Det månedlige afdrag til betaling af gælden opgøres på baggrund af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst med fradrag af følgende udgifter:
- rimelige udgifter til bolig. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 20
- nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 21
- udgifter til samvær med mindreårige børn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 21-22
- bidragsforpligtelser. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 23
- udgifter til særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 24
- udgifter til ganske særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 25
- et rådighedsbeløb. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 26
- ydelser på ægtefællens gæld. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 27
- ydelser på anden gæld. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 28
Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.
Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Se. inddrivelsesbekendtgørelsens § 19. Det månedlige afdrag kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 19. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 3.