bussen.
Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse anset virksomheden for pligtig at afregne moms ved salg af de omhandlede busser, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 8, stk. 1. Det er herved anført, at der ved salg af busser, der har været anvendt til momspligtige aktiviteter, skal svares moms af den fulde salgspris. Der er efter momslovens regler ikke mulighed for undlade momsberegning ved salg af busser, selvom virksomheden har undladt at benytte sig af sin fradragsret eller der ikke har været noget fradrag ved købet. Afgiftspligten gælder f.eks. også i tilfælde, hvor et aktiv er købt privat, og hvor der derfor ikke er nogen købsmoms. Afgiftspligten afhænger således af, om aktivet er anskaffet til brug ved en aktivitet, der generelt giver fradrag for købsmoms. Bemærkningen i busmomsvejledningen af august 1991, side 12, hvoraf fremgår: "Der skal ikke betales moms ved en vognmands salg af en rutebil" forudsætter, at der er tale om en rutebil, der kun har momsfrie indtægter. Det er videre anført, at muligheden for kompenserende regulering, jf. momslovens § 43, stk. 3, nr. 3, forudsætter, at der er tilfaktureret moms samt, at der er tale om en tidsramme på 5 år inkl. anskaffelsesåret. Volvoen er anskaffet uden tilfaktureret moms og er således ikke omfattet af bestemmelsen. Leylanden er anskaffet i 1988 og bliver solgt i 1996, og er således heller ikke omfattet af muligheden for kompenserende regulering.
Virksomhedens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der ikke skal beregnes moms ved salg af de omhandlede busser.
Vedrørende salg af bussen mrk. Volvo er det anført, at anvendelse, drift og salg af denne bus er identisk med forholdene i SKM 2001.49 LSR (TfS 2001.177). Nærværende påklage er med henblik på at sikre ret til genoptagelse i tilfælde af en senere dom eller politisk indgreb.
Vedrørende salg af bussen mrk. Leyland er det anført, at såfremt bussen inden for de første 5 år havde ændret anvendelse, således at forholdet mellem den momspligtige og den momsfri omsætning havde været ændret, skulle der ske regulering af det foretagne fradrag i op- eller nedadgående retning, jf. momslovens § 43. Ved bussens overgang fra anvendelse med delvis fradragsret til ingen fradragsret skulle der efter denne bestemmelse ske regulering. Reguleringsbeløbet nedsættes efter lovens § 44 med 20 % pr. år, hvorefter reguleringsforpligtelsen efter 5 år udgør 0. Bussen kunne således i 1993 overgå til kørsel som telebus uden at dette medførte betaling eller regulering af fratrukket moms. "Momsbelastningen" anses ikke at genindtræde, fordi bussen først overgår til anden anvendelse i 1995. Det er driftsmidlets momsmæssige status på salgstidspunktet, der skal lægges til grund ved bedømmelse af, hvorvidt det kan sælges momsfrit eller ej.
Til yderligere støtte for påstanden er det anført, at såfremt virksomhedens drift udelukkende havde bestået i kørsel med den sidstnævnte bus, skulle virksomheden have været afmeldt fra momsregistrering i 1995, da der efter dette tidspunkt ikke længere var momspligtig aktivitet. Ved denne afmelding ville reguleringsforpligtelsen være 0. Hvis regionens fortolkning er korrekt, vil det betyde, at virksomheden skulle momsregistreres igen i 1996, alene med det formål at betale moms ved salget af bussen. Det kan ikke anses at have været lovens hensigt at tilbageføre et driftsmiddel til et momsregistreringsforhold, efter at dette driftsmiddel definitivt har været ude heraf.
Landsskatteretten skal udtale:
I henhold til momslovens § 8, stk. 1, er salg af en virksomheds aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af aktivet, omfattet af momspligten, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Omfattet af momspligten er videre i medfør af momslovens § 8, stk. 2, udtagning af aktiver, der ikke er omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. heraf, når udtagningen sker til privat brug eller til andre formål, som ikke vedrører den afgiftspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Efter §§ 43 og 44 skal der for investeringsgoder omfattet af § 43, stk. 2, ske regulering af den fradragsberettigede afgift, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af godet, jf. herved § 43, stk. 3, inden for den i § 44 angivne reguleringsperiode.
Efter momslovens § 28, stk. 4, fastsættes afgiftsgrundlaget for aktiver, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 8, stk. 2, på den i stk. 1 anførte måde. For aktiver, der er undergivet værdiforringelse, reduceres afgiftsgrundlaget med 20 % for hvert påbegyndt regnskabsår efter anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet.
Efter momslovens § 28, stk. 1, er afgiftsgrundlaget ved udtagning indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, heri ikke indberegnet afgiften efter loven, men medregnet andre afgifter som anført i § 27, stk. 2, nr. 1.
Under henvisning til SKM 2001.49 LSR (TfS 2001.177) finder retten, at virksomheden i medfør af momslovens § 8, stk. 1, jf. § 4, er momspligtig af vederlag for den solgte bus af mrk. Volvo. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
For så vidt angår den solgte bus af mrk. Leyland lægger Landsskatteretten til grund som ubestridt, at denne bus siden den 28. maj 1995 udelukkende har været anvendt af virksomheden til ikke-momspligtige aktiviteter. Bussen må derfor i maj 1995 anses for udtaget af den momspligtige virksomhed. Da denne udtagning skete efter udløbet af reguleringsperioden, jf. § 44, stk. 1, var bussen på daværende tidspunkt ikke omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, og udtagningen var derfor momspligtig efter momslovens § 8, stk. 2. Da bussen imidlertid må anses som et aktiv, der undergår værdiforringelse, skulle afgiftsgrundlaget fastsættes efter momslovens § 28, stk. 4, og afgiftsgrundlaget var derfor 0. Da bussen således på tidspunktet for det senere salg allerede var udtaget af den momspligtige virksomhed, finder Landsskatteretten, at dette salg ikke kan anses som momspligtigt.
Repræsentantens påstand tages derfor til følge vedrørende dette punkt.