Indhold

Dette afsnit handler om urigtige forudsætninger og retsvirkningen af sådanne.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om urigtige forudsætninger
• Særligt om urigtige faktiske forudsætninger og retsvirkningen heraf
• Særligt om urigtige retlige forudsætninger og retsvirkningen heraf
• Oversigt over afgørelse, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om urigtige forudsætninger og retsvirkningen heraf

En uformel forhåndstilkendegivelse er ikke bindende for myndighederne, selvom den opfylder betingelserne i afsnit A.A.4.3, hvis relevante forudsætninger viser sig at være urigtige eller ulovlige.

Forudsætninger kan opdeles i faktiske og retlige forudsætninger.

En faktisk forudsætning angår afgørelsens faktuelle grundlag. Er det faktiske grundlag for myndighedens forhåndstilkendegivelse ikke fuldstændigt, men mangelfuldt eller måske forkert, foreligger der urigtige, faktiske forudsætninger. Det er ikke alle urigtige, faktiske forudsætninger, der har betydning for, om der undtagelsesvis kan støttes ret på en uformel forhåndstilkendegivelse. Se gennemgangen af retspraksis i det følgende.

En retlig forudsætning angår afgørelsens retlige grundlag. Et forkert, retligt grundlag foreligger fx, hvis myndigheden har anvendt forkert regelgrundlag, hvis myndigheden har fortolket forkert, sat skøn under regel, eller overset en sagsbehandlingsregel. Det er ikke alle urigtige, retlige forudsætninger, der påvirker den bindende virkning af en uformel forhåndstilkendegivelse. Se gennemgangen af retspraksis i det følgende.

Særligt om urigtige faktiske forudsætninger og retsvirkningen heraf

Hviler myndighedens tilkendegivelse på et ukorrekt faktisk grundlag eller er de faktiske oplysninger ikke fyldestgørende, vil det normalt betyde, at den skattepligtige ikke kan støtte ret på tilkendegivelsen. Antages det, at den skattepligtige samtidig burde indse, at grundlaget ikke er korrekt, taler dette yderligere for, at der ikke kan støttes ret på tilkendegivelsen.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorefter der ikke kunne støttes ret på en retsbeskyttet forventning om overførsel af uudnyttet underskud og personfradrag. Der forelå ikke en retsbeskyttet forventning, allerede fordi den skattepligtige ikke i forbindelse med forskudsregistreringen havde oplyst, at han var blevet skilt. Forskudsregistreringen hvilede altså på et ukorrekt faktisk grundlag, som var den skattepligtige bekendt. Se SKM2004.377.HR.

På samme måde Østre Landsret i en sag, hvor myndighedens korrespondance vedrørende den skattepligtiges selvangivelse for indkomståret 1995 ikke medførte en berettiget forventning vedrørende skattefri rejsegodtgørelse for 1997 og 1998. Østre Landsret henviste til, at den skattepligtige måtte indse, at kommunen ikke havde indsigt i hans samlede arbejdsforhold, ligesom de faktiske omstændigheder, som kommunen tog stilling til, ikke var fyldestgørende. Se SKM2004.517.ØLR.

Vestre Landsret fastslog tilsvarende, at der ikke kunne støttes ret på en tilkendegivelse, idet oplysningerne om virksomheden var givet på et ufuldstændigt grundlag. Ved vurderingen af, om virksomheden var erhvervsmæssig var der lagt vægt på en budgetteret indtjening, der var urealistisk høj. Se TfS 1999, 426 VLD.

Byretten fastslog, at hvis et selskabet i forbindelse med SKATs kontrol i et tidligere indkomstår havde ønsket SKATs stillingtagen til lovlig­heden af et grænsehandelskoncept, havde det under disse omstændigheder en særlig forpligtelse til i alle detaljer at belyse, hvorledes de enkelte salg fandt sted. Eftersom selskabet under kontrolbesøget på en række punkter ikke havde belyst selskabets grænsehandelskoncept på et korrekt og fyldestgørende grundlag kunne selskabet ikke have en berettiget forventning om, at SKAT ikke senere ville anfægte selskabets salg af campingvogne. Se SKM2016.195.BR.

Endelig har Byretten taget stilling til en tilkendegivelse fra skattemyndighederne, der hvilede på et ukorrekt faktisk grundlag. Byretten fastslog, at der ikke kunne støttes ret på en tilkendegivelse om skattepligt, fordi det var klart, at tilkendegivelsen var baseret på fakta fra den skattepligtige selv. Se SKM2009.583.BR.

Særligt om urigtige retlige forudsætninger og retsvirkningen heraf

Hviler myndighedens tilkendegivelse på et forkert retligt grundlag, vil myndigheden sjældent kunne påberåbe sig dette som begrundelse for, at en forhåndstilkendegivelse ikke er bindende. Det gør sig fx gældende ved myndighedens fejlagtige fortolkning eller forståelse af en lovbestemmelse.

Er tilkendegivelsen åbenbar eller direkte ulovlig, vil myndigheden dog kunne påberåbe sig dette som en retlig vildfarelse, der medfører, at der ikke kan støttes ret på tilkendegivelsen. Se retspraksis i det følgende.

Praksis om indkomstskatter

Den ledende afgørelse er afsagt af Højesteret. Der kunne ikke støttes ret på et ukorrekt udsagn om, at der ikke skulle ske beskatning af privat benyttelse af en båd i henhold til LL § 16, stk. 6, 1. pkt. Der blev henvist til, at ligningsmyndighedens tilkendegivelse var i åbenbar strid med ligningsloven. Se SKM2006.553.HR.

På tilsvarende måde byretten, der forudsætningsvis ikke fandt, at en tilkendegivelse var åbenbart i strid med lovgivningen, men som blandt andet under henvisning til manglende klarhed, afviste, at der kunne støttes ret. Se SKM2008.197.BR.

Landsskatteretten har på samme måde fastslået, at der ikke kan støttes ret på en tilkendegivelse, der er klart i modstrid med gældende ret. Se senest SKM2008.86.LSR.

Praksis om afgifter

Skatteministeriet var ikke afskåret fra at gøre et krav om efterbetaling af afgift på et kraftvarmeværk gældende under henvisning til forventningsprincippet. Højesteret tilkendegav, at værkets afregning var klart i strid med loven og myndighedens udmeldinger og udtalte, at SKAT ikke på noget tidspunkt havde truffet afgørelse eller givet værket en meddelelse, der kunne understøtte en forventning om, at fremgangsmåden ville blive accepteret. Se SKM2013.141.HR. Bemærk, at Landsretten i den tidligere instans var af den opfattelse, at der forelå en forventning, der dog konkret ikke blev udslagsgivende.

Østre Landsret stadfæstede Byrettens dom, hvorefter en interessent i et interessentskab ikke kunne støtte ret på en tilkendegivelse fra en medarbejder ved SKAT om, at hun havde krav på tilbagebetaling af interessentskabets momstilgodehavende. Der blev henvist til, at uanset, at tilkendegivelsen måtte have haft indflydelse på interessentens dispositioner, kunne der ikke støttes ret på den, idet den var afgivet i strid med loven. Se SKM2010.663.ØLR.

Et rederi kunne ikke fradrage moms af udgifter til etablering af et havneanlæg, selvom myndigheden tidligere havde tilkendegivet, at der kunne fradrages moms. Retten anså, at der ikke var en sådan tvivl om de anførte bestemmelsers virkning for afgiftstilsvaret, at den ukorrekte tilkendegivelse skulle tillægges betydning. Se SKM2005.182.VLR.

Østre Landsret slog fast, at et urigtigt udsagn fra en kompetent region medførte en retsbeskyttet forventning hos den afgiftspligtige om, at der kunne afløftes moms af udgifterne til transitflypassagererne. Det har formentligt haft betydning, at forståelsen og ordlyden af art. 15, nr. 13 i 6. momsdirektiv ifølge Østre Landsret ikke var ganske klar. Se  SKM2002.117.ØLR.

Landsskatteretten synes umiddelbart mere restriktiv, da rettens flertal slog fast, at der ikke kunne støttes ret på en urigtig tilkendegivelse fra en kompetent told- og skatteregion om kompenserende momsregulering i forbindelse med salg af driftsmidler. Tilkendegivelsen beroede ifølge afgørelsens flertal på fejlagtig lovfortolkning. Landsskatterettens mindretal fandt, at der forelå en retsbeskyttet forventning. Se SKM2001.547.LSR.

Praksis om told og betydningen af EU-retten

Der findes flere afgørelser på toldområdet, hvor en tilkendegivelse ikke er bindende, idet den er anset for stridende mod gældende ret.

Et selskab kunne ikke støtte ret på en tilkendegivelse fra en told- og skatteregion om indrømmelse af toldgodtgørelse. Landsretten slog fast, at spørgsmålet om berettigede forventninger skulle afgøres efter EU-reglerne, idet tilbagebetaling af told udtømmende er reguleret af fællesskabsretten. Selskabet kunne ikke støtte ret på tilkendegivelsen, da EU-domstolens praksis er, at en praksis i en medlemsstat, der strider mod fællesskabsretten, ikke kan skabe en berettiget forventning om en bedre retsstilling. Se SKM2001.391.VLR.

På linje hermed er Landsskatterettens afgørelser. EF-toldkodeksen var til hinder for, at en importør kunne støtte ret på, at told- og skatteregionen ikke havde opkrævet tillægstold på kyllingefiletter. Der blev lagt vægt på, at regionen ikke havde begået en fejl som beskrevet i toldkodeksens art. 200, stk. 2 b. Se SKM2002.164.LSR. I overensstemmelse hermed SKM2002.376.LSR.

Erstatningspligt for myndighederne

Hvis der ikke kan støttes ret på en forhåndstilkendegivelse under henvisning til, at tilkendegivelsen er i strid med lovgivningen, kan der eventuelt blive tale om erstatningsansvar for den myndighed, der har afgivet det forkerte svar. Erstatningsansvar forudsætter, at de almindelige betingelser herfor er opfyldt, det vil sige, at der foreligger en ansvarspådragende fejl fra myndigheden, der har medført et tab for borgeren/virksomheden.

Vestre Landsret fastslog, at der ikke kunne gøres erstatningsansvar gældende mod Skatteministeriet, idet fejlen var begået af en kommune. Se SKM2001.616.VLR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2017.286.HR	En grundejer havde ikke en retsbeskyttet forventning, idet en disposition efter SKATs uformelle tilkendegivelse ville være i åbenbar modstrid med loven.	Stadfæstelse af SKM2016.303.ØLR
SKM2013.141.HR	Et Kraftvarmeværk havde ikke en retsbeskyttet forventning, idet afregningsmetoden var klart i strid med loven. Der var ikke truffet afgørelse eller givet meddelelse der kunne understøtte en eventuel forventning.	Tidligere instans: SKM2011.490.VLR: Vestre Landsret fandt i modsætning til Højesteret, at der forelå en berettiget forventning, der dog ikke konkret var udslagsgivende.
SKM2006.553.HR	Urigtig retlig forudsætning. Tilkendegivelse åbenbar i strid med loven. Ikke støtte ret.
SKM2004.377.HR	Urigtig faktisk grundlag. Den skattepligtige vidste, at grundlaget ikke var rigtigt. Ikke støtte ret.
Landsretsdomme
SKM2010.663.ØLR	Urigtigt retligt grundlag. I strid med momsloven og opkrævningsloven. Ikke støtte ret, uanset om måtte have indrettet sig i tillid.
SKM2005.182.VLR	Urigtig retlig forudsætning. Ikke tvivl om bestemmelses virkning for afgiftstilsvaret. Ikke støtte ret.
SKM2004.517.ØLR	Urigtigt faktisk grundlag. Burde indse, at kommunen ikke havde fuldstændig indsigt i faktiske forhold. Ikke støtte ret.
SKM2001.616.VLR	Urigtigt retligt grundlag. Der kunne ikke støttes ret på en tilkendegivelse. Erstatningssag for tab. Ikke medhold, da tilkendegivelse fra kommune.
SKM2001.391.VLR	Urigtigt retligt grundlag. Stridende mod EU-rettens regler om tilbagebetaling af told. Berettiget forventning kan ikke give bedre retsstilling end EU-retten.	Tilkendegivelse, der udelukkende hviler på EU-retten. EU-retten slår igennem overfor det danske forventningsprincip.
SKM2002.117.ØLR	Urigtig retligt grundlag. Tilkendegivelse i strid med momsloven. Tvivlsom ordlyd og forståelse af art. 15, nr. 13 i 6. momsdirektiv. Der kunne støttes ret.
TfS 1999, 426 VLD	Urigtigt faktisk grundlag. Ikke fremlagt alle oplysninger. Ikke støtte ret.
Byretsdomme
SKM2016.195.BR	Byretten fastslog, at hvis et selskabet i forbindelse med SKATs kontrol i et tidligere indkomstår havde ønsket SKATs stillingtagen til lovlig­heden af et grænsehandelskoncept, havde det under disse omstændigheder en særlig forpligtelse til i alle detaljer at belyse, hvorledes de enkelte salg fandt sted. Eftersom selskabet under kontrolbesøget på en række punkter ikke havde belyst selskabets grænsehandelskoncept på et korrekt og fyldestgørende grundlag kunne selskabet ikke have en berettiget forventning om, at SKAT ikke senere ville anfægte selskabets salg af campingvogne.
SKM2009.583.BR	Urigtigt faktisk grundlag. Ikke støtte ret, da ufuldstændigt grundlag, der hvilede på borgeren selv.
SKM2008.197.BR	Retligt grundlag ikke åbenbart forkert, men manglende klarhed. Ikke støtte ret.
Landsskatteretskendelser
SKM2008.86.LSR	Urigtig retligt grundlag. Tilkendegivelse klar i modstrid med gældende ret. Ikke støtte ret.
SKM2002.376.LSR	Urigtig retligt grundlag. I strid med toldkodeks. Ikke støtte ret.
SKM2002.164.LSR	Urigtig retligt grundlag. I strid med toldkodeks. Ikke støtte ret.
SKM2001.547.LSR	Urigtig retligt grundlag. Fejlfortolkning. Ikke støtte ret. Dissens	Dissens. Mindretal fandt, at der kunne støttes ret.