Indhold

Dette afsnit beskriver kort nogle kravtyper, som ikke er behandlet i et særskilt afsnit, men som dog alligevel på et eller flere punkter har særlige regler i forbindelse med inddrivelse.

Afsnittet indeholder:

  • Bo- og gaveafgifter
  • Børne- og ungeydelse
  • Krav til forsyningsselskaber
  • Stempelafgift (pr. 1. januar 2013 afløst af skadesforsikringsafgift)
  • Erstatningskrav omfattet af en straffedom
  • Boligstøtte
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

  • Afsnit G.A.3.7.1 om bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger
  • Afsnit G.A.3.7.2 om ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav
  • Afsnit G.A.3.7.3 om civilretlige krav
  • Afsnit G.A.3.7.4 om børnebidrag og øvrige underholdsbidrag.

Bo- og gaveafgifter

Sagen kan sendes til inddrivelse hos RIM, hvis bo- eller gaveafgiften ikke er betalt inden 3 uger efter betalingsfristens udløb. Se BAL § 39.

RIM kan inddrive skyldig boafgift med tillæg af renter og omkostninger hos arvinger og legatarer efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Se BAL § 39, stk. 2.

RIM kan inddrive skyldig gaveafgift med tillæg af renter og omkostninger hos gavemodtager eller gavegiver efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Se BAL § 39, stk. 3.

Forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber hæfter for afgifterne af afgiftspligtige forsikringsbeløb mv., som de udbetaler til en begunstiget. Se BAL § 20, stk. 6. Afgiftsbeløb, der ikke betales, kan inddrives efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Se BAL § 40, stk. 1.

Børne- og ungeydelse

For børn under 15 år udbetales en skattefri børneydelse og for børn mellem 15 og 17 år udbetales en skattefri ungeydelse. Udgifterne til børne- og ungeydelsen afholdes af statskassen. Se BØUNGL § 9.

Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget børne- og ungeydelsen, skal beløbet tilbagebetales. Se BØUNGL § 5, stk. 5.

Modregning

I hele ydelsen kan der modregnes:

  • Restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud samt skolefritidsordninger
  • Tilbagebetalingskrav for skyldig børne- og ungeydelse efter BØUNGL § 5, stk. 5.

Se BØUNGL § 11, stk. 2.

Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning.

Der kan ikke foretages subsidiært udlæg hos ægtefællen for skyldige beløb efter BØUNGL § 5, stk. 5.

Bemærk

Krav på tilbagebetaling af en børne- eller ungeydelse er et statskrav. Der kan derfor foretages modregning i skyldnerens krav på overskydende skat, overskydende moms mv. til dækning af tilbagebetalingskrav for skyldig børne- og ungeydelse efter BØUNGL § 5, stk. 5.

Krav til forsyningsselskaber

Forsyningsvirksomheder, der er udskilt fra den kommunale forvaltning i selvstændige selskaber mv. i form af fx aktieselskaber, anpartsselskaber eller interessentskaber, anses som at være offentlige selskaber, hvis de er 100 % ejet af kommunen eller af flere kommuner. Forsyningsselskaber, der er 100 % kommunalt ejet, er derfor omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og restancer skal inddrives af RIM.

Hvis udskillelsen fra den kommunale forvaltning består i, at den kommunale forsyningsvirksomhed overdrages til forbrugerne eller frasælges til tredjepart, er inddrivelse af krav via RIM udelukket, da der er tale om private krav.

Se også

Se også SKM2010.86.SKAT Inddrivelse af fordringer for kommunalt ejede forsyningsselskaber mv.

Stempelafgift (pr. 1. januar 2013 afløst af skadesforsikringsafgift)

Stempelafgift er tillagt udpantningsret og inddrives efter det almindelige regelsæt i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Enhver, der er part i det retsforhold, som et stempelpligtigt dokument vedrører, hæfter for betaling af stempelafgiften. Hvis en part ikke har fast ophold her i landet, og dokumentet på hans vegne er underskrevet af en herboende person, hæfter denne også for afgiften. Se STEMPAL § 31, stk. 1.

Skadesforsikringsafgift er tillagt udpantningsret og inddrives efter det almindelige regelsæt i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Følgende juridiske og fysiske personer hæfter for afgiften:

  1. Forsikringsvirksomheden og en herboende repræsentant omfattet af SKADL § 6, stk. 3, hæfter solidarisk for betaling af afgiften.
  2. En forsikringstager hæfter for afgiften af afgiftspligtige forsikringspræmier, hvis den afgiftspligtige forsikringsvirksomhed har forretningssted uden for EU og er omfattet af registreringspligten i SKADL § 6, stk. 3, men har undladt at registrere sig.

Se SKADL § 12.

Erstatningskrav omfattet af en straffedom

Under behandling af en straffesag, kan der tillægges en privatperson en erstatning for den skade, som en forbrydelse har voldt. Se RPL § 991. Politimesteren skal hjælpe med at inddrive disse private erstatningskrav, når den forurettede anmoder om det. Se RPL § 997, stk. 1.

I bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige nævnes som nr. 9 "Krav på erstatning?. Denne bestemmelse vedrører kun erstatning, som staten, en region eller en kommune får krav på, og gælder både erstatningskrav indenfor og udenfor kontraktforhold. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder ikke anvendelse på erstatningskrav, der er tillagt en privatperson under en straffesag.

Erstatningskrav, der efter RPL § 997, stk. 1, er tilkendt under en straffesag, inddrives efter reglerne i den borgerlige retspleje og tvangsfuldbyrdes via fogedretten. Se RPL § 478, stk. 1, nr. 1. Se RPL § 997, stk. 2.

I de tilfælde, hvor det offentlige er den forurettede part og dermed har krav på erstatning, vil der være udpantningshjemmel for erstatningskravet efter bilagets nr. 9.

Boligstøtte

I Boligstøtteloven, lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016 om individuel boligstøtte sondres der mellem følgende:

  • Boligsikring, dvs. boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister
  • Boligydelse, dvs. boligstøtte til pensionister, der er lejere, ejere, andelshavere mv.
  • Lån eller garanti på boligstøtteområdet.

Krav på boligstøtte kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Se Boligstøtteloven § 49, stk. 2.

For meget udbetalt boligstøtte kan kræves tilbagebetalt. Se Boligstøtteloven § 46 og § 47. Alle husstandsmedlemmer over 18 år hæfter solidarisk for et tilbagebetalingskrav. Se Boligstøtteloven § 48b.

Modregning

Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring og boligydelse og for tilbagebetalingskrav vedrørende forfaldne boligstøttelån og beboerindskudslån, kan modregnes i følgende:

  • Fremtidig boligsikring eller boligydelse. Se boligstøtteloven § 49, stk. 1.
  • Udbetalinger fra staten. Se INDOG § 8, stk. 1.

Følgende krav kan modregnes: 

  • Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. Se boligstøttelovens § 49.
  • For modtagere af social pension fra Udbetaling Danmark kan for meget udbetalt pension modregnes i boligydelse og boligsikring. Boligstøtteloven § 50.

Der kan derimod ikke modregnes i fremtidige beboerindskudslån

Særligt vedrørende boligindskudslån

Kommunen kan yde lån til betaling af beboerindskud i almene boliger og ældreboliger. Se boligstøtteloven §§ 54 - 64.

Udgangspunktet er, at lån til betaling af beboerindskud i lejligheder er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser, i kollektive bofællesskaber og til unge, som i fællesskab lejer en lejlighed er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Se boligstøtteloven § 58.

Når kommunalbestyrelsen har ydet lån eller garanteret for lån til betaling af beboerindskud, kan indskuddet kun overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med respekt af långivers (kommunens) tilgodehavender ifølge lånedokumentet. Se boligstøtteloven § 61, stk. 2.

Ved lejemålets ophør forfalder lånet med påløbne renter. Se boligstøtteloven § 61, stk. 3.

Når lejemålet er ophørt, indbetaler boligorganisationen låntagerens tilgodehavende hos organisationen til långiveren (kommunen), som herefter afregner lånet med låntageren.

Eftergivelse af beboerindskudslån

Beboerindskudslån skal være forfaldne, og skyldneren skal være i restance med tilbagebetalingen, før de skal medtages i en eftergivelsessag. Se SKM2007.606.SKAT.

Hvis skyldner får en eftergivelse, og denne eftergivelse omfatter beboerindskudslån, som skyldneren er i restance med, og hvor lejemålet ikke er fraflyttet, skal RIM tage forbehold for, at eventuelle tilbagebetalingsbeløb fra boligorganisationen kan anvendes til dækning af de restancer, der var på lånet, inden det blev eftergivet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

UfR1998.353Ø

Landsretten anførte, at efter karakteren af lånet, der ved lejeforholdets ophør skulle udbetales til K efter fradrag af eventuelle modregningsberettigede krav, jf. § 61, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, fandtes lånet, efter en analogi af konkurslovens § 199, stk. 2, ikke omfattet af gældssaneringen i det omfang, den pantelignende sikkerhed strakte til. Beboerindskudslånet omfattedes derfor ikke af gældssaneringen.

Landsskatteretsdomme

SKM2007.619.LSR

På baggrund af en udtalelse fra Socialministeriet anså Landsskatteretten RIM for berettiget til at tage stilling til, om restgæld på et beboerindskudslån kunne eftergives. På grund af gældens størrelse, og da klageren havde en vis betalingsevne, kunne gælden ikke eftergives