Indhold

Afsnittet handler om de erhverv, hvor der er hjemmel til at fratage og nægte virksomheder deres autorisationer/bevillinger.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om reglerne for de forskellige erhverv
• Advokater
• Alkoholbevillinger
• Busvognmænd
• Bygningssagkyndige
• Dispachører
• Ejendomsmæglere
• Fødevarenæringsbreve - restaurationer mv.
• Førstegangsomsætning af fisk
• Godsvognmænd
• Hjemmeservice
• Inkassovirksomheder
• Konservatorvirksomheder
• Luftfartsvirksomheder
• Marskandiservirksomheder
• Pantelånervirksomheder
• Registrerede revisorer
• Statsautoriserede revisorer
• Taxikørsel
• Translatører og tolke
• Vagtvirksomheder
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Generelt om reglerne for de forskellige erhverv

Afsnittet beskriver en række love, der indeholder hjemmel til dels at nægte, dels at fratage erhvervstilladelser, hvis indehaveren af en autorisation eller bevilling har betydelig gæld til det offentlige. I det omfang, den enkelte lov er forskellig fra hovedreglerne om beløbsstørrelse og konneksitet mv., som beskrevet ovenfor, er dette anført.

Normalt er det samme myndighed, der giver/nægter erhvervstilladelsen, som har kompetence til at fratage den. I de få tilfælde, hvor det ikke er tilfældet, er dette anført.

Advokater

En advokat er en person, der har eneret til at føre sager for andre. Se RPL § 131.

Advokater skal have en tilladelse, bestalling, for at kunne praktisere som advokat.

Den bevilgende myndighed er Justitsministeriet. Det vil sige, at det er Justitsministeriet, der kan give en person tilladelse til at drive virksomhed som advokat. Derimod er det landsretten, der har kompetence til at fratage en advokat hans bestalling.

Det er retsplejeloven, der regulerer forholdene for advokater, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af advokatbestallinger, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige. Se RPL § 121, stk. 3 om reglerne om nægtelse og RPL § 139, stk. 1 om reglerne om fratagelse.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor ændringslov nr. 936 af 27. december 1991 trådte i kraft. Højesteret har i en sag frakendt advokatbestalling på grund af betydelig forfalden gæld til det offentlige. Se UfR 1998, 1664/2.

En sag om fratagelse af advokatbestalling er en meget langvarig proces. Det skal derfor i den konkrete situation overvejes, om der i stedet skal vælges et andet inddrivelsesskridt fx indgives konkursbegæring.  

Alkoholbevillinger

Muligheden for at opnå alkoholbevilling reguleres i restaurationsloven. Ansøgning om alkoholbevilling skal indgives til politidirektøren. Det er kommunalbestyrelsen, der giver og fornyer bevilling efter forhandling med politiet.

Alkoholbevilling kan nægtes, hvis den, der søger bevillingen, har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Dette fremgår af restaurationslovens § 13 for personer og § 14 for selskaber.

Alkoholbevillingen kan fratages af kommunalbestyrelsen, hvis indehaveren har forfalden gæld til det offentlige på mindst 100.000 kr. Se restaurationslovens § 19a.

Som følge af ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder har ovennævnte lovs §§ 13 og 14 ændret sig. Da der imidlertid ikke er en ny lovbekendtgørelse efter lovændringen, skal betingelserne som fremgår af den nuværende lovbekendtgørelse LBK nr. 135 af 2010 §§ 13-14 sammenholdes med lov nr. 1370 af 2014 § 2.

 

Det betyder at betingelsen om, at personer eller selskaber skal have næringsbrev til det pågældende forretningssted udgår, dvs. at § 13, stk. 1, nr. 1 i LBK nr. 135 af 2010 ophæves. Bestemmelsens nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4, jf. lov nr. 1370 af 2014 § 2, nr. 2, og § 14, stk. 1, nr. 1 LBK nr. 135 af 2010 ophæves. Bestemmelsens nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4, jf. lov nr. 1370 af 2014 § 2, nr. 3.

Ændringen trådte i kraft 1. januar 2015, jf. lov 1370 af 2014 § 3, stk. 1.

 

 

Busvognmænd

Busvognmænd driver erhverv med buskørsel. Det betyder erhvervsmæssig personbefordring i et dansk indregistreret motorkøretøj, der er indrettet til at befordre flere end ni personer, heri indberegnet føreren.  Der gælder særlige regler for den buskørsel, der udføres som rutekørsel.

Buskørsel kræver en køretilladelse, der udstedes med en gyldighed på indtil fem år. En ansøger kan få flere tilladelser.

Den retlige regulering af buskørsel findes i lov om buskørsel. Heri findes også reglerne om nægtelse og fratagelse af køretilladelser, hvis bevillingshaver har væsentlig forfalden gæld til det offentlige. Se buslovens § 12 om reglerne for nægtelse og buslovens § 14 om reglerne for fratagelse.

Den bevilgende myndighed er Persontrafikrådet. Færdselsstyrelsen, der er sekretariat for Persontrafikrådet, træffer afgørelse i mindre principielle sager, bortset fra sager om rutekørsel mv.

Efter Færdselsstyrelsens og Persontrafikrådets praksis er den væsentlige gæld al gæld til det offentlige.

Det er uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådte i kraft den 1. februar 1992. Det er også uden betydning, om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende køretilladelse. Anden gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold kan derfor medføre nægtelse eller fratagelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at restancerne til det offentlige vil stige, hvis den pågældende får eller beholder køretilladelsen.

Betingelse for køretilladelse

Det er en betingelse for køretilladelsen, at busvognmanden har fornøden økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.

Dette krav imødegås ofte ved, at den enkelte busvognmand stiller sikkerhed over for Færdselsstyrelsen for et bestemt beløb til fordel for kreditorerne. Færdselsstyrelsen fastsætter sikkerhedsstillelsens størrelse. Sikkerheden stilles i form af en garanti fra pengeinstitut eller forsikringsselskab. Garantien skal tjene til sikkerhed over for alle og enhver for opfyldelse af forpligtelser, som busvognmanden i forbindelse med sin virksomhed har pådraget sig inden for den periode, hvor virksomheden har været indehaver af gyldige tilladelser. 

Hvis der er stillet garanti, skal busvognmanden godkende udbetaling til RIM over for et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Hvis busvognmanden ikke vil samtykke i udbetalingen, skal RIM dokumentere overfor pengeinstituttet eller forsikringsselskabet, at der er tale om et krav, der i lovgivningen er tillagt udpantningsret. I begge tilfælde skal RIM dokumentere, at der er tale om krav, der er stiftet i forbindelse med vognmandsvirksomheden.

Se lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012 om buskørsel og bekendtgørelse nr. 1372 af 26. november 2015 om buskørsel.

Bygningssagkyndige

En bygningssagkyndig er en person, der udarbejder rapporter om bygningers fysiske tilstand for sælger af fast ejendom, typisk parcelhuse og sommerhuse (tilstandsrapport), med den virkning, at køber normalt ikke kan påberåbe sig overfor sælger, at en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld.

En person, der driver virksomhed som bygningssagkyndig, skal have en tilladelse. Tilladelsen, der kaldes en beskikkelse, udløber efter tre år, men kan fornys.

Det er Erhvervsstyrelsen, der udsteder beskikkelse som bygningssagkyndig, og som også kan nægte eller fratage beskikkelsen.

Se lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom og bekendtgørelse om huseftersynsordningen om den retlige regulering af retsreglerne for bygningssagkyndige. Her findes også reglerne om nægtelse og fratagelse af beskikkelse som bygningssagkyndig, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal overstige 100.000 kr., både hvis beskikkelse nægtes, og hvis beskikkelse tilbagekaldes. Se huseftersynsbekendtgørelsens § 4.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis udgør den væsentlige gæld al gæld til det offentlige. Det er uden betydning, hvornår gælden er stiftet, og om gælden vedrører virksomhed i henhold til en tidligere eller en eksisterende beskikkelse. Gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse eller fratagelse af beskikkelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis pågældende får eller beholder erhvervstilladelsen. 

Dispachører

En dispachør er en person, der opgør søskader. Hans arbejdsområde er at foretage beregninger og opgørelser, når et skib er havareret. Han opgør skader, tab og omkostninger, som skyldes havariet og fordeler dem på skibet og dets fragt og gods.

Det er Erhvervsstyrelsen, som udsteder tilladelsen til erhvervet som dispachør. Tilladelsen kaldes en beskikkelse.

Den retlige regulering findes i lov om dispachører. Her findes også reglerne om nægtelse og fratagelse af beskikkelse, hvis indehaveren har væsentlig gæld til det offentlige. Se dispachørlovens § 1 vedrørende nægtelse og § 5 vedrørende fratagelse.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft. Se UfR 1998.1664/2 analogt.

 

Lov om dispachører blev ophævet ved ændringslov 740 af 2015 § 8. I forarbejdernes bemærkninger hertil fremgår følgende:

"Til § 8

Med en afskaffelse af beskikkelsesordningen kræves der ikke længere en beskikkelse fra en offentlig myndighed for at kunne kalde sig dispachør og foretage den dertil knyttede virksomhed.

Forslaget om at ophæve lov om dispachører vil have som konsekvens, at der fra tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden ikke længere knytter sig rettigheder eller forpligtelser til allerede givne beskikkelser. Disse vil herefter være at betragte som bortfaldne. […]"

Ophævelsen af dispachørloven trådte i kraft 1. januar 2016, jf. lov 740 af 2015 § 9, stk. 3.

 

Ejendomsmæglere

En ejendomsmægler er en person, der udbyder og sælger fast ejendom, formidler køb og salg af fast ejendom eller rådgiver i denne forbindelse.

For at kunne bruge betegnelsen ejendomsmægler skal man være registreret i et offentligt register over ejendomsmæglere, der føres af Erhvervsstyrelsen. Det er også Erhvervsstyrelsen, der registrerer/nægter registrering og sletter ejendomsmæglere fra registeret.

Kravet om registrering gælder kun i forhold til ikke-erhvervsdrivende. Det betyder, at enhver uden tilladelse kan optræde som formidler mv. i forhold til erhvervsdrivende.

Se ejendomsmæglerloven § 25 om reglerne for nægtelse og fratagelse af registrering som ejendomsmægler.

Den væsentlige gæld er efter Erhvervsstyrelsens praksis al gæld til det offentlige. Det er altså uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelsen trådte i kraft, altså om gælden stammer fra en tidligere virksomhed eller den nuværende. Anden gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse eller sletning af registrering, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis en pågældende får eller beholder erhvervstilladelsen.

Fødevarenæringsbreve - restaurationer mv.

Med virkning fra 1. juli 2009 er de gamle typer af næringsbreve til fødevarevirksomheder afskaffet og erstattet af fødevarenæringsbreve.

Erhvervsstyrelsen udsteder fødevarenæringsbreve ved optagelse af virksomhederne i Næringsbasen.

Alle virksomheder, der sælger fødevarer for mere end 50.000 kr. om året, skal som udgangspunkt registreres i Næringsbasen. Fødevarer opfattes i denne sammenhæng som madvarer af enhver art.

Fødevarenæringsbrev

Følgende fødevarevirksomhed er omfattet af det nye fødevarenæringsbrev:

• Fødevarebutikker, herunder catering

• Restaurationer

• Fødevareengrosvirksomheder, såsom virksomheder, der transporterer, forarbejder, opbevarer eller engrosforhandler fødevarer.

Der kræves ikke fødevarenæringsbrev til følgende:

• Apoteker, der er omfattet af lov om apotekervirksomhed

• Virksomheder med søtransport af fødevarer mellem et dansk og et udenlandsk anløbssted

• Virksomheder med transport af fødevarer fra primærproducent

• Kantiner (ved kantinevirksomhed forstås servering i dertil indrettede lokaler i eller i tilknytning til arbejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i virksomheden, og for personer med ærinde i virksomheden)

• Pensionater, der modtager overnattende gæster i mindst 30 dage.

Medmindre der skal udstedes alkoholbevilling efter lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. kræves fødevarenæringsbrev desuden ikke til:

• Virksomheder, hvor den samlede årlige omsætning ved detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, og ved fødevareengrosvirksomhed ikke overstiger 50.000 kr. ekskl. moms pr. forretningssted

• Virksomheder i skibe, der går i fast rutefart mellem et dansk og et udenlandsk anløbssted, og hvor der foregår detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet.

• Virksomheder med modtagelse af overnattende gæster og kun med tilbud om morgenmåltid (bed and breakfast), når der ikke modtages gæster i mere end tre værelser med tilsammen højst otte sengepladser

Se bekendtgørelse nr. 865 af 20. juli 2011om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, som indeholder nærmere regler for, hvilke oplysninger SKAT skal indberette, hvis virksomheden er nægtet eller frataget fødevarenæringsbrevet som følge af væsentlig gæld til det offentlige.

Indberetning af oplysninger om væsentlige lovovertrædelser og frakendelser foretages elektronisk via .

Lovgrundlag

Det er den enkelte lovgivning, der regulerer forholdene mv. herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af næringsbrev, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentlige.

Følgende love udgør regelgrundlaget:

• Lovbek nr. 135 af 18. januar 2010 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

• Lov nr. 486 af 09/06/2004 om næringsbrev til fødevarebutikker

• Bekendtgørelse nr.  865 af 20. juli 2011om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

• Bekendtgørelse nr.  866 af 20. juli 2011om aflæggelse af prøver til næringsbrev.

 

Lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder blev ophævet ved lov nr. 1370 af 2014, jf. dennes § 1. I forarbejdernes bemærkninger hertil fremgår følgende:

 "Til § 1

Med henblik på at afskaffe næringsbrevsordningen og dermed lette virksomhedernes administrative og økonomiske byrder foreslås det at ophæve lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder. Dette indebærer, at indehaveren af en ny fødevarevirksomhed ikke længere vil skulle bestå en prøve eller have en bestemt uddannelse for at kunne starte op. […]"

Ophævelsen af næringsbrevsordningen trådte i kraft 1. januar 2015, jf. lov nr. 1370 af 2014 § 3, stk. 1.

 

Førstegangsomsætning af fisk

I forbindelse med førstegangsomsætning af fisk forstås omsætning som forhandling, opbevaring, transport, behandling, erhvervelse, modtagelse, overdragelse og import af fisk i Danmark, samhandel med og eksport af fisk, der finder sted fra Danmark.

For at være førstegangsomsætning skal denne omsætning foregå i første omsætningsled ved følgende:

• Offentlig fiskeauktion
• Modtagelse eller køb af fisk uden om offentlig auktion
• Modtagelse af fisk i kommission som agent eller lignende
• Samlecentral og fiskesortering
• Andre former for modtagelse og opbevaring af fisk
• Import af fisk.

Selvstændig erhvervsvirksomhed med førstegangsomsætning af fisk kræver en bevilling.

Denne bevilling udstedes af Fiskeridirektoratet, der også har kompetencen til at nægte og fratage en erhvervstilladelse til at omsætte fisk, første gang efter at fiskene er landet.  

Se fiskerilovens kap. 16 og bekendtgørelse om offentlig fiskeauktion om

• reglerne og regulering af førstegangsomsætning af fisk
• reglerne om nægtelse og fratagelse af bevillinger, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentlige.

Efter Fiskeridirektoratets praksis er det al gæld til det offentlige, der "tæller med", dvs. også gæld, der ikke vedrører den virksomhed, erhvervstilladelsen angår.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal andrage 50.000 kr. eller derover, hvis bevilling skal nægtes. For at fratage bevillingen skal bevillingshaver have gjort sig skyldig i grov og gentagen overtrædelse af de vilkår, der er knyttet til bevillingen.

Det betyder, at myndigheden ikke kan fratage erhvervstilladelsen, hvis det kun sker på baggrund af en væsentlig restance til de offentlige.

Godsvognmænd

Godsvognmænd driver erhverv med godskørsel.

Herved forstås vognmænd, der er etableret på dansk område, og som udfører godskørsel for fremmed regning med motorkøretøj eller vogntog med en tilladt totalvægt, der overstiger 3,5 tons. Det er en betingelse, at køretøjet, vogntoget mv. er registreret i Danmark.

Godskørsel kræver en køretilladelse, der udstedes med gyldighed i indtil fem år. En ansøger kan få flere tilladelser.

Den bevilgende myndighed er Vejtransportrådet. Færdselsstyrelsen, der er sekretariat for Vejtransportrådet, træffer afgørelse i mindre principielle sager.

Se godskørselslovens § 3 og § 12 om reglerne for nægtelse og fratagelse af køretilladelser, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld er efter Færdselsstyrelsens og Vejtransportrådets praksis al gæld til det offentlige.

Det er uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådte i kraft den 1. februar 1992, eller om gælden vedrører en nuværende eller en tidligere køretilladelse.  Anden gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan medføre nægtelse eller fratagelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder køretilladelsen.

Det er en betingelse, at godsvognmanden har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.

Sikkerhedsstillelse

Dette krav imødegås ofte ved, at den enkelte godsvognmand stiller sikkerhed over for Færdselsstyrelsen for et bestemt beløb til fordel for kreditorerne. Færdselsstyrelsen fastsætter sikkerhedsstillelsens størrelse. Sikkerheden stilles i form af en garanti fra et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Garantien skal tjene til sikkerhed over for alle og enhver for opfyldelse af forpligtelser, som godsvognmanden i forbindelse med sin virksomhed har pådraget sig inden for den periode, hvor virksomheden har haft gyldige tilladelser. 

Hvis der er stillet garanti, skal godsvognmanden godkende udbetaling til RIM over for pengeinstitut eller forsikringsselskab. Hvis godsvognmanden ikke vil samtykke i udbetalingen, skal RIM dokumentere overfor pengeinstituttet eller forsikringsselskabet, at der er tale om et krav, der i lovgivningen er tillagt udpantningsret. I begge tilfælde skal RIM dokumentere, at der er tale om krav, der er stiftet i forbindelse med vognmandsvirksomheden.

Se lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 om godskørsel og bekendtgørelse nr. 1373 af 26. november 2015.

Hjemmeservice

Førtidspensionister og personer, der er berettiget til folkepension kan få dækket en del af deres udgifter til rengøring, når arbejdet udføres af en virksomhed, typisk på eller i direkte tilknytning til personens bopæl. Ordningen gælder kun for personer, der indenfor perioden 1. januar 2009 til 1. september 2011 har fået udført arbejde, der var tilskudsberettiget efter hjemmeserviceloven. Ordningen har tidligere omfattet flere ydelser samt en bredere personkreds. Herudover er både bidragsprocenten og maksimumsbeløbet nedsat.

Den bevilgende myndighed er Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor hjemmeservicevirksomheden ligger.  Det er Erhvervsstyrelsen, der nægter og fratager erhvervstilladelser til at yde hjemmeservice, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentlige. Se hjemmeservicelovens § 4 og § 7.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal udgøre 50.000 kr. eller mere, både når det gælder at nægte og at fratage en virksomhed dens erhvervstilladelse.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis omfatter den væsentlige gæld al gæld til det offentlige. Det er uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådte i kraft første gang, 1. januar 1994, eller om gælden vedrører den eksisterende erhvervstilladelse. Anden gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse eller fratagelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende optages eller bliver i hjemmeserviceordningen.

 

Lov om hjemmeservice blev ophævet ved lov nr. 1386 af 2012, jf. dennes § 1. I forarbejdernes bemærkninger hertil fremgår følgende:

"Til § 1

Med henblik på at nedlægge hjemmeserviceordningen foreslås det at ophæve lov om hjemmeservice. Dette indebærer, at der ikke kan opnås tilskud til ydelser, som udføres efter den 1. januar 2013."

Ophævelsen af hjemmeserviceloven trådte i kraft 1. januar 2013, jf. lov nr. 1386 af 2012 § 3, stk. 1.

 

 

Inkassovirksomheder

Ved inkassovirksomhed forstås erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre, samt erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer, der er købt, efter de er forfaldet til betaling, for at inddrive dem på egne vegne.

Inkassovirksomhed falder udenfor området, når den udøves af selvstændige advokater og pengeinstitutter.

Virksomhed som inkassator kræver en autorisation, der udstedes med gyldighed i indtil fem år. Justitsministeriet har overladt administrationen til Rigspolitichefen, der derfor er den bevilgende myndighed. Se lov om inkassovirksomhed om reglerne for inkassovirksomhed. Heri findes også reglerne om nægtelse og fratagelse af autorisationen, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentlige i henholdsvis § 5 og § 21.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal vedrøre inkassovirksomhed, men omfatter også gæld, der vedrører tiden før den 1. oktober 1997, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft.

Det forhindrer ikke ansøgeren i at arbejde indenfor erhvervet, hvis autorisation nægtes/fratages eller ikke bliver fornyet, hvis arbejdet sker for en person, der er autoriseret.

Konservatorvirksomheder

Konservatorer er personer eller virksomheder, der driver erhverv med at bearbejde og udstoppe vildtarter, der ikke er fastsat jagttid for, så de kan holde sig.

Konservatorvirksomhed kræver autorisation, der formelt udstedes af Miljøministeriet, som dog har uddelegeret opgaven til Naturstyrelsen.  Det er altså Naturstyrelsen, der udsteder, nægter og fratager autorisationer som konservator.

Se lov om jagt og vildtforvaltning og bekendtgørelse nr. 843 af 27. juni 2016 om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter om reglerne for konservatorvirksomhed.

Naturstyrelsen kan fratage autorisationen, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 50.000 kr. Se bekendtgørelsen § 6, stk. 3. Styrelsen kan tilbagekalde autorisationen, hvis ansøger har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Se bekendtgørelsen § 8.

Den væsentlige gæld til det offentlige er al gæld til det offentlige. Det er uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådt i kraft, og om gælden vedrører den eksisterende virksomhed eller en tidligere.

Anden gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder autorisationen.

Luftfartsvirksomheder

Følgende erhvervsaktiviteter på området kræver som udgangspunkt tilladelse:

• Bygning af luftfartøjer
• Fremstilling af luftfartøjstilbehør/-reservedele
• Vedligeholdelse-/reparations-/ændringsarbejder på luftfartøjer
• Indretning og drift af flyveplads (der er visse undtagelsesmuligheder)
• Luftfart i erhvervsøjemed (der er undtagelsesmuligheder).

Transportministeriet har overladt beføjelsen til at udstede, nægte og fratage tilladelserne til Statens Lufthavnsvæsen.

Virksomhedsdrift, der kræver tilladelse efter luftfartsloven kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis der er betydelig forfalden gæld til det offentlige. Restancebeløbet er henholdsvis 50.000 kr. i forbindelse med nægtelse, se luftfartslovens § 146 a, stk. 1, og 100.000 kr. ved tilbagekaldelse, se luftfartslovens § 146 a, stk. 2.

Eventuel nægtelse eller inddragelse af tilladelse kan kræves prøvet ved domstolene. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan dog ved kendelse bestemme, at der fortsat skal være adgang til at drive virksomhed under sagens behandling.

Marskandiservirksomheder

Ved marskandiservirksomhed forstås erhvervsmæssig handel med eller køb af brugte genstande, herunder ædle metaller og mønter, der ikke sker som et sædvanligt led i en handelsvirksomhed med nye genstande eller i en håndværks- eller industrivirksomhed.

Begrebet køb af brugte genstande omfatter også køb af brugte genstande til håndværksmæssig eller industriel forarbejdning.

Følgende aktiviteter er ikke omfattet af reglerne om handel med brugte genstande:

• Handel med eller køb af registreringspligtige motorkøretøjer
• Handel med bøger og frimærker
• Opkøb, der ikke sker på fast forretningssted, af genstande, der udelukkende afhændes til næringsdrivende til videresalg eller forarbejdning. 

Marskandiservirksomhed kræver en bevilling. Den bevilgende myndighed er politidirektøren på det sted, hvor virksomheden skal drives. 

Se lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed om reglerne for handel med brugte genstande. Se også henholdsvis lovens § 3 og § 8 for reglerne om nægtelse og fratagelser af bevillingen, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentliges.

Restancebeløbet er 50.000 kr. i forbindelse med nægtelse. Se lovens § 3. Det er  100.000 kr. i forbindelse med fratagelse af bevilling. Se lovens § 8.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft. Se UfR 1998.1664/2 analogt.

Pantelånervirksomheder

Ved pantelånervirksomhed menes erhvervsmæssig udlån af penge mod håndpant, herunder pant i lotterisedler, og formidling af sådanne lån.

Udenfor begrebet pantelånervirksomhed falder ydelse og formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller registreringspligtige motorkøretøjer eller udlånsvirksomhed, der udøves af banker, sparekasser mv.

Pantelånervirksomhed kræver en bevilling. Den bevilgende myndighed er politidirektøren på det sted, hvor virksomheden skal drives.

Reglerne for pantelånervirksomhed findes i lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed. Heri findes også reglerne om nægtelse og fratagelser af bevillingen, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentlige i henholdsvis lovens § 3 og § 8.

Restancebeløbet er 50.000 kr. i forbindelse med nægtelse, se lovens § 3, og 100.000 kr. i forbindelse med fratagelse af bevilling, se lovens § 8.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft. Se UfR 1998.1664/2 analogt.

Registrerede revisorer

En registreret revisor driver erhverv bl.a. ved at revidere årsregnskaber og rådgive vedrørende spørgsmål af regnskabsmæssig og investeringsmæssig art.

Virksomhed som godkendt, registreret revisor kræver en tilladelse, der omfatter både en godkendelse og registrering i et offentligt revisorregister, der føres af Erhvervsstyrelsen. Det er kun revisorer, der har erhvervstilladelse som godkendt, registreret revisor, der må betegne sig som registreret revisor og som (bortset fra statsautoriserede revisorer) må udarbejde og underskrive revisionspåtegninger på selskabers årsregnskaber efter årsregnskabslovens bestemmelser.

Reglerne for godkendte, registrerede revisorer findes i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), der regulerer retsreglerne om nægtelse af godkendelse eller sletning af revisorregisteret, hvis revisoren har væsentlig gæld til det offentlige. 

Restancebeløbet er  50.000 kr. i forbindelse med nægtelse. Se lovens § 3.  I forbindelse med fratagelse af bevilling udgør beløbet 100.000 kr. Se lovens § 8.

Den væsentlige gæld er al gæld til det offentlige.

Det er uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådt i kraft, og om gælden vedrører den eksisterende virksomhed eller en tidligere.

Anden gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder registreringen.

Statsautoriserede revisorer

En statsautoriseret revisor driver erhverv bl.a. ved at revidere årsregnskaber og rådgive vedrørende spørgsmål af regnskabsmæssig og investeringsmæssig art.

Virksomhed som statsautoriseret revisor kræver autorisation og godkendelse. Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over de revisorer, som er godkendt som statsautoriserede revisorer.

Det er kun revisorer, som har erhvervstilladelse som statsautoriseret revisor, der må bruge denne betegnelse, og som sådan må udarbejde og underskrive revisionspåtegninger på aktieselskabers årsregnskaber efter årsregnskabslovens bestemmelser. Herudover må en statsautoriseret revisor udføre de samme opgaver som en registreret revisor.

Det er Erhvervsstyrelsen, der godkender statsautoriserede revisorer, nægter godkendelser eller fratager godkendelsen.

Reglerne for godkendte, statsautorisede revisorer findes i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven). Det er revisorloven, der indeholder bestemmelser om nægtelse af godkendelse eller sletning af revisorregisteret, hvis revisoren har væsentlig gæld til det offentlige. 

Restancebeløbet er 50.000 kr. i forbindelse med nægtelse, se lovens § 3 og 100.000 kr. i forbindelse med fratagelse af bevilling, se lovens § 8.

Den væsentlige gæld er al gæld til det offentlige.

Det er uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådt i kraft, og om gælden vedrører den eksisterende virksomhed eller en tidligere.

Anden gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder registreringen.

Taxikørsel

Ved taxikørsel mv. forstås erhvervsmæssig personbefordring med et dansk registreret motorkøretøj, der er indrettet til befordring af højst ni personer medregnet føreren.

Taxikørsel kræver en taxibevilling, der udstedes med en gyldighed i indtil ti år. En ansøger kan få flere tilladelser. Ansøgeren skal ved ansøgningen dokumentere at have egne kontante midler (eller sikkerehdsstillelse) på mindst 50.000 kr.  Hvis ansøgeren ønsker flere tilladelser, forøges kravet med 25.000 kr. pr ekstra tilladelse.

Den bevilgende myndighed er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren har eller ønsker at drive sin virksomhed. I det storkøbenhavnske område og i Nordsjælland er den bevilgende myndighed Taxinævnet i region Hovedstaden.

Reglerne for taxikørsel findes i lov om taxikørsel. Det er taxiloven, der indeholder bestemmelser om nægtelse og fratagelse af taxibevillinger, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige. Se lbk nr. 107 af 30. januar 2013 om taxikørsel og bek. nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikørsel.

Ved nægtelse af bevilling er den væsentlige gæld efter kommunalbestyrelsernes og  Taxinævnets praksis al gæld til det offentlige.

Det er uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådt i kraft, og om gælden vedrører den eksisterende virksomhed eller en tidligere taxivirksomhed.

Anden gæld, der stammer fra en tidligere taxivirksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder registreringen.

Translatører og tolke

Ved translatør eller tolk forstås erhvervsvirksomhed, som består i at foretage oversættelser for andre fra et sprog til et andet. Der er ikke erhvervsbegrænsning, dvs. alle kan drive virksomhed med oversættelse, men det er kun de translatører og tolke, der har beskikkelse, der må benævne sig translatør.

Den bevilgende myndighed er Erhvervssstyrelsen, som fører et register over beskikkede translatører.

Reglerne for translatører og tolke findes i lov om translatører og tolke. Det er translatørloven, der indeholder bestemmelser om nægtelse og fratagelse af beskikkelse, hvis den pågældende har væsentlig gæld til det offentlige.

Restancebeløbet er 50.000 kr. i forbindelse med nægtelse. Se lovens § 1. I forbindelse med fratagelse af beskikkelse er restancebeløbet  100.000 kr. Se lovens § 4.

 Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovebestemmelser trådte i kraft. Se UfR 1998.1664/2 analogt.

 

Lov om translatører og tolke blev ophævet ved ændringslov 740 af 2015 § 7. I forarbejdernes bemærkninger hertil fremgår følgende:

 "Til § 7

Med en afskaffelse af beskikkelsesordningen kræves der ikke længere en beskikkelse fra en offentlig myndighed for at kunne kalde sig translatør og tolk og foretage den dertil knyttede virksomhed. Forslaget om at ophæve lov om translatører og tolke vil have som konsekvens, at der fra tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden ikke længere knytter sig rettigheder eller forpligtelser til allerede givne beskikkelser. Disse vil herefter være at betragte som bortfaldne. […]"

Ophævelsen af lov om translatører og tolke trådte i kraft 1. januar 2016, jf. lov nr. 740 af 2015 § 9, stk. 3.

 

 

Vagtvirksomheder

Ved vagtvirksomhed forstås selvstændig virksomhed, hvorved personer:

• Fører tilsyn med privat område eller med et område, hvor der er almindelig adgang, tilsynet kan evt. finde sted ved TV-overvågning eller med hunde
• Udfører værditransporter
• Udøver beskyttelse af andre personer
• Modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- og indbrudsalarmeringsanlæg
• Fører kontrol med disse funktioner.

Vagtvirksomhed kræver en autorisation, der udstedes for bestemte former for vagtvirksomhed for et tidsrum af højst fem år. Autorisationen kan udstedes til at gælde i èn eller flere politikredse eller i hele landet.

Den bevilgende myndighed er Rigspolitichefen efter bemyndigelse fra Justitsministeriet. 

Reglerne for vagtvirksomhed findes i lov om vagtvirksomhed. Det er vagtvirksomhedsloven, der indeholder bestemmelser om nægtelse og fratagelse af beskikkelse, hvis den pågældende har væsentlig gæld til det offentlige.

Restancebeløbet er 50.000 kr. i forbindelse med nægtelse. Se lovens § 3. I forbindelse med fratagelse af beskikkelse er beløbet 100.000 kr. Se lovens § 14.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft. Se UfR 1998.1664/2 analogt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1998.1664/2	Frakendelse af advokatbestalling, betydelig forfalden gæld til det offentlige