Indhold
Dette afsnit beskriver definitionerne som det er beskrevet i xbekendtgørelse nr. 1347 af 21. november 2016x (bekendtgørelse om gebyr og tilskud til genanvendelse af dæk).
I § 2 i bekendtgørelse xnr. 1347 af 21. november 2016x forstås ved
Belastningsindeks:
Angiver med en værdi, hvor meget vægt dækket er konstrueret til at bære. Også benævnt Loadindex (LI).
Gebyrpligtige dæk:
Dæk omfattet af gebyrpligten i bekendtgørelsens § 1, jf. § 3.
Karkasse:
Et dæks bærende konstruktion hvorpå der pålægges slidbane. En karkasse er halvfabrikata til produktion af regummierede dæk.
Knallert:
Som defineret i færdselsloven
Motorcykel:
Som defineret i færdselsloven.
Motordrevent køretøj:
Som defineret i færdselsloven.
Oparbejdning:
En proces hvor dækkene materialenyttiggøres ved hel eller delvis genanvendelse.
Oparbejdningsvirksomhed:
Virksomhed, der genanvender brugte dæk og massive gummiringe eller indsamlingsvirksomhed der forbehandler brugte dæk og massive gummiringe med henblik på genanvendelse.
Personbil:
Bil, som defineret i færdselsloven, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet.
Påhængskøretøj:
Som defineret i færdselsloven.
Regummiering:
Hvor karkassen i et nedslidt dæk genbruges ved pålægning af en ny slidbane.
Varebil:
Som defineret i Færdselsstyrelsens detailforskrifter for køretøjer, afsnit 1.024; Bil, der er indrettet til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.