Sagens emne
SKAT Inddrivelse har afslået din anmodning om eftergivelse af offentlig gæld.

Skatteankestyrelsen ændrer SKAT Inddrivelses afgørelse.

Faktiske oplysninger
Du er født i 1938 og modtager førtidspension. Du er fraskilt, men din tidligere ægtefælle er flyttet ind for at hjælpe dig. Du fik en hjerneblødning i 2008, sidder i kørerstol og er uarbejdsdygtig. 

SKAT har opgjort din offentlige gæld pr. 12. december 2013 således:

Arbejdsmarkedsbidrag Renter Civilretlige krav Gebyrer Gæld til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Restskat Retsafgift Uberettiget modtaget efterløn, gæld til arbejdsløshedskasse I alt

100.280,46 4.889,00 100,00 1.442,15 6.180,63 576.791,38 1.780,00 1.077.229,29 1.768.692,91

SKAT Inddrivelsescentret blev bedt om at inddrive gælden til arbejdsløshedskassen ved brev fra G1 af 6. maj 2008. Brevet var vedlagt en afgørelse fra Arbejdsdirektoratet af 31. maj 2007, hvor direktoratet traf følgende afgørelse:

"De anses for at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med virksomheden H1 ApS.

De kan ikke anses for ophørt med virksomheden H1 ApS den 5. januar 1998.

I perioden fra 5. januar 1998 til og med 31. januar 2005 har de derfor fået efterløn, som De ikke havde ret til. De skal betale efterlønnen tilbage til a-kassen. A-kassen har opgjort beløbet til 943.187 kr.

Direktoratet mener, De har begået svig overfor G2 a-kasse. De skal have en karantæne på 962 timer for svig."

Det fremgår af afgørelsen, at direktoratet havde bedt a-kassen om at melde dig til politiet, der skulle vurdere, om der var grund til at rejse tiltale mod dig for overtrædelse af straffeloven.

Politiet tiltalte dig den 22. juni 2010 for overtrædelse af straffelovens § 289 a, og til dels for bedrageri efter straffelovens § 279, ved mellem 5. januar 1998 og 3. januar 2005, svigagtigt - for derved at skaffe dig uberettiget vinding - at have undladt at oplyse G2 om, at du drev selvstændig virksomhed, hvorved du uretmæssigt fik udbetalt 943.187 kr. i efterløn.

Den 24. maj 2011 meddelte Politiet dig, at det var besluttet at opgive sigelsen mod dig for bedrageri over for G2. Som begrundelse var der henvist til, at vanskelighederne, omkostningerne eller den tid, det ville kræve at gennemføre sagen, ikke stod i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf som det kunne forventes, at du ville blive idømt, hvis du blev fundet skyldig.

SKAT foretog den 22. januar 2013 forgæves udlæg hos dig for offentlig gæld på i alt 1.867.744,55 kr. Din beskikkede advokat gjorde indsigelser mod SKATs udlægsforretning og nedlagde for Fogedretten påstand om, at du ikke skyldte SKAT noget. Advokaten opfordrede SKAT til at eftergive dig gælden, såfremt du ikke fik medhold i påstanden om, at du ikke skyldte SKAT noget.

Fogedretten i Y1 stadfæstede den 24. maj 2013 det foretagne forgæves udlæg, bortset fra et krav på 10.235 kr., som parterne var enige om ikke kunne gøres gældende på grund af forældelse.

Advokatens processkrift og udskrift fra Fogedretten i Y1 blev sendt til SKAT Inddrivelse som en anmodning om eftergivelse. Af processkriftet fremgår det blandt andet, at du på grund af dine personlige og økonomiske forhold aldrig vil blive i stand til at betale din gæld.

Af de indberettede oplysninger om dine indkomst- og formueforhold for 2012 (R75) fremgår blandt andet, at din skattepligtige indkomst i 2012 var 130.876 kr.

Skatteankestyrelsen har under sagens behandling anmodet SKAT om at oplyse, hvorvidt der er andre forhold end det af SKAT anførte forhold vedrørende gælden til a-kassen - der taler imod, at din gæld eftergives. SKAT har ikke oplyst om andre forhold, der taler imod at eftergive din gæld.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke imødekommet din anmodning om eftergivelse af offentlig gæld.

Der er lagt vægt på, at en væsentlig del af din gæld er pådraget ved erstatningspådragende forhold, hvorefter eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 3. Gælden er endvidere for ny til, at der kan ske eftergivelse på nuværende tidspunkt, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 3.

Det oplyste om dine forhold, herunder din helbredsmæssige situation, anses ikke i særlig grad for at tale for eftergivelse i henhold til inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen har SKAT fastholdt afgørelsen.

SKAT har henvist til, at der i praksis vedrørende erstatningspådragende adfærd henses til forholdets grovhed, de konkrete omstændigheder ved gældens pådragelse herunder særligt om det er sket ved en forsætlig groft uagtsom handling eller blot ved simpel uagtsomhed. Det er ikke - som ved strafbare forhold - et krav, at forholdet er fastslået ved dom. Det anses således for tilstrækkeligt, at skyldneren har pådraget sig kravet.

Du har ifølge Arbejdsdirektoratets afgørelse begået svig, og gælden til arbejdsløshedskassen anses derfor for pådraget ved en forsætlig groft uagtsom handling

Klagerens opfattelse
Du har fremsat påstand om, at din anmodning om eftergivelse af offentlig gæld imødekommes.

Du har oplyst, at du hverken kan betale nu eller senere.

Det bør indgå i vurderingen, at Politiet har frafaldet sagen.

Skatteankestyrelsens afgørelse
Af inddrivelseslovens § 13, stk. 1-4 og 6 (lov nr. 1333 af 19. december 2008), fremgår følgende:

"Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, i denne lov. Fordringer med renter, gebyrer og andre omkostninger kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det offentlige.

Stk. 2 Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt
1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,
2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld
a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser
b) er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,
c) er stiftet med henblik på forbrug eller
d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,
3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,
4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelign mulighed herfor,
5) skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse eller
6) skyldneren stifter ny gæld til det offentlige, efter at eftergivelsessag er indledt.

Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder. Hvis skyldner har anden betydelig gæld kan eftergivelse nægtes.

Stk. 4. Uanset stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.

Stk. 6. Eftergivelse kan i øvrig, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el. lign."

Vi lægger til grund, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser til det offentlige, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 1. Der er herved henset til din alder og dine indtægter sammenholdt med den offentlige gælds størrelse.

Efter inddrivelseslovens § 13, stk. 2, pkt. 3, kan eftergivelse i almindelighed ikke finde sted, såfremt en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.

Den nugældende formulering af inddrivelseslovens § 13, stk. 2, er en direkte videreførelse af opkrævningslovens § 15, stk. 2, der blev indført ved lov nr. 431 af 6. juni 2005. Af bemærkningerne hertil fremgår, at nyaffattelsen af § 15, stk. 2, ville bringe denne bestemmelse i overensstemmelse med konkurslovens § 197, stk. 2, vedrørende gældssanering som affattet ved lov nr. 365 af 24. maj 2005. Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår, at mindre bøde- og erstatningskrav normalt ikke i sig selv vil hindre en gældssanering.

Inddrivelseslovens § 13, stk. 2, pkt. 3, må derfor forstås således, at mindre bøde- og erstatningskrav normalt ikke i sig selv vil hindre eftergivelse.

En væsentlig del af den gæld, som du har anmodet om at få eftergivet, vedrører tilbagebetaling af efterløn. Denne gæld pådrog du dig, idet du ikke, som oplyst, var ophørt med at drive selvstændig virksomhed. Du modtog derfor efterløn uberettiget i perioden fra den 5. januar 1998 til og med den 31. januar 2005.

Du overtrådte dermed reglerne om udbetaling af efterløn. Forholdet blev anmeldt til politiet, og du blev sigtet for overtrædelse af straffelovens §§ 289 a og 279. Sigelsen blev imidlertid efterfølgende opgivet.

Der er således ikke tale om et forhold, der er konstateret strafbart, og der ses heller ikke at være konstateret erstatningspådragende forhold. Betingelsen anses således ikke for at være opfyldt alene med henvisning til, at Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om tilbagebetaling, og at der er begået svig.

Det synes således ikke at være i overensstemmelse med lovforarbejderne til opkrævningslovens § 15 (nu inddrivelseslovens § 13) at anse et forhold, der ikke er konstateret strafbart eller erstatningspådragende, for at tale afgørende imod eftergivelse af gæld, når visse mindre bøde- og erstatningskrav normalt ikke i sig selv vil hindre eftergivelse.

Da der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, der taler afgørende imod eftergivelse af din offentlige gæld, kan anmodningen om eftergivelse af gælden imødekommes.