Indhold

Dette afsnit handler om videregivelse af fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder.

Afsnittet indeholder:

  • Indledning
  • Videregivelse af personoplysninger
  • Videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer
  • Pligt til videregivelse efter persondataloven og forvaltningsloven
  • Videregivelse til den kommunale borgerbetjening på skatteområdet
  • Videregivelse efter anmodning og af egen drift
  • Kompetence
  • ►Bestemmelsesnøgle◄
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Indledning

Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven er det forudsat, at oplysninger omfattet af tavshedspligten som hovedregel, dvs. efter anmodning, kan videregives til andre forvaltningsmyndigheder efter de almindelige regler herom i forvaltningsloven og - for så vidt angår (elektronisk behandlede) personoplysninger - Persondataloven (PDL).

Videregivelse af fortrolige oplysninger om fysiske personer er reguleret af persondataloven, ►og efter den 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningen,◄ mens videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer er reguleret af forvaltningsloven.

Videregivelse af personoplysninger

Persondataloven regulerer både elektronisk og manuel videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner/fysiske personer (personoplysninger) mellem forvaltningsmyndigheder. Se PDL § 1, stk. 1 og stk. 3.

Der gælder samme adgang til at udveksle personoplysninger med en anden forvaltningsmyndighed, uanset om der er tale om oplysninger fra myndighedernes it-systemer eller fra en manuel sag, og uanset på hvilken måde udvekslingen finder sted.

Udveksling af personoplysninger gælder dog kun mellem danske forvaltningsmyndigheder, svarende til den tidligere regulering af ren manuel videregivelse af personoplysninger omfattet af forvaltningsloven. Persondatalovens regler om videregivelse omfatter både fortrolige og ikke-fortrolige personoplysninger til andre forvaltningsmyndigheder.

►Pr. 25. maj 2018 vil det ikke længere være persondatalovens regler, der regulerer behandlingen (herunder videregivelse) af personoplysninger, men i stedet databeskyttelsesforordningen, som suppleres af databeskyttelsesloven, jf. nærmere nedenfor. Det vil, fra denne dato, derfor være databeskyttelsesforordningens art. 2, som regulerer det materielle anvendelsesområde.◄

Om udveksling af oplysninger med udenlandske myndigheder, se afsnit A.A.6.1.3 om særlig tavshedspligt i international ret.

Regler

Persondataloven indeholder en udtømmende opregning af de regler i loven, der gælder for videregivelse af fortrolige og ikke-fortrolige personoplysninger mellem danske forvaltningsmyndigheder. Se opregning af reglerne i PDL § 1, stk. 3:

  1. De grundlæggende principper
  2. Behandlingsreglerne
  3. Forskning og statistik
  4. Personnummer
  5. Tilbagekaldelse af samtykke
  6. Klage til tilsynsmyndigheden
  7. Tilsyn.

Opregningen indebærer, at lovens øvrige bestemmelser, herunder bl.a. afsnit III om den registreredes rettigheder (oplysningspligt, indsigtsret og øvrige rettigheder) ikke gælder for den nævnte manuelle videregivelse. Det er dog forudsat, at de begreber i PDL § 3, som persondataloven bygger på, også gælder for denne form for videregivelse.

►I stedet for PDL § 1, stk. 3 vil databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9, artikel 10 og artikel 77, stk. 1, efter den 25. maj 2018 også gælde for manuel videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed.◄

Ad 1. De grundlæggende principper

De grundlæggende principper for god databehandlingsskik antages efter bemærkningerne til loven ikke at gå videre, end hvad der allerede følger af almindelige principper om saglighed og proportionalitet i forbindelse med forvaltningens virksomhed. Se PDL § 5, stk. 1-3.

Det betyder, at hvis der er materiel hjemmel til videregivelse i behandlingsreglerne i PDL §§ 6-8, vil principperne i PDL § 5, stk. 1-3, kun undtagelsesvis kunne medføre, at videregivelsen ikke kan finde sted.

►Pr. 25. maj 2018 vil det være principperne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, som den dataansvarlige skal overholde. Principperne ses, ifølge Justitsministeriets betænkning (1565/2017), ikke at være en ændring i forhold til PDL § 5, stk. 1-3.◄

Ad 2. Behandlingsreglerne

Behandlingsreglerne gælder for oplysninger af almindelig fortrolig karakter som fx oplysninger om enkeltpersoners indtægts- og formueforhold, samt ikke-fortrolige oplysninger som fx almindelige adresseoplysninger. Se PDL § 6.

Behandlingsreglerne gælder endvidere for oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold som fx oplysninger om race, religion og helbredsforhold samt strafbare forhold og væsentlige sociale problemer. Se PDL §§ 7 og 8.

►Pr. 25. maj 2018 skal der være hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, 9 og 10, samt databeskyttelseslovens §§ 6-8, for at behandling af personoplysninger lovligt kan ske.◄

Ad 3. Forskning og statistik

Bestemmelsen i persondataloven omfatter videregivelse af oplysninger i forbindelse med statistiske eller videnskabelige undersøgelser. Se PDL § 10.

Det forudsættes således efter bemærkningerne til loven, at der ikke med kravet i PDL § 10, stk. 3, om forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden er tilsigtet nogen indskrænkning af den tidligere gældende videregivelsesadgang efter FVL § 30.

►Databeskyttelsesforordningen, som gælder pr. 25. maj 2018, giver mulighed for, at det kan kræves, at dataansvarlige hører og opnår forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden.◄

Ad. 4. Personnummer

Der er med bestemmelsen om behandling af personnummer i persondataloven ikke tilsigtet nogen ændring i den tidligere gældende adgang efter forvaltningsloven til at videregive oplysninger om personnummer. Se PDL § 11, stk. 1.

Oplysninger om personnummer kan således fortsat videregives med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Ad 5. Tilbagekaldelse af samtykke

 

I persondataloven defineres den registreredes samtykke som enhver frivillig, specifik og informeret tilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling (videregivelse). Se PDL § 3, nr. 8. Endvidere kan den registrerede tilbagekalde et samtykke. Se PDL § 38.

At samtykket skal være "frivilligt" betyder, at det ikke må være afgivet under tvang.

At samtykket skal være "specifikt" betyder, at det af samtykket skal fremgå, hvilke typer af oplysninger, der må videregives, hvem der kan foretage videregivelsen, og til hvilke formål videregivelsen kan ske.

At samtykket skal være "informeret" betyder, at den afgivende forvaltningsmyndighed skal sikre, at der gives den samtykkende tilstrækkelig information til, at den pågældende er klar over, hvad der meddeles samtykke til, og dermed kan vurdere, om samtykket bør meddeles.

Reglerne om samtykke i behandlingsreglerne (PDL §§ 6, 7 og 8) er derfor omfattet af de krav til samtykke, der følger af PDL § 3, nr. 8 og § 38.

Pr. 25. maj 2018 vil kravene til samtykke følge af databeskyttelsesforordningens art. 4, nr. 11 samt artikel 7. Dette medfører, ifølge Justitsministeriets betænkning (1565/2017), at der med forordningen sker en præcisering og tydeliggørelse af, at der er et krav om, at informationer omkring samtykke i en skriftlig erklæring skal kunne skelnes fra andre forhold. Herved forstås, at informationer omkring samtykket ikke er gemt væk. Desuden sker der med forordningen den ændring, at den registrerede skal oplyses om tilbagetrækning af samtykke, som tilmed er en gyldighedsbetingelse for det afgivne samtykke.

Der er udarbejdet en procedure for indhentelse af samtykke. Det fremgår heraf, at

  • samtykket skal være afgivet frivilligt
  • samtykket skal kunne påvises, så derfor bør det indhentes skriftligt (enten fysisk eller digitalt)
  • der skal som minimum informeres om den dataansvarliges identitet, formålet med behandlingen, hvilke oplysninger, der behandles samt hvilken behandling, der finder sted samt adgangen til at tilbagekalde samtykket og det skal være beskrevet, hvordan den registrerede i så fald kan gøre dette
  • samtykkeerklæringen skal formuleres således, at den er klart adskilt fra eventuel øvrig tekst og i et klart og enkelt sprog
  • det skal formuleres klart og præcist, hvad der gives samtykke til, og det skal angives, hvad samtykket omfatter
  • samtykkets omfang skal formuleres klart og tydeligt således, at den registrerede forstår, hvad oplysningerne vil blive brugt til og i hvilken sammenhæng.

Ad 6. Klage til tilsynsmyndigheden

Den registreredes adgang til at klage til tilsynsmyndigheden omfatter også manuel videregivelse af oplysninger om den pågældende til anden forvaltningsmyndighed. Se PDL § 40. Se afsnit A.A.10.1.2.

►Efter den 25. maj 2018 vil hjemlen til at klage til Datatilsynet fremgå af databeskyttelsesforordningens art. 77.◄

Ad 7. Tilsyn

Datatilsynets tilsynsvirksomhed efter persondataloven omfatter også manuel videregivelse af personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder. Se PDL § 1, stk. 3. Datatilsynet fører, i overensstemmelse med lovens kapitel 16, tilsyn med en sådan videregivelse.

 

Videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer

Videregivelse af oplysninger om juridiske personer er reguleret i forvaltningsloven. Se FVL § 28, stk. 2-4.

Reglerne i forvaltningsloven om videregivelse af oplysninger om juridiske personer omfatter kun udveksling af fortrolige oplysninger mellem danske forvaltningsmyndigheder. Reglerne gælder endvidere, uanset om oplysningerne stammer fra myndighedernes it-systemer eller fra en manuel sag, og uanset på hvilken måde udvekslingen finder sted.

Regler

Fortrolige oplysninger om juridiske personer må kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når en af følgende betingelser er opfyldt:

  1. Den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke.
  2. Det følger af lov eller bestemmelse fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives.
  3. Det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Se FVL § 28, stk. 2, nr. 1 - 3.

Ad 1. Den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke

Et samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret. Se FVL § 28, stk. 3.

Et samtykke kan endvidere tilbagekaldes. Se FVL § 28, stk. 4.

Disse krav til samtykke svarer til de krav, der følger af persondataloven. Se PDL § 3, nr. 8 og § 38, ►og efter den 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens art. 4, nr. 11, samt art. 7◄. Se også afsnittet om »Videregivelse af personoplysninger«.

Ad 2. Det følger af lov eller bestemmelse fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives

Videregivelse efter bestemmelsen kan også ske, når det følger af lov eller bestemmelse fastsat ved lov, at oplysningen skal videregives.

Ad 3. Det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Denne adgang til at videregive oplysninger svarer til den tidligere gældende adgang til at videregive "andre fortrolige oplysninger" efter den daværende bestemmelse i FVL § 28, stk. 3. Der er således, uanset den ændrede ordlyd, ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til den hidtil gældende videregivelsesadgang på området.

Oplysninger omfattet af bestemmelsen vil derfor fortsat kunne videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det efter en konkret vurdering må antages, at videregivelse af oplysningerne er af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen omfatter videregivelse både af hensyn til den afgivende og den modtagende myndighed.

Pligt til videregivelse efter persondataloven/databeskyttelsesforordningen og forvaltningsloven

Hvis en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning til en anden forvaltningsmyndighed, har den pågældende forvaltningsmyndighed også pligt til at efterkomme en udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed. Se FVL § 31.

Det gælder, uanset om videregivelsen er berettiget efter persondatalovens regler, ►og efter den 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens regler◄, om videregivelse af personoplysninger eller efter forvaltningslovens regler om videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer.

Videregivelse til den kommunale borgerbetjening på skatteområdet

Skatteministeren er efter skatteforvaltningsloven bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed, og som efter lovens SFL  § 1 hører under told- og skatteforvaltningens opgaver. Se SFL § 16, stk. 2. Se også afsnit A.A.1.4 om kommunale servicecentre.

Skatteministeren har udnyttet denne bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 1007 af 20. oktober 2005 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet.

Regler

Hvis kommunalbestyrelsen har oprettet et eller flere borgerservicecentre i kommunen og placeret opgaven på skatteområdet der, er udvekslingen af oplysninger mellem told- og skatteforvaltningen og det kommunale borgerservicecenter omfattet af lov om kommunale borgerservicecentre. Se lov nr. 544 af 24. juni 2005, § 3 stk. 6, der henviser til stk. 1 og 2.

Det fremgår af loven, at hvis et borgerservicecenter varetager en administrativ borgerbetjeningsopgave for en anden myndighed, kan denne myndighed - i dette tilfælde SKAT - videregive oplysninger til borgerservicecentret. Det gælder dog kun, hvis videregivelsen er nødvendig til borgerservicecentrets varetagelse af opgaven. Se lov nr. 544 af 24. juni 2005, § 3, stk. 1.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke har oprettet kommunale borgerservicecentre eller har oprettet borgerservicecentre, men ikke placeret skatteopgaven der, følger det af skatteforvaltningsloven, at borgerservicecenterloven finder tilsvarende anvendelse. Se SFL § 16, stk. 3.

Den kommunale borgerbetjenings videregivelse af skatteoplysninger

Hvis et borgerservicecenter varetager en administrativ borgerbetjeningsopgave for en anden myndighed, kan borgerservicecentret til denne myndighed videregive de oplysninger, som borgerservicecentret er i besiddelse af som følge af varetagelsen af opgaven. Det gælder dog kun, hvis videregivelsen er nødvendig til myndighedens varetagelse af tilknyttede opgaver eller tilsyns- og kontrolopgaver i forhold til borgerservicecentrets opgavevaretagelse. Se lov nr. 544 af 24. juni 2005, § 3, stk. 2.

Den kommunale borgerbetjening kan alene videregive skatteoplysninger til den øvrige del af borgerbetjeningen eller den kommunale forvaltning efter de almindelige videregivelsesregler i forvaltningsloven og persondataloven.

Den kommunale borgerbetjening på skatteområdet er ikke en skattemyndighed i skatteforvaltningslovens forstand, og borgerbetjeningen er derfor ikke omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt i SFL § 17, stk. 1.

Videregivelse efter anmodning og af egen drift

Reglerne om videregivelse af oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder i forvaltningsloven og persondataloven gælder både for videregivelse efter anmodning og uopfordret videregivelse.

Den skattemyndighed, der sidder inde med den fortrolige oplysning, skal dog være opmærksom på, at der ved uopfordret videregivelse i sagens natur ikke foreligger en udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed. Det betyder normalt et mere usikkert grundlag for beslutningen om udlevering, end hvis der foreligger en udleveringsanmodning og dermed en bedømmelse af udleveringsbehovet fra den eventuelt modtagende forvaltningsmyndighed.

Uopfordret videregivelse af oplysninger som nævnt i SFL § 17, stk.1 kan eksempelvis ske, hvis der er en konkret mistanke om en lovovertrædelse - uanset om denne er begået hændeligt, uagtsomt eller forsætligt - og hvis oplysningens videregivelse må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres og dermed berigtiges.

Lovbestemmelser, der tillægger andre forvaltningsmyndigheder en særlig ret til at rekvirere fortrolige oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, kan endvidere tages som udtryk for, at der for disse myndigheder kan være et særligt kontrolbehov. Eksistensen af sådanne lovbestemmelser kan derfor indgå i bedømmelsen af, om fortrolige oplysninger kan/skal videregives uopfordret.

Kompetence

Det er den myndighed, der råder over oplysningen, der har kompetencen til at afgøre i første instans, om en fortrolig oplysning efter reglerne i FVL § 28 og § 31 skal videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Det er derfor den myndighed, som råder over de fortrolige oplysninger, der afgør om videregivelse er berettiget, samt i hvilken form de pågældende oplysninger skal videregives. Se TfS 1996, 503 TSS.

Videregivelse af oplysninger efter persondataloven er omfattet af samme kompetence.

Det er Landsskatteretten, der har kompetencen til at afgøre en klage over et afslag på en videregivelsesanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed. Se SFL § 11, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsesnøgle

Bestemmelse i PDL Bestemmelse i databeskyttelsesforordningen
§ 1, stk. 1 Art. 2
§ 3, stk. 8 Art. 4, nr. 11 samt art. 7
§ 5, stk. 1-3 Art. 5, stk. 1
§ 6 Art. 6
§ 7 Art. 9
§ 8 Art. 10 fsva. straffeforhold og art. 6 fsva. væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold
§ 38 Art. 7, stk. 3
§ 40 Art. 77

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

 

TfS 1996, 503 TSS

Det er den myndighed, der råder over oplysningen, der skal afgøre om oplysningen kan/skal videregives til en anden forvaltningsmyndighed efter FVL § 28 og § 31 og i hvilken form.