Indhold

Dette afsnit beskriver definitionen på specialindrettede køretøjer.

Afsnittet indeholder:

Regel
Eksempel
Retspraksis
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Retningslinjerne for om køretøjet udelukkende anvendes i den registrerede virksomhed er forskellige for køretøjer der er specialindrettede, og køretøjer der ikke er specialindrettede. Se afsnit D.A.11.6.3.3.1.1 om ikke specialindrettede vare-/lastbiler og afsnit D.A.11.6.3.3.1.2 om specialindrettede vare-/lastbiler.

Definitionen af, hvornår der er tale om specialindrettede køretøjer, fremgår af SKM2008.354.SKAT, herunder billedeksempler i bilag 1 - 7 til SKM2008.354.SKAT:

Ved vurderingen af om der konkret er tale om et specialindrettet køretøj, skal der altid være tale om,

at køretøjet ikke egner sig som alternativ til en privat bil
at der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde
at det specialindrettede køretøj er nødvendigt for at brugeren kan udføre sit arbejde.

I nedenstående skema er der anført forhold, der taler for og imod at et køretøj, der som udgangspunkt er egnet - bliver uegnet til at træde i stedet for et privat køretøj:

Momenter der taler for specialindrettet:	Momenter der taler imod specialindrettet:
Der er tale om et større køretøj.	Køretøjet er smart og minder om biler, der normalt anvendes privat.
Der er tale om en kassevogn.	Køretøjet er rent og pænt indvendig, så man ikke behøver arbejdstøj for at køre i den.
Der er ikke sideruder i køretøjets varerum.	Køretøjet er en ladvogn uden nogen eller kun begrænset specialindretning.
Der er som følge af et erhvervsmæssigt behov indrettet mange fastspændte reoler, der fylder det meste af køretøjets lastrum.	Der er ikke et erhvervsmæssigt behov for køretøjets indretning.
Køretøjet er ud over de fastspændte reoler også fyldt med nødvendigt værktøj og materialer.	Der er ikke erhvervsmæssigt behov for at medbringe det pågældende værktøj mv.
Køretøjet er beskidt som følge af den erhvervsmæssige brug.	Køretøjet har firehjulstræk uden at den erhvervsmæssige brug nødvendiggør dette.
Køretøjet lugter ubehageligt som følge af den erhvervsmæssige brug.	Køretøjets normale anvendelsesområde svarer ikke til den erhvervsmæssige anvendelse.
Der er indrettet erhvervsbetingede installationer på sædet ved siden af føreren.
Køretøjet bærer generelt præg af erhvervsmæssig anvendelse.

Der skal normalt lægges vægt på flere af de momenter, der er nævnt i skemaet ud over de generelle betingelser, som er nævnt over skemaet. Der kan dog også være andre konkrete forhold, der har betydning for vurderingen.

Eksempel

Det er fx ikke tilstrækkeligt, at medarbejderen kører i en kassevogn. Hvis medarbejderen derimod kører i en kassevogn uden sideruder, hvor der er monteret faste reoler i det meste af køretøjets lastrum, som er nødvendige for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde, vil der sandsynligvis være tale om et specialindrettet køretøj, der er uegnet til at træde i stedet for en privat bil.

Typeeksemplet på et specialindrettet køretøj er VVS-kassevognen, der er helt fyldt op med reoler med værktøj og materialer til brug for montørens arbejde, de såkaldte værkstedsvogne.

Hvis der ikke er helt så mange reoler i det køretøj, medarbejderen anvender, men sædet ved siden af førersædet er blokeret af fastmonterede erhvervsbetingede installationer, og køretøjet måske også er tilsmudset, er der muligvis alligevel tale om et specialindrettet køretøj. Dette kan bestyrkes, hvis der er tale om et større køretøj af en type, som ofte bruges indenfor det givne erhverv.

Omvendt, hvis der ikke er så mange fastspændte reoler mv. i køretøjet, og det måske samtidig er af begrænset størrelse, og det er rent indvendig, kan medarbejderen udmærket bruge det som et alternativ til et privat køretøj. I så fald er der ikke tale om et specialindrettet køretøj.

På tilsvarende måde, hvis der ikke er et erhvervsmæssigt behov for, at der er monteret så mange hylder mv. i køretøjet, som der er. Medarbejdere eller arbejdsgiver kan med andre ord ikke blot montere et stort antal hylder i køretøjet, for herved at kunne køre skattefrit til og fra arbejde. Der skal være et erhvervsmæssigt behov for den pågældende indretning af køretøjet.

Det er som udgangspunkt uden betydning, hvilket hverv der er tale om, men der skal som nævnt være behov for, at brugeren af køretøjet anvender det værktøj og de hjælpemidler der er i køretøjet, for at brugeren kan udføre sit job.

Hvis brugeren for eksempel er advokat, er det derfor ikke tilstrækkeligt, at brugeren kører i et køretøj, der er indrettet med faste reoler til lovsamlinger mv. Det kan nemlig ikke siges, at være en nødvendighed for at brugeren kan udføre sit arbejde.

På den måde kan man sige, at der er visse erhverv, hvor der er en større sandsynlighed for at få godkendt et køretøj som specialindrettet end andre. Det er erhverv, hvor de køretøjer, der er nødvendige for at udføre arbejdet, er store, fordi der skal anvendes meget værktøj mv., og der hvor køretøjet bliver tilsmudset, og hvor der måske også opstår lugtgener.

Der kan som eksempel nævnes:

VVS
Elektriker
Servicemontører
Murer
Maler
Fiskesælger.

Derimod fx ikke:

Advokat
Ejendomsmæglere
Skolelærere
Kontorpersonale
Arkitekt og ingeniør

Se den vedhæftede vejledning til SKM2008.354.SKAT, med fotografier af køretøjer til illustration af hvornår et givent køretøj er/ikke er specialindrettet.

Retspraksis

Som eksempler fra retspraksis på specialindrettede motorkøretøjer, kan nævnes:

Køretøjer til rengøring af stalde
Køretøjer til brug for reparationsarbejder

Ad a) Køretøjer til rengøring af stalde

En bil er specialindrettet når den er udstyret med det for arbejdet nødvendige værktøj i form af fx sikkerhedsudstyr, sikkerhedsfodtøj, støvmasker, muldvarpegift, motorsav og kreaturklipper og slanger til højtryksrenser til brug for rengøring af stalde. Se SKM2008.252.LSR.

Ad b) Køretøjer til brug for reparationsarbejder

En kassevogn er ikke specialindrettet, når den ikke er forsynet med reoler og værktøj i et sådant omfang, at den er uegnet til privat kørsel. Se SKM2010.753.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2010.753.LSR	Sagen omhandlede hvorvidt en kassevogn var specialindrettet. Det var oplyst om indretningen af kassevognen, at den var udstyret med det mest almindelige håndværktøj til reparationsarbejder, en fastmonteret hyldesektion samt et fastspændt skruestik. Det var også oplyst, at gulvarealet i kassevognen var frit, da vognen også blev benyttet til flytning af mindre ting etc. Retten fandt efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at anse kassevognen som specialindrettet, men egnet som alternativ til en privat bil. Det blev i den forbindelse bemærket, at uanset om bilen var indrettet til brug for medarbejderens erhverv, kunne den ikke i skattemæssig henseende anses for specialindrettet, da den ikke var forsynet med reoler og værktøj i et sådant omfang, at den var uegnet til privat kørsel, ligesom den også fremtrådte i rengjort og lugtfri stand.
SKM2008.252.LSR	Sagen handlede om hvorvidt bilerne kunne betragtes som specialindrettede. Bilerne var udstyret med det nødvendige værktøj for arbejdet. Værktøjet var i form af sikkerhedsudstyr, dvs. sikkerhedsfodtøj og støvmasker. Afhængig af arbejdsopgaven blev der også medbragt muldvarpegift, motorsav og kreaturklipper samt højtryksrenser. Der var tilbehør til højtryksrenseren i form af slanger og rør mv. som kun kunne transporteres i en varevogn, da opgaven bestod i rengøring af stalde, som var vådt og beskidt arbejde. Desuden havde virksomheden overfor personalet klart tilkendegivet, at privat benyttelse af bilerne var forbudt. Retten henviste til TfS 1984.568 H. Ud fra de foreliggende oplysninger fandt 3 af rettens medlemmer, herunder retsformanden, at medarbejderne havde skiftende arbejdssteder, og at medarbejdernes kørsel til virksomhedens kontor måtte karakteriseres som lejlighedsvis kørsel for afhentning af højtryksrenser, iltapparater eller arbejdssedler og aflevering af køreregnskab/arbejdssedler. Endvidere fandtes det dokumenteret, at køretøjet var forsynet med det for arbejdet nødvendige værktøj i form af sikkerhedsudstyr mv. Ud fra de foreliggende oplysninger måtte det lægges til grund, at medarbejderne hverken måtte anvende eller rent faktisk anvendte varebilerne til private formål. De omhandlede varebiler kunne således anses for udelukkende anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.	Højesteretsdommen TfS1984, 568HD medfører en praksis om fradragsret ved kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, se bl.a. TfS1986, 435MNA. Bemærk, at den adgang der er indført til kørsel mellem hjem og arbejde i et specialindrettet køretøj medfører at reglerne om kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder ikke længere er relevante for kørsel i specialindrettede køretøjer. Se SKM2008.354.SKAT. Dette er også nævnt i SKM2008.447.SR.