1. Baggrund

Som følge af den voksende udbredelse af forskellige former for deleøkonomi har der vist sig behov for at tydeliggøre praksis for den skattemæssige behandling af henholdsvis lejlighedsvis biludlejning og samkørsel. Derfor udsendes dette styresignal.

Med hensyn til, hvordan skattepligtig indkomst skal indberettes, henvises til omtalen af deleøkonomi på www.skat.dk, se www.skat.dk/data.aspx?oid=2179826 

2. Lejlighedsvis biludlejning 

Bilejere, der lejlighedsvist udlejer deres private bil, anses ikke for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Den indtægt, der opnås ved denne form for virksomhed, er skattepligtig og opgøres efter de regler, der gælder for hobby og anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Se herom Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.C.1.1.2.

Ved indkomstopgørelsen kan bilejeren fradrage de faktiske udgifter, der knytter sig til udlejning af bilen, jf. nettoindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Ved opgørelse af kørselsudgifterne kan satsen for skattefri befordringsgodtgørelse, ligningslovens § 9 B, stk. 4, ikke anvendes. Udgifterne skal opgøres efter nedenstående retningslinjer:

Ved opgørelsen af indkomsten fra udlejningen af bilen kan bilejeren højst fratrække den del af årets biludgifter, som svarer til udlejningskørslens del af den samlede kørsel opgjort på grundlag af antallet af kørte kilometer. Dette gælder både med hensyn til faste udgifter som fx grøn ejerafgift, lovpligtig ansvarsforsikring og eventuel kaskoforsikring og med hensyn til variable udgifter som fx. brændstof, løbende vedligeholdelse, slid på dæk og serviceeftersyn.

Der kan ikke afskrives på bilen efter reglerne i afskrivningsloven, men der kan foretages fradrag for en forholdsmæssig del af det skønnede værditab, som bilen udsættes for i løbet af indkomståret. Den forholdsmæssige del opgøres som udlejningskørslens andel af den samlede kørsel i indkomståret.

Det er en forudsætning for, at bilejeren ved opgørelsen af indkomsten ved udlejning kan fratrække en forholdsmæssig del af sine kørselsudgifter, at udgifterne i rimelig grad dokumenteres eller sandsynliggøres. Den forholdsmæssige del kan fx dokumenteres ved, at bilejeren fører et kilometerregnskab, hvoraf bilens kilometerstand ved indkomstårets begyndelse og indkomstårets ophør fremgår, og hvori kilometerstanden før og efter hver udlejning er anført.

Udgifter, som bilejeren alene afholder, fordi han eller hun udlejer sin bil, kan fratrækkes fuldt ud i lejeindtægten. Dette gælder fx det beløb, som bilejeren betaler til et selskab, der formidler udlejningen, og en eventuel ekstra forsikring, der særskilt knytter sig til udlejningen.

Der kan ikke foretages fradrag for udgifter, der alene knytter sig til ejerens private brug af bilen.

Hvis årets fradragsberettigede udgifter overstiger årets lejeindtægter, er det skattemæssige resultat 0 kr. Et evt. underskud fra udlejningen kan således ikke modregnes i anden indkomst. Endvidere kan et underskud ikke fremføres til modregning i overskud fra senere indkomstår. Dette gælder også med hensyn til overskud fra biludlejning i senere indkomstår.

Da indkomst fra lejlighedsvis biludlejning ikke anses for erhvervsmæssig, skal bilejeren ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten.

3. Samkørsel

Ved samkørsel forstås, at to eller flere personer, der skal samme vej, kører i den enes bil og deler transportudgifterne. Det anses også for samkørsel, når en passager sættes af eller stiger på i løbet af køreturen, også selv om dette måtte føre til en mindre afvigelse fra førerens rute.

De beløb, som bilejeren modtager fra en passager til dækning af passagerens andel af udgifterne til brændstof, løbende vedligeholdelse, slid på dæk og serviceeftersyn mv. og eventuel broafgift, færgeoverfart og lignende, er skattefri, da betalingerne ikke kan anses for indkomst i skatteretlig forstand, men derimod skyldes, at bilejeren og passageren deler nogle fælles udgifter.

Eventuelle betalinger fra en passager, der overstiger passagerens andel af transportudgifterne, er skattepligtige.

Det er uden skattemæssig betydning, hvorledes aftalen om samkørsel er blevet etableret. Dette indebærer, at der fx gælder samme regler for samkørslen til og fra en fælles arbejdsplads, som der gælder, hvis bilejeren offentligt har udbudt kørelejligheden, fx på en internetportal.

De beløb, som bilejeren modtager fra en passager, har ikke indflydelse på størrelsen af bilejerens og passagerens eventuelle befordringsfradrag.

De skattemæssige forhold vedrørende samkørsel er beskrevet i Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.4.3.3.1.3.

4. Andre former for deleøkonomi mv.

Der verserer i øjeblikket en straffesag om lovligheden af taxi- og vognmandslignende kørsel. Da udfaldet af straffesagen kan have betydning for den skattemæssige behandling af sådan kørsel, er taxi- og vognmandslignende kørsel ikke omfattet af styresignalet. Der kan indtil videre henvises til vejledningen på skat.dk

Med hensyn til den skattemæssige behandling af salg og bytte af ting og tjenesteydelser og korttidsudlejning og bytte af bolig mv. henvises til vejledningen om deleøkonomi på www.skat.dk

5. Moms

5.1 Lejlighedsvis biludlejning

Udlejning af personbiler er en momspligtig leverance, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Har indtægterne ved udlejningen en vis varig karakter, skal udlejer momsregistreres, hvis den årlige omsætning overstiger 50.000 kr., jf. momslovens § 48, stk. 1.

Der er som udgangspunkt ikke fradragsret for moms af anskaffelse og drift af personbiler. Udlejer har dog fradragsret for momsen, hvis personbilen er indregistreret og forsikret som udlejningsbil. Se Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit D.A.11.6.2.

Der gælder særlige regler for opgørelse af fradragsretten, hvis personbilen er indregistreret og forsikret som udlejningsbil og udlejer også bruger bilen til privat kørsel. Se Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.4.3.1.

5.2 Samkørsel

Samkørsel anses ikke som en ydelse, der leveres mod vederlag i henhold til moms- og lønsumsafgiftslovens regler, jf. momslovens § 4, stk. 1, og lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

6. Gyldighed

Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2017-1. Herefter er styresignalet ophævet.