Parter

 

A
(Advokat Christian Bachmann)

 

mod

 

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Heidi Jakobsen)

 

Afsagt af byretsdommer

 

Bybjerg Nielsen

 

Sagens baggrund og parternes påstande

 

Sagen drejer sig om, hvorvidt det skøn, som SKAT har foretaget over sagsøgeren, As skattepligtige indkomst for de tre indkomstår 2000, 2001 og 2002 bør tilsidesættes. A driver virksomhed med akupunkturklinik i ...1 og har desuden to mindre afdelinger, en i ...2 og en i tilknytning til G1 på ...3. Skattemyndighederne foretog skønsmæssige ansættelser, efter at det var konstateret, at As regnskabsmateriale var så ufuldstændigt, at det ikke kunne danne et tilstrækkeligt grundlag for skatteansættelse af A.

 

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens selvangivne skattepligtige indkomst for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 forhøjes 100.000 kr. i hvert af indkomstårene 2000-2002.

 

Subsidiært påstås de foretagne taksationer efter rettens skøn fastsat til et højere beløb end den principale påstand, men et lavere beløb end SKATs forhøjelser.

 

Med hensyn til moms og lønsumsafgift, som er konsekvenser af indkomstforhøjelserne, nedlægges samme forholdsmæssige principale og subsidiære påstande.

 

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

 

Oplysningerne i sagen

 

Den 27. november 2009 afsagde landsskatteretten følgende kendelse:

 

"...

 

Ved kendelse af 17. maj 2004 foretog told- og skatteregionen følgende ændringer af klagerens skatteansættelser:

 

Indkomståret 2000

Personlig indkomst

Overskud af virksomhed 1.685.303 kr. er forhøjet med 751.421 kr. til

2.436.724 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster told- og skatteregionens afgørelse.

 

Indkomståret 2001

Personlig indkomst

Overskud af virksomhed 2.404.274 kr. er forhøjet med 464.389 kr. til

2.868.663 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster told- og skatteregionens afgørelse.

 

Indkomståret 2002

Personlig indkomst

Overskud af virksomhed 2.399.155 kr. er forhøjet med 986.484 kr. til

3.385.639 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster told- og skatteregionens afgørelse.

 

Sagens oplysninger

 

Klageren driver en enkeltmandsvirksomhed med udførelse af akupunktur med afdelinger i henholdsvis ...1, ...2 og på ...3. Der er tale om behandlinger mod smerter, astma, migræne, tinnitus, gigt, og tennisalbue mv.

 

Ifølge klinikkens officielle brochure er der tale om et team af specialister på 9 personer, som dække flere forskellige kompetencer, således at klinikken har rådighed over følgende kompetencer:

6 akupunktører
8 laserbehandlere
6 massører
1 kranio sakral terapeut
1 irisanalytiker
1 kostvejleder
1 zoneterapeut.

 

Videre fremgår det, at 1 - 2 gange om året kommer specialist Dr. Proff. MO til klinikken i ...1, hvor hun dels behandler patienter, dels underviser førende akupunktører. I et af klinikkens breve fra 2001 er det angivet, at specialisten kommer i hele september 2001.

 

Klagerens ægtefælle og søn deltager også i driften.

 

Virksomhedens omsætning mv. er blevet bogført således i perioden 2000 -

2002:

Indkomstår	Behandlinger	Butiksalg	Varekøb
2000	5.329.254 kr.	334.162 kr.	159.056 kr.
2001	5.463.930 kr.	349.547 kr.	166.540 kr.
2002	5.461.254 kr.	209.502 kr.	114.374 kr.

 

Udgifterne til lønninger har udviklet sig således:

2000	1.232.839 kr.
2001	1.309.351 kr.
2002	1.341.735 kr.

 

Klageren har siden år 2000 været indehaver af en Ferrari X1, der i regnskabet for dette år er opført til en værdi af 2.503.000 kr.

 

Klageren blev den 3. december 2001 udsat for et groft røveri. Røverne slap væk med 67.000 kr.

 

Klageren rettede herefter 3. januar 2002 henvendelse til Politiet og informerede om en person, som han mistænkte for at have relationer til røveriet. Den pågældende, en bankmand bosiddende i Mellemeuropa, lærte han at kende i klinikken i 1997/98. Under afhøringen oplyste klageren, at han selv havde investeret i udlandet.

Af den oprindelige beholdning på 1,5 - 2 mio. kr. stod der i september/oktober 2001 ca. 1,6 mio. kr. på kontoen i Mellemeuropa. De var investeret i aktier og obligationer. Klageren havde også et visa-kort til en konto i F1-bank i Mellemeuropa.

 

Den 13. marts 2003 blev der af politiet foretaget ransagninger i klagerens virksomheds afdelinger og på hans bopæl. Oplysninger om dankortomsætningen og kontantomsætningen på dagene fra den 10. marts til den 13. marts 2003 blev sikret i den forbindelse samt regnestrimler og dele af klagerens aftalebog.

 

Videre blev der fundet en hilsen, som klageren har sendt til nogle unavngivne personer, dateret den 20. november 2000. Det fremgår heraf

 

"...

 

- Ud over vores Ferrari X1 samt X2 er jeg ved at købe en Rolls Royce ... fra 1937 -.

..."

 

Politiet har rettet henvendelse til myndighederne i Nordeuropa vedrørende den formodede Ferrari X2. Af svar derfra af 13. august 2003 fremgår, at A pr. 14. juli 2000 har afleveret sin Ferrari X2 med indregistrering ... ved G2 . Til brug for fastsættelsen af forsikringspræmien er oplyst en værdi på 162.000 DM (624.000 kr.).

 

Told- og skatteregionens afgørelse

 

SKAT har ikke anset regnskabsmaterialet for egnet til at danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens overskud, hvorfor SKAT, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 3 og § 5, stk. 3, har foretaget en skønsmæssig ansættelse. Ved skønnet er der taget udgangspunkt i det materiale, der er fundet under ransagningen den 13. marts 2003 samt oplysninger afgivet til Politiet.

 

Told- og skatteregionen har henvist til, at der ikke findes noget kasseapparat i virksomheden. Når en kunde betaler, slås beløbet kun ind på en regnemaskine. Der burde imidlertid efter regionens opfattelse have været anvendt et kasseapparat. Virksomheden har ikke kunnet indrette sin bogføring således, at der slet ikke foreligger noget originalt regnskabsmateriale, som udviser virksomhedens faktiske omsætning på de enkelte dage.

Regionen har endvidere bemærket, at der ikke i virksomheden findes opbevaret nogen strimler fra regnemaskiner. Disse er systematisk blevet destrueret. Klageren har også systematisk bortkastet aftalebogsiderne direkte i virksomhedens skraldecontainer. Det er således ikke muligt efterfølgende at konstatere, hvilken omsætning, der rent faktisk har været i virksomheden på de enkelte dage, og som skulle have været bogført.

 

For perioden 10. - 12. marts 2003 er der under ransagningen i en affaldscontainer fundet sider af aftalebogen. Derudover er der fundet materiale, hvoraf fremgår, at omsætningen har været henholdsvis ca. 42.000 kr., ca. 27.000 kr. og ca. 42.000 kr. Endvidere er fundet en totalsaldo på en dankortterminal udvisende en saldo på 7,3 mio. kr.

 

Pr. 13. marts 2003 er der materiale, der ifølge regionen udviser en omsætning på ca. 8.000 kr. og en dankortsaldo på ca. 730.000 kr.

 

Regionen anser også aftalebogen for en del af virksomhedens regnskabsmateriale.

 

Uanset om der måtte bestå et forventningsprincip i relation til aftalebøgerne, mangler der stadig andre langt væsentligere dele af det originale regnskabsmateriale, som gør at regnskabsgrundlaget ikke er betryggende, og derfor ikke egnet som grundlag for opgørelsen af virksomhedens resultat.

 

Told- og skatteregionen har herefter ikke anset virksomhedens regnskabsmateriale for egnet til at danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens overskud, hvorfor regionen, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3, har foretaget skønsmæssige indkomstansættelser.

 

Ved skønnet er der taget udgangspunkt i det materiale, der blev fundet under ransagningen den 13. marts 2003, herunder oplysningerne om dankortomsætningen og kontantomsætningen på dagene fra den 10. marts til den 13. marts 2003 samt oplysninger afgivet til Politiet. Dankort-omsætningen er blevet delt med antallet af dankort-transaktioner for at forsøge at finde frem til det daglige antal patienter i klinikkerne. Fra dankort-andelen af den samlede omsætning er forsøgt at finde frem til omsætningen i de påklagede år. Regionen har i den forbindelse anset, at materialet fra dagene 10. - 13 marts 2003 er det mest korrekte materiale, dog er regnestrimler med 2 af dagenes omsætning allerede blevet destrueret, men der foreligger sider fra aftalebogen.

Klageren har imidlertid valgt at opbevare penge i Mellemeuropa, hvor der ikke findes nogen udvekslingsaftale med de øvrige lande vedrørende indestående på bankkonti mv. Midlerne fra kontoen i Mellemeuropa er blandt andet blevet brugt til afholdelse af ferie i udlandet.

 

Klagerens familie foretager også hvert år flere udenlandsophold. Disse har også et vist omkostningsniveau, som ikke kan indeholdes i de kontante privatforbrug.

 

En del af det ekstraordinært store kontante privatforbrug i 1995 på 1.907.975 kr. må i øvrigt anses for at være blevet brugt til renoveringen af ejendommen på ...5.

 

Ifølge de aflagte regnskaber har familiens kontante privatforbrug udgjort følgende:

2000	260.878 kr.
2001	288.237kr.
2002	297.337kr.

 

Regionen opgør imidlertid de kontante privatforbrug til følgende: 2000 131.382 kr., 2001 158.121 kr. og 2002 142.942 kr. (63.314 kr.). Der er herved taget udgangspunkt i de af klagerens revisor opgjorte tal. Derudover er der fratrukket de kontante udgifter familien har haft ifølge PBS-betalingsoversigterne vedrørende ejendomsskat, el, vand, daginstitution, forsikringer mv. Herfra skal trækkes de beløb, som der er blevet hensat til investeringer i aktier og obligationer i udlandet på ikke under 2,5 mio. kr. samt køb af Ferrari X2-bilen i foråret 2000 for ikke under 625.000 kr. Driften af bilen og et sommerhus i Sydeuropa skal også finansieres.

 

Dette bevirker efter regionens opfattelse, at der er blevet udeholdt omsætning, idet de resterende kontante privatforbrug ikke levner plads til udtagning i den størrelsesorden.

 

Skønnet er herefter blevet foretaget på det grundlag, som det har været muligt at udlede af det meget mangelfulde regnskabsmateriale.

 

Udeholdt omsætning i forbindelse med behandlinger foretaget af professor MI er fastsat til 45.127 kr., 37.662 kr. og 57.681 kr. i henholdsvis indkomstårene 2000 - 2002. Ved gennemgangen af materialet er der fundet dokumentation på, at der har været foretaget behandlinger således:

19/12 2000 - 02/01 2001:	409 behandlinger.
18/12 2001 - 05/01 2002:	438 behandlinger
06/06 2002 - 16/06 2002:	353 behandlinger

 

Det kan herefter konstateres, at der i forbindelse med bogføringen er blevet udeholdt kineseromsætning for ikke under:

Indkomståret 2000
19/12 - 30/12		45.127 kr.
Indkomståret 2001
2/1	4.070 kr.
18/12 - 29/12	33.592 kr.	37.662 kr.
Indkomståret 2002
02/01 - 05/01	16.107 kr.
06/06 - 16/06	41.574 kr.	57.681 kr.
I alt udeholdt omsætning vedrørende
"kineserpatienter"		140.470  kr.

 

I afdelingen i ...2 har regionen taget udgangspunkt i, hvor mange patienter, der er mødt op torsdag/fredag. Antallet af fremmødte er beregnet ved at tage udgangspunkt i antallet af transaktioner på dankort. Mængden af patienter er ifølge bogføringen kun én gang oppe på 100. Gennemsnittet er 63, svingende fra 50 - 75 patienter, hvilket er langt under den omsætning virksomheden må have haft 13. og 14. marts ifølge aftalebogen. Det er ikke realistisk at antage, at omsætningen på netop disse to dage er den højeste, der nogensinde har været i virksomheden. Det kan derfor konstateres, at der udeholdes en ikke uvæsentlig del af omsætningen i ...2. Der skønnes gennemsnitligt at have været 100 patienter torsdag og fredag og 75 patienter på torsdage, hvor der ikke er behandling fredag. Værdien pr. patient svarer til en gennemsnitlig transaktion pr. dankortbetaling på 317 kr. Dette bevirker, at omsætningen ændres fra 2.539.333 kr. til 3.938.504 kr. og dankortbetalingerne falder fra 63,6 % til 41,2 %. På dage, hvor den gennemsnitlige betaling på dankort pr. transaktion er over 350 kr. er der i stedet taget udgangspunkt i periodens gennemsnitlige hævning pr. transaktion på ca. 317 kr.

 

Det endelige skøn for 2000 - 2003 udgør herefter henholdsvis 326.000 kr., 263.000 kr., 252.000 kr. og 72.000 kr. Ved skønnet er det lagt til grund, at der fast behandles 100 patienter torsdag og fredag, og at fremmødeprocenten er 96. Omsætningen er gennemsnitlig fastsat til 10.000 kr. pr. torsdag og fredag.

 

I afdelingen på ...3 foretages der behandlinger hver anden onsdag og hver anden torsdag. Der findes dog ingen aftalebog. Kun en mappe med patienter. Patienterne har ifølge mappen fortrinsvis fået behandlinger om onsdagen. Der må derfor findes en ekstra mappe vedrørende behandlinger foretaget om torsdagen. Ved at sammenholde patientjournalerne med bogføringen kan det konstateres, at der ikke mindre end 5 gange er blevet bogført mindre end der er af foretagne behandlinger. På dage, hvor der er konstateret difference i forhold til onsdagsjournalmappen udgør dankortbetalingerne kun 41,66 % af omsætningen. Regionen har herefter for 2002 og 2003 skønnet en yderligere omsætning på henholdsvis 47.030 kr. og 6.398 kr.

 

I afdelingen i ...1 har ransagningsugen klarlagt følgende dankortomsætninger:

10. marts 2003:	59,78 %
11. marts 2003:	63,77 %
12. marts 2003:	54,91 %
13. marts 2003:	51.56 %
Gennemsnitlig	57,51 %

 

Dankortbetalingerne er herefter skønnet til at udgøre 58 % af den samlede omsætning i 2003.

 

Regionen har herefter for 2000 - 2003 skønnet følgende yderligere omsætning i afdelingen i ...1: 2000: 414.140 kr., 2001: 218.655 kr., 2002: 669.308 kr., 2003: 147.045 kr.

 

Told- og skatteregionen har herefter samlet for indkomstårene 2000 - 2002 inkl. foretaget følgende opgørelse.

2000	Ændring af	Ændring af	Ændring af
	skattepl. indk.	moms	lønsumafgift
Kineserpatienter	45.127 kr.
...2	326.000 kr.
...1	414.140 kr.
Ialt	785.267 kr.
Heraf momspligtig	57.089 kr.
Moms heraf		11.418 kr.
Lønsumsaf-
giftsgrundlag	728.178 kr.
Lønsumafgift			22.428 kr.
Skattepligtig
Indkomst	785.267 kr.	- 11.418 kr.	- 22.428 kr.
2001
Kineserpatienter	37.662 kr.
...2	263.000 kr.
...1	218.655 kr.
Ialt	485.417 kr.
Heraf momspligtig	35.921 kr.
Moms heraf		7.184 kr.
Lønsumsaf-
giftsgrundlag	449.496 kr.
Lønsumsafgift			13.844 kr.
Indkomst	485.417 kr.	- 7.184 kr.	- 13.844 kr.
464.389 kr.
2002
Kineserpatienter	57.681 kr.
...2	252.000 kr.
...3	47.030 kr.
...1	669.308 kr.
Ialt	1.026.019 kr.
Heraf momspligtig	46.889 kr.
Moms heraf		9.378 kr.
Lønsumsaf-
giftsgrundlag	979.130 kr.
Lønsumsafgift			30.157 kr.
Skattepligtig
Indkomst	1.029.019 kr.	- 9.378 kr.	- 30.157 kr.
986.484 kr.

 

Skatteansættelserne er herefter blevet forhøjet med henholdsvis 751.421 kr., 464.389 kr. og 986.484 kr.

 

Det er ikke korrekt at anføre, at SKAT ændrer princip i relation til anvendelsen af aftalebøgerne og kassestrimlerne, når det ikke gavner klageren, men derimod et faktum, at der bliver bibeholdt et forsigtigt skøn, uanset at der med henvisning til fakta var grundlag for at anlægge et højere skøn.

 

Klagerens påstande og argumenter

 

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne skal frafaldes.

 

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at skatteansættelserne hviler på det dokumentations- og regnskabsmateriale, som blev indhentet under ransagningen på virksomhedens adresser den 13. mart 2003 samt på noget statistisk materiale, hvilket må anses for et spinkelt datagrundlag. Således er der blevet anvendt oplysningerne om dankortomsætningen og kontantomsætningen på dagene fra den 10. marts til den 13. marts 2003 - altså kun fire dage.

 

Repræsentanten har endvidere afvist, at klagerens virksomhed skulle have pligt til at anvende et kasseapparat. Der er således kun et krav om anvendelse af et kasseapparat ved salg til private forbrugere efter den 1. juli 2000. Der er derfor ikke grundlag for at anfægte regnskabsgrundlaget forud for denne dato, idet der her er blevet foretaget daglige kasseafstemninger.

 

Virksomheden råder også over flere strimmelregnemaskiner, som har været anvendt til flere forskellige forhold. En maskine kan også have erstattet en anden som følge af defekt.

 

Dette forhold udgør derfor ikke noget selvstændigt bevis.

 

Aftalebøgerne anses efter regionens opfattelse for et led i transaktionssporet og dermed som et led i regnskabsgrundlaget, hvilket dog forudsætningsvis bestrides.

 

Aftalebøgerne er i øvrigt et styringsværktøj, som hjælper klinikassistenterne med at styre tilgangen af patienter til de forskellige behandlere. Hvis en patient udebliver fra den aftalte behandling, vil det ikke særskilt fremgå af aftalebogen, idet næste patient i aftalebogen herved vil blive behandlet af klageren. Patienter, som ofte modtager behandling, oplever, at klageren ind i mellem giver rabat eller foretager enkelte behandlinger gratis. Det vil også være naivt at forvente, at fremmødeprocenten på en akupunkturklinik er bedre end i sundhedsvæsenet i øvrigt. Fremmødeprocenten vil således aldrig nærme sig 100 %. De af regionen forudsatte fremmødeprocenter er derfor urealistiske, ligesom antallet af patienter.

 

Aftalebøgernes udvisende kan derfor højst være vejledende for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Selv små afvigelser i fremmødeprocenten vil kunne medføre, at de meget store forhøjelser, som regionen har foretaget, aldrig vil kunne anses for en retvisende indkomstopgørelse.

 

Skatteforvaltningen har også fra medio 1998 bibragt klageren en forventning om, at han kunne se bort fra aftalebøgerne som et led i regnskabsgrundlaget.

 

Udviklingen i anvendelsen af dankort har også ændret sig i perioden.

 

Regionen har også skiftet princip til skade for klageren onsdag den 12. marts 2003, hvor der - i modsætning til de øvrige dage - ikke tages udgangspunkt i aftalebøgerne. Anvender man et princip for skønnet, må dette princip følges konsekvent.

 

Hvis man antager, at mødeprocenten ikke har været markant afvigende for de tre ugedage, hvor dagbogsbladene er lagt til grund for forhøjelsen, når man ved en alternativ beregning frem til, at nettoindkomstforhøjelsen burde udgøre ca. 325.000 kr., hvis der blot ændres på den ene forudsætning, at fremmødeprocenten er nogenlunde konstant de tre ugedage.

 

Der forelå heller ikke konkrete planer om at starte afdelinger i ...7, Mellemeuropa og Sydeuropa. Når klageren indledte et samarbejde med nogle kinesiske/engelske akupunktører, skyldtes dette muligheden for opkvalificering af klagerens kvalifikationer, samt muligheden for at opnå ekstern bistand.

 

De økonomiske midler, som klageren har oplyst at have indsat i en bank i Mellemeuropa, kan regionen heller ikke konsekvent anses for udeholdt i virksomheden, og det er ikke godtgjort, at beløbene vedrører de i sagen omhandlede indkomstår. Opsparingen i Mellemeuropa kan lige så vel vedrøre beskattede beløb fra tidligere indkomstår. Det meget store privatforbrug i 1995 (1.907.975 kr.) muliggør således udførsel af beskattede midler til udlandet, og klageren har også tidligere solgt et sommerhus i Sydeuropa med fortjeneste.

 

Regionen har heller ikke godtgjort, at den yderligere Ferrari, som regionen mistænker klageren for at eje, er blevet finansieret af udeholdt omsætning, og ikke af den opsparing, som allerede fandtes i Mellemeuropa.

 

Ifølge de aflagte regnskaber har familiens kontante privatforbrug udgjort følgende:

2000	260.878 kr.
2001	288.237 kr.
2002	297.337 kr.

 

I 1999 har klageren også hævet ca. 125.000 D-mark i sin virksomhed.

 

En række planlagte ferier er også blevet aflyst. De kontante privatforbrug levner herefter plads til et rimeligt feriebudget. Der er i øvrigt ikke grundlag for at antage, at ferieforbruget har været ekstravagant eller af overdreven karakter.

 

Klagerens revisor har endvidere for retten oplyst, at der i told- og skatteregionens beregninger til støtte for skønsudøvelsen er blevet anvendt to typer af beregninger. Mandag og tirsdag anvender regionen indholdet i aftalebogen som grundlag, medens der onsdag og torsdag bliver anvendt indholdet i regnestrimlerne som grundlag. Der bliver således valgt det resultat, som giver den højeste omsætning. Der kan dog flyttes ret meget rundt, hvis blot én forudsætning ændres. Hvis der oprindeligt har været fejl i opgørelserne, bliver disse ganget op mange gange.

 

Endelig har klagerens repræsentant henvist til, at det i regionens beregninger også er forudsat, at klageren selv arbejder normalt, selvom han har to kinesiske akupunktører på besøg. Han kan dog ikke arbejde med egne patienter samtidig hermed, idet han dels skal oversætte fra engelsk til dansk og fra dansk til engelsk, dels skal han notere de behandlinger, som de kinesiske akupunktører foretager, til brug for senere opfølgning.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

 

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskab (bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001). Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

 

Det er konstateret, at aftalebøgerne, der må anses for en del af regnskabsgrundlaget, ikke eksisterer, og at strimlerne fra regnemaskinerne systematisk er blevet bortskaffede. Klageren har således umuliggjort det for myndighederne at foretage en nærmere kontrol af regnskabernes omsætning.

 

Under disse omstændigheder anser retten ikke kravene til regnskabsgrundlaget for opfyldte, og virksomhedens regnskabsmateriale kan derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Told- og skatteregionen har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

 

Repræsentanten har henvist til, at skatteforvaltningen fra 1998 har bibragt klageren en forventning om, at han kunne se bort fra aftalebøgerne som et led i regnskabsgrundlaget, og retten bemærker herom, at ligningsmyndighedernes mulighed for at forhøje selvangivelsen kan begrænses, når skattemyndighederne positivt har givet en skatteyder en retsbeskyttet forventning. Der stilles dog ganske høje krav til kvalificeringen af forventningen.

 

Er der tale om en individuel tilkendegivelse, eventuelt fra centrale skattemyndigheder, skal denne have haft indflydelse på skatteyderens efterfølgende dispositioner, hvorefter skatteyderen ville lide tab, hvis tilkendegivelsen ikke kan lægges til grund.

 

Herudover skal der være tale om en direkte og positiv tilkendegivelse, der er klar og uden forbehold, og samtidig skal der som udgangspunkt være identitet imellem modtageren af tilkendegivelsen og den, der påberåber sig tilkendegivelsen. Endelig må tilkendegivelsen ikke kunne tilsidesættes på grund af urigtige eller bristede forudsætninger, hvilket betyder, at skattemyndighederne skal have været vidende om alle forhold i sagen, inden de gav tilkendegivelsen.

 

Hvad angår tilkendegivelser fra kommunale skattemyndigheder er udgangspunktet, at disse normalt ikke nyder retsbeskyttelse. Dette skyldes, at de statslige tilsynsmyndigheder har en række revisionsbeføjelser.

 

Retten anser det herefter ikke for godtgjort, at virksomhedens indehaver fra en central skatte- eller afgiftsmyndighed har modtaget en positiv tilkendegivelse om, at han ikke behøvede at opbevare aftalebøgerne som en del af regnskabsgrundlaget.

 

Da klageren systematisk har bortskaffet væsentlige dele af regnskabsmaterialet, har retten ikke indvendinger mod at regionen som grundlag for skønsudøvelsen har anvendt det materiale, som det har været muligt at komme i besiddelse af via ransagningen, herunder dankortomsætningen og kontantomsætningen i dagene 10. marts til 13. marts 2003.

 

Klagerens revisor har henvist til, at told- og skatteregionen har anvendt to typer af beregninger til støtte for skønsudøvelsen, og herom bemærker retten, at klageren selv til regionen har oplyst, at han ikke noterer alt op i aftalebogen - og således ikke de akutte patienter. Indholdet i aftalebogen må derfor anses for et usikkert grundlag, når den korrekte omsætning skal opgøres. Retten har derfor ikke indvendinger mod, at regionen har anvendt en flerhed af metoder ved skønsudøvelsen.

 

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

 

Klageren har ifølge selvangivelserne haft nogle rimelige privatforbrug, og retten bemærker herom, at klageren må anses at have haft et yderligere forbrug ved siden af de i selvangivelserne oplyste forbrug - hidrørende fra kontoen i Mellemeuropa, som er blevet anvendt til dyre ferier, hotelophold, bildrift mv. Politiet har også konstateret eksistensen af en ekstra Ferrari-bil (X2) i Nordeuropa. De selvangivne privatforbrug kan derfor ikke anses for egnede som grundlag for en skønsudøvelse.

 

Retten har derfor ikke indvendinger mod at regionen som grundlag for skønsudøvelsen har anvendt det materiale, som det har været muligt at komme i besiddelse af via ransagningen.

 

Retten kan herefter tilslutte sig de forudsætninger, som er blevet anvendt af regionen ved opgørelsen af fremmødeprocenterne, antallet af patienter og opgørelsen over dankortandelens størrelse af omsætningen.

 

Retten har herefter ikke i det fremførte fundet grundlag for at ændre de af told- og skatteregionen foretagne skøn. Klageren må herefter bære risikoen for det øvrige materiales bortkomst, hvorved bemærkes, at han ifølge bogføringslovens § 10 er pligtig at opbevare sit regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, materialet vedrører.

 

De foretagne skatteansættelser stadfæstes derfor.

 

..."

 

Vedrørende sagsøgerens virksomheds afgiftstilsvar og lønsumsafgift foreligger en i det væsentlige enslydende kendelse. I kendelsen, hvortil henvises, er der sket stadfæstelse af et af Told-og skatteregionen opgjort forhøjet momstilsvar og en forhøjet lønsumsafgift for indkomstårene 2000, 2001 og 2002.

 

Sagsøgeren har fremlagt kopi af brev af 13. marts 1998, hvori ...1 skatteadministration i forbindelse med en dengang verserende kontrolsag orienteredes om bl.a., at sagsøgeren ikke kan fremvise aftalebøger, idet aftalebogen fungerer som kalenderblad, der hver dag smides væk

 

Sagsøgeren har fremlagt en række alternative beregninger af privatforbrug og omsætning mv.

 

Videre har sagsøgeren fremlagt kopi af salgsbilag vedr. en Ferrari X2, årgang 1992, købt af sagsøgeren for 650.000 kr. den 17. april 1999.

 

Der er afgivet følgende forklaringer

 

Sagsøgeren har forklaret, at han har drevet selvstændig akupunktørvirksomhed siden 1988. I 1992 tog han en uddannelse i Kina, og han kom her i kontakt med en kinesisk professor, der siden, oftest sammen med en kollega, hvert år har været på besøg i Danmark, hvor denne har behandlet patienter, som sagsøgeren ikke selv har kunnet hjælpe nok. I den periode, hvor de udenlandske specialister er her, har han ikke selv patienter. Røveriet, han var udsat for i 2001, var meget voldsomt og involverede også hans kone. De var begge tæt på at blive likvideret. Det blev siden opklaret, at gerningsmændene var en københavnsk bande med en lokal forbindelse, men den gang mistænkte han en bankmand, der havde bopæl i Mellemeuropa, og som han havde haft investeringsmæssig forbindelse med. I 1997-98, senest 1999, havde han anbragt penge i Mellemeuropa, 1½-2 mio. kr. Han har ikke anbragt penge i de 3 nu omtvistede år. Han investerede gennem selskabet H1 Ltd., Jersey, som også står som køber af Ferrarien i 1999. Bilen stod fast i Nordeuropa. Købesummen bestod af lidt opsparing samt et restbeløb efter en lånefinansieret ombygning. Desuden fik hans daværende kone noget arv. I 1996 solgte han et sommerhus i Sydeuropa. Han afviser, at familien har rejst meget. Hans daværende kone var svensker, og derfor var de somme tider på besøg i Sverige. Herunder kan de have været i nærheden af Norge. Hans tidligere kone fik bopæl ved ...6, og hende og hans 2 børn besøgte han ofte, og så er de sommetider kørt til Nordeuropa. En bestilt tur til Thailand i julen 2001 måtte aflyses pga. hans øjenproblemer efter overfaldet. De har typisk haft én årlig ferietur samt lidt skiferie. Efter brevet til skatteforvaltningen i 1998 hørte han ikke mere, og det tog han som udtryk for, at man accepterede hans regnskabsmåde.

 

I virksomheden bliver en del af de kunder, der har bestilt tid, væk. Han giver også en del gratis behandlinger. Derfor er hans aftalebog ikke et dækkende grundlag for at bedømme, hvor mange betalende kunder, han har. Han anslår, at 75-80 % af kunderne kommer. De kunder, der er markeret med gul overstregning i aftalebogen, er nye patienter, eller patienter, der skal have ekstra tid. Han har nok talt om at købe en Rolls Royce, men det blev aldrig aktuelt. I 2002 ejede han en ældre BMW og en Toyota. Han har ikke kørt ret meget i Ferrarien, det er for dyrt.

 

Efter røveriet fik han et alkoholforbrug, og hans søn fik det skidt. Han gik gennem en skilsmisse. Desuden er der blevet mere konkurrence indenfor hans område. Derfor er hans indtægter de seneste år faldet betragteligt.

 

JN har forklaret, at hun er revisor og har arbejdet for sagsøgeren siden 1998. Hun arbejdede tidligere for R1, men blev selvstændig i 2008. Hun er også tidligere skatterevisor. På klinikken i ...1 var der dankortterminal. De andre steder var der såkaldt fluesmækker. Hun har ikke brugt kalenderaftalerne i regnskabsmæssig sammenhæng. Man kan ikke afstemme noget ud fra disse kalenderblade. Man brugte regnestrimlen fra en regnemaskine. Hun medgiver, at det ikke giver samme sikkerhed som et kasseapparat. En kassestrimmel kan man lave om på, det kan man ikke på det, der trykkes ind i et kasseapparat, men man kan selvfølgelig lade være med at slå omsætning ind. Hvad der gik ind på dankort, gik direkte i banken. Der ud over lavede man kontantopgørelser og daglige kasse/kontantafstemninger. For alle 3 år var der over 100 kassedifferencer om året, så afstemningerne var reelle. Hun havde gjort sagsøgeren opmærksom på, at de efter 1/7 2000 skulle anvende kasseapparat, men det kom ikke på plads. I

1995 blev et sommerhus solgt i Sydeuropa med en beskeden fortjeneste, 80-100.000 kr. I 2000 havde sagsøgeren en Lexus Personbil og hans kone en firhjulstrækker. Desuden havde man en Ferrari, der stod i ca. 2½ mio. kr. Hun finder SKATs forhøjelser overraskende. Hun var som skatterevisor vant til, at man lavede en privatforbrugsberegning, og så gik man ud fra den, og forhøjede med afrundede beløb. Afgørelsen fra SKAT baserer sig i vidt omfang på forventningen om en høj fremmødeprocent. Desuden er der set på anvendelsen af dankort, der efter det angivne varierer meget fra ...1 til ...2. Regulerer man i de af SKAT anvendte tal, som hun har gjort i sine beregninger, fremkommer, selv med små reguleringer, store ændringer i den skattepligtige indtægt. Skønnet fra SKAT er således hægtet op på flere usikkerhedsfaktorer, og med små ændringer falder sagsøgerens skattetilsvar betragteligt. SKATs skøn er således behæftet med stor usikkerhed. Det meget høje privatforbrug, der er anslået for de omtvistede år, harmonerer heller ikke med de følgende år. Hun mener, at sagsøgerens forslag ud fra de foreliggende oplysninger er højt sat. Kina-patienterne er ikke indregnet i hendes opgørelse.

 

Parternes synspunkter

 

Sagsøgeren har gjort gældende, at det bestrides, at regnskabsgrundlaget har været tilsidesætteligt, idet de regnestrimler og aftalebøger, som, SKAT finder, mangler i regnskabsgrundlaget, tidligere af SKAT har været anset for at være uden betydning for indkomstopgørelsen, jf. den tidligere drøftelse herom med Skatteforvaltningen i ...1.

 

Om skattemæssige skøn gælder den skatteretlige grundregel, at et skøn skal være realistisk og ikke må være så højt ansat, at det tvinger skatteyderen til at afgive selvangivelse. Der henvises til taksationscirkulæret fra Statskattedirektoratet fra 1988, cirkulære nr. 8 af 13. januar 1988 og SKATs procesvejledning P.1.9. om skønsmæssige ansættelser. Videre fremgår det af SKATs Ligningsvejledning 2009 E.B.1. om krav til bogføring om regnskaber, at det

 

"...

 

i almindelighed er en forudsætning for en skønsmæssig forhøjelse, at der påvises eller sandsynliggøres et højere privatforbrug, end selvangivelsen og foreliggende oplysninger såvel formueoplysninger som andre oplysninger giver plads til.

 

..."

 

Det fastholdes, at privatforbrugene efter forhøjelserne beregnet af SKAT har været mellem ca. kr. 600.000 og kr. 1,2 mio. årligt.

 

Sagsøger kan ikke tiltræde Skatteministeriets præmis om, at A har bevisbyrden for, at skønnet er udøvet urimeligt. Derimod er det Skatteministeriets opgave at sikre og dokumentere skønnets rimelighed i henhold til forvaltningsretlige standarder, som gælder på taksationsområdet inden for SKATs område.

 

Med hensyn til SKATs metodevalg og fravalg, gøres det gældende, at kriterierne for opgørelsen af virksomhedens omsætning er kritisabel, og at man kan komme frem til stort set hvilken som helst omsætning ved at ændre kriterierne enkeltvis. Revisor har da også overfor Landsskatteretten påvist ved to alternative beregninger, at SKATs beregninger hviler på tilfældigheder, når man ophøjer 2 dages omsætning til rettesnor for omsætningen i 3 fulde indkomstår. SKAT har bevisbyrden for rigtigheden af den trufne afgørelse, og SKATs opstilling af forudsætninger og metodevalg kunne give stort set hvilken som helst skattepligtig indkomst, idet 3 års selvangivelse er baseret på ganske få dages kontrol. I sådanne tilfælde burde SKAT i særlig grad sikre sig, at den skønsmæssige ansættelse er rimelig frem for at forsøge at komme frem til et resultat, som kun er baseret på en ren matematisk fremgangsmåde.

 

I anden række gøres det gældende, at de foretagne forhøjelser er ude af proportion med realøkonomien i virksomheden, og at SKAT med deres metodevalg konsekvent har anvendt forkerte forudsætninger og anvendt det metodevalg, som har ydet A den ringeste retsbeskyttelse og den højeste indkomstforhøjelse, ligesom SKAT har haft urealistiske forventninger til patientfremmødeprocenter og lignende.

 

I tredje række gøres det gældende, at den skatteforvaltningsretlige pligt til at understøtte en skønsmæssig forhøjelse af en selvstændig erhvervsdrivende person ved at opgøre vedkommendes privatforbrug er tilsidesat, idet SKATs beregninger har medført privatforbrug, der er så svingende og så meget ude af trit med tidligere og senere års privatforbrug, og som i øvrigt er så høje, at disse må anses for ikke at være retvisende i forhold til en skønsmæssig ansættelse, hvorfor disse bør tilsidesættes.

 

Sagsøgte har gjort overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettigede til at foretage forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomster for årene 2000, 2001 og 2002 samt momstilsvar og lønsumsafgift for tilsvarende år, og sagsøgeren har ikke løftet sin bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

 

Videre er det gjort gældende, at regnskabsgrundlaget er tilsidesætteligt, idet sagsøgeren som erhvervsdrivende havde pligt til at indgive skattemæssige årsregnskaber for 2000, 2001 og 2002 i overensstemmelse med gældende regler, jf. skattekontrollovens § 3. Sagsøgeren havde desuden ved drift af momsregistreret virksomhed pligt til at føre et regnskab, der kunne danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret og kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55. Hvis et regnskab ikke opfylder de gældende regler, f.eks. fordi det ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, kan skattemyndighederne foretage skatteansættelsen og opgørelsen af momstilsvaret skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, og opkrævningslovens § 5, stk. 2.

 

Sagsøgeren har ved sin principale påstand om, at hans selvangivne indkomst skal forhøjes med 100.000 kr. for hvert af indkomstårene 2000, 2001 og 2002, erkendt, at han har udeholdt omsætning, og at regnskabsmaterialet dermed ikke kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Allerede derfor har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst mv. Denne erkendelse skal sammenholdes med, at sagsøgeren under en afhøring hos Politiet har oplyst at have flyttet større kontantbeløb - for mellem kr. 1,5 og 2,0 mio. - til en bankkonto i Mellemeuropa og til en bekendt i årene 1998-2001. Sagsøgeren er blevet opfordret til at fremlægge kontoudtog herfra, men har ikke fremlagt disse, hvilket skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Sagsøgeren har i øvrigt ikke dokumenteret, at beløbene overført til Mellemeuropa stammer fra beskattede midler.

 

Det gøres gældende, at sagsøgerens regnskaber for 2000-2002 ikke opfyldte kravene i dagældende lovgivning, idet sagsøgeren ingen dokumentation havde for, hvorledes den selvangivne omsætning fremkom, herunder fordi han ikke anvendte kasseapparat i virksomheden, og fordi han systematisk har bortskaffet/destrueret originalt regnskabsmateriale i form af aftalebøger og udskriftstrimler med registreringer af dagens omsætning. Desuden har skattemyndighederne kunne konstatere, at sagsøgeren ikke har bogført omsætning fra patienter, der er blevet behandlet af en kinesisk akupunktur tilknyttet sagsøgerens virksomhed. Sagsøgerens regnskabsmateriale har på den baggrund ikke kunne danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten, og skattemyndighederne har også af den grund været berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og foretage skønsmæssige skatteansættelser for de pågældende indkomstår.

 

Det gøres gældende, at kravene til regnskaberne ikke ville være opfyldt, selvom sagsøgeren ikke havde bortskaffet/destrueret aftalebøgerne og udskriftstrimlerne, allerede fordi det øvrige bogføringsmateriale ikke dokumenterede den bogførte omsætning, og fordi sagsøgeren havde udeholdt omsætning. Det bestrides i øvrigt, at bortskaffelsen/destruktionen af det originale regnskabsmateriale er sket med skattemyndighedernes accept eller med en berettiget forventning herom. Herudover gøres det gældende, at en berettiget forventning kun kan opstå som følge af en positiv og udtrykkelig tilkendegivelse fra den kompetente myndighed; en manglende indsigelse er således ikke tilstrækkelig.

 

På den baggrund gøres det gældende, at skattemyndighederne var berettigede til at tilsidesætte sagsøgerens regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsterne, af momstilsvaret og af lønsumsafgiften.

 

Herefter gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at skønnene kan tilsidesættes, idet skattemyndighedernes skøn kun kan tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at de er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til åbenbart urimelige resultater.

For indkomståret 2000 har skattemyndighederne forhøjet sagsøgerens indkomst med kr. 751.421 kr. Beløbet er sammensat af: 1) udeholdt omsætning fra klinikken i ...1 på kr. 414.140, 2) fra ...2 på kr. 326.000 samt 3) fra "kinapatienter" på kr. 45.127. Fra disse beløb er fratrukket moms på kr. 11.418 og lønsumsafgift på kr. 22.428.

 

For indkomståret 2001 har skattemyndighederne forhøjet sagsøgerens indkomst med kr. 464.389 kr. Beløbet er sammensat af: 1) udeholdt omsætning fra klinikken i ...1 på kr. 218.655, 2) fra ...2 på kr. 263.000 samt 3) fra "kinapatienter" på kr. 37.662. Fra disse beløb er fratrukket moms på kr. 7.184 og lønsumsafgift på kr. 13.844.

 

For indkomståret 2002 har skattemyndighederne forhøjet sagsøgerens indkomst med kr. 986.484 kr. Beløbet er sammensat af: 1) udeholdt omsætning fra klinikken i ...1 på kr.669.308, 2) fra ...2 på kr. 252.000, 3) fra ...3 på kr. 47.030 samt 4) fra "kinapatienter" på kr. 57.681. Fra disse beløb er fratrukket moms på kr. 9.378 og lønsumsafgift på kr. 30.157.

 

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ved de skønsmæssige ansættelser har været berettiget til at tage udgangspunkt i det foreliggende materiale, dvs. det materiale, som politiet og skattemyndighederne har fundet under ransagninger af sagsøgerens bopæl og hans virksomheds klinikker den 13. marts 2003.

 

Skattemyndighederne har på baggrund af siderne fra aftalebogen for dagene 10. - 13. marts 2003, skønsmæssigt ansat antallet af fremmødte patienter i ...1. Ved at gange antal patienter med klinikkens priser er skattemyndighederne kommet frem til en skønnet samlet omsætning. Derudover har skattemyndighederne ud fra udskrifter fra dankortterminalen med angivelse af den samlede dankortomsætning pr. dag regnet ud, hvor stor en del af den samlede omsætning, der blev betalt med dankort. For dagene 12. - 13. marts 2003 har myndighederne sat den samlede omsætning, jf. de fundne udskriftstrimler, i relation til dankortomsætningen, jf. de fundne udskrifter fra dankortterminalen. Resultatet har sammen med beregningerne for 10. og 11. marts 2003 medført en beregnet gennemsnitlig dankortomsætning, som er reguleret i forhold til udviklingen i udbredelsen af dankort. Det har medført, at dankortomsætningens andel af den samlede omsætning er nedsat for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 til henholdsvis 54%, 55% og 56%.

 

På baggrund af den selvangivne samlede omsætning, dankortomsætningen og den beregnede dankortomsætningsandel har skattemyndighederne endeligt beregnet den faktiske omsætning for årene 2000 - 2002 til henholdsvis kr. 5.534.276, kr. 5.395.370 og kr. 5.517.875. Den yderligere omsætning er sat i forhold til den bogførte omsætning, hvorefter den udeholdte omsætning er opgjort til kr. 414.140 for 2000, kr. 218.655 for 2001 og kr. 669.308 for 2002.

Det bestrides, at skattemyndighederne har foretaget et principskifte den 12. marts 2003 for at skade sagsøgeren. Myndighederne har taget udgangspunkt i det mest retvisende af det foreliggende materiale.

 

Det gøres gældende, at skattemyndighederne i forbindelse med beregningerne har foretaget et forsigtigt skøn, idet skattemyndighederne undervejs har foretaget en række kontroller af, at den beregnede samlede faktiske omsætning ikke blev for høj: F.eks. har skattemyndighederne udregnet dankortomsætningens andel af den samlede omsætning for den 10. marts 2003 på to måder og valgt det for sagsøgeren mest fordelagtige resultat.

 

Skattemyndighederne har i ...2-klinikken anvendt samme beregningsmetode som gennemgået ovenfor vedrørende klinikken i ...1, dog tilpasset i forhold til at klinikken i ...2 kun behandlede patienter torsdag og fredag. På baggrund af aftalebøgerne for ...2 for 10., 11. og 12. marts 2003 har skattemyndighederne beregnet, hvor mange patienter sagsøgeren har haft i ...2 torsdag/fredag i årene 2000 -2002. Der er samtidig korrigeret med den fremmødeprocent, der kunne konstateres ud fra aftalebøgerne. Da fremmødeprocenten er baseret på sagsøgerens egen registrering heraf, bestrides det, at skattemyndighederne har haft urealistisk høje forventninger til fremmødet. Herefter har skattemyndighederne - ud fra oplysningerne om den samlede dankortomsætning og antal dankorttransaktioner - beregnet den yderligere omsætning. Den yderligere omsætning er sat i forhold til den bogførte omsætning.

 

For klinikken i ...3 har skattemyndighederne anvendt samme beregningsmetode som redegjort for ovenfor, dog korrigeret for at klinikken på ...3 åbnede i august 2002, og at der blev foretaget behandlinger hver anden onsdag og hver anden torsdag. På ...3 blev under ransagningen ikke fundet aftalebøger, men journaler over en del af patienterne. Ved en sammenligning mellem patientjournalerne og den bogførte omsætning har skattemyndigheder konstateret, at der på et antal dage er bogført mindre end antallet af patienter tilsiger. Skattemyndighederne har på baggrund af udskrifter fra dankortterminalen udregnet den gennemsnitlige dankortbetalingsandel for disse dage til at være 41.66 %, jf. bilag A1, og på den baggrund skønnet den yderligere omsætning for 2002 til at være kr. 47.030, jf. bilag A, siderne 8, 26 og 27.

 

Mht. "kinapatienter" har skattemyndighederne med udgangspunkt i ovennævnte materiale beregnet antallet i tre perioder i løbet af indkomstårene 2000-2002. Det kan konstateres, at den kinesiske akupunktør i løbet af de tre perioder har behandlet i alt 1.199 patienter. Det fremgår ikke af virksomhedens bogføring, at der skulle være bogførte indtægter i forbindelse med besøget fra den kinesiske akupunktør. Skattemyndighederne har derfor foretaget en beregning af, hvilken omsætning "kinapatienterne" må antages at have genereret på baggrund af klinikkens priser (hhv. kr. 370, 390 og 450 pr. behandling) og dankortomsætningen. Endelig har myndighederne beregnet den udeholdte omsætning vedrørende "kinapatienterne" efter en korrektion for den gennemsnitlige omsætning hidrørende fra sagsøgerens egne behandlinger. Herefter er den udeholdte omsætning vedrørende "kinapatienterne" opgjort til kr.45.127 i 2000, kr. 37.662 i 2001 og kr. 57.681 i 2002.

 

Det gøres gældende, at der ikke kan lægges vægt på sagsøgerens revisor beregninger af omsætningen i virksomheden, idet der i beregningerne bl.a. er lagt forkerte forudsætninger til grund, beregningerne kun indeholder omsætning fra én ud af sagsøgerens tre klinikker og ikke tager højde for "kinapatienterne". Eksempelvis har revisoren i bilag 6 lagt til grund, at der foreligger regnestrimler for alle dagene 10. - 13. marts 2003, men der foreligger ikke regnestrimler for hverken den 10. marts eller den 11. marts, hvorfor revisoren i stedet anvender den bogførte omsætning og dermed beregner en dankortandel, der er alt for høj. I øvrigt stemmer revisorens alternative beregninger ikke overens med sagsøgerens principale påstand. Sagsøgeren har ikke ved revisors beregninger løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til åbenbart urimelige resultater. Derfor kan skønnet ikke tilsidesættes.

 

Det gøres gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at lægge vægt på sagsøgerens privatforbrug, og at skattemyndighederne ikke har været forpligtet til at udarbejde en egentlig privatforbrugsopgørelse. Videre har skattemyndighederne været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens indkomst, uanset om sagsøgerens selvangivne privatforbrug måtte have været rimelige ud fra en generel betragtning. Når regnskabsmaterialet er af en sådan karakter, at det ikke kan lægges til grund ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er det efter en fast retspraksis ikke en betingelse for at forhøje indkomsten skønsmæssigt, at selvangivelsen ikke levner plads til et rimeligt privatforbrug. Dette er ligeledes beskrevet i Ligningsvejledningen for 2009, afsnit E.B.1.4.

 

Det gøres gældende, at sagsøgeren må antages at have haft et privatforbrug - herunder finansieret af kontoen i Mellemeuropa - ud over det selvangivne. Det selvangivne privatforbrug kunne samlet set ikke rumme sagsøgerens faktiske privatforbrug, idet sagsøgeren løbende har overført større kontantbeløb til en konto i Mellemeuropa, har haft en bil af mærket Ferrari X1 og erhvervet endnu en Ferrari af mærket X2.

 

Skattemyndighederne har ikke baseret de skønsmæssige ansættelser på en privatforbrugsberegning, men derimod på opgørelser af As omsætning. Myndighedernes konstateringer vedrørende sagsøgerens privatforbrug understøtter blot, at sagsøgeren har haft et privatforbrug udover det selvangivne, og at der derfor var grundlag for at foretage et skøn over omsætningen i virksomheden.

Frifindelsespåstanden og anbringenderne til støtte for de skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens indkomst gælder ligeledes for forhøjelserne af moms og lønsumsafgift.

Rettens begrundelse og afgørelse

 

Det fremgår, at sagsøgeren har skaffet sig af med sine aftalebøger og strimlerne fra regnemaskinen, hvor dagens omsætning angiveligt blev udregnet. Sagsøgeren har således gjort det umuligt for skattemyndighederne at foretage en nærmere kontrol af omsætningen i sagsøgerens virksomhed. Kravene til regnskabsgrundlaget som nærmere beskrevet i bkg. nr. 1068 af 17/12 1999 samt i bogføringsloven og årsregnskabsloven er således ikke opfyldt, og virksomhedens regnskabsmateriale kan derfor ikke danne grundlag for en opgørelse af sagsøgerens indkomst.

 

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der ikke fra nogen skattemyndighed foreligger nogen stillingtagen og således ej heller nogen positiv tilkendegivelse vedrørende sagsøgerens rutine med løbende at bortskaffe alt materiale, der kunne være anvendeligt ved kontrol af hans virksomheds indkomst. Sagsøgeren har herefter ikke haft nogen berettiget forventning om, at skattemyndighederne regnskabsmæssigt ville acceptere denne bortskaffelse.

 

Skattemyndighederne har herefter været berettigede til at fastsætte indkomsten ud fra et skøn, jf. skattekontrollovens § 5 smh. med § 3.

 

Idet sagsøgeren løbende havde bortskaffet det relevante kontrolmateriale, kan retten tiltræde, at skattemyndighederne ved udøvelsen af deres skøn har anvendt det materiale, som de kunne komme i besiddelse af i forbindelse med den skete ransagning, og uanset at dette materiale kun dækkede ganske få dage. Det findes herunder begrundet, at skattemyndighederne har anvendt en flerhed af metoder ved beregningen.

 

Efter de af skattemyndighederne anførte momenter i forbindelse med privatforbrugsberegningen, og idet sagsøgeren ikke har fremført konkrete bevisligheder, der giver grundlag for at tilsidesætte det skøn, som beregningen af sagsøgerens indkomst er udtryk for, herunder med hensyn til opgørelse af fremmødeprocenter, antallet af patienter og opgørelsen af dankortandelen af patienterne, frifindes sagsøgte for sagsøgerens påstand om nedsættelse af skattemyndighedernes forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for årene 2000, 2001 og 2002.

 

Det følger heraf, at sagsøgte tillige frifindes for påstanden om nedsættelse af momstilsvar og lønsumsafgift.

 

Sagens omkostninger, der udgøres af advokatomkostninger, der fastsættes til 30.000 kr. samt udgifter til materialesamling 957 kr., eller i alt 30.957 kr., skal sagsøgeren betale til sagsøgte.

 

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

 

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

 

Sagsøgeren betaler inden 14 dage sagens omkostninger til sagsøgte med 30.957 kr.