Indhold
Dette afsnit handler om reglerne ved mageskifte af ubebyggede arealer efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Afsnittet indeholder:
- Definition: Mageskifte
- Regel
- Opgørelse af anskaffelsessummen
- Opløsning af sameje
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Definition: Mageskifte
Ved mageskifte af ubebyggede arealer forstås, at to ejere uden for de tilfælde af jordombytning, der er omfattet af EBL § 7, stk. 1 (jordfordelingssag med videre), bytter ubebyggede arealer.
Regel
Fortjeneste, der opnås ved mageskifte, er som udgangspunkt omfattet af de generelle regler om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom i ejendomsavancebeskatningsloven. Mageskifte sidestilles altså med afståelse efter ejendomsavancebeskatningsloven. Se EBL § 1.
Ejeren kan dog, når særlige betingelser er opfyldte, vælge ikke at medregne fortjeneste ved mageskifte i indkomstopgørelsen.
Betingelserne er, at der er tale om
- mageskifte af ubebyggede arealer
- at en af ejerne højst betaler 10.000 kr. ud over arealet
- en enkelt handel mellem to ejere, og
- en situation, der ikke er omfattet af reglerne om jordombytning som led i en jordfordelingssag eller om jordombytning som led i en ekspropriation (EBL § 7, stk. 1). Se afsnit (C.H.2.1.12) om jordombytning mv.
Reglerne om skattefritagelse ved mageskifte står i EBL § 7, stk. 2.
Bemærk
- Reglerne kan kun bruges, hvor ejerne to og to bytter arealer. Reglerne kan derfor ikke anvendes i tilfælde, hvor ejerne ikke er identiske, fx i tilfælde, hvor A afgiver jord til B, der afgiver jord til C, der afgiver jord til A. Reglerne kan heller ikke anvendes på en del af en samlet overdragelse af fast ejendom.
- Skattefritagelsen er imidlertid ikke definitiv, fordi beskatningen blot er udskudt indtil det tidspunkt, hvor arealet, der er erhvervet ved mageskiftet, bliver afstået.
Opgørelse af anskaffelsessummen
Ved senere afståelse af det erhvervede areal bliver anskaffelsessummen for arealet opgjort, som om arealet var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som det areal, der blev afstået ved mageskiftet.
Ved opgørelsen af anskaffelsessummen kan også medregnes forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter, der inden mageskiftet er afholdt vedrørende det afståede areal, og som kan medregnes efter EBL § 5, stk. 2.
Omkostningerne ved mageskiftet kan ikke tillægges den regulerede anskaffelsessum ved et senere salg.
Bemærk
Der er ikke praksis for, hvordan sagsomkostningerne ved mageskifte skal fordeles. Parternes fordeling af omkostningerne kan derfor normalt ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om vederlaget ved mageskiftet har oversteget kr. 10.000 (og mageskiftet derfor er skattepligtigt).
Eksempel: Ingen praksis for fordeling af sagsomkostninger ved mageskifte
En større erhvervsvirksomhed tog initiativ til, at et landbrugsareal, som tilhørte virksomheden, blev mageskiftet med et andet nærliggende areal af samme størrelse og grundværdi. Omkostningerne, som alene blev betalt af erhvervsvirksomheden, beløb sig til 37.415 kr. Alligevel blev der indrømmet fritagelse for beskatning, fordi der efter det oplyste ikke var nogen kutyme for, hvordan sagsomkostningerne skulle fordeles ved mageskifte. Se Skd. 1982.61.150.
Ejendomme, erhvervet før den 19. maj 1993
Der gælder særlige regler for opgørelsen af anskaffelsessummen for ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993. Se afsnit (C.H.2.1.9.4) om opgørelse af anskaffelsessummen for sådanne ejendomme.
For ejendomme, der er mageskiftet før den 19. maj 1993, skal anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom opgøres efter reglerne i EBL § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter EBL § 4, stk. 3, 3. pkt. (opgørelse på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum) skal anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom opgøres, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som den i sin tid afståede ejendom ved mageskiftet.
Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse og forbedring, fx udgifter til dræning af jorden, på den ejendom, der er afstået ved mageskiftet, og tilsvarende udgifter, der er afholdt inden den 1. januar 1993 på den ejendom, der er erhvervet ved mageskiftet. De udgifter, som er nævnt i EBL § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., skal ikke medregnes.
Opløsning af sameje
Reglerne om skattefritagelse ved mageskifte gælder også for opløsning af sameje uanset antallet af ejere.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
SKAT
|
SKM2009.543.SR
|
Et mageskifte af en ejendom med et bolværk kunne ikke ske skattefrit, fordi ejendommen ikke kunne anses for ubebygget. Afslag.
|
|
Skd.1982.61.150
|
Efter det oplyste, var der ikke kutyme for fordeling af sagsomkostninger ved mageskifte. Skattedepartementet tillod fritagelse for beskatning, selv om omkostningerne beløb sig til 37.415 kr. Skattefritagelse.
|
|
Skd.1982.56.48
|
Mageskifte og samtidigt indgået handel blev betragtet under ét. Derfor fandt reglen om mageskifte ikke anvendelse. Afslag.
|
|
Skd.1978.44.33
|
To handler om overdragelse af arealer samme dag til kommunen blev anset for én handel. Reglen om skattefritagelse ved mageskifte kunne ikke anvendes, fordi der blev betalt 292.444 kr. i den ene af de to handler. Afslag.
|
|
Skd.1977.40.21
|
En situation, hvor anpartshaverne i en ejendom til beboelse udstykkede den i ejerlejligheder, var et eksempel på, at opløsning af et sameje ved mageskifte ikke opfylder betingelserne for skattefritagelse.
|
|