Indhold
Dette afsnit angiver afgiftssatsen for spiritus (ethanol) og spiritusbaserede alkoholsodavand, og beskriver samtidig, hvordan afgiften beregnes.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssatser
- Afgiftsberegning
- Tidligere afgiftssatser.
Afgiftssatser
Afgiften af spiritus er 150 kr. pr. liter 100 pct. ethanolstyrke. Se SPRITAL § 2, stk.1.
►Til og med den 31. december 2017 var der en tillægsafgift på spiritusbaseret alkoholsodavand. Tillægsafgiften er ophævet i henhold til § 5 i lov nr. 1686 af 26. december 2017.x
xTillægsafgiften udgjorde for perioden 1.1.2015 - 31.12.2017 4,21 kr. pr. liter. x
Afgiftsberegning
Spiritusafgiften beregnes pr. liter 100 pct. ethanolstyrke.
Eksempel: Spiritusafgift
3/4 fl. (70 cl) spiritus, 40 % vol
|
0,70 l x 40 % x 150 kr.
|
42,00 kr.
|
3/8 fl. (35 cl) spiritus, 38 % vol
|
0,35 l x 38 % x 150 kr.
|
19,95 kr.
|
xSpiritusbaseret alkoholsodavand, 27,5 cl flaske spiritus, 5,5 % volx
|
x0,275 l x 5,5 % x 150 kr.x
|
x2,27 kr.x
|
Tidligere afgiftssatser
Afgiften af spiritusbaseret alkoholsodavand har tidligere udgjort:
Periode
|
Afgift
|
01.08.2010-31.12.2012
|
3,15 kr. pr. liter færdigvare
|
Periode
|
Afgift
|
01.01.2013-31.12.2014 |
3,56 kr. pr. liter færdigvare |
Bemærk
xDer er ifølge § 3 i lovforslag L 122 fremsat forslag om afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation). Ændringen vil ifølge lovforslaget gælde fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslaget ikke var vedtaget ved redaktionens slutning, vil de foreslåede ændringer i givet fald først fremgå af den juridiske vejledning, version 2018-2, som ventes offentliggjort ultimo juli 2018. Indtil da opfordres der til, at holde sig orienteret på Folketingets og Skatteministeriets hjemmesider samt gennem SKATs nyhedsbreve.◄