Indhold
Fra 1. januar 2009 skal fastsættelse af afdragsprocenten ske på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret (eIndkomstdata). Dette afsnit beskriver, hvordan RIM opgør den årlige indkomst og hvilke oplysninger RIM benytter.
Afsnittet indeholder:
- Opgørelse af den årlige indkomst
- Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes?
- Data fra eIndkomst
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Data i eIndkomst - hvilken måned bruges, når RIM opgør den årlige indkomst
Opgørelse af den årlige indkomst
xSom hovedregel skal RIM fastsætte afdragsordninger af en beregnet betalingsevne, svarende til en procentdel (afdragsprocent) af den årlige nettoindkomst (tabeltræk).x
xDen årlige indkomst opgøres som:x
xDen årlige indkomstx |
- inkl. indtægter nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens § 17
|
Fratrukket |
- arbejdsmarkedsbidrag
- pensionsindbetalinger nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 2a
- ATP
- Skat
|
= den årlige nettoindkomst |
Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
►Det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til den årlig beregnede betalingsevne delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede kroner.◄
RIM skal være opmærksom på, at A-indkomst, som er fritaget for lønindeholdelse efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, indgår i opgørelsen af indkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevnevurdering.
Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes?
RIM opgør en skyldners årlige indkomst efter følgende princip:
- Hovedregel: data fra indkomstregistret (eIndkomst). Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4
- Undtagelse 1: fra seneste årsopgørelse, hvis der ikke foreligger oplysninger i eindkomst om skyldners indkomst ►inden for de forudgående 3 måneder. Nettoindkomsten fastsætte i så fald til den personlige indkomst i årsopgørelsen, med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og med fradrag af summen af den beregnede skat◄. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 5, 1 og 2.pkt.
- Undtagelse 2: RIM kan fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse, hvis der ikke er oplysning om skyldners indkomst ►indenfor de seneste 2 indkomstår◄. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10 stk. 5, 3. pkt.
Data fra eIndkomst
RIM skal fastsætte en skyldners indkomst på baggrund af data i eIndkomst, når hele skyldners indkomst er indberettet til indkomstregistret.
Skyldners årsindkomst opgøres på baggrund af én måneds indkomst ganget med 12.
RIM beregner skyldners månedlige afdragsbeløb på baggrund af seneste måneds indkomst, som er tilgængelig for RIM på beregningstidspunktet, omregnet til årsindkomst. Den måned, som danner grundlag for beregningen er:
Hvis
|
Så
|
xden seneste måneds indkomst afviger fra den forudgående måned,x
|
skal RIM anvende den måneds indkomst, hvor indkomsten er lavest.
Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4 og § 13, stk. 4
|
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsretsdomme
|
SKM2015.718.ØLR |
SKAT havde den 24. oktober 2011 truffet afgørelse om lønindeholdelse på baggrund af et varsel udsendt den 4. oktober 2011.
Skyldner gjorde gældende, at kravene var forældet, da han modtog kontanthjælp fra den 3. oktober 2011, hvorfor SKAT ikke lovligt havde kunne foretage løninde-holdelse fra denne dato.
SKAT gjorde gældende, at SKAT efter inddrivelsesbe-kendtgørelsens § 8 (nu § 13) og SKM2009.20.SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse baseret på oplysninger fra indkomstregistret, og at seneste måneds indkomst efter praksis er udtræksmåned minus to måneder. I den konkrete sag var den relevante udtræksmåned således august 2011, hvor skyldner var registreret med lønindkomst.
Østre Landsret fandt, at varsel og afgørelse om løninde-holdelse opfyldte kravene i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8 og lagde endvidere til grund, at det tidligst den 9. november 2011 blev indberettet til indkomstregistret, at skyldner modtog kontanthjælp. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at anse afgørelsen om lønindeholdelse for ugyldig.
|
|