Indhold

Dette afsnit beskriver, hvem der kan anvende reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit 1 om virksomhedsordningen, og hvad der kan indgå i virksomhedsordningen.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelser
• Betingelser
• Oversigt over afgørelser domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hovedregel

Skattepligtige personer kan benytte reglerne i virksomhedsordningen på indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Se VSL § 1, stk. 1, 1. pkt.

Undtagelser

Reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit 1 (virksomhedsordningen) kan ikke anvendes af eller på:

• Anpartsvirksomhed omfattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 9 eller nr. 11. Se VSL § 1, stk. 1, 2. pkt.
• Konkursindkomst. Se VSL § 1, stk. 1, 3. pkt.
• Dødsboer. Se DBSL § 9, stk. 1, 1. pkt.

Anpartsvirksomhed og konkursindkomst er nærmere omtalt i de følgende afsnit.

Bemærk

Ved lov nr. 682 af 8/6 2017 er ved henholdsvis PSL § 13, stk. 7, og VSL § 13, stk. 5, indført kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers deltagelse i visse skattemæssigt transparente selskaber (10-mandsprojekter). Virksomhedsordningen kan dog stadig anvendes på disse virksomheder. Kildeartsbegrænsningen for underskud af disse virksomheder er nærmere beskrevet under afsnit C.C.3.3.2.

Se også

Se også afsnit

• C.C.3, hvor reglerne om anpartsvirksomhed er nærmere beskrevet
• C.E.12 om virksomhedsskatteloven i forbindelse med dødsfald
• C.E.14 om definition af mellemperiode og bobeskatningsperiode.

Betingelser

Personer, der er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskatteloven, kan anvende virksomhedsordningen. Se VSL § 1.

Det er en betingelse, at den skattepligtige er selvstændigt erhvervsdrivende, og at virksomheden er erhvervsmæssig. Visse honorarer med direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed kan indgå i virksomhedsordningen. Lønindkomst kan ikke indgå i virksomhedsordningen.

Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i virksomhedsskatteloven, personskatteloven eller i anden skattelovgivning, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis jf. nedenstående afgørelser m.v. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer. 

Der henvises i øvrigt til afsnit C.C.5.2.13.1 om hvornår en selvstændig virksomhed må anses for afstået eller ophørt m.v. med den konsekvens, at opsparet overskud skal efterbeskattes.

Se også afsnit   

• C.C.1.1 Generelt om selvstændig erhvervsvirksomhed.
• C.C.1.2 Selvstændig erhvervsvirksomhed i modsætning til lønmodtagere og honorarmodtagere.
• C.C.1.3 Selvstændig erhvervsvirksomhed. Afgrænsningen over for ikke-erhvervsmæssig virksomhed (herunder hobbyvirksomhed).

Virksomheden

Når den selvstændige har valgt at anvende virksomhedsordningen for et indkomstår, skal reglerne bruges for hele virksomheden i hele indkomståret. Er virksomheden etableret eller ophørt i løbet af indkomståret, skal virksomhedsordningen bruges i den periode, hvor virksomheden eksisterer.

Hvis den selvstændige driver flere virksomheder og ønsker at anvende virksomhedsordningen, skal alle virksomhederne indgå i virksomhedsordningen, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne indgå i ordningen. I givet fald behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen jf. VSL § 2, stk. 3. Dette gælder også, hvis virksomhederne drives i flere lande. Se SKM2016.604.BR.

Det er som hovedregel ikke muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver eller passiver uden for ordningen. Se fx  SKM2015.489.SR.

Visse finansielle aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen, selvom de har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Se VSL § 1, stk. 2.

Visse blandet benyttede aktiver kan efter den selvstændiges valg indgå i virksomhedsordningen eller holdes uden for. Se VSL § 1, stk. 3.

Anpartsvirksomhed omfattet af PSL § 4, stk. 1 nr. 9 og 11, og konkursindkomst kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Se VSL § 1, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Afgrænsningen af disse aktiver er nærmere omtalt i afsnittene:

• C.C.5.2.2.2 om anpartsvirksomhed
• C.C.5.2.2.3 om konkursindkomst
• C.C.5.2.2.4 om erhvervsmæssige aktiver
• C.C.5.2.2.5 om aktier, andelsbeviser mv.

Interessentskab, kommanditselskab og partnerselskab

Interessentskaber, kommanditselskaber og partnerselskaber er ikke selvstændige skattesubjekter. Indkomsten i disse selskaber bliver derfor  beskattet hos ejerne.

Hvis en fysisk person er medejer af et interessentskab, kommanditselskab eller partnerselskab, kan han eller hun som udgangspunkt bruge virksomhedsordningen. Ejerne kan uafhængigt af hinanden vælge, om de vil anvende virksomhedsordningen. Se fx SKM2010.610.SR. Det gælder dog ikke, hvis virksomheden er omfattet af anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11.

Ved lov nr. 684 af 8. juni 2017 om ændring af ligningsloven (Kvalifikation af selvstændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab) (L194) indføres en ny paragraf 4 i ligningsloven.

Efter den nye  bestemmelse i LL § 4 er deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab ikke længere i sig selv tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen i LL § 4 vil fx medføre, at en lønmodtager, der erhverver en andel i et skattemæssigt transparent selskab, uden dermed at skifte status til selvstændigt erhvervsdrivende, fortsat vil skulle beskattes af sin løn som A-indkomst. Selve afkastet af investeringen i det skattemæssigt transparente selskab vil derimod blive beskattet som netop afkast. Dette afkast vil som udgangspunkt anses for indvundet ved udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, og kan dermed indgå i virksomhedsordningen. Udgør den skattepligtiges virksomhedsandel i sig selv kun en erhvervsvirksomhed af meget begrænset omfang - som det fx var tilfældet for de nye deltagere i Skatterådets afgørelse i SKM2015.729.SR -  vil afkastet af andelen dog normalt ikke kunne indgå i virksomhedsordningen.

Se også afsnit C.C.1.2.1.

Ægtefæller

Ægtefæller, der driver hver sin virksomhed, kan frit og uafhængigt af hinanden vælge, om de vil anvende reglerne i personskatteloven eller i virksomhedsskatteloven. De kan også uafhængigt af hinanden vælge, om de vil benytte virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Selvom begge ægtefæller anvender virksomhedsordningen, behandles de hver for sig i forhold til ordningen.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.4 om ægtefæller og virksomhedsordningen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2016.604.BR	En skatteyder, der anvendte virksomhedsskatteordningen, drev virksomhed i flere lande. Den samlede virksomhedsindkomst var negativ, men i Sverige gav virksomheden overskud, og der var betalt skat i Sverige. Når en skatteyder vælger at anvende virksomhedsskatteordningen, forudsætter såvel ordlyden af som formålet med bestemmelsen i LL § 33, stk. 1, om creditlempelse, at der betales indkomstskat i Danmark af den i udlandet beskattede indkomst i virksomhedsordningen, før der foreligger en dobbeltbeskatning, som kan føre til fradrag i skatteyderens indkomstskat i Danmark. Eftersom det samlede resultat af virksomhederne i virksomhedsordning var negativt, var der ikke beregnet nogen virksomhedsskat i Danmark, og der var heller ikke på anden måde svaret indkomstskat i Danmark af overskuddet i den svenske del af virksomhedsordningen. Skatteyderen kunne derfor ikke opnå creditlempelse for den i Sverige betalte skat.	Tidligere instans SKM2015.648.LSR. Anket til landsretten.
SKM2016.437.BR	Fiskerivirksomhed og udlejning af redskabsskur blev ikke anset for erhvervsmæssig virksomhed.	Appelleret men anken hævet.
Landsskatteretskendelser
SKM2017.282.LSR	Klager blev anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed både med en aktivitet ved salg af biler og motorcykler og reservedele hertil og med udlejning af fast ejendom. Landsskatteretten udtalte vedrørende sidstnævnte aktivitet, at udgangspunktet var, at udlejning af fast ejendom er en erhvervsmæssige aktivitet, og at der ikke var et tilstrækkeligt grundlag for at fravige dette udgangspunkt.  Virksomhedsordningen kunne således anvendes for begge aktiviteter. Dette gjaldt dog ikke for aktiviteter vedrørende udstykning og salg af grunde.
SKM2017.341.LSR	En mindre landejendom, der var uden erhvervsmæssig aktivitet, men havde indkomster udelukkende hidrørende fra EU-tilskud og miljøtilskud, kunne ikke anses for erhvervsmæssig drevet. Virksomhedsordningen kunne derfor ikke anvendes.
SKM2016.30.LSR	Udleje af en andelsbolig til en søn ansås ikke for erhvervsmæssig virksomhed
SKM2014.437.LSR	Et gældsbrev modtaget som delvist vederlag for salg af en udlejningsejendom kan ikke anses for selvstændig erhvervsvirksomhed i skattemæssig forstand.
SKAT
SKM2017.188.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den indgåede transportaftale ikke ville blive anset for sikkerhedsstillelse og dermed en hævning iht. VSL § 4 b, allerede fordi baggrunden for spørgsmålet var en opdeling af et lån i en erhvervsmæssig del og en privat del. Ifølge en tidligere afgørelse fra Skatterådet kan et eksisterende gældsforhold ikke opdeles i en erhvervsmæssig del, der indgår i virksomhedsskatteordningen og en privat del, der holdes uden for virksomhedsskatteordningen.
SKM2016.79.SR	Investorer i ejerlejligheder i en fast ejendom via et tysk Gesellschafft Bürgerlichen Rechts (BbR) kunne anvende virksomhedsordningen
SKM2015.489.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en privat bankkonto (kassekredit) med skattemæssig virkning opdeles pr. 10. juni 2014 således, at alle hævninger/indsætninger efter denne dato bogføres i spørgers virksomhed.
SKM2014.360.SR	Ferieboliger, der indgår i hoteldrift, kan indgå i virksomhedsordningen, hvis ejeren er fuldstændigt afskåret fra at have rådighed over ferieboligen.
SKM2013.654.SR	To husstandsvindmøller på en landbrugsejendom kunne anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, som kunne indgå i virksomhedsordningen. En mindre del af produktionen skulle forsyne stuehuset, mens den anden skulle forsyne driftsbygningerne.
SKM2012.701.SR	En skattepligtig ønskede at erhverve en beboelsesandelslejlighed på 50 m2 med henblik på udlejning. Lejligheden kunne ikke indgå i virksomhedsordningen, da udlejningen af en sådan lejlighed måtte sidestilles med fremleje af en lejelejlighed, hvorfor der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed.
SKM2012.261.SR	En læge, som udførte arbejde for et privathospital i henhold til en konsulentaftale, kunne ikke anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Arbejdet udført under konsulentaftalen kunne derfor ikke faktureres under virksomhedsordningen i eget firma.
SKM2011.623.SR	Skatterådet afviste, at indkomst fra bestyrelsesposter kunne anses for at være selvstændig virksomhed, der kunne indgå i virksomhedsordningen.
SKM2010.610.SR	Skatterådet fastslog, at fysiske personer kunne anvende virksomhedsordningen på deres andel af overskuddet fra et kommanditselskab, når de ikke er omfattet af anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 9 og 11.
SKM2009.644.SR	Skatterådet fandt ikke, at udstykning og efterfølgende frasalg af grundene 1-4 og 8-9 af nuværende matr. 28 a kunne anses som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, jf. virksomhedsskattelovens § 1, således virksomhedsskattelovens regler kunne anvendes. Det vil herefter heller ikke være muligt at indskyde grundene i et selskab efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven.
SKM2008.943.SR	Udlejning af frijord kunne ikke anses for en selvstændig erhvervsvirksomhed, der kunne indgå i virksomhedsordningen. Størrelsen af det forventede overskud var så beskeden, at virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig.
SKM2008.741.SR	Der var tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, der kunne indgå i virksomhedsordningen, hvis en selvstændig i en tidsmæssigt afgrænset periode overlod udnyttelse af en patentrettighed til en større butikskæde. Det var uden betydning, at den selvstændige havde udviklet produktet i sin fritid, og at udviklingsarbejdet ikke havde været forbundet med nævneværdige omkostninger.