SKAT Inddrivelse har fastholdt pålagte inddrivelsesrenter samt et rykkergebyr som blev indfriet ved modregningsafgørelse af 28. maj 2014 i klagerens overskydende skat for 2013.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKAT Inddrivelses afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren blev i 2014 opkrævet B-skat i rater af 88.902 kr.

Raterne forfaldt til betaling hver den 1. i månederne fra januar 2014, og havde sidste rettidige betalingsdag den 20. i måneden, således at rate 1 havde sidste rettidige betalingsdag den 20. januar 2014.

Rate 1 var den 20. januar 2014 ikke betalt til SKAT.

I brev af 6. februar 2014 rykkede SKAT klageren for betaling af rate 1. Af brevet fremgik bl.a. at: 

"Hvis du ikke betaler og heller ikke kontakter os inden fristen udløber, sender vi sagen til Inddrivelsen i SKAT uden af give dig besked. Det betyder, at der løber flere renter og gebyrer på beløbet."

Betalingsfristen for rate 1 blev i rykkerbrevet udskudt til den 20. februar 2014.

Den 10. marts 2014 havde SKAT stadig ikke modtaget betaling fra klageren af rate 1 B-skat vedrørende 2014, hvorfor kravet på rate 1 blev overdraget til inddrivelse hos SKAT Inddrivelse.

Den 14. marts 2014 indbetalte klageren et beløb svarende til to ratebetalinger til SKAT. SKAT afskrev betalingen på rate 2 og 3 B-skat vedrørende 2014.

I brev af 13. maj 2014 rykkede SKAT klageren for betaling af rate 1 B-skat vedrørende 2014. Af brevet fremgik, at klageren samtidig blev pålagt et rykkergebyr på 140 kr. for erindringen.

Den 28. maj 2014 modregnede SKAT delvist i klagerens overskydende skat for 2013 til dækning af rate 1 B-skat vedrørende 2014 med tilhørende inddrivelsesrenter og rykkergebyret på 140 kr.

SKAT Inddrivelses afgørelse
SKAT Inddrivelse har fastholdt de i forbindelse med inddrivelsen af B-skatterate nr. 1 hos klageren pålagte inddrivelsesrenter samt rykkergebyret på 140 kr.

Som begrundelse har SKAT Inddrivelse anført følgende:

"Gebyr:
For ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af fordringer opkræver restanceinddrivelsesmyndigheden gebyrer. For udsendelse af erindringsskrivelse udgør gebyret 140 kr.

Henvisning:
Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (BEK nr 1513 af 13/12/2013), § 28 stk. 1.

Inddrivelsesrenter:
Indledningsvis kan vi oplyse, at fra og med 1/8-2013 er der indført et nyt lnddrivelsessystem i SKAT og samtidig trådte en lovregel om nye harmoniserede inddrivelsesrenter i kraft. Inddrivelsesrenten gælder principielt for al gæld til inddrivelse. Samtidig er inddrivelsesrenten gjort skattemæssig fradragsberettiget, hvis visse betingelser er opfyldt.

lnddrivelsesrenten er en simpel rente, det vil sige, at der ikke beregnes rentes rente. Rentesatsen frem til 1/7-20 15 udgjorde 8,20% pr. år. Den simple rente medfører, at der beregnes rente af den egentlige hovedstol samt gebyrer tilknyttet denne hovedstol. Der beregnes som nævnt ikke rentes rente. Inddrivelsesrenten beregnes fra den i. i måneden efter modtagelsen af fordringen.

Inddrivelsesrenten er beregnet således:
88.150 x 8,20% : 365 dage x 58 dage (april30 dage + maj 28 dage) = 1.148,61 kr,

Henvisning:
Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (BEK nr 1513 af 13/12/2013), § 4 stk. 3.

Bemærk: der er automatisk overført fradrag til årsopgørelsen for indkomståret 2014 vedrørende renteudgifter offentlig gæld, på 1.148 kr.

Bemærk: på modregningsskrivelsen står, at der er modregnet 1.564,48 kr. til inddrivelsesrenter. Det korrekte beløb er 1.148,61 kr. Der er udbetalt til Nemkonto 415,87 kr, (1.564,48 - 1.148,61).

Bemærk: oprindelig B-skat 2014 udgjorde 88.902 kr. pr. rate. Der er i februar 2014 modregnet i overskydende moms for 2013 med i alt 752 kr., hvorefter B-skatteraten bliver på 88. 150 kr."

Ved genvurderingen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen har SKAT Inddrivelse fastholdt afgørelsen. SKAT Inddrivelse har i den forbindelse bl.a. anført følgende begrundelse:

"Indsigelser fra en skyldner over kravets eksistens eller størrelse har som hovedregel ikke har opsættende virkning for inddrivelse af fordringen og klagen ses ikke at indeholde oplysninger, som medfører en ændret afgørelse af den foretagne modregning.

Det fremgår endvidere af juridisk litteratur, Bernhard Gomard, Obligationsret, 3. del, 2. udgave, side 214 1. afsnit, at "det næppe kan kræves, at modfordringen er klar eller uomtvistet", for at der kan ske modregning.

Klager vedlægger endvidere et kontoudtog fra 2014, der hans opfattelse viser, at der er betalt rettidigt. Klager indbetaler imidlertid ikke de tre første B-skatterater rettidigt, idet 1., 2. og 3. rate forfalder den 20. i hver måned med 88.902,00 kr. pr. rate.

Da klager indbetaler 177.804,00 kr. med valør 14. marts 2014, er 1. rate allerede sendt til inddrivelse og klagers indbetaling dækker derfor 2. og 3. rate B-skat, hvilket fremgår af vedlagte udskrift fra SKAT's grundkonto.

Klagers redegørelse for forsinkelse med betalingen må ligeledes tilbagevises, idet en manglende opkrævning for skyld ikke er en gyldig grund til ikke at betale. Der kan i denne forbindelse henvises til den juridiske grundsætning om, at "pengeskyld er bringeskyld", hvorefter en skyldner som udgangspunkt skal præstere det skyldige beløb hos kreditor.

Forløbet i SKAT's inddrivelse er således korrekt, da klager i forløbet ikke har sikret sig, at alle rater er betalt. Der er i den oprindelige afgørelse fra SKAT redegjort for, hvilket regelsæt der er gældende for beregning af inddrivelsesrenten samt gebyret.

Det er derfor fortsat SKAT's opfattelse, at betingelserne for at foretage modregningen til dækning af klagers gæld var opfyldt på modregningstidspunktet samt, at der i inddrivelsesforløbet er foretaget forrentning samt pålagt gebyr, hvorefter sagen sendes til endelig afgørelse hos Skatteankestyrelsen."

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsendt påstand om, at rykkergebyret og inddrivelsesrenterne ophæves, idet disse anses for pålagt med urette.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

"Min begrundelse for at klage er, at der var betalt, da rykkergebyrer med mere blev pålignet. Betalingen af rate 1 og 2 skete den 13. marts 2013, jf. vedlagte kontoudskrift. Der var ingen restancer efter denne dato, jf. ligeledes kontoudskriften, og modregning i overskydende skat var uberettiget.

Formentlig er der sket det, at Skat ikke har kunnet håndtere, at jeg indbetalte 2 rater samtidigt den 13. marts. Skat glemmer under alle omstændigheder at give inddrivelsescenteret besked om, at der blev betalt 13. marts 2013.

Jeg klager også over renter i anledning af for sen betaling, idet forsinkelsen skyldtes, at jeg ikke fik nogen opkrævning, fordi Skat ved en fejl havde registreret, at betaling var tilmeldt til automatisk betaling fra min bank. Det var ikke tilfældet. Når jeg henvente mig til Skat fik jeg besked om, at jeg selv kunne udskrive indbetalingskort via nettet. Denne oplysning var ikke korrekt. Det var ikke muligt at udskrive indbetalingskort, fordi Skat havde registreret, at jeg var tilmeldt til automatisk betaling. Skat hævdede at min bank kunne slette registreringen. Det kunne de ikke.

Først da jeg gik Skat på klingen efter diverse henvendelse, fik jeg oplyst et kontonummer, hvortil jeg kunne indbetale."

Klageren har herudover haft følgende bemærkninger til SKAT Inddrivelses høringssvar til Skatteankestyrelsen:

"Skat skriver, at min indbetaling den 14. marts blev betragtet som betaling af 2. og 3. rate. Efter min opfattelse har Skat pligt til at afskrive indbetalinger på den gæld, der er forfalden, og hvor manglende betaling har størst konsekvenser for skyldner. Efter min opfattelse skulle Skat derfor have brugt indbetalingen den 14. marts til rate 1 og rate 2. Som det fremgår af min kontoudskift betales efterfølgende rate 3 og senere rater rettdidigt hver den 20. i måneden og rate 3 således den 20. marts. Senest her burde Skat således have noteret mig for gældfri, og der var IKKE grundlag for at bringe modregning i anvendelse.

Hvis en restance sendes til inddrivelse, og der kun med frigørende virkning kan betales til inddrivelsesmyndigheden, så skal besked herom gives omgående til borgeren. Det skete ikke. Skat havde en pligt til at orientere inddrivelsemyndigheden om, at der den 14. marts var indbetalt fra mig, så jeg ikke denne dag skyldte noget - bortset evt. fra renter, som jeg imidlertid mener skal bortfalde som følge af fordringshavermora, jf. nedenfor. Alternativt bør Skat betale mig renter for uberettiget modregning, dvs. renter af 89.854,48 fra modregningstidspunktet og indtil Skat udbetaler min tilbageholdte overskydende skat for 2012.

Jeg kender skam udmærket reglen om, at pengeskyld er bringeskyld. For så vidt angår Skat må der imidlertid gøres en undtagelse fra reglen. Da jeg opdagede, at Skat ikke havde sendt indbetalingskort, gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at betale. Jeg ringede til Skat, som henviste mig til selv at bestille indbetalingskort på Skats netside. Det var en fejlagtig besked, for det kunne ikke lade sig gøre, da Skats EDB havde registreret, at jeg var tilmeldt til automatisk betaling. Ny telefonisk henvendelse til Skat medførte, at Skats medarbejder anså mig for at være IT-debil, og han skulle derfor nok sørge for på nettet at bestille kort til mig. Der kom ingen kort og ny henvendelse til Skat medførte så endelig erkendelse af, at indbetalingskort som følge af Skats EDB-forhold IKKE kunne udskrives. Først ved den telefonsamtale oplyste Skat mig om, at der var en alternativ måde, jeg kunne indbetale på, nemlig via et hemmeligt kontonummer, som pengene kunne indsættes på. Dette kontonummer stod ikke på Skats netside, og der var heller ikke her oplyst anden måde at indbetale på end via indbetalingskort. Hvis Skat vil hævde, at det er forkert, hvad jeg skriver, må de dokumentere deres påstand. Det er ikke tilstrækkelig dokumentation, at Skat senere har oplyst kontonummer, hvilket jeg i øvrigt heller ikke kan se på nettet.

Hvis man ser på siden http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/forskudssystemet-faktaside er der ikke angivet andre muligheder for betaling end via indbetalingskort.

Det var mig ikke muligt i 2013 at finde nogen som helst oplysning om, at jeg kunne bringe mine penge fysisk hen til et sted og betale min skat. Skat må oplyse hvor jeg kunne se den oplysning. Hvor fremgår oplysning i dag?

Det er under henvisning til ovenstående, at jeg tidligere har angivet, at der forelå fordringshavermora fra Skats side. Når Skat i deres oplysning til borgerne kun oplyser om en mulighed for at indbetale - og det via indbetalingskort, og når selv dygtige medarbejdere hos Skat ikke kan få EDB til at udskrive disse kort, og når dette er så usædvanligt, at ingen tænker på, at det her er hensigtsmæssigt at oplyse en alternativ måde at betale på, så HAR der foreligget fordringshavermora fra Skats side."

Klageren har efterfølgende anført følgende som svar på den høring af de indhentede dokumenter, af henholdsvis 6. februar og 13. maj 2014, som Skatteankestyrelsens sekretariat foretog under sagens behandling:

"Tak for brev med kopi af yderligere indhentet materiale. Materialet dokumenterer, at Skat har uorden i sagerne, idet Skat IKKE har registreret mine indbetalinger. Som jeg tidligere har send dokumentation for, var alle restancer betalt pr. 13. marts 2014, og Skat havde ikke grundlag for at debitere gebyr og renter som sket.

Jeg må erkende, at det virker helt Kafkask, at Skat og Skatteankestyrelsen ikke bare konstaterer, at det er åbenbart, at Skats registrering af mine indbetalinger har fejlet, og at der intet grundlag har været for at tage mig til inkasso (overdrage til inddrivelsesmyndighed) samt at beregne gebyr og renter som sket.

I bund og grund handler sagen om, hvorvidt Skat modtog mine indbetalinger den 13. marts 2014. Hvis Skat vil erkender, at beløbet er modtaget, skal jeg have ret i min klage. Hvis Skat vil nægte, at de har modtaget indbetalingen den 13. marts må jeg anmode F1-Bank om at dokumentere, at de kontoudtog, som jeg har sendt ikke er et falsum, og at der rent faktisk er betalt, så alle restancer var betalt pr. 13. marts 2014. Det er jo bare fuldstændig uforståeligt, at Skat ikke bare kan sende en udskrift med registrerede indbetalinger fra mig. Men det kan de sikkert også, og så er jeg sikker på, at der vil være nogen, der får røde ører )-:

Det virker voldsomt provokerende, at Skat udbetaler milliarder uretmæssigt og over for menige borgere debiterer gebyrer og renter samt modregner uretmæssigt med gæld, som er fejlregistreret af Skat, og som ikke dækker over nogen realitet.

Kan du ikke få Skat til at sende en udskrift over alle betalinger fra mig til Skat - eller bare bede dem be- eller afkræfte modtagelsen af betalingen den 13. marts 2014? "

Landsskatterettens afgørelse
Af inddrivelsesbekendtgørelsens§ 2 fremgår, at restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen.

Efter § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kan klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, indbringes for Landsskatteretten, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

[...]

Klagen over inddrivelsesrenter samt et rykkergebyr pålagt i forbindelse med inddrivelse af kravet hos SKAT vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

Af inddrivelseslovens § 2, stk. 3 og stk. 4 fremgår følgende:

"Stk. 3. Fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan dog på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Såfremt forholdene i særlig grad taler derfor, kan fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden på et tidligere tidspunkt end nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Inden overdragelse af fordringer m.v. til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. Underretning kan dog undlades, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet."

Det fremgår, at SKAT som fordringshaver i brev af 6. februar 2014 underrettede klageren om, at det omhandlende krav på rate 1 B-skat 2014 ville blive overdraget til inddrivelse i SKAT dersom klageren ikke betalte. SKAT har således som fordringshaver handlet som foreskrevet i inddrivelseslovens § 2, stk. 4, hvorefter det kan konstateres, at kravet er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden på behørig vis.

Ifølge inddrivelseslovens § 5, stk. 1, forrentes fordringer der overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden (undtaget bøder), med en årlig rente svarende til renten i henhold til § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Klageren betalte ikke 1. rate B-skat for 2014 rettidigt og kravet blev oversendt til inddrivelse, før klageren betalte. Klageren var orienteret om, at kravet ville blive oversendt.

Klageren betalte efterfølgende B-skat til SKAT via det kontonummer, som klageren havde fået oplyst hos SKAT.

To retsmedlemmer finder, at da kravet var overdraget til inddrivelse, hvilket klageren var orienteret om ville ske, blev klagerens indbetaling ikke anvendt til dækning af den B-skatterate, som var sendt til inddrivelse (rate 1).

Derfor er 1. rate B-skat 2014 først blevet indfriet ved den påklagede afgørelse om modregning af 28. maj 2014, og det er derfor med rette, at SKAT har fastholdt kravet på inddrivelsesrenter, som er beregnet efter overdragelsen.

Ifølge inddrivelseslovens § 6, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 28, litra 1, pålægges der et rykkergebyr på 140 kr. for restanceinddrivelsesmyndighedens udsendelse af erindringsskrivelse til skyldneren.

Det i forbindelse med udsendte rykkerbrev af 13. maj 2015 pålagte rykkergebyr på 140 kr., er derfor ligeledes pålagt med rette.

Et retsmedlem finder ikke, at der i det pågældende tilfælde bør beregnes inddrivelsesrenter og rykkergebyr.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet således at Landskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om fastholdelse af inddrivelsesrenter og rykkergebyret på 140 kr.