Indhold

Dette afsnit beskriver fordringshaverens væsentligste opgaver og kompetencer i forbindelse med opkrævning.

Afsnittet indeholder:

  • Fordringshavers arbejdsopgaver i forbindelse med opkrævningen
  • Hvis skyldner har indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse
  • Fordringshavers kompetence
  • Hvornår kan et krav overdrages til RIM?
  • Væsentlige ændringer i skyldners forhold efter fordringens overdragelse til RIM.
  • ►Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre◄

De kommunale og statslige fordringshavere har følgende arbejdsopgaver og kompetencer. Se INDOG § 2 samt §§ 1, 2, 7 og 8 i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Fordringshavers arbejdsopgaver i forbindelse med opkrævningen

Det fremgår af lovens forarbejder (OIL og INDOG), at fordringshaveren som før skal varetage det almindelige opkrævningsarbejde, herunder rykkerprocedure, efter de fastlagte regler og procedurer om dette.

Ved opkrævning forstås derfor:

  • Udsendelse af opkrævninger og regninger mv. til borgere og virksomheder
  • Kontrol af, om betaling finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist
  • Eventuelt efterfølgende udsendelse af rykkere.

Rentetilskrivning

De enkelte fordringer forrentes efter gældende regler indtil den 1. i måneden efter overdragelse af kravet til RIM.  Med virkning fra den 1. april 2017 vil krav, der tilhører RIM (inddrivelsesgebyrer), forrentes fra den 1. i måneden efter den måned, hvor kravet er stiftet. Se INDOG § 5.

Krav overdraget til RIM, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig inddrivelsesrente svarende til renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Se INDOG § 5.

Se også

Se også afsnit G.A.2.1 Inddrivelsesrenten, retsafgift, gebyrer og omkostninger

Underretning til skyldner om fordringens overdragelse

Det er desuden fordringshaverens opgave at underrette skyldneren skriftligt, når fordringen overdrages til RIM. I praksis kan underretningen til skyldneren ske som et led i opkrævningsproceduren, fx på selve opkrævningen, på selve betalingsaftalen eller på sidste rykker, inden fordringshaveren overdrager fordringen til RIM. Se INDOG § 2, stk. 4.

Hovedreglen er, at det er en betingelse, at fordringshaver skriftligt informerer skyldneren om, at fordringshaveren overdrager fordringen til RIM, før overdragelsen finder sted. ►Se SKM2017.661.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at betingelserne for, at SKAT var berettiget til at undlade at underrette klageren om oversendelse af et krav til inddrivelse, ikke var opfyldt, og inddrivelsesrenter var derfor pålagt med urette. ◄

Fordringshaver kan dog undlade at informere skyldneren, hvis han/hun antager, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.

Det fremgår af lovens bemærkninger (INDOG), at undtagelsesbestemmelsen kun kan anvendes i særlige situationer, hvor der kan være behov for at handle hurtigt for at sikre det offentliges krav. Det kan fx være ved

  • foretagelse af arrest
  • ved foretagelse af udlæg uden forudgående underretning efter RPL § 486 og § 493
  • ved indgivelse af konkursbegæring, fx i sager, hvor der optræder økonomisk kriminalitet eller for uforfaldne krav konstateret i forbindelse med kontrol i en virksomhed.

I disse særlige situationer, der især opstår i forhold til fordringer, som vedrører virksomheder, bør formelle regler om underretning af skyldner om overdragelsen af fordringen til RIM ikke forhindre en effektiv inddrivelse eller forårsage tab for det offentlige.

Fordringshaveren skal også give skyldneren besked, hvis fordringen tilbagekaldes fx med henblik på en henstand med betalingen.

Oplysninger ved overdragelsen af kravet

Ved overdragelse af fordringen til RIM skal fordringshaveren benytte skyldners cpr.nr. eller cvr.nr. som journalnummer. Oplysningerne kan dog undlades, hvis det godtgøres, at det ikke har været mulige at fremskaffe disse.

Fordringshaveren skal give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen, herunder oplysning om

  • fordringens stiftelsestidspunkt,
  • forfaldstidspunkt,
  • sidste rettidige betalingstidspunkt,
  • rentesats,
  • hovedstol,
  • tilskrevne renter,
  • gebyrer og omkostninger

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Hvis en virksomhed anmoder om genoptagelse af en tilsvarsfastsættelse e.l.

Som opkrævningsmyndighed har SKAT kompetencen til at afgøre, om en anmodning om genoptagelse skal imødekommes. Da pantefogeden formelt ikke er ansat i SKAT og dermed en del af opkrævningen, men er ansat i RIM og dermed kun tilknyttet inddrivelsesarbejdet, bør pantefogeden ikke træffe en afgørelse om, hvorvidt der skal genoptages eller foretages beregning af virksomhedens ændrede momstilsvar. Dette gælder, uanset om der er tale om ordinær genoptagelse eller ekstraordinær genoptagelse.

Dette betyder, at hvis pantefogeden eller en inddrivelsesmedarbejder i forbindelse med inddrivelse af fx en momsrestance, modtager en momsangivelse eller andet, der må sidestilles med en anmodning om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar, herunder genoptagelse af foreløbige fastsættelser, skal pantefogeden videregive anmodningen til SKAT (opkrævningen) til behandling og afgørelse. Se SKM2008.221.SKAT

Hvis skyldner har indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse

Fordringshaveren skal afklare tvister om kravets eksistens eller størrelse. Se INDOG § 2, stk. 2.

Det gælder også, hvis en fordring er overdraget til RIM, og der efterfølgende rejses tvivl om kravets eksistens eller størrelse. Disse indsigelser medfører som regel ikke, at RIM udsætter inddrivelsen af fordringen.

RIM kan dog sætte inddrivelsen i bero, hvis det virker urimeligt, at fortsætte inddrivelsen af et omtvistet krav.

RIM kan sende kravet tilbage til fordringshaveren, hvis fordringshaveren ikke forsøger at afklare skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse indenfor rimelig tid.

Se også

  • SKM2009.8.SKAT
  • afsnit G.A.1.2.3 Opgaver og kompetencer i forbindelse med inddrivelsesarbejdet, der nærmere behandler RIMs mulighed for at tillægge skyldners indsigelse opsættende virkning.

Fordringshavers kompetence

Nedenstående skema viser, hvilke midler en fordringshaver kan benytte under opkrævningen af en fordring.

Afdragsordning

Når skyldner anmoder om det, kan fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen tillade afdragsvis betalling som et led i opkrævningsarbejdet.

Efter lovens forarbejder kan fordringshaveren pr. kulance, under hensyn til det skyldige beløbs størrelse, bevilge skyldneren en udvidet betalingsfrist, hvis der fx foreligger midlertidige likviditetsproblemer. Der kan også være tilfælde, hvor et forfaldent beløb kan afdrages i rater, dvs. fordringshaveren indgår en afdragsordning med skyldner.

Henstand

Når skyldner anmoder om det, kan fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, bevilge henstand med betalingen som led i opkrævningsarbejdet.

Efter lovens forarbejder kan fordringshaveren give henstand med betalingen inden for en rimelig tidsramme og under hensyn til gældens størrelse i overensstemmelse med lovgivningens regler.

Det er ikke påkrævet at indhente dokumentation
Når fordringshaveren behandler skyldners anmodning om henholdsvis henstand med betalingen og afdragsvis betaling som nævnt ovenfor, er det ikke hensigten, at den enkelte fordringshaver skal afkræve skyldneren dokumentation eller indhente yderligere oplysninger om skyldnerens forhold med henblik på at foretage en vurdering af skyldners betalingsevne.

Kendskab til skyldners forhold kan dog indgå i vurderingen
Hvis fordringshaveren kender til skyldneren, vil dette kendskab kunne indgå i vurderingen af, om fordringshaveren finder det rimeligt og hensigtsmæssigt at tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen frem for at overdrage fordringen til RIM.

Fordringshavers afgørelse om henstand eller afdragsvis betaling kan ikke påklages
Afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen, som fordringshaveren træffer som nævnt ovenfor, kan skyldner ikke klage over til en højere administrativ myndighed. Se INDOG § 2, stk. 3.

Modregning/ Indtrædelse

Fordringshaveren kan foretage modregning og indtrædelse i de tilfælde, hvor en fordring endnu ikke er overført til inddrivelse hos RIM, hvis betingelserne for modregning og indtrædelse i øvrigt er opfyldt.

Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan helt eller delvis kalde en fordring tilbage, der er sendt til RIM, med henblik på at foretage modregning for kravet. Se INDOG § 2, stk. 8.

Som eksempel nævner lovens forarbejder, at der kan være situationer, hvor muligheden for modregning først bliver aktuel, efter at et krav er sendt til RIM. Desuden kan det forekomme, at opkrævningsmyndig-heden først bliver opmærksom på muligheden for at modregne/indtræde i løbende udbetalinger af fx boligstøtte eller pension efter oversendelsen.

Tilbagekaldelsen er betinget af, at der består en aktuel adgang til at foretage modregning/indtrædelse for kravet. Tilbagekaldelsen er dog ikke betinget af, at kravet kan dækkes fuldt ud ved den forestående modregning/indtrædelse. Er der kun mulighed for modregning/ indtrædelse for en del af kravet, kan tilbagekaldelsen begrænses til dette.

Arrest

Både fordringshaveren og RIM kan sende en begæring til fogedretten om at foretage arrest hos skyldneren som sikkerhed for fordringen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Se RPL kapitel 56 og afsnit G.A.3.2.1 om arrest.

Indberetning af skyldner til et kreditoplysningsbureau

Fordringshaveren kan indberette skyldneren til et kreditoplysningsbureau, hvis betingelserne er opfyldt. Se PDL §§ 15-18.

Se også afsnit G.A.3.5.2 om indberetning til et kreditoplysningsbureau.

Hvornår kan et krav overdrages til RIM?

Det er kun fordringer, inkl. renter, gebyrer og andre omkostninger og hvor beløbet er på mindst 100 kr., der kan overdrages til inddrivelse hos RIM. Beløbsgrænsen gælder ikke for renter, gebyrer og andre omkostninger, der overdrages til RIM, når fordringen, de vedrører, tidligere er oversendt til inddrivelse. Beløbsgrænsen på de 100 kr., gælder for renter, gebyrer og omkostninger, der overdrages til RIM, efter at den fordring, de vedrører, er indfriet under opkrævning. Se Inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, der trådte i kraft den 1. april 2017.

Fordringshaveren kan overdrage fordringen til RIM, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Fordringen kan først overdrages, når fordringshaveren har afsluttet opkrævningen af fordringen. Det vil sige, når skyldneren ikke overholder betalingsfristen eller misligholder en aftale om betaling i rater på trods af et eller flere rykkerbreve. Det er først på dette tidspunkt, at fordringen har udviklet sig til en restance, og at fordringshaveren derfor kan overdrage fordringen til RIM med henblik på inddrivelse.

Er der udstedt proklama for skyldneren, inden fordringen er overdraget til RIM kan kravet ikke overdrages og fordringshaver må selv anmelde fordringen i skyldners bo. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Fremrykket overdragelse af fordringen til RIM

Tidligere kunne fordringshaver overdrage fordringen til RIM før opkrævningen var afsluttet, hvis forholdene i særlig grad taler for det.  Denne mulighed foreligger ikke efter 1. april 2017.

Væsentlige ændringer i skyldners forhold efter fordringens overdragelse til RIM

Hvis fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldnerens forhold efter, at fordringen er overdraget til RIM, skal fordringshaveren underrette RIM om dette. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 1, stk. 3. Fordringshaveren kan i den forbindelse anmode RIM om at sende sagen tilbage med henblik på, at fordringshaveren kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen som nævnt ovenfor.

Fordringshaveren kan modsat bede RIM om, at intensivere inddrivelsen af fordringen, hvis skyldnerens økonomiske forhold bliver bedre. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 4.

Fordringer med ret til refusion fra staten, skal dog ikke sendes tilbage til fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren har forestået opkrævningen. Se INDOG § 2, stk. 7 og inddrivelsesbekendtgørelsen § 1, stk. 5..

Det er dog stadig fordringshaveren, der afgør, om der skal lukkes for varme og el, eller om skyldneren skal sættes ud af et lejemål, når skyldneren ikke har betalt til forsyningsselskaber eller husleje. Det er i den forbindelse også fordringshaveren, der sørger for, at afgørelsen bliver effektueret. Der er ofte tale om nogle særlige tiltag, som medfører eller betinger et tæt samarbejde med de sociale myndigheder.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende
SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord Yderligere
kommentarer
Landsskatterets afgørelser
SKM2017.661.LSR  ►Landsskatteretten fandt, at betingelserne for, at SKAT var berettiget til at undlade at underrette klageren om oversendelse af et krav til inddrivelse, ikke var opfyldt, og inddrivelsesrenter var derfor pålagt med urette.◄