Indhold

Dette afsnit handler om regelen og mulighederne for at få et nyt syn og skøn.

Afsnittet indeholder:

Regel for et nyt syn og skøn
Praksis om nyt syn og skøn
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel for nyt syn og skøn

Efter retsplejelovens § 209 er der muligheden for afholdelse af et nyt syn og skøn ved enten de oprindelige skønsmænd eller ved andre skønsmænd selvom der har været gennemført et syn og skøn.

Der anføres nu i selve reglen hvilke forhold retten kan lægge vægt på ved vurderingen af, om der bør udmeldes en ny skønsmand til at vurdere det samme faktum på ny til brug for bevisvurderingen.

Efter retspraksis på grundlag af den tidligere gældende § 209 kunne en parts indsigelser mod den første skønserklæring efter omstændighederne føre til, at nyt syn og skøn udmeldes ved en anden skønsmand. Det var navnlig tilfældet, hvis den første skønserklæring måtte formodes at være fejlbehæftet, ufuldstændig og/eller indholdsmæssigt uklar i en sådan grad og på så væsentlige punkter, at det var usikkert, om erklæringen opfyldte de faglige krav, som var nødvendige for, at den kunne opfylde sit formål.

Det nye 2. pkt. i retsplejelovens § 209 giver som noget nyt mulighed for, at retten kan tillade nyt syn og skøn ved en anden skønsmand, hvis der er rimelig grund til at antage, at en anden skønsmand vil kunne konkludere væsentligt anderledes, og hvis sagen skønnes at kunne ”bære” den fordyrelse, det indebærer at indhente en ny skønserklæring ved en anden skønsmand, jf. herved ordene ”eller [under hensyn] til sagens og skønstemaets karakter”. Der kan herved lægges vægt på, at sagen vedrører betydelige værdier, eller at den i øvrigt har vidtrækkende betydning for parterne.

Den udvidede mulighed for at få udmeldt nyt syn og skøn ved en ny skønsmand angår således navnlig tilfælde, hvor retten finder det sandsynligt, at den første skønsmands konklusioner kan være udslag af en faglig tilgang til emnet, som ikke er ”enerådende” eller uimodsagt inden for det pågældende fag, dvs. at der er ”flere skoler”.

Det vil naturligvis ikke være nok, at en part er uenig i skønserklæringens konklusioner, og det vil således heller ikke i sig selv være nok, at parten kan henvise til en ensidigt indhentet sagkyndig erklæring, som anfægter den første skønsmands konklusioner. Indsigelserne må være yderligere underbygget, navnlig således at det sandsynliggøres over for retten, at der er ”flere skoler” inden for faget, og at dette kan have betydning for skønnet.

Det er generelt forudsat, at en part ligesom tidligere bl.a. kan fremlægge ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer til belysning af partens indsigelser mod den første skønserklæring og dermed af, om der er grundlag for at udmelde nyt syn og skøn ved en anden skønsmand.

Praksis om nyt syn og skøn

Der stilles ifølge retspraksis forholdsvis store krav til at få udmeldt en ny skønsmand. En betingelse for at få udmeldt en ny skønsmand er, at rekvirenten eller SKAT skal kunne påvise et sikkert grundlag for, at den oprindelige skønsmand har begået fejl ved udarbejdelsen af sin skønserklæring.

Det afgørende ved den afvejning, som domstolene skal foretage, bør være, hvad formålet med syn og skønnet er, og om skønserklæringen er kommet frem til et resultat, der er anvendeligt i den skattesag, der har givet anledning til syn og skønnet. Desuden bør det indgå i afvejningen, om skønserklæringen giver et præcist og underbygget svar.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord			Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2011.80.ØLR		Skattemyndighedernes skøn over værdien af et gældsbrev blev ikke tilsidesat i en sag, hvor der forelå 2 skønserklæringer med forskellige konklusioner. Skattemyndighedernes værdiskøn var i overensstemmelse med konklusionerne i den første skønserklæring, og der var ikke grundlag for at bortse fra denne skønserklæring, selv om der efterfølgende var udmeldt nyt syn og skøn ved en anden skønsmand. Landsretten fastslog, at der var fejl i forudsætningsgrundlaget for konklusionerne i den anden skønserklæring, idet skønsmanden fejlagtigt havde lagt til grund, at gældsbrevet var sikret ved pant. Nyt syn og skøn tilladt men ikke tillagt betydning.	Det andet syn og skøn blev udmeldt fordi parterne var enige om det og fordi den første skønsmand ikke havde mulighed for, at svare på de supplerende spørgsmål.
SKM2009.750.ØLR		Sagsøger fremsatte efter afslutningen af Landsskatterettens sag begæring om afholdelse at et nyt syn og skøn. Der havde for Landsskatteretten været afholdt syn og skøn og afgivet skønserklæring. Der var endvidere stillet supplerende spørgsmål samt afgivet supplerende skønserklæring. Landsretten afviste begæringen om et nyt syn og skøn, da man ikke fandt det godtgjort, at skønsmændene ved deres besvarelse af skønstemaet og de efterfølgende tillægsspørgsmål, herunder ved deres valg af værdiansættelsesmetode, havde begået så væsentlige fejl, at dette kunne give anledning til afholdelse af et nyt syn og skøn ved andre skønsmand. Nyt syn og skøn afvist.	Det kan formodes, at sagens lange tidsmæssige forløb har udøvet en vis indflydelse på afgørelsen, og det forhold at sagsøgerne ikke var enige i skønsmændene metodevalg ikke var en tilstrækkelig selvstændig begrundelse for iværksættelse af et nyt syn og skøn. Landsretten bemærkede, at besvarelsen af spørgsmålene ville kunne søges uddybet gennem en afhjemling af skønsmændene i retten.
SKM2004.70.VLR		Landsretten fandt det ikke sandsynliggjort, at skønsmændene ved vægtningen havde begået faglige fejl eller havde fejltolket foreliggende oplysninger, hvorfor landsretten tiltrådte, at der ikke var grundlag for at iværksætte nyt syn og skøn ved andre skønsmand. Rekvirentens begæring om nyt syn og skøn blev altså ikke taget til følge. Nyt syn og skøn afvist.
SKM2004.16.VLR		Landsretten hjemviste - i stedet for nyt syn og skøn - den materielle skattesag til Ligningsrådet, da der under domsforhandlingen kom væsentlige nye oplysninger frem, som hverken Landsskatteretten eller skønsmændene havde haft kendskab til. Det oprindelige skøn hvilede derfor på et ufuldstændigt grundlag. Nyt syn og skøn afvist.
SKM2003.477.VLR		Sagsøgerens anmodning om, at der til at besvare yderligere spørgsmål om sagsøgerens ejendom skulle udmeldes en anden sagkyndig person end den i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen udmeldte skønsmand, blev ikke taget til følge. Landsretten fandt, at betingelserne for nyt syn og skøn ikke var opfyldt. Nyt syn og skøn afvist.
UfR1981.143.VL		Efter at der var afholdt syn og skøn angående mangler ved en ejendoms tag, indhentede den anden part ensidigt en modstridende erklæring. Den anden part begærede på dette grundlag afholdt et nyt syn og skøn. Da den ensidige indhentede erklæring, uanset dennes fremkomst, rejste en sådan berettiget tvivl om rigtigheden af den første erklæring, fandt Vestre Landsret, at begæringen om nyt syn og skøn skulle imødekommes. Begæring om nyt syn og skøn imødekommet.
UfR1983.594.VL		I en sag om erstatning for mangler ved et silobyggeri fremkom en syns- og skønserklæring udarbejdet af en syns- og skønsmand fra Jydsk Teknologisk Institut. Efterfølgende blev der ensidigt indhentet en erklæring fra "Byggeteknik" fra Jydsk Teknologisk Institut, der viste, at der i den første erklæring var flere fejl og mangler. Retten fandt, at der derved var skabt en sådan tvivl og usikkerhed, om den første erklæring var fagligt fyldestgørende, og at der, uanset at den anden erklæring var ensidigt indhentet, var grundlag for afholdelse af et nyt syn og skøn ved en anden syns- og skønsmand. Begæring om nyt syn og skøn imødekommet.
Byretsdomme
SKM2012.71.BR		I sagen skulle skønsmanden vurdere markedsværdien af en køberet til en ejendom. Den af FSR foreslåede statsautoriserede revisor blev af begge parter accepteret og udmeldt som skønsmand. Efter afgivelsen af skønserklæringen ønskede rekvirentens advokat udmeldt nyt syn og skøn med ny skønsmand, der nu skulle være statsautoriseret ejendomsmægler. Advokaten var af den opfattelse, at skønserklæringen var fejbehæftet. SKAT påstod, at den allerede foreliggende skønserklæring ikke gav anledning til berettiget tvivl og usikkerhed om erklæringens rigtighed eller til at tro, at oplysninger eller skønstemaet var fejlfortolket. Retten fandt, at den udmeldte skønsmand, der var udmeldt med begge parters accept, var kvalificeret til at besvare spørgsmålet om markedskursen på køberetten. Under hensyn hertil fandt retten, at begæringen om udmeldelse af ny skønsmand ikke skulle tages til følge. Retten tillod derimod rekvirenten at stille supplerende relevante spørgsmål til den allerede udmeldte skønsmand, ligesom rekvirenten har mulighed for afhjemling af erklæringen. Begæring afvist.	Efter retsplejelovens § 210 er det ikke udelukket at foretage nyt syn og skøn over samme genstand ved samme eller andre skønsmænd. Praksis fortolker dog bestemmelsen strengt, hvilket betyder, at der skal en rigtig god begrundelse til for at etablere nyt syn og skøn. Kendelsen viser også, at indsigelse om skønsmandens kvalifikationer skal gøres gældende inden udmeldelsen, og ikke først når konklusionerne i skønserklæringen foreligger.