Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om restskat belyst med et regneeksempel.

Afsnittet indeholder:

• Definition af restskat
• Restskattetillæg
• Eksempel: Skatteberegning ved restskat.

Definition af restskat

Restskat er defineret i SEL § 29 B, stk. 4, 1. pkt.

Restskat er det beløb, hvormed indkomstskatten overstiger summen af ordinære acontoskatter med tillæg af

• eventuel udbytteskat efter KSL § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6, og
• eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6 og 7.  

Restskattetillæg   

Restskat opkræves med et restskattetillæg. Se SEL § 29 B, stk. 4. Se afsnit C.D.10.4.9.5 om procentsatser for tillæg og godtgørelse, herunder også satsen for restskattetillægget.

Restskat og restskattetillæg forfalder til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret.

Hvis restskatten skyldes en efterfølgende forhøjelse af skatteansættelsen, forfalder beløbet dog først til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen med rente tilskrivning fra 1. november efter indkomståret til udskrivningmåneden.

Se også

Se afsnit C.D.10.4.11 om forrentning ved ænsættelsesændringer i afsnittet om forhøjelse.

x

Eksempel: Skatteberegning ved restskat

Bemærk, at der ved eksemplerne ikke er anvendt de aktuelle satser.

I den skattepligtige indkomst indgår fortjeneste på afståelse af immaterielle aktiver med 1.000.000 kr.

I eksemplet er der bevilget henstand med betaling af skatten heraf efter AL § 40, stk. 7., og det viser, at der opnås en besparelse på 7.480 kr. af henstandsbeløbet. 

* Der spares restskattetillæg 3,4 pct. af henstandsbeløbet på 220.000 kr., dvs. en besparelse her på 7.480 kr.

x